onsdag den 17. oktober 2007

Døden – fordele og ulemper

Thomas Harder har kaldt sin nyligt udkomne oversættelse af en artikel-samling af Umberto Eco for ”Fordele og ulemper ved døden”. Harder ikke selv har fundet på titlen, men jeg synes den (titlen altså – bogen lyder kedelig) er fantastisk og det minder mig om at jeg er irriteret over at Thomas Harder ikke har givet os oversættelser af alle Stefano Bennis værker (øv!).

I øvrigt ville titlen passe fremragende på en bog jeg læser i øjeblikket: En hollandsk læge (med filosofi-baggrund) udgav i 1994 bogen Dancing with Mr. D: Notes on Life and Death. Det er en fremragende og meget mærkelig bog, der handler om forfatterens tid som læge på en plejeafdeling i Holland.

At den foregår i Holland er selvfølgelig ikke uvæsentligt! Ved side 150 havde jeg for længst opgivet at holde tal på hvor mange der var døde (naturligt eller mindre naturligt) og man får mange tankevækkende ting at vide om mennesket, liv, død, dødshjælp, sygdom, religion, videnskab og filosofi. Hvad kan man forlange mere!? Interesssant nok er bogen også absurd sjov på en mærkelig frastødende og overraskende måde. Døden kan være grufuld, men den er også dagligdag.

Her er et eksempel fra bogen: En patient dør og hans familie beder en sygeplejerske (Mieke) sørge for at give hans tøj videre. Hun foreslår lægen (vores fortæller) at se på om der er noget han kunne tænke sig, og han går derhen og begynder at kigge det igennem:

”… there is a pile of clothes on his bed, through which I start rummaging, occasionally holding up a shirt I like and then putting it aside, the way you do at a jumble sale. While I’m busy in this way, it gradually dawns on me that there is an eerie silence in the room so I look up and glance around. I am being stared at from each of the four other beds with a mixture of horror and disgust: calls himself a doctor, lowering himself to stealing the clothes of patients who have just died!
I don’t even try to explain, but it’s very embarrassing and I slip away as quickly as I can. Mieke will keep a few shirts for me.” (Bert Keizer: Dancing with Mr. D, Black Swan, 1997, s. 159)

Bogen er tilsyneladende selvbiografisk, men selv hvis den ikke var, ville den være stærkt interessant (i modsætning til alle de ’virkelighedsdramaer’ man (især) ikke ville spilde fem minutter på hvis de var fiktion). Jeg har lyst til at anbefale den til alle - også kommende læger, men jeg ved ikke om jeg tør: Der er jo lægemangel, og jeg tror at mange ville opgive professionsdrømmen efter mødet med bogen (hvis de ikke enten er lidt afstumpede eller meget reflekterede og psykisk robuste).