Om intelligent design i skolen igen

Jeg har tidligere bidraget til en antologi om evolutionsteori og intelligent design (ID) - se en kort udgave her. I mit kapitel skrev jeg om diskussionen om hvorvidt ID bør have plads i biologiundervisningen i skolen og jeg konkluderede bl.a. at det vil være uheldigt at give ID en ligeværdig behandling fordi det ikke er en ligeværdig teori og fordi børn ikke er i stand til at gennemskue dette.

Nu er jeg blevet gjort opmærksom på - tak, Louise - at mit kapitel er blevet diskuteret her af en af medredaktørerne af Origo. Det er altid virkelig rart når ens arbejde bliver taget alvorligt og afføder opmærksomhed og diskussion – så tak for omtalen. Det gør at man tager sig tid til den slags en anden gang.

Desværre var der ingen diskussionsfunktion på siden. Hvis der havde været det, kunne jeg nemlig for en god ordens skyld have peget på nogle af problemerne i omtalen af og kommentarne til mit kapitel:

For det første antager kommentatoren vist at jeg mener at videnskaben leverer evige og absolutte sandheder som skolen så skal formidle. Og det indvendes at videnskaben kan kritiseres og at eleverne selv bør have mulighed for at undre sig og finde mulige forklaringer. To bemærkninger til dette:

1) Jeg mener at videnskaben er fejlbarlig, og man kan sagtens mene og formidle denne opfattelse i biologiundervisningen uden derved at forpligte sig til at inddrage alle mulige (uplausible) teorier. Der findes fx en hel del uenighed internt i biologien.

2) Jeg mener det er en undervurdering af niveauet i biologiske videnskaber at forestille sig at skoleelever kan deltage for alvor. Ja, de kan undre sig og prøve at gætte sig frem (lidt ligesom Aristoteles) af hensyn pædagogiske hensyn, men det nærmer sig en grov anti-intellektualisme at mene at forudsætningsløse elever vil kunne opstille lødige alternativer til moderne evolutionsteori. (Hvis nordmændene virkelig som anført mener noget andet, vil jeg mene det er værst for dem.)

For det andet virker det som om kommentatoren mener at (jeg har den opfattelse at) darwinisme er ateistisk og at darwinismen ”fastholder at alt som ser ud til at være designet i naturen, ikke er designet”. Endvidere hævdes det at hvis ikke darwinismen diskuteres i biologitimerne, vil det svare til ateistisk forkyndelse. Igen et par bemærkninger:

1) Efter min mening ’fastholder’ darwinismen på ingen måde at ting ikke er designede – det ville ligge langt ud over hvad teorien kan løfte! Den mener blot at kunne forklare naturfænomener uden at gribe til design-forklaringer.

2) Og nej, skolen skal efter min mening ikke være forkyndende (ateistisk, kristen eller andet) – specielt ikke i biologi hvor man bør beskæftige sig med helt andre ting. Men som sagt mener jeg heller ikke at darwinisme i sig selv er ateistisk.

Endelig irriterer det mig lidt at der bliver argumenteret mod de af mine afsnit der handler om ID-teoriens uformåen. Disse afsnit har nemlig kun opsamlende karakter – mit kapitel er det sidste i bogen og jeg henviser tilbage til de ret hårdtslående filosofiske, biologiske og teologiske argumenter mod ID i de øvrige kapitler. Herved er opfordringen til at læse disse kapitler også givet videre.

Hvad er et artefakt?

I filosofien møder man ofte påstande om hvilke intuitioner 'folk i almindelighed' har om et emne (NB! 'folk i almindelighed' betyder i virkeligheden nogle gange 'filosoffer', nogle gange 'Maren i kæret'). Tit tænker jeg på om det virkelig passer, og jeg spørger familiemedlemmer og kolleger for at teste det lidt. Nu lagde jeg det så ud her på bloggen og det så sådan ud da svarfristen udløb:

Jeg takker alle 43 som medvirkede! Og nu må jeg hellere forklare hvad det gik ud på...

Begge undersøgelser handler om begrebsdannelse inden for social ontologi, nærmere bestemt artefakter. Sagt på en anden måde: Det handler om hvad der definerer kunstigt frembragte genstande (i modsætning til naturlige ting som bjerge og ræve*) og gør dem til det de er.

Der er forskellige teorier i omløb. De to mest indflydelsesrige argumenterer ud fra henholdvis funktion og intention:

a) tilhængere af funktionsteorien mener at det der gør noget til en stol eller en hammer, er at den kan gøre det som forbindes med en stol eller en hammer.

b) tilhængere af intentionsteorien mener at det afgørende er at genstanden (artefaktet) er produceret med henblik på at udfylde en bestemt funktion.

Det første forsøg er inspireret af en artikel af Poul Bloom (1996). Her skriver han at folk har tendens til at sige at hvis noget ligner en stol og kan bruges som en stol, så er det også en stol, selvom det er resultatet af at et lyn slår ned i en klippe (fremfor en af en menneskelig handling). Han nævner dog i forbifarten at tendensen ikke gælder for filosoffer - dvs. at filosoffer tilsyneladende mener at funktion ikke er tilstrækkeligt for at noget tæller som en stol. (Måske skyldes det at hvis man svarer at noget er en stol alene ud fra funktionsmuligheden, så er at det nærliggende at slutte til at der fx kunne findes stole på en fjern planet hvor der aldrig havde eksisteret mennesker - hvilket de fleste nok vil opfatte som kontra-intuitivt.)

I min undersøgelse kan man vælge om man er enig, uenig eller om ens intuitioner slår klik. 43 har svaret i alt. Heraf slår det kun klik for én (hvilket jeg synes er bemærkelsesværdigt i sig selv, men måske er der fordi 'ved ikkerne' ikke har haft lyst til at deltage?). 13 mener ikke det er en stol (filosofferne?), mens 29 mener at det er en stol.

Det andet forsøg er så i virkeligheden et eksempel på det omvendte: Tæller noget som en hammer hvis det opfylder den funktion som en hammer har? Dette eksempel huggede jeg fra et andet sted hvor den fremgik at en empirisk test havde vist at de fleste forsøgspersoner var villige til at acceptere at en sømpistol er en hammer. Jeg fik dog mistanke om at det kunne skyldes at sømpistolen i forsøget omtales som en 'electric hammer' og at resultatet ville være anderledes hvis man havde anvendt betegnelsen 'nail gun' (dvs. 'sømpistol' på dansk hvor vi vist slet ikke har den anden variant).

I dette andet forsøg er der også 43 svar. En enkelt aner ikke hvad man skal svare (igen: hvorfor kun én?). 9 mener at en sømpistol er en hammer (dvs. de har måske funktionsteoriske intuitioner), mens 33 ikke mener at en sømpistol er en hammer. At der kun er 9 der mener at en sømpistol er en hammer, skal sammenholdes med at der jo var 29 der mente at en stol kunne være en stol ud fra funktion + ydre karakteristika. Måske tyder dette på at de ydre kendetegn er vigtige, dvs. at det ikke er nok med intention og/eller funktion, men at kategorisering også hviler på hvordan noget ser ud - en sådan konklusion støttes i øvrigt af nogle andre sjove empiriske undersøgelser. (Bemærk dog at løsningen med en kobling af funktion og ydre karakteristika stadig betyder at der kunne være stole på en ukendt planet uden liv af nogen art!)

Jeg vil ikke forsøge at drage nogle hårde videnskabelige konklusioner på baggrund af undersøgelserne, men det var jo heller ikke formålet. Jeg ville bare lige høre hvad 'folk' mener.

Håber det var forklaring nok! I øvrigt er forslag til artefakters ontologi velkomne. Det er ikke direkte relevant for mit forskningsprojekt (religion er en anden slags social kind end artefakter efter min mening), men jeg synes det er interessant alligevel.

_______
note: * Ja, det er selvfølgelig en diskussion i sig selv om man overhovedet kan trække det skel mellem kunstige og naturlige genstande. Nogle vil sige at bare det at man har besluttet ikke at grave i bjerget eller fodre ræven automatisk gør det til en kulturgenstand fordi man har forholdt sig til det. Men det vil jeg ignorere her.