fredag den 26. december 2008

Iliaden som religiøs tekst

Tak for hjælpen med afstemningen om hvorvidt Iliaden er en religiøs tekst! 26 har stemt og dett endelige resultat ser sådan ud:

3 mener at Iliaden er en religiøs tekst. 15 mener ikke den er. 6 mener der er tale om et grænsetilfælde, mens 2 ikke ved hvad de skal mene.

For mig at se er det bemærkelsesværdige ved afstemningen at så få mener at Iliaden er en religiøs tekst. For som Peter Andreas mere end antyder i en utidig kommentar, så skulle man tro at sagen var oplagt når Iliaden primært handler om guder og deres betydning for menneskenes liv (og krig).

Mine teser er a) at vi ikke umiddelbart kategoriserer Iliaden som en religiøs tekst, men b) at den faktisk lever op til de kriterier vi (uartikuleret) har til en sådan. Opgaven er så at udrede hvordan dette kan hænge sammen. Her er nogle af de vigtigste elementer i sådan en forklaring:

1. Usikkerhed mht. hvad der tæller som 'religiøst tekst' - selv hvis man underforstår at man ved hvad 'religion' er.

Man kan fx forstå det som enten en tekst der har religiøst indhold, eller som en tekst der bliver brugt religiøst (jf. C. Gertz Bechs kommentar her). Disse to ting behøver ikke at være sammenfaldende, men min fornemmelse er at begge kriterier normalt forventes opfyldt hvis noget skal være en religiøs tekst. Dog ville man nok sige at fx Biblen var en religiøs tekst selv hvis alle der brugte den forsvandt. Dvs. at teksten ikke behøver at blive brugt aktuelt, men at en historisk brug vil være nok, givet et passende indhold.

Men hvad vil det sige at 'blive brugt religiøst'? Her har jeg meget bløde krav: Jeg mener blot at teksten behøver at have indflydelse på hvordan en person lever sit liv fordi vedkommende anser teksten for sand og værdifuld (jeg har således ikke et krav om fx ritualer og socialt fællesskab - én person kan være afgørende for om noget er en religiøs tekst). Dette spørgsmål er dog ikke så betydningsfuldt ifm. Iliaden som både har haft forbindelse til fælles ritualer og betydning for privat praksis.

2. Spørgsmålet om hvorvidt nogen ser Iliaden som bogstavelig beskrivelse af virkelige forhold.

I moderne tid tænker vi formentlig mere på Iliaden som et vigtigt litterært værk end som noget nogen vil opfatte som beskrivelse af virkelige forhold. Jeg tror at dette er helt afgørende for at vi (i hvert fald i første omgang) ikke kategoriserer den som en religiøs tekst - vi tænker ikke på den som noget nogen ville tro på i fuld alvor, men som en god historie på linie med Harry Potter eller Star Treck (jf. også Stefans overvejelse her). Mit gæt er at lignende forhold gør sig gældende for vurderinger af fx Scientology eller Asa-religion.

Lidt anekdotisk evidens:
1. Jeg har en kollega som beskæftiger sig med antik græsk religion. Han svarede promte at Illiaden er en religiøs tekst da jeg spurgte om hans mening, mens lægfolk er meget mere tilbøjelige til at svare benægtende eller være i tvivl.

2. Det er ikke ualmindeligt at høre (ikke-troende) folk sige noget i stil med at Trekkies selvfølgelig ikke kan være rigtige religiøse fordi Star Treck jo "bare er nogle opdigtede historier". (Her er det man spørger: I modsætning til...?) Jeg tror den virkelige grund til at afvise 'Star Treck religion' er at man ikke forestiller sig at det skulle være andet end ironisk sjov.

Konklusion
Jeg konkluderer at Iliaden må betegnes som en religiøs tekst - dels pga. dens indhold, dels fordi den har fungeret som grundlag for handlinger, normer og verdensopfattelse. Jeg mener dog også man kan forklare hvorfor man ikke umiddelbart tænker på Iliaden som religiøs tekst.

Den eneste egentlige indvending jeg kan se mod denne opfattelse er hvis noget mister sin religiøse status hvis alle de troende og praktiserende forsvinder. Som antydet ovenfor, hælder jeg dog til at fx religiøse tekster kan kategoriseres som sådan ud fra en historisk anvendelse. Hvis denne opfattelse er forkert, må man dog i det mindste sige at Iliaden har været en religiøs tekst - og mit gæt er at mange ikke engang vil anse dette for indlysende (af de samme grunde som under punkt 2). Vi er simpelthen tilbøjelige til at projicere en moderne opfattelse af Iliaden tilbage på dens rolle i antikken når vi ikke tænker ordentligt efter.

Det interessante er selvfølgelig nu om jeg med dette indlæg har kunnet bidrage til lidt 'intuitions-manipulation' som har fået nogle af alle nej-stemmerne til at se anderledes på sagen.

torsdag den 11. december 2008

Afsteming: Er Illiaden en religiøs tekst?

Endnu engang har jeg brug for at konsultere andres intuitioner. Denne gang handler afstemningen om Illiaden.

Illiaden har masser af referencer til guder og deres relationer med mennesker. Betyder indholdet at Illiaden er en religiøs tekst? Den kan selvfølgelig beskrives ud fra mange andre perspektiver også (æstetiske, historiske osv.), men lige nu interesserer jeg mig for hvordan folk vil klassificere den i et religionsperspektiv, og derfor har jeg lavet en lille afstemning ude til højre.

Jeg håber mange vil deltage, så lover jeg at give en forklaring når afstemningen er afsluttet. Som sædvanlig er der lukket for kommentarer indtil da for ikke at forstyrre folks intuitioner.

torsdag den 4. december 2008

Meta-blogning

En gang lovede jeg vist at holde igen med den lidt navlebeskuende disciplin ’fortæl om din egen blog, skrivevaner og overvejelser i den forbindelse’. Alligevel kommer her to overvejelser inspireret af at bloggen har rundet 10.000 besøgende for nylig.*

Er bloggen ens private domæne hvor man kan skrive lige hvad man har lyst til og når (hvis) man har lyst, eller er en blog en del af den sociale sfære hvor man er forpligtet til at tage hensyn til de øvrige mennesker der færdes der?

Jeg så på et tidspunkt en blog (jeg har desværre glemt hvilken) hvor der stod i selvbeskrivelsen at hvis man ikke fik svar på sin kommentar, skulle man ikke være utilfreds med det, men i stedet se det sådan at man havde fået det sidste ord. Jeg blev imponeret over strategien og overvejede at kopiere den. Der er, fornemmer jeg, en usagt regel om at det er uhøfligt ikke at svare på kommentarer, men nogle gange synes jeg det virker overflødigt (fordi det er en udmærket kommentar som kun vil blive trukket ned af et kedeligt ’tak for kommentaren’ eller lign), andre gange har jeg ikke rigtig nogen mening om det der siges og håber at andre måske har lyst til at svare på det.

Kernen er, at man skal passe på at bloggen bliver ved med at være noget man har lyst til – og ikke et pligtprojekt. (Det betyder i øvrigt også at man skal lade være med at føle sig presset til at skrive indlæg hvis man ikke har tid og lyst!)

Hører det med til blog-livet at man ud over at lave en lødig blog også skal sørge for at udbrede kendskabet til den?

Svaret på det første spørgsmål kunne måske forstås sådan at læserne nogle gange kan komme i vejen for det selvpromoverende i blog-projektet. Sådan opfatter jeg det dog ikke. Jeg glæder mig hver gang nogen gider at læse (og måske endda kommentere) et indlæg. Og jeg bliver også glad når det viser sig at nogle finder noget i min blog de kan bruge i fx undervisningssammenhænge – så synes jeg det giver mening at bruge tid og kræfter på projektet.

Jeg bekymrer mig ikke det store om hvor kendt, tagget, linket eller lign. min blog er – der er ikke mange af de større (danske) blogs som jeg ville være stolt af at eje. Det ville formentlig være ret let at få pustet læsertallene op med nogle flere søkopat-tests o.l., men ville det give flere kvalificerede læsere? Jeg er meget tilfreds som det er nu, og jeg sorterer lidt i hvilke emner jeg skriver om for at holde en nogenlunde klar stil.

Måske er det dog lidt selvmodsigende at bruge tid på at passe bloggen, men ikke ofre de få minutter det vil tage at tilmelde den forskellige steder så folk faktisk kan finde den. Jeg tror jeg har en ubevidst idé om at der er en eller andet risiko forbundet med de ting, men jeg ved ikke rigtig hvad det skulle være.

* Tak til Louise for ideen med et 10.000-besøgende-tjek, jf. http://louisera.blogspot.com/2008/10/10000-besgende.html