For et par uger siden læste jeg et blog-indlæg som berører problemet om hvorvidt det at man er blevet opmærksom på eksistensen af chauvinisme gør at man bliver overfokuseret på problemet.
Sagen handler om en ung kvinde der føler sig forulempet af en butiksansat. Hun ønsker at levere en bluse tilbage - han kaster et blik på hende og spørger om blusen var for stor. Hun overvejer at klage fordi hun mener at han hentyder til at hun er ret fladbarmet. Der er et par gode pointer i diskussionen, men det er også let at tænke: "Jeez, lad dog være med at projicere dine komplekser ud på andre menneskers opførsel".
På forsiden af min udgave af den fremragende roman The Millstone af Margaret Drabble står der (citeret fra Guardian): "One of our foremost women writers". Her kunne det godt tænkes at nogle begynder at spørge sig selv (og andre): Hvorfor skal det specificeres at forfatteren er kvinde? Skriver kvinder i en særlig (dårlig) liga? Kunne man forestille sig at der stod: "En af landets bedste mandlige forfattere" eller "en af landets bedste homoseksuelle forfattere" på et cover? Er det fordi bogen bl.a. handler om hvordan det at få et barn kan forme ens identitet på uventede måder (= 'kvindeemne'!?)? osv. osv.
Den feministiske indsigt er en troldsplint i øjet. Den gør at man bekymres eller irriteres over ting som man ellers ikke ville have skænket en tanke, og desværre kan det være svært at se hvornår man har en berettiget kritik og hvornår det er rimeligt at andre tænker "Jeez!". Her er rig en kilde til diskussioner om hvorvidt en oplevet diskrimination er ægte eller indbildt - faktisk kan man selv blive i tvivl om egne reaktioner. Og selvfølgelig er der mange tilsvarende troldsplinter man kan blive udstyret med.
En af de interessante bidrag til den ovennævnte blogdiskussion var et forslag om at forestille sig en variant af situationen i butikken: Kvinden er tydeligt overvægtig, ekspedienten kaster et blik på hende og siger: "Var den for lille?"
Philosophy and the Ring of Darkness
1 uge siden