Fantastisk

Dette er fantastisk. På mange måder.



Og der er flere.

Uredelighed og forskningspolitik

Når en ny opdagelse bliver publiceret i et (natur)videnskabeligt tidsskrift, styrter forskere rundt om i verden i laboratoriet for at se om de kan reproducere resultaterne!

Nej, vel? Det ville være godt hvis det var sådan, for det ville bl.a. være med til at gøre videnskabelig uredelighed mere risikabelt. Men sandheden er at praktisk-økonomiske og strukturelle mekanismer betyder at forskere intet incitament har til at være med til at kvalitetssikre forskningen på denne måde.

Jeg har skrevet en kort klumme om det i Information.

Hurra for Ayer?

Overskriften er en dårlig vits som faldt mig ind da jeg tilfældigvis opdagede at A.J. Ayer ville være fyldt 100 år i fredags (d. 29. oktober 2010).

De der ikke kan lide vitsen, inviteres hermed til at skrive "buh!" i kommentarsporet.

Anekdoter om og af kvinder i filosofi

Jeg vil lige sikre mig at alle interesserede har set dette nye netsted som samler anekdoter af og om hvordan det er at være kvinde i akademisk filosofi.

Anekdoterne har meget forskelligt indhold og karakter, men giver samtidig et meget interessant indblik i forskellige universitetskulturer og -erfaringer.

Siden hedder: What is it like to be a woman in philosophy? (godt navn!). Anbefales hermed (også til personer der hverken er kvinder eller filosoffer).

Glæderne ved at bidrage til forskningspolitisk debat

Jeg er blevet inviteret til at skrive forskningspolitiske kommentarer i Information. Jeg har netop sendt den første afsted – jeg overvejede om indlægget måske var lidt for tamt, men omvendt havde jeg gjort mig meget umage med holde en neutral og inkluderende tone, så jeg besluttede at lade det være. Lykkedes det at få folk i tale? Døm selv ud fra kommentarsporet.

Mit indlæg kan læses her.

Nyt indlæg på videnskab.dk

Tid til oplysning til læserne (aka selvreklame): Jeg har et nyt indlæg på videnskab.dk. Indlægget skal gennem et eksempel illustrere en filosofisk hovedbeskæftigelse: begrebsanalysen. Det der skal analyseres er (ikke overraskende for eventuelle faste læsere af denne blog) religionsbegrebet.

Indlægget kan hentes her: Filosofien i praksis: Arbejdet med at definere religion

Er matematik vigtigt for alle?

I en brochure for voksenundervisning så jeg et par opgaver taget fra 6. klasses matematikundervisning. Ideen var at hvis man ikke kunne løse dem, skulle man måske overveje et kursus så man kunne hjælpe sine børn med lektier.

Den ene opgave var en 1.-gradsligning, den anden noget brøkregning. Jeg måtte konstatere at jeg ikke uden videre kunne huske fremgangsmåden til at løse dem, så det måtte jeg tænke mig til.

På dette tidspunkt slog det mig at jeg faktisk ikke har brugt matematik til noget uden for skolesystemet. Almindelig regning (aritmetik) bruger man selvfølgelig hele tiden (selvom jeg ikke kan huske at jeg nogensinde har haft nytte af en kvadratrod), men hvad med brøkregning eller 2.-gradsligninger?

Min pointe er ikke at hetze mod matematik - jeg spørger af ren nysgerrighed. Jeg har således aldrig haft en aversion mod matematik; matematik er nyttigt, fascinerende osv. Men hvordan er det lykkedes at sælge ideen (som jeg vist ubevist gik rundt med) om at matematik er vigtigt for alle folk og at man skal bruge megen tid og mange kræfter på det i skole og gymnasium – uanset om man skal beskæftige sig med naturvidenskabelige sysler senere? Er det noget med at man skal have det i skolen for det tilfælde at det viser sig at man faktisk skal bruge det senere? Er det noget med at træne logisk tænkning? Det sidste kunne man vel også gøre på andre måder?

Måske overser jeg nogle steder hvor jeg bruger matematik uden at være klar over det. Det kan også være at alle andre end mig har daglig nytte af 2.-gradsligninger. Kan man mon give et bud på hvor stor en del af befolkningen der bruger brøkregning for alvor?

Småbemærkninger om artikler på videnskab.dk

En af de gode ting ved at have en blog er jo at man også kan bruge den til at få luft for sine frustrationer på en ret gratis måde. Fx kan det jo ske at man læser en tilsyneladende lovende artikel på Videnskab.dk og så tænker: "aj, helt ærligt!".

Her er to eksempler: En om at humorens kode er knækket og en om at vores beslutninger ikke er rationelle, men derimod automatiserede og ubevidste.

Den første hævder at "noget er sjovt, hvis det går imod, hvad der normalt er acceptabelt, under forudsætning af at det stadig er harmløst". Jeg tænker at bestemmelsen både er for bred og for smal: der kan være ting som går imod det normalt acceptable, men som ikke er sjovt (find selv på eksempler) og der kan være sjove selvom de ikke går imod nogle normer (de er fx bare overraskende). Altså: tyndt og skuffende.

Den anden hævder at fænomener om stereotyper gør at vi ikke forholder os rationelt til fx politiske udsagn: "Allerede inden udsagnet er læst til ende, har vi ubevidst taget stilling. Herefter ser vi hele sagen i vores holdningers optik." Men hvad så når vi beslutter noget som vi ved går imod vores dybtliggende fordomme? Selvom vi har fordomme som påvirker os bagom ryggen, betyder det jo ikke at andre faktorer ikke også kan medvirke til at bestemme vores handlinger. Øv igen.

Hvorfor læser jeg så den side? Fordi der også er sjove ting. Fx om at computerspil er et effektivt pædagogisk redskab. Nu håber jeg så bare at jeg kan stole på at de har tænkt denne artikel igennem.

Akademisk formidling

Trods diverse politiske udmeldinger og mere eller mindre tvivlsomme tiltag, har formidling (så vidt jeg kan skønne) stadig ikke specielt høj status internt i det akademiske.

Men jeg synes det er sjovt at tænke over hvordan man kan formidle akademisk stof og jeg kan ikke selv lade være med også at vurdere det aspekt når jeg læser, hører foredrag og lign. Her er et par eksempler på nogle der efter min mening gør det rigtig godt i en genren formidling af akademisk stof på nettet:

Først en om David Hume:



Det er helt vildt hvad han når på de 3 minutter. Havde han haft 20 sekunder til, kunne han sikkert også have nået naturalismen og moralfilosofien...

Og så noget feministisk om Twilight:



Jeg aner (næsten) intet om Twilight, og efter at have set dette, skønner jeg at det nok ikke gør så meget....

Den sidste er en om motivation i arbejdslivet, den ser måske lidt lang ud, men giv den en chance:



Kommentarer er vist overflødige her.

Jeg tror grunden til at jeg synes de tre fungerer er at de kombinerer (på hver deres måde) billeder og indhold fantastisk, at informationstætheden er høj, og at de er sjove. Der er sikkert også en målgruppefaktor involveret, men så må jeg bare konkludere at jeg hører til den målgruppe som rammes her.

Lykkelige rotter

Kan det være dyrplageri at gøre en rotte lykkelig?

Hvis en rotte kan gøre sig selv lykkelig med en mekanisme der langsomt slår den ihjel, er det så dyrplageri? Og i så fald med hvilken med hvilken begrundelse?

Dette er temaet for mit første blogindlæg på den filosofiske gruppeblog på videnskab.dk. Hele indlægget kan læses her, men eventuelle kommentarer er også velkomne på denne blog (for dem der ikke har tålmodighed til debatten på videnskab.dk).

Animationsfilm og Bechdel-test

Kender du Bechdel-testen? Jeg gjorde ikke før jeg læste om den her (hvor der er et fint videolink og gode ting i kommentarsporet).

Det er tilsyneladende en nu klassisk test for hvordan kvindelige karakterer frames i en film. Filmen består testen hvis

1) der er mere end én kvindelig karakter med (ekstra-kriterium: kvinderne skal have navne), og
2) de taler med hinanden på et tidspunkt i filmen, og
3) de taler om noget andet end mænd

Testen siger ikke noget om hvorvidt filmen er god eller dårlig (eller feministisk eller ej), men kan være med til at belyse hvordan film er med til at skabe vores stereotyper af kvinder.

Lad os prøve testen på gode animationsfilm (primært) rettet mod børn.

Et skud fra hoften siger disse film dumper testen:
Mulan, Toy story 1 og 2, Find Nemo, Op, Herkules, Dumbo, Monsters Inc, Robin Hood, Junglebogen, Walter og Trofast (alle), Peter Pan, Aristocats, Løvernes konge, Mads og Mikkel, Sådan træner du din drage, Lady og Vagabonden, Bernhard og Bianca, Ratatouille, The Cat in the Hat, Robotter, Stor ståhaj, Happy feet, Surf’s Up, Tigerdyrets familiefest, Klokkeren fra Notre Dame, Hjælp jeg er en fisk, Skyllet væk, Ice age, Wall-E, samt Svampebob.

Nogle vil jeg blive nødt til at gense for at kunne bedømme det. Det gælder fx Horton og støvfolket, Cirkelinefilmene, Porco Rosso, Shrek 2 og 3, Snehvide, Jungledyret Hugo (alle) og Den lille havfrue.

Men her er nogle gode der består:
De frygtløse – the muuhvie, Prinsessen og frøen, Coraline, Chihiro og heksene, Min nabo Totoro, Kiki den lille heks, Lilo og Stitch, Alice i eventyrland, Bennys badekar, De utrolige (ikke helt sikker), hm... andre?

Og kan nogen forresten komme i tanke om animationsfilm der ikke kan bestå den omvendte Bechel-test (med mandlige karakterer i stedet for kvindelige)?

Med i ny filosofi-blog

Jeg har sagt ja til at medvirke på en ny gruppeblog om filosofi under videnskab.dk. Vi er fem der skiftes til at skrive indlæg og det første (af Søren Overgaard om tankelæsning) er netop kommet op idag - det anbefales hermed.

Min plan er dog at krydspostere mine egne indlæg fra gruppebloggen her efterhånden som de kommer på - så kan folk selv vælge hvilken diskussion de helst vil deltage i (om nogen).

Kvindelige forskere overser formidlingspotentiale

Jeg har tidligere udtrykt mine stærke forbehold over for arrangementer af den type som selv fortalerne nu kalder 'forskernes svar på X Faktor'. Konceptet er at ph.d.-studerende dyster i forskningsformidling (på tre minutter) til et mere eller mindre uvidende publikum og det er (efter min mening) problematisk på flere måder. Det var således også nedslående at læse den ukritiske omtale af årets udgave i Information.

Så da jeg så at Forskerforum (blad for bl.a. universitetsansatte forskere) havde et to-siders opslag om arrangementet, tænkte jeg at nu ville der komme noget tiltrængt modspil. Dette var dog ikke tilfældet. Konceptet sluges råt og arrangementet fremstår som vellykket – bortset fra et enkelt aspekt som Forskerforums reporter synes han må påtale. Nemlig at

”... når vi nu befinder os i et blandingsprodukt af forskning og showbizz, så er man som iagttager nødt til at bemærke den blufærdighed, de kvindelige performere generelt udviste over for deres eget køns sex-faktor. Men andre ord: flade sko, hverdags-jeans og løse gevandter – det scorer altså ikke point på rocksenen i Vega. Det behøver ikke være naked science, men vil man lave fest, kan man jo starte med at ligne en” (Forskerforum nr. 234 (2010), i afsnittet ’For lidt sex’, s. 9).

Så lad overvejelser om burka-forbud ligge og ret i stedet opmærksomheden mod kvindelige ph.d.-studerendes tvivlsomme praksis med at bære løst tøj i forskningsformidlingskonkurrencer. For forskningens og deres egen skyld. Ellers vinder de jo aldrig.

Babyers præference for hjælpsomme

Denne lille video præsenterer noget forskning som tyder på at babyer kan identificere hjælpsomme og foretrækker dem fremfor ikke-hjælpsomme:



Jeg kan se en del mulige fejlkilder, men det er et sjovt og tankevækkende forsøg. Jeg læste om det her (hvor der også er nogle flere referencer).

Fleksibilitet i hverdagen

Uddrag fra interview med Videnskabsministeren i Information:

"På Københavns Universitet har man grundet pladsmangel flyttet undervisningstimer til om aftenen. Hvordan skal for eksempel studerende med børn kunne følge den undervisning?

Man kan jo altid se glasset som halvt tomt. Jeg ved, at f.eks. på jura på Københavns Universitet er aftenundervisning et tilbud, som benyttes af studerende med børn. Så kan den anden forælder passe sit arbejde om dagen og tage over om aftenen. Så det synes jeg sådan set er en god ordning, som giver den enkelte fleksibilitet i hverdagen."

"Den anden forælder"?

Man må i øvrigt gå ud fra at det samme gælder for underviserne. Og alle uddannelser generelt. Faktisk kunne man jo spare en hel del daginstitutionspladser ved at lade familier arbejde i sådanne fleksible skiftehold.

Videnssamfundet og den katolske kirke

Den katolske kirke får en tur gennem medierne i øjeblikket. I den forbindelse må journalisterne være godt frustrerede over manglen på eksperter der kan belyse sagen, for så vidt jeg ved er der ingen forskere ved de danske universiteter der har den katolske kirke efter reformationen som speciale.

Det havde været lettere for journalisterne hvis misbrugsanklagerne havde angået folkekirken - der ville i hvert fald have være betydeligt flere forskere man kunne interviewe.

Dagen derpå

Jeg har et anstrengt forhold til dage der er øremærket særlige formål - det er lidt ligesom den amerikanske 'celebrate black history month' der gør at man ikke behøver at interessere sig for sagen resten af året. Tom Lehrer beskriver fænomener af denne type ret præcist i National Brotherhood Week:



På den anden side bliver jeg ligesom vhs provokeret når nogle bruger den 8. marts som anledning til at bagatellisere ligestillingsproblemer. Som jeg antydede i det foregående indlæg kan der sagtens være ligestillingsproblemer uden at folk er opmærksomme på det.

Her er to eksempler som jeg har noteret mig:

Ekspertlister
I alt er der 4 tilgængelige ekspert-lister på SDUs hjemmeside (pr. 9/3-2010):

• Kommunalvalg 2009 (12 eksperter)
• Amerikansk præsidentvalgkampagne (7 eksperter)
• OL i Beijing 2008 (6 eksperter)
• Økonomisk ekspertliste (et-par-og-20 eksperter, nogle er nævnt flere gange)

Antal kvindelige forskere på listerne i alt: 2

Det er da tænkeligt at der faktisk ikke er flere kvindelige eksperter på området, men burde det ikke give fagene anledning til at reflektere over hvorfor faget ser sådan ud? Og universitetet anledning til at overveje sit ansvar for at give journalister og andre muligheder for at skabe et nuanceret billede af hvad man kan være ekspert i og hvem der kan være det? (Man kunne også overveje hvilket billede det giver af SDUs forestilling om aktualitet, men det er en anden historie.)

Au pair
En artikel i Information i weekenden op til 8. marts bragte interviews med kvinder der mener at det er nødvendigt med en au pair til at bidrage med husarbejdet. Den giver et interessant billede fordi det på den ene side gøres klart at deres hjælp er uundværlig og på den anden side understreges at de ikke bliver udnyttet til at arbejde meget. Denne tilsyneladende konflikt kan løses ved at referere til au pair'en som en slags 'teenagedatter' i huset.

Der er flere interessante perspektiver i sagen, men jeg vil blot nævne et par stykker. Ud over at det virker som en noget nedladende betegnelse for voksne kvinder (der måske endda har børn og mand i hjemlandet), spekulerer jeg på om et lille tankeeksperiment kunne åbne for refleksion: Hvis mænd var au pairs på samme vilkår (og med samme opgaver) som kvinder, ville det så gøre en forskel på om det ville blive betragtet som udnyttelse af en global underklasse?

Jeg hørte forresten engang om en (dansk) teenage-pige der måtte rejse fra sin franske au pair-familie fordi faderen i familien troede det hed en au père. Men det er (forhåbentlig) også en anden historie.

Implicitte associationer og stigmatisering

Nogle forskere ved Harvard har udviklet en række såkaldte Implicit Association Tests (IAT) som har til formål at afdække hvilke dybtliggende associationer en person har til fx folk med forskellige hudfarver, til forskellige religioner og til koblingen mellem kvinder og naturvidenskab. Testene er en del af et større forskningsprojekt og man kan deltage over nettet, ligesom man kan tage testen blot for sin egen skyld (se her).

Min egen erfaring er at testene de ikke er til at snyde; jeg sad selv og visualiserede kvindelige naturvidenskabsfolk og mandlige humanister mens jeg tog testen, og alligevel kunne jeg godt fornemme hvor det bar hen (mit resultat viste at jeg i helt ekstem grad associerer naturvidenskab med mænd). Det er dog omdiskuteret om testene er rigtigt skruet sammen og om de virkelige måler folks egne associationer eller bare afspejler de kulturelle stereotyper. Det sidste argument er dog for lidt pudsigt fordi kulturelle stereotyper vel netop er udtryk for bl.a. summen af vores ureflekterede associationer. En af diskussionerne i kølvandet på IAT har da også drejet sig om mediers ansvar som en social aktør der er med til at forme folks forestillinger.

En Ruslandsinteresseret person nævnte for mig at hun på et tidspunkt havde undret sig over den ringe danske interesse for russisk kultur (målt på fx omtale og studievalg), men konkluderede at det måske ikke var så mærkeligt når man så på mediernes billede. Her drejer den typiske historie sig om korruption, mord på journalister, bjørne eller vodka (og formentlig meget gerne de to sidste i kombination).

Et helt andet eksempel er brugen af skizofrene som blikfang i omtale af kriminalstof. Her er et helt grelt eksempel; under overskriften 'Skizofren fange fortsat på fri fod' beskrives en mand som er stukket af fra det sted hvor han er indlagt med en behandlingsdom (for bl.a. tyveri, vold og menneskesmugling) og nu er eftersøgt. Det fremgår imidlertid også indirekte at det er irrelevant for sagen at manden er skizofren (det jo fx ikke noget der kan bruges som signalement) og at politiet ikke mener manden er farlig. En artikel som denne (og mængden af dem) er uden tvivl med til at forme hvad vi intuitivt associerer med skizofreni. Men den giver et forkert billede af virkeligheden (jf. fx Keeble 2001: s. 90-92).

Spørgsmålet er så hvor stor betydning sådanne implicitte associationer har for hvordan vi handler og tænker. Mit gæt er at der faktisk kan være ret stor forskel på hvordan man associerer og hvilke overbevisninger man mener er sande. Fx mener jeg ikke selv at mænd som sådan er bedre naturvidenskabsforskere selvom mine ureflekterede kategoriseringer kunne tyde på sådan en opfattelse. Man kan kende sine egne tendenser og gøre sit bedste for at tage højde for dem i relevante situationer.

Problemet opstår når man ikke er bevidst om sine egne implicitte, fejlagtige fordomme, eller man ikke tænker på om man er i en situation hvor man må være ekstra opmærksom. Hvis man fx skal besætte en stilling hvor naturvidenskabelige kvalifikationer er vigtige, kan det være nødvendigt at minde sig selv om at man ikke skal lade sine dybe fordomme påvirke beslutningen. Jeg hævder selvfølgelig ikke at en association automatisk er forkert fordi den er intuitiv, men det er interessant at man kan blive ubehageligt overrasket over sit IAT-resultat (og det kan man!) og jeg synes faktisk folk skal prøve at teste sig og reflektere over om resultatet kan være relevant for hvordan man ser verden og træffer sine valg.

Sandheden om filosofi

Filosofi om filosofi er populært blandt filosoffer og jeg deltager (som regel) gerne selv i sporten og videregiver også fremstillinger som er værd at lægge mærke til. Fx dette her.

Folk ER underlige

Henriette Kjærs opfattelse burka-brug er refereret af nyhederne på dr.dk:

- Spørgsmålet er, hvorfor de har taget dragten på. Man skal da være lidt underlig, hvis man frivilligt tager burka eller niqab på. Der må stadig være et element af tvang i det, ellers er det en provokation, siger politisk ordfører for Konservative, Henriette Kjær.

Mit bud er at hun har ret; folk er underlige! Andre oplagte eksempler er brug af sminke, kropsformende undertøj eller stilethæle. Disse ting synes at være besværlige, skadelige og kostbare; kan det virkelig passe at folk vælger dem frivilligt?

Det er selvfølgeligt vanskeligt i praksis at afgøre om den enkelte vælger burka (eller sminke) frivilligt. Måske har Naser Khader i Politiken givet svaret på hvordan man overordnet kan nærme sig en vurdering af frivilligheden?:

»Jeg synes, at det er kvindeundertrykkende at rende rundt i niqab og burka. Hvis der ikke var noget kvindeundertrykkende over det, skulle der være lige så mange mænd som kvinder, der bærer det«, siger han.

Ifølge dette burde vi måske være bekymrede over kvinders brug af sminke, men den opfattelse virker ikke ret udbredt. Tværtimod hørte jeg i mine tidlige studieår en af de ansatte på filosofi argumentere for at kvinders brug af sminke er lige så naturlig (og påkrævet) som at mænd vasker sig. Og det er det vel? (Selvom man nogle gange kan få et andet indtryk.)

Interview om ph.d.-afhandlingen

Til almindelig orientering for de der har været så venlige at interessere sig for mit (relativt) nyligt afsluttede ph.d.-projekt:

Jeg er blevet gjort opmærksom på at der ligger et interview på videnskab.dk med mig om et af hovedtemaerne i min ph.d.-afhandling (rigtig gættet: definitionen af religion). Der er også en diskussion som man kan blande sig i.

Afstemningen om forventninger til en blog

Så må det vist være på tide at få samlet op på afstemningen om hvad folk forbinder med en blog... Her er resultaterne:

På en rigtig blog

• skal man kunne kommentere indlæg [1]
  (mener 8 ud af 15, dvs. 53%)
• skal forfatteren svare på kommentarer [2]
  (mener 7 ud af 15, dvs. 47%)
• skal der være links til andre blogge [3]
  (mener 6 ud af 15, dvs. 40%)
• er teksterne noget andet end avisartikler eller -kommentarer [4]
  (mener 7 ud af 15, dvs. 47%)
• kan man fornemme personen der skriver [5]
  (mener 8 ud af15, dvs. 53%)
• kan men forvente indlæg med en bestemt frekvens [6]
  (mener 7 ud af 15, dvs. 47%)
  
  Som vhs kommenterer ifm afstemningen bliver en blog ofte defineret som 'et netmedie med regelmæssige indlæg der arkiveres i omvendt kronologisk rækkefølge'. Han tilføjer at denne definition forekommer at være alt for bred og det er jeg enig i. Jeg ville fx selv have svaret ja til nr. 1, 2, 3 og 4, men jeg kan ikke besluttet mig for om jeg ser dem som egentlige definitoriske (essentielle/nødvendige) træk eller blot som typiske træk.
  
  Min nysgerrighed efter at høre andres mening skyldes to ting: Dels føler jeg mig ofte snydt når noget reklameres for som en blog, men forfatteren så fx ikke svarer på kommentarer (for så er det mere bare som en almindelig avis-kommentar) eller der ikke linkes til andre blogge (hvilket jeg synes er en del af bloggens profil - der ligger også en del informationsbearbejdning i denne del som er med til at forme en blog). Dels er jeg blevet inviteret til at medvirke til et fællesblog-projekt (har sagt ja og skal nok vende tilbage med mere info) og det har fået mig til at overveje hvad en god blog er. Og et første skridt i denne retning må vel være at finde ud af hvad en blog er; så kan man senere forsøge sig med hvad der vil gøre den god eller dårlig... Tak til alle der deltog i den indledende øvelse!