caroline osv.

Tak for kommentar og forslag! Det lyder slet ikke ...

2011-08-02T08:51:57.792+02:00

Tak for kommentar og forslag! Det lyder slet ikke dumt at fokusere på motiver; hvis man kombinerer det med en inddeling i forskellige begrundelsestyper kunne det blive helt interessant.

Og ja, mange af kommentarerne i den anden video er faktisk ret sjovt lavet. Jeg kan især lide dem der begynder tilforladeligt og så kører helt langt ud som den du nævner.

Spørgsmålet er altså hvordan du imødekommer de pot...

2011-07-30T11:34:55.667+02:00

Spørgsmålet er altså hvordan du imødekommer de potentielle tvivlere?

Hvis jeg skulle se den første film i undervisningen skulle det være med det formål at finde på specifikke indre og ydre grunde til at pigerne siger som de gør.

Jeg tror du har ret hvis du overvejer om det for let bliver til en diskussion om hvorvidt man er enig. Det er den store faldgrube her. Sympati skal også holdes ude af ligningen. Og world-love and infinite diversity.

Næh, se hellere helt lakonisk på hvorfor mon de piger siger hvad de siger. Det kan måske bringe nogle interessante emner frem fra folks egen psyke. :-)

Så kan du altid slutte af med noget Russell og den anden film, med Math. Den er et hit. Det mest interessante i den er hende, der siger at "numbers should be taught, but also colors and smells and feelings..." haha, hun har fat i noget!!

Hvis du nu får tildelt disse forskningsbevillinger...

2011-07-14T12:34:59.342+02:00

Hvis du nu får tildelt disse forskningsbevillinger, kunne du så indføre den nuance, at man ligeledes bør undersøge om troende omtaler ateister nedladende når chancen byder sig? Fx. ved konsekvent og letsindigt at kalde os "militante", "agressive", "krigeriske", "hadefulde", "nedladende", "agressive" m.v. - blot vi udtrykker vores mening og deltager i debatten?

Jeg er glad for, at vi er enige i, at ateisme ikke er en religion. Yderligere glæder det mig, at det nu står klart, at hvis man absolut vil mishandle ord, så kan de bruges om hvad som helst. F.eks. kunne jeg også argumentere for, at ALT (kulturliv, erhvervsliv, følelsesliv, videnskab, gudedyrkelse og enhver anden menneskelig aktivitet) er en "hobby", eller en "sport", eller et "arbejde", eller en "kunstart", et udtryk for "angst" eller "kærlighed", eller en form for "liderlighed". Det virker bare utrolig anmasende og kunstigt, når man således søger at anvende et givent ord udenfor dets almindelig anvendelsesområde, nærmest som om man insiterer på, at alle andre i bund og grund er lige så liderlige som en selv...

Når folk omtalter ateister som "religiøse", "omvendte", "konvertitter" eller "missionerende"/"prædikende", så er jeg sikker på de blot søger at provokere. Det forekommer mig ufattelig uhensigtsmæssigt, men desværre meget menneskeligt. Folk tror den slags tom retorik giver deres argumenter logisk styrke.

Hvad angår forskellen på metoderne "tro" (udokumenterede antagelser) og "videnskabelig metodik", så tror jeg de fleste vil anerkende, at den sidste er mest rationel at anvende ift. at erkende hvad der eksisterer i vores omverden (epistemologi). Erfaringsmæssigt er det næppe nogen tvivl om dette forhold.

Du nævner i dit indlæg til Brian noget om hold af kæledyr som et eksempel på, at ikke al menneskelig aktivitet kan begrundes rationelt. Her er det almindelig kendt, at den naturalistisk fejlslutning gør sig gældende (slutning fra er til bør - eller omvendt for den sags skyld). Den rationelle, logiske og epistemiske tilgang bør anvendes ift. afdækning af vores omverden, mens den følelses-, værdimæssige (moralske/etiske) kun kan anvendes i andre (mellemmenneskelige) situationer. Det kan måske dokumenteres, at det er irrationelt/ufornuftigt at holde hund (selvom jeg kan se nogenlunde opvejende fordele og ulemper ved dette), men mennesker kan vælge at prioritere dette alligevel (på linje med rygere, alkoholmisbrugere m.v.), som en personlig værdi. Tilsvarende kan man vælge at dyrke Zeus og Thor, men man må dog anerkende, at det er irrationelt, ligesom en ryger må indrømme det ufornuftige i sit tobaksmisbrug. Denne indrømmelse anser jeg som væsentlig ift. religion og anden overtro. Den viser nemlig også, at man med samme "metodik" (blind tro), kan påkalde sig eksistensen af alverdens fantasifulde agenter og fænomener - og omlægge sit liv til at tilbede disse. Det synes for mig at tydeliggøre det irrationelle element, tilsidesættelsen af den sunde fornuft.

Ja, lad os nu se med den genoplivning :-) Du har ...

2011-07-14T11:33:46.365+02:00

Ja, lad os nu se med den genoplivning :-)

Du har ret i at indlægget var lidt for indforstået på dette punkt. Baggrunden er at jeg normalt underviser i intelligent design - det vi diskuterer er ikke så meget om teorien har noget for sig, men hvilke videnskabeteoretiske og ideologiske aspekter der er i det.

Ofte bliver der ingen diskussion om hvorvidt ID er rimeligt, fordi alle nærmest går ud fra fra begyndelsen at ingen vil tage det alvorligt. Men det er der altså nogle der gør.

En del af mine studerende vil måske komme til at undervise gymnasieklasser hvor nogle af eleverne støtter ID eller kreationisme (har jeg hørt fra gymnasielærere) og derfor synes jeg de bør kunne håndtere en diskussion.

Så nu fik jeg vist åbnet endnu flere emner... Men jeg håber det opklarede lidt.

Hej Jakob, kommentarer til gamle indlæg er velkomn...

2011-07-14T11:19:36.572+02:00

Hej Jakob,
kommentarer til gamle indlæg er velkomne hvis der er noget man har lyst til at diskutere.

Måske har du ret i at udtrykkene ’militant’ eller ’krigerisk’ uforsigtige fordi de kan tolkes bogstaveligt – særligt hvis folk læser det som om det er noget der passer på alle ateisker. Omvendt er der dog mange hadefulde og nedltadende ateister i omløb og det var dem jeg sigtede til.

Jeg er enig i at "voldsomt optagethed", "dogmatisk indstilling" og "missioneren" ikke er essentielle endsige tilstrækkelige kriterier for religion, det er blot noget som folk opfatter som kendetegnende. Og jeg er enig med dig i at det er de overnaturlige elementer der gør buddhisme til en religion – og her har vi at gøre med et nødvendigt træk. Derfor er ateisme heller ikke religion (selvom jeg mener at visse former, fx August Comtes, kan komme tæt på).

Og ja, mange ting kan komme til at ligne religion efter min mening (også blogning, arbejde, familie osv), men det betyder jo ikke at det ER religion.

Det er en interessant (og meget stor) diskussion hvordan grundlaget mellem religion og rationalitet er og hvad der tæller som et bevis henholdsvis dogmatisk indstilling. Jeg er selv uafklaret, men synes at afsnit 4 i denne entry på SEP rummer interessante ting som må med i diskussionen:
http://plato.stanford.edu/entries/religion-science/

Det er muligt jeg tager fejl i at religiøse ofte bliver omtalt nedladende når chancen byder sig, den slags kræver jo ret omfattende studier af medier, forskningsbevillinger osv. Jeg nænver altså eksemplerne rent anekdotisk.

Hej Brian, jeg kan godt følge din idé om at man må...

2011-07-14T11:16:23.188+02:00

Hej Brian,
jeg kan godt følge din idé om at man måske forventer at –isme har noget med en samlet bevægelse at gøre, men det gælder vel ikke altid? (tænk fx på chauvinisme eller racisme). Min sprogbrug er bl.a. motiveret af ønsket om at skelne mellem ikke-religiøse (som ikke interesserer sig for religion) og anti-religiøse (der aktivt udfordrer religion). Og i religionssociologien plejer man at kalde de sidstnævnte ateister selvom det nok er lidt i strid med almindelig sprogbrug.

Jeg ville ikke hævde at ateisme er religion – blot at der kan være nogle fællestræk.

Hvis vi er uenige om noget er det hvor optimistisk man skal være mht muligheden for at give ”rationelle begrundelser” (bygget på ’facts’ og ’argumenter’ fremfor ’følelser’) for alle sine overbevisninger. Fx kender jeg folk mener det er en god idé at holde hund – noget de næppe kan argumentere rationelt for i din betydning. Men hvis de bare ikke plager mig med deres hund, kan de være så irrationelle her som de vil her.

Problemet kommer mere i tilfælde du nævner som fx udokumenterede behandlingsformer (også selvom det er en dyrlæge) – her synes jeg der kan opstå et moralsk problem hvis dyrlægen tager penge for uvirksomme behandlinger.

Essentielt er altså troen på guder eller overmenne...

2011-07-14T10:21:17.411+02:00

Essentielt er altså troen på guder eller overmenneskelige/overnaturlige kræfter - også selvom bloggeren prøver at komme udenom dette relevante forhold med sætningen "Lad være med at indvende at ateisme ikke har nogen guddom. Der kan godt være religioner som ikke er centreret om en guddom (buddhisme fx)." Det var et falsk dilemma, for buddhisme er en religion pga. de overmenneskelige/overnaturlige elementer.

"voldsomt optagethed" er det også at være aktiv på en blog og blogge. Ergo ligner blogging en religion... Mennesker kan være "voldsomt optagede"af deres arbejde, "familie og venner" eller en hobby, det gør ikke nogen af delene til en religion.

"dogmatisk indstilling" er ikke noget man finder hos et nævneværdigt antal af ateisterne (ikke dem jeg kender eller har læst). Ateister efterspørger og afventer alene fremvisning af beviser for en eller flere guddommes eksistens, hvorefter de selvfølgelig også vil anerkende disse (ligesom at jorden er rund, evolution m.v.). Finder man en "dogmatiske" hos nogle få, så bør man ikke generalisere - og dogmatisme findes ikke engang hos fortalere som Richar Dawkins, Dan Dennett, Sam Harris eller Christopher Hitchens. Fælles for dem er, at de efterlyser beviser, hvilket vel nok må indrømmes en vis rationalitet. Dertil er "dogmatik" ikke et entydigt kendetegn for religion. Politikere, teatergængere, bogelsker, filosoffer, campister m.v. kan være "dogmatiske" - det findes (ligesom "voldsom optagethed) overalt hvor der er menneskelig aktivitet. Så lad os kalde alt for "religion".

"missioneren" er, ligesom "prædiken", et religiøst udtryk for kommunikation og oplysning. Når der reklameres i TV, så kan vi, hvis vi er ondskabsfulde, kalde firmaet for missionerende. Hvis en person forsvarer sig i pressen, så kan vi anklage ham for at prædike sin egen sag osv. Det er primitivt og unødigt provokerende at anvende et religiøst ord om mennesker, der udveksler tanker og ideer, der ikke er religiøse (for det forhold er langt fra etableret i argumentationen). Bloggere, forfattere, skolelærere, lektorer, medier og humanitære organisationer "missionerer"... Fint, hvis man vil anvende ordet således, men man må gøre sig klart, at det intet har med religiøs missioneren at gøre, det er alene (offentlig) kommunikation! Faktisk defineres ordet "mission" som "forkynde og udbrede kendskabet til en bestemt religion for at omvende andre til den". Bloggeren vil altså anvende et ord, som forudsætter tilstedevæselsen af en religion, som en præmis for at der er tale om en religion. Det er en formel logisk fejl.

Har man en hvis sans for nuancer, så må man indse, at selv om fænomener ligner hinanden (de 3 kriterier, et "skær over sig" eller "opfører sig lige som"), så er de ikke nødvendigvis ens. Og når man gør sig skyldig i ikke at fremhæve de markante forskelle på de sammenlignede fænomener, så kan man med rette stille spørgsmålstegn ved den dagsorden der må ligge bag. Hvorfor udelader man væsentlige forhold det taler imod en lighed mellem ateisme og religion?

Senere nævnes "tendenser til hetz: Fx undersøgelser af at religiøse er dårligere begavede en ikke-religiøse", som var det noget "militante ateister" nødvendigvis står bag. Det kunne lige så vel være troende der havde undersøgt det. At resultatet kommer til ateisternes fordel skal man vel ikke bebrejde dem. I øvrigt kan jeg ikke se hvorfor det skulle være irrelevant at undersøge noget sådant (ligesom man gør det med tilhængere af politiske partier m.v.).

Ja, det er et gammelt indlæg og vi kan håbe, at forfatteren er blvet mere nuanceret siden det blev skrevet, men det står fortsat til offentligt skue, hvorfor min kommentar måtte afsendes.

@0: Jeg kom tilfældigvis ind på dette indlæg og ka...

2011-07-14T10:21:03.998+02:00

@0: Jeg kom tilfældigvis ind på dette indlæg og kan konstatere, at det oprindelige blogindlæg er noget unuanceret.

For det første taler vedkommende med største selvfølgelighed om "militant" ateisme (og senere "krigeriske" ateister). Udtrykket er så nedværdigende overfor ateister, selv de aktive, at man må undres over hvordan en person kan få sig til at skrive noget sådant. Hvor er disse "militante" og "krigeriske" ateister? Jeg kan forholdsvis nemt pege på militante og krigeriske troende, men ikke militante ateister. Yderst nedværdigende og selvforherligende udtryk der må indbefatte, at bloggeren enten ikke forstår disse udtryk eller har hang til anvendelse af sandhedsfordrejende metaforer, der sætter det man omtaler i meget dårligt lys (hos folk der intet kender til uformelle logiske fejlslutninger og tom retorik).

For det tredje fremføres "voldsomt optagethed", "dogmatisk indstilling" og "missioneren" som et særlige og essentielle kriterier for religion.

Først og fremmest er ingen af disse, eller sammensætninger heraf, tilstrækkelige betingelser for at anvende begrebet religion. De er end ikke nødvendige. Den Danske Ordbog definerer ordet således: "et samfunds eller en kulturs organiserede tilbedelse af en gud, guder el. overmenneskelige kræfter og den livsopfattelse og de ritualer der knytter sig hertil". Fortsættes...

@Brian: Ateisme er rigtignok ikke en "isme&qu...

2011-07-14T10:19:56.169+02:00

@Brian: Ateisme er rigtignok ikke en "isme", det er fraværet af en sådan, nemlige te-isme. Derfor hedder det a-teisme. Ateister har ikke nødvendigvis noget ideologisk, men alene et fravær af gudetro, tilfælles.

Det er egentligt underligt at ateisme overhovedet ...

2011-07-13T10:43:46.571+02:00

Det er egentligt underligt at ateisme overhovedet er en -isme. Der er ingen -isme for den overbevisning at Elvis ikke lever, at Lochness monsteret ikke findes, at der ikke findes enhjørninge osv. Samtidig er der ingen isme for dem der tror på én gud men forkaster alle de andre. Men for os der lige går det skridt videre....

Nå, men anyway - så hører jeg nok til i kategorien 'anti-teister' eller 'hardcore ateist'.
I princippet er jeg vel agnostisk, fordi jeg øjeblikligt ville ændre mening, hvis jeg blev præsenteret for facts - eller blot fik sansynliggjort at der er en gud i en eller anden afskygning.
Men at kalde min ateisme for en religion er helt misforstået.

Jeg kan godt se visse lighedspunkter - jeg er ca. lige så missionerende som Pia Kjærsgård i en valgkamp - dog med den forskel at jeg har et rationelt udgangspunkt.
Mht. det dogmatiske, så er det ikke et dogme at der 'ikke er en gud'. Dogmet er nærmere den rationelle tankegang. - en tankegang der er nået rationelt og derved nærmest bliver en selvopfyldende cirkelslutning (til forskel fra de cirkelslutninger der ikke er selvopfyldende?;)

I forhold til optagethed, så ja - den er stærk og det hænger nok sammen med at man (jeg) føler sig truet af irrationaliteten. Jeg bor næsten nabo til en dyrlæge der tilbyder hømopati og akupunktur. Der er horoskoper i alle ugeblade og aviser. Jeg kender en del der kaster sig over numerologi, healing og går til clavoyante fordi de ikke ved bedre.
Jeg mener der er et reelt behov for oplysning. Et behov for at vide mere om den videnskablige metode og for at kunne sortere alt pladderet fra. Det er ikke fordi jeg går specifikt efter den kristne overbevisning eller religiøse generelt - men nærmere prøver at vise folk deres irrationelle standpunkt.

Frustrerende ofte bliver jeg mødt med undren. Nok fordi jeg har det rationelle udgangspunkt og prøver med argumenter og facts over for folk der tager udgangspunkt i det følelsesmæssige.
'Alt er jo lige godt - det kommer bare an på hvad du tror på'.
Følelser er altid mere nærværende og håndgribelige end rationelle argumenter, der er abstrakte og baseret på en masse forudsat viden. Derfor er det svært. Jeg tror også det er grunden til at man komme til at fremstå som insisterende og aggressiv, når man fortæller dem at de tager fejl og at det ikke 'er et spørgsmål om tro' eller 'overbevisning'.

Relativisterne har sq gjort deres arbejde godt - det er på tide at gøre op med det pladder. Det er gået lidt for vidt.

Tak for genoplivningsforsøget af en af mine favori...

2011-07-12T21:44:11.100+02:00

Tak for genoplivningsforsøget af en af mine favoritblogs! Det kan godt være, at svaret er selvindlysende, men nu spørger jeg alligevel: hvorfor mener du, at de studerende primært ville forbinde videoerne med diskussionen? Og hvilken diskussion tænker du egentlig på - diskussionen om 1) hvorvidt der skal undervises i evolutionsteori eller 2) hvorvidt undervisning i evolutionsteori overhovedet er til diskussion?

... der skulle selvfølgelig have stået "carol...

2011-03-15T20:41:22.339+01:00

... der skulle selvfølgelig have stået "caroline" og ikke carolii.

Det er jeg glad for at du synes, det tog mig nogle...

2011-03-15T20:39:22.961+01:00

Det er jeg glad for at du synes, det tog mig nogle dage at få teksten til at makke ret.

Jeg tænkte bl.a. på om det ville virke overdrevet på én der ikke har kendt ham, men besluttede at der var underordnet. Og tilbagemeldinger tyder da også på at min opfattelse deles af dem der faktisk har mødt ham.

1000 tak for den artikel. Det var smukt og sandt.

2011-03-15T17:50:12.113+01:00

1000 tak for den artikel. Det var smukt og sandt.

Naturligvis! :-D

2011-02-01T20:13:23.031+01:00

Naturligvis! :-D

Sjovt, at du nævner det - jeg kiggede faktisk på e...

2011-01-31T23:01:45.233+01:00

Sjovt, at du nævner det - jeg kiggede faktisk på en beskrivelse af eksaminators opgaver, inden at jeg skrev det. Mærkeligt nok, så forventede jeg faktisk, at der ville stå noget om psykologisk støtte. Det gjort der ikke. Hvorfor jeg forventede dette - aner jeg ikke? Det ligger langt fra min generelle oplevelse af universitetet og mine egne generelle forventninger til andre folks pædagogiske evner – det må være resultatet af 10 år i en overpædagogisk folkeskole, som har givet mig nogle bestemte forventninger til enhver formulering af uddannelse også må rumme nogle pædagogiske principper. Også selvom de pædagogiske principper sjældent bliver til andet end fine formuleringer på papiret uden nogen form for forbindelse til virkeligheden. Men da jeg generelt har et problem med at begrænse mine positive ytringer - så måtte jeg jo lige nævne det nu, hvor jeg havde muligheden. :-)

:-) Moralsk støtte er vigtigt og noget jeg derfor...

2011-01-31T09:35:26.624+01:00

:-)

Moralsk støtte er vigtigt og noget jeg derfor synes man skal bestræbe sig på, men næppe noget man ligefrem kan indskrive i eksaminators jobbeskrivelse... Men nej, jeg håber sandelig ikke det er noget jeg har udfaset!

Mundtlig eksamen uden censor lyder helt klart foru...

2011-01-26T21:34:19.243+01:00

Mundtlig eksamen uden censor lyder helt klart foruroligende i forhold til de studerendes retssikkerhed. Derfor er jeg også helt enig i din konklusion – uden censor ingen mundtlig eksamen!

PS: Glemte du ikke tid til at formulere uddybende spørgsmål med indbygget moralsk støtte? Eller har du udfaset den slags i løbet af årene? :-)

Hørt!

2011-01-24T17:46:05.430+01:00

Hørt!

Lyder interessant med at få negative resultater me...

2010-12-10T09:58:29.052+01:00

Lyder interessant med at få negative resultater mere frem. Det vil dog have den pudsige konsekvens at en forfatters citationsrate så vil inkludere brug der tilbageviser resultater - dvs: jo mere der er at kritisere, jo flere citationer får man. I hvert fald på kort sigt:-)

Hej Caroline, du har ret at gøre hos opemœrksomme ...

2010-12-10T01:04:46.517+01:00

Hej Caroline,
du har ret at gøre hos opemœrksomme på problemet. Der spiller ja begge to årsagerne en rolle: for meget stress på den økonomiske og publikationsliste og for lidt drivfjeder i at verificere resultater. Jeg synes alligevel man kan ikke forventes at reviewers reproducerer eksperimentelle arbejdet.

To kommentare.
Hvis man vil sœtte sig ind at verificere resultater kan man godt tage ud gode publikationer alligevel også hvis resultaterne bliver bekrœftet. Man skal kun have en lidt af fantasi. Fx, man kan forvandle arbejdet i en samligning mellem metoder. Jeg synes samligning mellem teorie, modeller, metoder er ligesom vigitig som opfindelse af nye resultater og det er en bred mening, da disse arbejder bliver vel modtaget af peer reviewers (mindst efter min erfaring).

Anden komentar: jeg har hørt også diskussioner vedr. modtagelsen af negative resultater hos tidskrifter. I min mening er der nogle negative resultater der er virkelig interessante. Faktisk der har vœret en forsøg i min fag (datalogi) at organisere en workshoppe kun for negative resultater (den gik ikke så godt da den fik intet bidrag). Alligevel, efter min mening, denne forsøg bœrer en grundelœggende problemet der skal først blive løst: hvad er en negativ resultat der er godt nok for at blive publiceret? Fordi ellers man kunne godt tœnke mere negative resultater end man har tid at skrive dem på papir :)

Marco

Vi kan hurtigt blive enige om at peer reviewet er ...

2010-11-25T16:57:35.161+01:00

Vi kan hurtigt blive enige om at peer reviewet er en helt essentiel del af kvalitetssikringen inden for alle videnskaberne når forskningsresultater skal publiceres!

En af mine pointer i klummen er netop at dette arbejde ikke værdsættes nok institutionelt set (det er fx ikke på listen over ting som midler fordeles efter), og at dette er med til at sætte systemet under pres.

Desuden er reviews mest beregnet på at vurdere nyhedsinteresse og kvaliteten i forsøgsdesign og gennemførelse. Dvs at de kan (ideelt set!) fange dårlig forskning, men vil have meget svært ved at fange fx opdigtede resultater eller forfalskede grafer.

Inden for matematik og informatik, der er det næst...

2010-11-25T15:28:31.405+01:00

Inden for matematik og informatik, der er det næsten altid et krav for publikation at en række ligestillede forskere skal sige god for ens værk ved at kigge det efter i sømmene.

hm

2010-10-29T19:20:35.507+02:00

Tak for tippet! Det er fikset nu.

2010-10-18T09:29:34.090+02:00

Tak for tippet! Det er fikset nu.