caroline osv.

Evolutionsteori & stereotyper

2011-06-30T10:06:00.006+02:00

Mange kender nok denne deprimerende video:

Og mange har sikkert også set dette satiriske svar på den:

Jeg overvejede at bruge dem i mit kursus i religionsfilosofi næste gang, fordi min erfaring er at de studerende har svært ved at tro at der virkelig er folk som mener at det overhovedet er til diskussion om man skal undervise i evolutionsteori i skolen.

Der er imidlertid igen tvivl om at den første video fungerer som en fasttømring af forskellige ubehagelige stereotyper (om både amerikanere, kvinder og smukke kvinder). Spørgsmålet er om satiren også gør det? Og har jeg så lyst til at bruge det i min undervisning?

Mit gæt er at hvis man faktisk brugte dem, ville der være en oplagt risiko for at disse videoer var det som de studerende bedst forbandt med diskussionen bagefter.

Klawonn: En ægte filosof på universitet

2011-03-15T09:47:00.005+01:00

Filosofi ved Syddansk Universitet her i Odense er ramt af sorg efter at professor Erich Klawonn er død. Jeg har skrevet et indlæg om ham her på videnskab.dk med udgangspunkt i ideen om at Klawonn var noget så sjældent som en ægte filosof.

Mundtlig eksamen uden censor?

2011-01-21T08:59:00.005+01:00

Ved en mundtlig eksamen medvirker normalt mindst to bedømmere: En eksaminator som står for eksaminationen og en censor som tager notater, ser til at regler bliver overholdt, og sikrer at der lægges det rette niveau for karaktergivningen.

Nu vil nogle studier dog have mundtlige eksaminer uden censor således at eksaminator (som typisk, men ikke altid, har undervist i det fag der eksamineres i) bliver den eneste bedømmer af præstationen.

Det er i forvejen ret anstrengende at eksaminere fordi man på samme tid skal koncentrere sig om formulere spørgsmål, høre efter om der svares tilfredsstillende, og tænke på hvad der mere skal spørges om. Hvis man oven i det skal tage de krævede notater til brug i tilfælde af senere uenighed og/eller eksamensklage, bliver det ikke mindre anstrengende.

Et endnu større problem er dog den studerendes retssikkerhed. Det har jeg skrevet noget om i min sidste universitetspolitiske klumme i Information her. Hvis man ikke har råd til en censor, mener jeg man må lade være med at holde mundtlig eksamen.

Fantastisk

2010-12-17T21:09:00.003+01:00

Dette er fantastisk. På mange måder.

Og der er flere.

Uredelighed og forskningspolitik

2010-11-25T14:06:00.005+01:00

Når en ny opdagelse bliver publiceret i et (natur)videnskabeligt tidsskrift, styrter forskere rundt om i verden i laboratoriet for at se om de kan reproducere resultaterne!

Nej, vel? Det ville være godt hvis det var sådan, for det ville bl.a. være med til at gøre videnskabelig uredelighed mere risikabelt. Men sandheden er at praktisk-økonomiske og strukturelle mekanismer betyder at forskere intet incitament har til at være med til at kvalitetssikre forskningen på denne måde.

Jeg har skrevet en kort klumme om det i Information.

Hurra for Ayer?

2010-11-01T13:50:00.003+01:00

Overskriften er en dårlig vits som faldt mig ind da jeg tilfældigvis opdagede at A.J. Ayer ville være fyldt 100 år i fredags (d. 29. oktober 2010).

De der ikke kan lide vitsen, inviteres hermed til at skrive "buh!" i kommentarsporet.

Anekdoter om og af kvinder i filosofi

2010-10-13T14:50:00.003+02:00

Jeg vil lige sikre mig at alle interesserede har set dette nye netsted som samler anekdoter af og om hvordan det er at være kvinde i akademisk filosofi.

Anekdoterne har meget forskelligt indhold og karakter, men giver samtidig et meget interessant indblik i forskellige universitetskulturer og -erfaringer.

Siden hedder: What is it like to be a woman in philosophy? (godt navn!). Anbefales hermed (også til personer der hverken er kvinder eller filosoffer).

Glæderne ved at bidrage til forskningspolitisk debat

2010-10-07T13:59:00.005+02:00

Jeg er blevet inviteret til at skrive forskningspolitiske kommentarer i Information. Jeg har netop sendt den første afsted – jeg overvejede om indlægget måske var lidt for tamt, men omvendt havde jeg gjort mig meget umage med holde en neutral og inkluderende tone, så jeg besluttede at lade det være. Lykkedes det at få folk i tale? Døm selv ud fra kommentarsporet.

Mit indlæg kan læses her.

Nyt indlæg på videnskab.dk

2010-09-24T08:40:00.005+02:00

Tid til oplysning til læserne (aka selvreklame): Jeg har et nyt indlæg på videnskab.dk. Indlægget skal gennem et eksempel illustrere en filosofisk hovedbeskæftigelse: begrebsanalysen. Det der skal analyseres er (ikke overraskende for eventuelle faste læsere af denne blog) religionsbegrebet.

Indlægget kan hentes her: Filosofien i praksis: Arbejdet med at definere religion

Er matematik vigtigt for alle?

2010-09-02T11:00:00.003+02:00

I en brochure for voksenundervisning så jeg et par opgaver taget fra 6. klasses matematikundervisning. Ideen var at hvis man ikke kunne løse dem, skulle man måske overveje et kursus så man kunne hjælpe sine børn med lektier.

Den ene opgave var en 1.-gradsligning, den anden noget brøkregning. Jeg måtte konstatere at jeg ikke uden videre kunne huske fremgangsmåden til at løse dem, så det måtte jeg tænke mig til.

På dette tidspunkt slog det mig at jeg faktisk ikke har brugt matematik til noget uden for skolesystemet. Almindelig regning (aritmetik) bruger man selvfølgelig hele tiden (selvom jeg ikke kan huske at jeg nogensinde har haft nytte af en kvadratrod), men hvad med brøkregning eller 2.-gradsligninger?

Min pointe er ikke at hetze mod matematik - jeg spørger af ren nysgerrighed. Jeg har således aldrig haft en aversion mod matematik; matematik er nyttigt, fascinerende osv. Men hvordan er det lykkedes at sælge ideen (som jeg vist ubevist gik rundt med) om at matematik er vigtigt for alle folk og at man skal bruge megen tid og mange kræfter på det i skole og gymnasium – uanset om man skal beskæftige sig med naturvidenskabelige sysler senere? Er det noget med at man skal have det i skolen for det tilfælde at det viser sig at man faktisk skal bruge det senere? Er det noget med at træne logisk tænkning? Det sidste kunne man vel også gøre på andre måder?

Måske overser jeg nogle steder hvor jeg bruger matematik uden at være klar over det. Det kan også være at alle andre end mig har daglig nytte af 2.-gradsligninger. Kan man mon give et bud på hvor stor en del af befolkningen der bruger brøkregning for alvor?

Småbemærkninger om artikler på videnskab.dk

2010-08-27T13:08:00.007+02:00

En af de gode ting ved at have en blog er jo at man også kan bruge den til at få luft for sine frustrationer på en ret gratis måde. Fx kan det jo ske at man læser en tilsyneladende lovende artikel på Videnskab.dk og så tænker: "aj, helt ærligt!".

Her er to eksempler: En om at humorens kode er knækket og en om at vores beslutninger ikke er rationelle, men derimod automatiserede og ubevidste.

Den første hævder at "noget er sjovt, hvis det går imod, hvad der normalt er acceptabelt, under forudsætning af at det stadig er harmløst". Jeg tænker at bestemmelsen både er for bred og for smal: der kan være ting som går imod det normalt acceptable, men som ikke er sjovt (find selv på eksempler) og der kan være sjove selvom de ikke går imod nogle normer (de er fx bare overraskende). Altså: tyndt og skuffende.

Den anden hævder at fænomener om stereotyper gør at vi ikke forholder os rationelt til fx politiske udsagn: "Allerede inden udsagnet er læst til ende, har vi ubevidst taget stilling. Herefter ser vi hele sagen i vores holdningers optik." Men hvad så når vi beslutter noget som vi ved går imod vores dybtliggende fordomme? Selvom vi har fordomme som påvirker os bagom ryggen, betyder det jo ikke at andre faktorer ikke også kan medvirke til at bestemme vores handlinger. Øv igen.

Hvorfor læser jeg så den side? Fordi der også er sjove ting. Fx om at computerspil er et effektivt pædagogisk redskab. Nu håber jeg så bare at jeg kan stole på at de har tænkt denne artikel igennem.

Akademisk formidling

2010-06-30T13:25:00.006+02:00

Trods diverse politiske udmeldinger og mere eller mindre tvivlsomme tiltag, har formidling (så vidt jeg kan skønne) stadig ikke specielt høj status internt i det akademiske.

Men jeg synes det er sjovt at tænke over hvordan man kan formidle akademisk stof og jeg kan ikke selv lade være med også at vurdere det aspekt når jeg læser, hører foredrag og lign. Her er et par eksempler på nogle der efter min mening gør det rigtig godt i en genren formidling af akademisk stof på nettet:

Først en om David Hume:

Det er helt vildt hvad han når på de 3 minutter. Havde han haft 20 sekunder til, kunne han sikkert også have nået naturalismen og moralfilosofien...

Og så noget feministisk om Twilight:

Jeg aner (næsten) intet om Twilight, og efter at have set dette, skønner jeg at det nok ikke gør så meget....

Den sidste er en om motivation i arbejdslivet, den ser måske lidt lang ud, men giv den en chance:

Kommentarer er vist overflødige her.

Jeg tror grunden til at jeg synes de tre fungerer er at de kombinerer (på hver deres måde) billeder og indhold fantastisk, at informationstætheden er høj, og at de er sjove. Der er sikkert også en målgruppefaktor involveret, men så må jeg bare konkludere at jeg hører til den målgruppe som rammes her.

Lykkelige rotter

2010-06-17T22:14:00.005+02:00

Kan det være dyrplageri at gøre en rotte lykkelig?

Hvis en rotte kan gøre sig selv lykkelig med en mekanisme der langsomt slår den ihjel, er det så dyrplageri? Og i så fald med hvilken med hvilken begrundelse?

Dette er temaet for mit første blogindlæg på den filosofiske gruppeblog på videnskab.dk. Hele indlægget kan læses her, men eventuelle kommentarer er også velkomne på denne blog (for dem der ikke har tålmodighed til debatten på videnskab.dk).

Animationsfilm og Bechdel-test

2010-06-11T11:41:00.010+02:00

Kender du Bechdel-testen? Jeg gjorde ikke før jeg læste om den her (hvor der er et fint videolink og gode ting i kommentarsporet).

Det er tilsyneladende en nu klassisk test for hvordan kvindelige karakterer frames i en film. Filmen består testen hvis

1) der er mere end én kvindelig karakter med (ekstra-kriterium: kvinderne skal have navne), og
2) de taler med hinanden på et tidspunkt i filmen, og
3) de taler om noget andet end mænd

Testen siger ikke noget om hvorvidt filmen er god eller dårlig (eller feministisk eller ej), men kan være med til at belyse hvordan film er med til at skabe vores stereotyper af kvinder.

Lad os prøve testen på gode animationsfilm (primært) rettet mod børn.

Et skud fra hoften siger disse film dumper testen:
Mulan, Toy story 1 og 2, Find Nemo, Op, Herkules, Dumbo, Monsters Inc, Robin Hood, Junglebogen, Walter og Trofast (alle), Peter Pan, Aristocats, Løvernes konge, Mads og Mikkel, Sådan træner du din drage, Lady og Vagabonden, Bernhard og Bianca, Ratatouille, The Cat in the Hat, Robotter, Stor ståhaj, Happy feet, Surf’s Up, Tigerdyrets familiefest, Klokkeren fra Notre Dame, Hjælp jeg er en fisk, Skyllet væk, Ice age, Wall-E, samt Svampebob.

Nogle vil jeg blive nødt til at gense for at kunne bedømme det. Det gælder fx Horton og støvfolket, Cirkelinefilmene, Porco Rosso, Shrek 2 og 3, Snehvide, Jungledyret Hugo (alle) og Den lille havfrue.

Men her er nogle gode der består:
De frygtløse – the muuhvie, Prinsessen og frøen, Coraline, Chihiro og heksene, Min nabo Totoro, Kiki den lille heks, Lilo og Stitch, Alice i eventyrland, Bennys badekar, De utrolige (ikke helt sikker), hm... andre?

Og kan nogen forresten komme i tanke om animationsfilm der ikke kan bestå den omvendte Bechel-test (med mandlige karakterer i stedet for kvindelige)?

Med i ny filosofi-blog

2010-06-08T21:12:00.004+02:00

Jeg har sagt ja til at medvirke på en ny gruppeblog om filosofi under videnskab.dk. Vi er fem der skiftes til at skrive indlæg og det første (af Søren Overgaard om tankelæsning) er netop kommet op idag - det anbefales hermed.

Min plan er dog at krydspostere mine egne indlæg fra gruppebloggen her efterhånden som de kommer på - så kan folk selv vælge hvilken diskussion de helst vil deltage i (om nogen).

Kvindelige forskere overser formidlingspotentiale

2010-05-13T16:25:00.006+02:00

Jeg har tidligere udtrykt mine stærke forbehold over for arrangementer af den type som selv fortalerne nu kalder 'forskernes svar på X Faktor'. Konceptet er at ph.d.-studerende dyster i forskningsformidling (på tre minutter) til et mere eller mindre uvidende publikum og det er (efter min mening) problematisk på flere måder. Det var således også nedslående at læse den ukritiske omtale af årets udgave i Information.

Så da jeg så at Forskerforum (blad for bl.a. universitetsansatte forskere) havde et to-siders opslag om arrangementet, tænkte jeg at nu ville der komme noget tiltrængt modspil. Dette var dog ikke tilfældet. Konceptet sluges råt og arrangementet fremstår som vellykket – bortset fra et enkelt aspekt som Forskerforums reporter synes han må påtale. Nemlig at

”... når vi nu befinder os i et blandingsprodukt af forskning og showbizz, så er man som iagttager nødt til at bemærke den blufærdighed, de kvindelige performere generelt udviste over for deres eget køns sex-faktor. Men andre ord: flade sko, hverdags-jeans og løse gevandter – det scorer altså ikke point på rocksenen i Vega. Det behøver ikke være naked science, men vil man lave fest, kan man jo starte med at ligne en” (Forskerforum nr. 234 (2010), i afsnittet ’For lidt sex’, s. 9).

Så lad overvejelser om burka-forbud ligge og ret i stedet opmærksomheden mod kvindelige ph.d.-studerendes tvivlsomme praksis med at bære løst tøj i forskningsformidlingskonkurrencer. For forskningens og deres egen skyld. Ellers vinder de jo aldrig.

Babyers præference for hjælpsomme

2010-05-07T09:18:00.004+02:00

Denne lille video præsenterer noget forskning som tyder på at babyer kan identificere hjælpsomme og foretrækker dem fremfor ikke-hjælpsomme:

Jeg kan se en del mulige fejlkilder, men det er et sjovt og tankevækkende forsøg. Jeg læste om det her (hvor der også er nogle flere referencer).

Fleksibilitet i hverdagen

2010-05-05T22:37:00.005+02:00

Uddrag fra interview med Videnskabsministeren i Information:

"På Københavns Universitet har man grundet pladsmangel flyttet undervisningstimer til om aftenen. Hvordan skal for eksempel studerende med børn kunne følge den undervisning?

Man kan jo altid se glasset som halvt tomt. Jeg ved, at f.eks. på jura på Københavns Universitet er aftenundervisning et tilbud, som benyttes af studerende med børn. Så kan den anden forælder passe sit arbejde om dagen og tage over om aftenen. Så det synes jeg sådan set er en god ordning, som giver den enkelte fleksibilitet i hverdagen."

"Den anden forælder"?

Man må i øvrigt gå ud fra at det samme gælder for underviserne. Og alle uddannelser generelt. Faktisk kunne man jo spare en hel del daginstitutionspladser ved at lade familier arbejde i sådanne fleksible skiftehold.

Videnssamfundet og den katolske kirke

2010-04-22T09:54:00.003+02:00

Den katolske kirke får en tur gennem medierne i øjeblikket. I den forbindelse må journalisterne være godt frustrerede over manglen på eksperter der kan belyse sagen, for så vidt jeg ved er der ingen forskere ved de danske universiteter der har den katolske kirke efter reformationen som speciale.

Det havde været lettere for journalisterne hvis misbrugsanklagerne havde angået folkekirken - der ville i hvert fald have være betydeligt flere forskere man kunne interviewe.

Dagen derpå

2010-03-09T21:38:00.001+01:00

Jeg har et anstrengt forhold til dage der er øremærket særlige formål - det er lidt ligesom den amerikanske 'celebrate black history month' der gør at man ikke behøver at interessere sig for sagen resten af året. Tom Lehrer beskriver fænomener af denne type ret præcist i National Brotherhood Week:

På den anden side bliver jeg ligesom vhs provokeret når nogle bruger den 8. marts som anledning til at bagatellisere ligestillingsproblemer. Som jeg antydede i det foregående indlæg kan der sagtens være ligestillingsproblemer uden at folk er opmærksomme på det.

Her er to eksempler som jeg har noteret mig:

Ekspertlister
I alt er der 4 tilgængelige ekspert-lister på SDUs hjemmeside (pr. 9/3-2010):

Kommunalvalg 2009 (12 eksperter)
Amerikansk præsidentvalgkampagne (7 eksperter)
OL i Beijing 2008 (6 eksperter)
Økonomisk ekspertliste (et-par-og-20 eksperter, nogle er nævnt flere gange)

Antal kvindelige forskere på listerne i alt: 2

Det er da tænkeligt at der faktisk ikke er flere kvindelige eksperter på området, men burde det ikke give fagene anledning til at reflektere over hvorfor faget ser sådan ud? Og universitetet anledning til at overveje sit ansvar for at give journalister og andre muligheder for at skabe et nuanceret billede af hvad man kan være ekspert i og hvem der kan være det? (Man kunne også overveje hvilket billede det giver af SDUs forestilling om aktualitet, men det er en anden historie.)

Au pair
En artikel i Information i weekenden op til 8. marts bragte interviews med kvinder der mener at det er nødvendigt med en au pair til at bidrage med husarbejdet. Den giver et interessant billede fordi det på den ene side gøres klart at deres hjælp er uundværlig og på den anden side understreges at de ikke bliver udnyttet til at arbejde meget. Denne tilsyneladende konflikt kan løses ved at referere til au pair'en som en slags 'teenagedatter' i huset.

Der er flere interessante perspektiver i sagen, men jeg vil blot nævne et par stykker. Ud over at det virker som en noget nedladende betegnelse for voksne kvinder (der måske endda har børn og mand i hjemlandet), spekulerer jeg på om et lille tankeeksperiment kunne åbne for refleksion: Hvis mænd var au pairs på samme vilkår (og med samme opgaver) som kvinder, ville det så gøre en forskel på om det ville blive betragtet som udnyttelse af en global underklasse?

Jeg hørte forresten engang om en (dansk) teenage-pige der måtte rejse fra sin franske au pair-familie fordi faderen i familien troede det hed en au père. Men det er (forhåbentlig) også en anden historie.

Implicitte associationer og stigmatisering

2010-03-07T10:35:00.004+01:00

Nogle forskere ved Harvard har udviklet en række såkaldte Implicit Association Tests (IAT) som har til formål at afdække hvilke dybtliggende associationer en person har til fx folk med forskellige hudfarver, til forskellige religioner og til koblingen mellem kvinder og naturvidenskab. Testene er en del af et større forskningsprojekt og man kan deltage over nettet, ligesom man kan tage testen blot for sin egen skyld (se her).

Min egen erfaring er at testene de ikke er til at snyde; jeg sad selv og visualiserede kvindelige naturvidenskabsfolk og mandlige humanister mens jeg tog testen, og alligevel kunne jeg godt fornemme hvor det bar hen (mit resultat viste at jeg i helt ekstem grad associerer naturvidenskab med mænd). Det er dog omdiskuteret om testene er rigtigt skruet sammen og om de virkelige måler folks egne associationer eller bare afspejler de kulturelle stereotyper. Det sidste argument er dog for lidt pudsigt fordi kulturelle stereotyper vel netop er udtryk for bl.a. summen af vores ureflekterede associationer. En af diskussionerne i kølvandet på IAT har da også drejet sig om mediers ansvar som en social aktør der er med til at forme folks forestillinger.

En Ruslandsinteresseret person nævnte for mig at hun på et tidspunkt havde undret sig over den ringe danske interesse for russisk kultur (målt på fx omtale og studievalg), men konkluderede at det måske ikke var så mærkeligt når man så på mediernes billede. Her drejer den typiske historie sig om korruption, mord på journalister, bjørne eller vodka (og formentlig meget gerne de to sidste i kombination).

Et helt andet eksempel er brugen af skizofrene som blikfang i omtale af kriminalstof. Her er et helt grelt eksempel; under overskriften 'Skizofren fange fortsat på fri fod' beskrives en mand som er stukket af fra det sted hvor han er indlagt med en behandlingsdom (for bl.a. tyveri, vold og menneskesmugling) og nu er eftersøgt. Det fremgår imidlertid også indirekte at det er irrelevant for sagen at manden er skizofren (det jo fx ikke noget der kan bruges som signalement) og at politiet ikke mener manden er farlig. En artikel som denne (og mængden af dem) er uden tvivl med til at forme hvad vi intuitivt associerer med skizofreni. Men den giver et forkert billede af virkeligheden (jf. fx Keeble 2001: s. 90-92).

Spørgsmålet er så hvor stor betydning sådanne implicitte associationer har for hvordan vi handler og tænker. Mit gæt er at der faktisk kan være ret stor forskel på hvordan man associerer og hvilke overbevisninger man mener er sande. Fx mener jeg ikke selv at mænd som sådan er bedre naturvidenskabsforskere selvom mine ureflekterede kategoriseringer kunne tyde på sådan en opfattelse. Man kan kende sine egne tendenser og gøre sit bedste for at tage højde for dem i relevante situationer.

Problemet opstår når man ikke er bevidst om sine egne implicitte, fejlagtige fordomme, eller man ikke tænker på om man er i en situation hvor man må være ekstra opmærksom. Hvis man fx skal besætte en stilling hvor naturvidenskabelige kvalifikationer er vigtige, kan det være nødvendigt at minde sig selv om at man ikke skal lade sine dybe fordomme påvirke beslutningen. Jeg hævder selvfølgelig ikke at en association automatisk er forkert fordi den er intuitiv, men det er interessant at man kan blive ubehageligt overrasket over sit IAT-resultat (og det kan man!) og jeg synes faktisk folk skal prøve at teste sig og reflektere over om resultatet kan være relevant for hvordan man ser verden og træffer sine valg.

Sandheden om filosofi

2010-01-26T21:39:00.003+01:00

Filosofi om filosofi er populært blandt filosoffer og jeg deltager (som regel) gerne selv i sporten og videregiver også fremstillinger som er værd at lægge mærke til. Fx dette her.

Folk ER underlige

2010-01-19T17:05:00.000+01:00

Henriette Kjærs opfattelse burka-brug er refereret af nyhederne på dr.dk:

- Spørgsmålet er, hvorfor de har taget dragten på. Man skal da være lidt underlig, hvis man frivilligt tager burka eller niqab på. Der må stadig være et element af tvang i det, ellers er det en provokation, siger politisk ordfører for Konservative, Henriette Kjær.

Mit bud er at hun har ret; folk er underlige! Andre oplagte eksempler er brug af sminke, kropsformende undertøj eller stilethæle. Disse ting synes at være besværlige, skadelige og kostbare; kan det virkelig passe at folk vælger dem frivilligt?

Det er selvfølgeligt vanskeligt i praksis at afgøre om den enkelte vælger burka (eller sminke) frivilligt. Måske har Naser Khader i Politiken givet svaret på hvordan man overordnet kan nærme sig en vurdering af frivilligheden?:

»Jeg synes, at det er kvindeundertrykkende at rende rundt i niqab og burka. Hvis der ikke var noget kvindeundertrykkende over det, skulle der være lige så mange mænd som kvinder, der bærer det«, siger han.

Ifølge dette burde vi måske være bekymrede over kvinders brug af sminke, men den opfattelse virker ikke ret udbredt. Tværtimod hørte jeg i mine tidlige studieår en af de ansatte på filosofi argumentere for at kvinders brug af sminke er lige så naturlig (og påkrævet) som at mænd vasker sig. Og det er det vel? (Selvom man nogle gange kan få et andet indtryk.)

Interview om ph.d.-afhandlingen

2010-01-05T20:41:00.006+01:00

Til almindelig orientering for de der har været så venlige at interessere sig for mit (relativt) nyligt afsluttede ph.d.-projekt:

Jeg er blevet gjort opmærksom på at der ligger et interview på videnskab.dk med mig om et af hovedtemaerne i min ph.d.-afhandling (rigtig gættet: definitionen af religion). Der er også en diskussion som man kan blande sig i.

Afstemningen om forventninger til en blog

2010-01-04T20:38:00.006+01:00

Så må det vist være på tide at få samlet op på afstemningen om hvad folk forbinder med en blog... Her er resultaterne:

På en rigtig blog

skal man kunne kommentere indlæg [1]
(mener 8 ud af 15, dvs. 53%)
skal forfatteren svare på kommentarer [2]
(mener 7 ud af 15, dvs. 47%)
skal der være links til andre blogge [3]
(mener 6 ud af 15, dvs. 40%)
er teksterne noget andet end avisartikler eller -kommentarer [4]
(mener 7 ud af 15, dvs. 47%)
kan man fornemme personen der skriver [5]
(mener 8 ud af15, dvs. 53%)
kan men forvente indlæg med en bestemt frekvens [6]
(mener 7 ud af 15, dvs. 47%)

Som vhs kommenterer ifm afstemningen bliver en blog ofte defineret som 'et netmedie med regelmæssige indlæg der arkiveres i omvendt kronologisk rækkefølge'. Han tilføjer at denne definition forekommer at være alt for bred og det er jeg enig i. Jeg ville fx selv have svaret ja til nr. 1, 2, 3 og 4, men jeg kan ikke besluttet mig for om jeg ser dem som egentlige definitoriske (essentielle/nødvendige) træk eller blot som typiske træk.

Min nysgerrighed efter at høre andres mening skyldes to ting: Dels føler jeg mig ofte snydt når noget reklameres for som en blog, men forfatteren så fx ikke svarer på kommentarer (for så er det mere bare som en almindelig avis-kommentar) eller der ikke linkes til andre blogge (hvilket jeg synes er en del af bloggens profil - der ligger også en del informationsbearbejdning i denne del som er med til at forme en blog). Dels er jeg blevet inviteret til at medvirke til et fællesblog-projekt (har sagt ja og skal nok vende tilbage med mere info) og det har fået mig til at overveje hvad en god blog er. Og et første skridt i denne retning må vel være at finde ud af hvad en blog er; så kan man senere forsøge sig med hvad der vil gøre den god eller dårlig... Tak til alle der deltog i den indledende øvelse!

Hvad forbinder du med en blog?

2009-12-01T10:41:00.003+01:00

Så er der afstemning igen! Denne gang drejer det sig om afklaring af hvad man forstår ved en blog, og for en gangs skyld er der ingen skjulte dagsordner (eller også er de så ubevidste at jeg end ikke selv har opdaget dem). Jeg er simpelthen nysgerrig efter at finde ud af om hvor idiosynkratisk min egen opfattelse af hvad man forbinder med en blog er.

Man kan deltage frem til fredag d. 11. december og denne gang er det ok at kommentere emnet mens afstemningen kører.

Illusionsklassiker

2009-11-19T11:25:00.003+01:00

Tjek lige denne sjove fremstilling af Müller-Lyer-illusionen (set hos Lemmings).

Kvinder i laboratoriet?

2009-11-10T09:13:00.006+01:00

Måske har du undret dig over hvordan det kan være at der nogle gange er kvinder i videnskabelige laboratorier. Denne reklame på YouTube for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet giver muligvis forklaringen:

Ja, selvfølgelig - de er kloner! Se hvordan de åbner låger, hælder væsker i kolber og pipetterer i fikst tøj uden uklædelige kitler og handsker.

Københavns Universitet lever på denne måde fornemt op til sine målsætninger og viser hvor højt kvinder værdsættes på Det Naturvidenskabelige Fakultet!

Og så er videoen let at forstå og ikke så underligt fremmedgørende som andre reklamer for videnskabelig uddannelse. Se fx denne her:

......

Update d. 12. november:
Interesserede kan her se hvordan andre har omtalt videoen med kvinderne i laboratoriet:

Information:
YouTube-film giver flere studerende

Dorte Toft på sin blog Bizzen:
Scor 25.000 kroner. Lav filmen, der gør en forskel blandt piger og dem, der påvirker dem

Om hvordan filosofi kan bekæmpe bander

2009-10-20T11:01:00.006+02:00

Ifølge en artikel på videnskab.dk skal bandekriminalitet nu bekæmpes med filosofi.

Umiddelbart så jeg to muligheder for mig ud fra overskriften:

1) I den optimistiske forestilling kunne det være lidt ligesom i filmen Road House (som jeg dog kun kender af omtale).

2) I den pessimistiske forestilling frygtede jeg at det var ligesom den klassiske musik der skræmmer folk væk fra bagtrappen til Københavns Hovedbanegården.

Sandheden viste sig dog at være en noget mindre ophidsende idé om at forbedre informationssorteringen hos politiet.

På en måde kunne jeg så faktisk bedre tænke mig et korps af frivillige gade-filosoffer der diskuterer hjernen i karret og trolley-eksempler og tilsvarende interessante ting fra filosofien for at få bandefolk til at gå hjem og blive der.

Ny filosofi-blog

2009-10-02T10:57:00.006+02:00

For de der ikke har opdaget det, har Klemens Kappel (filosofi, KU) fået sig et blogsted på Politikens website. Den hedder Klemens Kappel. Filosofi i nyhedsstrømmen.

På den ene side synes jeg at blogge som bliver promoveret gennem andre medier (med tilhørende redaktionelle og forretningsmæssige linier) er lidt imod bloggens personlige skyde-fra-hoften-natur. På den anden side er jeg jo stor tilhænger af mere filosofi i det offentlige rum, og måske skal man benytte de platforme der byder sig til.

Besøg den nystartede blog her: http://blog.politiken.dk/kappel/. Der ligger bl.a. en læseværdig anmeldelse af bogen Gudløse hjerner.

Om definitionen af religion

2009-09-30T21:11:00.010+02:00

Jeg advarer om at det følgende i sagens natur kun gengiver en meget lille del af indholdet i min afhandling og måske er så kortfattet at det er lige på grænsen til slet ikke at være oplysende, men her er et udsnit af en model der viser hovedlinierne i min afhandlings forslag til en religionsdefinition:

Meningen er denne:
Der er to nødvendige betingelser for at noget er religion: 1) et vist kognitivt element, og 2) et normativt-praktisk element.

Det kognitive kan tage diverse former (fx overbevisning, tro, håb, eller frygt), men der er visse krav til indhold og karakter for at det kan udfylde sin rolle som nødvendigt element. Kravene til indhold er noget overnaturligt af et vist format med normative implikationer. Kravene til karakter er en vis grad af vigtighed og internalisering.

Bemærk at denne definition er vag på flere måder fordi der indgår graduerede karakteristika ifm. scope, internalisering og vigtighed. Det betyder at definitionen er åben for at der kan findes ægte grænsetilfælde hvor det ikke er til at afgøre om noget er religion eller ej (et bud på et grænsetilfælde kunne være visse former for helsekostbevægelser). Ofte skyldes uklarhed om kategorisering dog blot manglende empirisk kendskab til det eksempel der diskuteres.

Men ud over at definitionen af religion kan være interessant i sig selv, er vejen til definitionen brolagt med eksempler, teorier og problemer som er værd at tænke over. Fx er selve ideen om at give en definition af religion omdiskuteret i religionsvidenskaben, og filosofisk set er religionsbegrebet velegnet til at kaste nyt lys over fundamentale definitions- og begrebsteoretiske diskussioner (bl.a. fordi det falder uden for de mest behandlede kategorier såsom naturlige klasser, institutionelle klasser og artefakter). Desuden er det velkendt at religionsdefinitioner ofte har praktiske konsekvenser (fx politisk og videnskabeligt).

Sceneskift

2009-09-01T11:41:00.007+02:00

Denne blog blev oprettet som en del af mit arbejde som forskerstuderende. Nu er min tid som phd-studerende dog desværre udløbet, afhandlingen er sendt til trykkeriet og jeg er tilbage i undervisningsbranchen. Så tiden må vise om jeg vil kunne fortsætte med at skrive nye indlæg her.

Indtil videre har jeg travlt med kursusforberedelse og at få indrettet min nye computer. Det sidste minder om dette:

Er sladder altid sandt?

2009-07-03T13:52:00.005+02:00

I det ellers fremragende P1-program Mennesker og medier, slap den nye chefredaktør for Se & Hør i dagens udsendelse afsted med at sige at forskellen mellem sladder og rygter er defineret ved at sladder (i modsætning til rygter) handler om bekræftede kendsgerninger. For mig at se giver det nogle temmelig mærkelige konsekvenser. Fx at hvis det skulle vise sig at indholdet i Se & Hør alligevel ikke var sandt, så ville det kun være rygter, ikke sladder.

Et skud fra hoften på en bedre distinktion vil være at sige at ’rygte’ henviser til at noget er dårligt underbygget, mens ’sladder’ skal defineres ud fra emneområde (sociale relationer og menneskelige egenskaber, dvs. snævrere end rygters emneområde) i kombination med et funktionalistisk element (ud fra den rolle den spiller i psykosociale sammenhænge). Sandhedsværdien har intet med sagen at gøre. Men det er da et interessant synspunkt fra en journalistisk redaktør.

Vand, is og H2O

2009-06-29T11:42:00.001+02:00

Så er afstemningen slut og det er tid til at forklare hvad jeg ville undersøge denne gang. Tak for hjælpen til alle der deltog!

Groft sagt handler det om forholdet mellem begreber og teorier i forbindelse med definitioner. Min fornemmelse var og er at vi nok kan vide at vands kemiske struktur er H2O, men at vi har et dagligdags begreb som 'udpeger' vand i verden på en anden måde.

Dette betyder at vi i almindelighed forstår vand som en bestemt slags flydende stof og at vi skelner fx mellem vand og is. Her kan jeg fx henvise til den berømte scene i Lucky Luke hvor indianeren (som angiveligt ikke forstår blegansigternes sprog) svarer 'nej, tak - kun is' på spørgsmålet om han vil have vand i sin whiskey (vi tager temaet 'kulturelle og etniske stereotyper i populærkultur' en anden gang). Tilsvarende vil det for mange gøre en forskel om der er is eller vand i svømmebassinet når man står på 3-meter-vippen og tænker på at springe ned.

Samtidig tyder empirisk forskning på at vores dagligdags begreb om vand ligger temmelig langt fra den rene kemiske struktur (så vi fx er villige til at sige at der er mere vand i en mudret sø end i kaffen). Dette betyder dog ikke at vi ikke samtidig kender den videnskabelige formel for vand - vi er bare i stand til at skelne mellem vand under en teoretisk-videnskabelig og en dagligdags vinkel.

Jeg tror fænomenet går igen mange steder. Hvis jeg i afstemningen havde spurgt 'Er kul altid diamanter' havde de fleste selvfølgelig svaret 'nej' (til de der svarer 'ja' har jeg noget kul, jeg gerne vil sælge). Men at vide at diamanter er en form for kul betyder ikke at man ville acceptere udsagn som "på verdensmarkedet steg prisen for visse typer kul idag til 100 milliarder kiloet" (eller hvad sådan noget nu koster).

Håber det var forklaring nok. Her er resultaterne:

Der opstod et potentielt problem en lille uge før afstemningen udløb: Jeg havde glemt at bede folk om ikke at kommentere afstemningen (men kun lukket for kommentarer). Da der så kom en kommentar inden udløbet af afstemningen tog jeg et øjebliksbillede som kan ses her:

Det er svært at vidde om det er kommentaren der har rykket ved procent-fordelingen, eller om de virkelig skeptiske blot havde gået og vendt sagen før de til sidst besluttede sig for at stemme 'det vil jeg ikke svare på'.

Jeg havde forsøgt at designe svarmulighederne sådan at de to første trak i hver sin retning (en navigerer efter den teoretiske redegørelse for fysisk struktur, den anden efter vores dagligdagsbegreb) således at man ville blive fristet til at vælge den svarmulighed hvor man ikke behøvede svare. På den anden side ville jeg selv svare at vand også kan være is, men det har at gøre med mine definitionsteoretiske opfattelser. Så nej, jeg mener ikke at vand pr. definition er H2O - jeg ville kunne acceptere at vand kunne have andre strukturer i andre mulige verdener (her må filosoffer gerne snerre).

Som sædvanlig er det jo svært at vide hvad I egentlig har svaret efter - så giv mig gerne nogle vink!

Den slags min hjerne brænder for

2009-06-18T09:15:00.001+02:00

I filosofien glemmer vi tit at sige noget pænt om hinanden. Jeg prøver at modarbejde traditionen og peger her på noget som er værd at se fra Bloggingheads.tv:

Er filosofi og kognitionspsykologi ikke bare for fedt?

Man kommer til at tænke på alt muligt når man ser sådan noget her. Fx: Ville jeg bryde mig om first person shooter spil i en total virtual reality udgave (med lugte og hele halløjet)? Hvad ville jeg tænke om personer der brugte dagen på det? osv.

Bemærk også hvor civiliseret de taler med hinanden! Og hvor formfuldendt de formulerer sig! Fantastiske proffer på alle måder.

Er H2O altid vand?

2009-06-15T14:10:00.005+02:00

Ja, jeg beklager at ikke kan skrive den kemiske formel korrekt pga. bloggens skrifttype-layout. Jeg håber I alligevel vil deltage i afstemningen ude i menuen til højre - den ser sådan ud:

Bemærk at fristen er kortere end normalt.

Bloggen caroline osv. 2 år gammel

2009-06-12T10:00:00.003+02:00

Så vidt jeg kan se, fylder fylder denne blog 2 år d. 12. juni 2009. Så en lille selvevaluering må vel være i orden trods min modvilje mod blogning om egen blog.

I gamle indlæg (se her og her) kan jeg se at jeg var i tvivl om hvorvidt det var moralsk i orden at blogge og om det var noget jeg ville fortsætte med. Ingen af delene er længere noget jeg overvejer selvom jeg ikke skriver ret mange indlæg.

Her er et par usystematiske konstateringer i anledning af fødselsdagen:

Jeg er glædeligt overrasket over kvaliteten i folks kommentarer: Jeg har endnu kun haft få eksempler på tydelig selvpromovering maskeret som en kommentar og har ikke haft brug for moderator - det er jeg rigtig glad for!
Jeg mener stadig at en fordel ved blog-indlæg er at de opdages af søgemaskiner så man kan være med til at præge billedet når folk søger informationer om et eller andet. Det sjove er dog at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem de indlæg som folk hyppigt finder ind til, mængden af kommentarer, og min egen opfattelse af indlæggets værdi. Således er et af de indlæg jeg selv synes er bedst ganske vist ofte besøgt, men har ingen kommentarer. Måske kan jeg tolke det som at folk bare indser at jeg har ret og kopierer min ide i deres skoleopgave, artikel, eller hvad de nu sidder med.

Jeg er stadig splittet mht. hvor meget reklame man skal gøre for sin blog (om man fx skal tilføje sin webside når man kommenterer andre steder, skal skaffe sig trafik via netaviser, skal på diverse lister osv.) - det hænger nok sammen med at jeg frygter at ødelægge tingenes tilstand. På den anden side kan jeg godt se det passende i at en filosofi-blog kan høre hjemme både på filosofi.blogbot.dk, videnskab.blogbot.dk og samfund.blogbot.dk - det passer utroligt godt til den opfattelse af filosofi som jeg gerne vil udbrede.
Jeg er glædeligt overrasket over at folk virkelig gider at hænge på selv når der går ca. 100 år mellem hvert afsnit! Tak for det!

Og til sidst den traditionelle fynske fødselsdagskage*: Brunsviger med slik på - enjoy!

* Ok, det er ikke en rigtig kage. Det er kun et billede.

Fastlåsning af startsider

2009-06-11T12:54:00.006+02:00

På SDU er startsiden på Internet Explorer for nogen tid siden blevet låst til universitetets forside på alle medarbejder-computere. Universitetets rektor begrunder sin beslutning således:

"Foranlediget af henvendelser om rimeligheden i, at alle pc-arbejdspladser på universitetet er låst med http://www.sdu.dk/ som startside, kan jeg oplyse, at det er en beslutning, jeg tog for år tilbage for at sikre, at væsentlig information om universitetet kan ses af alle medarbejdere. Denne beslutning er i praksis udført via en rektoral tjenesteordre til alle interne IT-organisationer, og den er sammenfaldende med tilsvarende forhold i andre store koncerner, der på lignende måde vil sikre fælles information. Skulle man på et institut eller i en anden organisatorisk enhed ønske nem adgang til egen hjemmeside, så er det jo ganske enkelt at markere siden under "Favoritter", hvor den så blot er to klik væk" (citeret fra rektors nyhedsbrev, 27. maj 2009).

Jeg er usikker på om der medfølger en pligt til også at læse de for koncernen vigtige fælles informationer på forsiden af http://www.sdu.dk/ inden man klikker hen til bibliotek eller google scholar (som man har markeret under "Favoritter"), men det kan være det bliver uddybet i et senere nyhedsbrev.

Man skal stemme af de rigtige grunde

2009-06-09T10:20:00.009+02:00

En valgforsker foreslår at exit polls skal være ulovlige fordi målingerne kan påvirke vælgernes adfærd (se fx her) - eksemplet er at "...en del folk, der ønskede ligestilling i kongehuset blev mobiliseret".

Og selvfølgelig kan de det, men hvad er problemet? Er det at folk motiveres til at stemme af de forkerte grunde? I så fald skal vi vist igang med en mere generel oprydning (tænk fx på valgplakater).

En anden udlægning af kritikken består i at nogle måske bliver hjemme fordi de tror at den hellige grav er velforvaret. Men det samme kan vel let opstå ifm almindelige meningsmålinger?

Det forekommer mig at forslaget afspejler en variant af det klassiske demokrati-problem: Folk skal have lov at stemme efter deres egen overbevisning, men kun i det omfang så længe denne overbevisning ikke er alt for ufornuftig eller dannet på forkert grundlag.
....

Update d. 11. juni 2009: Der er lidt mere om emnet her.

Ny videnskabelig metode

2009-06-09T10:10:00.001+02:00

Ritzau skriver (se fx her) at Folketingets sundhedsudvalg overvejer at arrangere en rejse til Kina så fagpersoner kan undersøge til bunds (!) om der er noget om den kinesiske kræftbehandling.

Undersøgelsen skal afsluttes inden et år og det eneste der peges på som muligt problemer, er hvorvidt kineserne vil give de nødvendige tilladelser og om man kan nå at finde finde danske fagpersoner fra Sundhedsministeriet eller Kræftens bekæmpelse.

Umiddelbart kan det virke som en lidt kostbar manøvre, men tænk på hvad man kan spare af tid og kræfter ved at vælge denne fremgangsmåde fremfor den almindelige sundhedvidenskabelige:

- ingen udgifter til klinisk kontrollerede forsøg

- intet besvær med at få antaget videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter

- nul tidsforbrug ifm at følge med i den videnskabelige litteratur

Metoden kunne formentlig bruges i andre dele af sundhedsvidenskaben og -politikken også.

Den feministiske troldsplint

2009-05-20T11:40:00.002+02:00

For et par uger siden læste jeg et blog-indlæg som berører problemet om hvorvidt det at man er blevet opmærksom på eksistensen af chauvinisme gør at man bliver overfokuseret på problemet.

Sagen handler om en ung kvinde der føler sig forulempet af en butiksansat. Hun ønsker at levere en bluse tilbage - han kaster et blik på hende og spørger om blusen var for stor. Hun overvejer at klage fordi hun mener at han hentyder til at hun er ret fladbarmet. Der er et par gode pointer i diskussionen, men det er også let at tænke: "Jeez, lad dog være med at projicere dine komplekser ud på andre menneskers opførsel".

På forsiden af min udgave af den fremragende roman The Millstone af Margaret Drabble står der (citeret fra Guardian): "One of our foremost women writers". Her kunne det godt tænkes at nogle begynder at spørge sig selv (og andre): Hvorfor skal det specificeres at forfatteren er kvinde? Skriver kvinder i en særlig (dårlig) liga? Kunne man forestille sig at der stod: "En af landets bedste mandlige forfattere" eller "en af landets bedste homoseksuelle forfattere" på et cover? Er det fordi bogen bl.a. handler om hvordan det at få et barn kan forme ens identitet på uventede måder (= 'kvindeemne'!?)? osv. osv.

Den feministiske indsigt er en troldsplint i øjet. Den gør at man bekymres eller irriteres over ting som man ellers ikke ville have skænket en tanke, og desværre kan det være svært at se hvornår man har en berettiget kritik og hvornår det er rimeligt at andre tænker "Jeez!". Her er rig en kilde til diskussioner om hvorvidt en oplevet diskrimination er ægte eller indbildt - faktisk kan man selv blive i tvivl om egne reaktioner. Og selvfølgelig er der mange tilsvarende troldsplinter man kan blive udstyret med.

En af de interessante bidrag til den ovennævnte blogdiskussion var et forslag om at forestille sig en variant af situationen i butikken: Kvinden er tydeligt overvægtig, ekspedienten kaster et blik på hende og siger: "Var den for lille?"

Debat og magtstrukturer

2009-05-04T10:44:00.009+02:00

I morgen er der arrangeret et debatmøde på Syddansk Universitet om den nye universitetslov. I 'ekspertpanelet' sidder bl.a. universitetets rektor.

Det bliver interessant at se om eventuelle utilfredse tør og orker at møde frem. Så vidt jeg forstår var en stor del af motivationen for den nye universitetslov at universiteterne skulle styres mere lige som (man tror) store virksomheder i det private erhvervsliv bliver styret. Men faktisk tyder noget på at nogle mener at man både kan have stram topstyring og ligeværdig debat (= variant af 'blæse og have mel i munden').

I store virksomheder ved folk jo normalt hvad de går ind til når de bliver ansat, så måske er de typisk ganske tilfredse med ledelsesformer, målsætninger osv. Men tvivler jeg på de vil kritisere tingenes tilstand på åbne debatmøder - specielt i krisetider. Hvorfor forventer man at universitetsfolk vil være anderledes? Måske satser man på at de vil gøre det af ideologiske grunde, af gammel vane eller fordi de ikke vurderer at der er nogen risiko ved det.

Det kan selvfølgelig være at der slet ikke så stor utilfredshed med den nye universitetsstruktur som man kunne tro. Problemet er bare at det kan være svært at vide. Hvis mødet i morgen bringer en mængde kritiske holdninger frem, vil man selvfølgelig kunne drage konklusioner. Men hvis det ikke gør, kan det også bare skyldes at folk dukker sig eller har resigneret i lyset af den knap-så-herredømmefri-dialog.

Risikovurdering

2009-04-28T12:40:00.001+02:00

Uanset om der er objektive grunde til at være nervøs eller ej (hvilket ingen vel ved endnu), er svineinfluenzaen en god historie i medierne. Den trækker på samme elementer som fiktionens gysere om apokalyptiske sygdomsudbrud (fx I am Legend og dens filmatiseringer, eller min barndoms topskræmmer nr. 1: John Cristophers Calcuttapesten (hvad var i øvrigt pointen med den periodes realistiske gysere om atomkrig og sygdom for børn? ok, det må være et andet indlæg.)).

Hvad er det så der gør at historierne om den nye influenzatype virker? Der er selvfølgelig objektive grunde (reel risiko for lidelse og død), men der er også en hel del lige så vigtige mere irrationelle aspekter ved vores måde at vurdere risiko på der spiller ind. Mennesker er notorisk dårlige til at vurdere risici og der er foretaget en del forskning i hvad der påvirker vores beslutninger. Fx er vi mere bange for det der er nyt, uigennemskueligt og spektakulært, end for det der er velkendt, muligt at forstå og kedeligt. Vi er således mere bange for at blive ædt af hajer end for at få hjertesygdomme.

Til gengæld giver det en tryghedseffekt hvis der er flere mennesker sammen om at løbe risikoen (jf. forsøg med om folk tør gå ud på en synkefærdig flåde – den samme flåde scorer højere hvis der står 100 mennesker der i forvejen). Tilsvarende er man naturligt mindre nervøs for ting som man selv har kontrol med (køre bil, rygning) end ting som man ikke har indflydelse på (flyve eller køre tog, passiv rygning).

Den nye svineinfluenza har det hele: Det er nyt og ukendt, det er uden for vores kontrol, og det er spektakulært (i hvert fald i omfang). Desuden har det selvfølgelig også det klassiske element af overskridelsen af kategorierne dyr/mennesker (jf. også balladen om kogalskab).

Så selv inden vi ved om der er objektive grunde til at frygte svineinfluenza, er vi allerede i alarmberedskab fordi sygdommen trykker på alle de rigtige knapper i vores risikovurderingsapparat.

Det lidt triste er selvfølgelig at selvom man intellektuelt har gennemskuet at ens kognitive evner har tendens til at spille en et puds når man forsøger at vurdere risici, så har det ingen effekt på ens nervøsitetsniveau – man slipper ikke for frygten for at flyve eller få svineinfluenza. Hume havde ret: En ting er hvad man kan tænke sig frem til i sit studerekammer, noget andet er hvordan man naturligt opfatter ting i kraft af at man er menneske.

Back from outer space

2009-04-17T12:29:00.004+02:00

Så er jeg tilbage i blogosfæren. For at vise at det ikke bare er noget jeg hævder, kommer her lidt som folk der er interesserede i begrebsanalyse og anvendt filosofi kan overveje:

Hvis wienersalat er det samme som pølsesalat, kan man så udlede at wienerbrød er det samme som pølsebrød? Og hvilken praktisk betydning vil en eventuel insigt i de nævnte relationer kunne tænkes at have i et større, filosofisk og samfundsmæssigt perspektiv?

For en god ordens skyld vil jeg tilføje at folk der har vigtigere ting for, naturligvis ikke skal føle sig forpligtede til at bruge lang tid på at tænke det igennem.

Trosafhængige skabninger efterlyses

2009-02-06T17:41:00.005+01:00

Jeg havde jo egentlig proklameret en pause, men nu kunne jeg lige bruge til hjælp til det der primært holder mig beskæftiget for tiden (: phd-projekt).

Det forekommer mig at der er historier fra populærkulturen hvor der optræder personer og skabninger hvis eksistens afhænger af om nogen tror på dem. Men jeg kan desværre ikke komme på nogle konkrete eksempler.

Jeg synes at kunne huske historier hvor nisser fx er ved at forsvinde, og jeg mener også at der var noget med at Klokkeblomsts (muligvis i et TV-serieafsnit) eksistens var truet af at ingen ville tro på at hun var virkelig. Husker jeg helt forkert? Eller kender nogle af jer nogle eksempler?

Grunden til at det er interessant at overveje sagen, er at man ofte siger i filosofien at realisme mht. diverse ting forudsætter at man mener at der er uafhængighed af menneskelige intentioner o.l. (mens det er anti-realisme at hævde at et eller andet ikke eksisterer uafhængigt). Men ville det ikke være rimeligt at være nisse-realist selvom nisser viste sig at være afhængige (på en eller anden dybt mystisk måde) af at der er mennesker der tror på det?

Så jeg leder altså efter historier o.l. hvor det fremgår af handlingen at visse ting, skabninger eller personer kun findes hvis folk mener at de findes, men hvor det alligevel forekommer mest rimeligt at beskrive i realistiske termer.

Anderswo engagiert

2009-01-26T17:50:00.002+01:00

Lidt læserservice:

Bloggen ligger stille i øjeblikket fordi jeg har travlt med andre ting. Det er derfor muligt at der ikke kommer indlæg de næste par måneder, men det betyder ikke at Elvis har forladt bygningen for altid.

Iliaden som religiøs tekst

2008-12-26T09:17:00.001+01:00

Tak for hjælpen med afstemningen om hvorvidt Iliaden er en religiøs tekst! 26 har stemt og dett endelige resultat ser sådan ud:

3 mener at Iliaden er en religiøs tekst. 15 mener ikke den er. 6 mener der er tale om et grænsetilfælde, mens 2 ikke ved hvad de skal mene.

For mig at se er det bemærkelsesværdige ved afstemningen at så få mener at Iliaden er en religiøs tekst. For som Peter Andreas mere end antyder i en utidig kommentar, så skulle man tro at sagen var oplagt når Iliaden primært handler om guder og deres betydning for menneskenes liv (og krig).

Mine teser er a) at vi ikke umiddelbart kategoriserer Iliaden som en religiøs tekst, men b) at den faktisk lever op til de kriterier vi (uartikuleret) har til en sådan. Opgaven er så at udrede hvordan dette kan hænge sammen. Her er nogle af de vigtigste elementer i sådan en forklaring:

1. Usikkerhed mht. hvad der tæller som 'religiøst tekst' - selv hvis man underforstår at man ved hvad 'religion' er.

Man kan fx forstå det som enten en tekst der har religiøst indhold, eller som en tekst der bliver brugt religiøst (jf. C. Gertz Bechs kommentar her). Disse to ting behøver ikke at være sammenfaldende, men min fornemmelse er at begge kriterier normalt forventes opfyldt hvis noget skal være en religiøs tekst. Dog ville man nok sige at fx Biblen var en religiøs tekst selv hvis alle der brugte den forsvandt. Dvs. at teksten ikke behøver at blive brugt aktuelt, men at en historisk brug vil være nok, givet et passende indhold.

Men hvad vil det sige at 'blive brugt religiøst'? Her har jeg meget bløde krav: Jeg mener blot at teksten behøver at have indflydelse på hvordan en person lever sit liv fordi vedkommende anser teksten for sand og værdifuld (jeg har således ikke et krav om fx ritualer og socialt fællesskab - én person kan være afgørende for om noget er en religiøs tekst). Dette spørgsmål er dog ikke så betydningsfuldt ifm. Iliaden som både har haft forbindelse til fælles ritualer og betydning for privat praksis.

2. Spørgsmålet om hvorvidt nogen ser Iliaden som bogstavelig beskrivelse af virkelige forhold.

I moderne tid tænker vi formentlig mere på Iliaden som et vigtigt litterært værk end som noget nogen vil opfatte som beskrivelse af virkelige forhold. Jeg tror at dette er helt afgørende for at vi (i hvert fald i første omgang) ikke kategoriserer den som en religiøs tekst - vi tænker ikke på den som noget nogen ville tro på i fuld alvor, men som en god historie på linie med Harry Potter eller Star Treck (jf. også Stefans overvejelse her). Mit gæt er at lignende forhold gør sig gældende for vurderinger af fx Scientology eller Asa-religion.

Lidt anekdotisk evidens:
1. Jeg har en kollega som beskæftiger sig med antik græsk religion. Han svarede promte at Illiaden er en religiøs tekst da jeg spurgte om hans mening, mens lægfolk er meget mere tilbøjelige til at svare benægtende eller være i tvivl.

2. Det er ikke ualmindeligt at høre (ikke-troende) folk sige noget i stil med at Trekkies selvfølgelig ikke kan være rigtige religiøse fordi Star Treck jo "bare er nogle opdigtede historier". (Her er det man spørger: I modsætning til...?) Jeg tror den virkelige grund til at afvise 'Star Treck religion' er at man ikke forestiller sig at det skulle være andet end ironisk sjov.

Konklusion
Jeg konkluderer at Iliaden må betegnes som en religiøs tekst - dels pga. dens indhold, dels fordi den har fungeret som grundlag for handlinger, normer og verdensopfattelse. Jeg mener dog også man kan forklare hvorfor man ikke umiddelbart tænker på Iliaden som religiøs tekst.

Den eneste egentlige indvending jeg kan se mod denne opfattelse er hvis noget mister sin religiøse status hvis alle de troende og praktiserende forsvinder. Som antydet ovenfor, hælder jeg dog til at fx religiøse tekster kan kategoriseres som sådan ud fra en historisk anvendelse. Hvis denne opfattelse er forkert, må man dog i det mindste sige at Iliaden har været en religiøs tekst - og mit gæt er at mange ikke engang vil anse dette for indlysende (af de samme grunde som under punkt 2). Vi er simpelthen tilbøjelige til at projicere en moderne opfattelse af Iliaden tilbage på dens rolle i antikken når vi ikke tænker ordentligt efter.

Det interessante er selvfølgelig nu om jeg med dette indlæg har kunnet bidrage til lidt 'intuitions-manipulation' som har fået nogle af alle nej-stemmerne til at se anderledes på sagen.

Afsteming: Er Illiaden en religiøs tekst?

2008-12-11T12:10:00.002+01:00

Endnu engang har jeg brug for at konsultere andres intuitioner. Denne gang handler afstemningen om Illiaden.

Illiaden har masser af referencer til guder og deres relationer med mennesker. Betyder indholdet at Illiaden er en religiøs tekst? Den kan selvfølgelig beskrives ud fra mange andre perspektiver også (æstetiske, historiske osv.), men lige nu interesserer jeg mig for hvordan folk vil klassificere den i et religionsperspektiv, og derfor har jeg lavet en lille afstemning ude til højre.

Jeg håber mange vil deltage, så lover jeg at give en forklaring når afstemningen er afsluttet. Som sædvanlig er der lukket for kommentarer indtil da for ikke at forstyrre folks intuitioner.

Meta-blogning

2008-12-04T21:36:00.000+01:00

En gang lovede jeg vist at holde igen med den lidt navlebeskuende disciplin ’fortæl om din egen blog, skrivevaner og overvejelser i den forbindelse’. Alligevel kommer her to overvejelser inspireret af at bloggen har rundet 10.000 besøgende for nylig.*

Er bloggen ens private domæne hvor man kan skrive lige hvad man har lyst til og når (hvis) man har lyst, eller er en blog en del af den sociale sfære hvor man er forpligtet til at tage hensyn til de øvrige mennesker der færdes der?

Jeg så på et tidspunkt en blog (jeg har desværre glemt hvilken) hvor der stod i selvbeskrivelsen at hvis man ikke fik svar på sin kommentar, skulle man ikke være utilfreds med det, men i stedet se det sådan at man havde fået det sidste ord. Jeg blev imponeret over strategien og overvejede at kopiere den. Der er, fornemmer jeg, en usagt regel om at det er uhøfligt ikke at svare på kommentarer, men nogle gange synes jeg det virker overflødigt (fordi det er en udmærket kommentar som kun vil blive trukket ned af et kedeligt ’tak for kommentaren’ eller lign), andre gange har jeg ikke rigtig nogen mening om det der siges og håber at andre måske har lyst til at svare på det.

Kernen er, at man skal passe på at bloggen bliver ved med at være noget man har lyst til – og ikke et pligtprojekt. (Det betyder i øvrigt også at man skal lade være med at føle sig presset til at skrive indlæg hvis man ikke har tid og lyst!)

Hører det med til blog-livet at man ud over at lave en lødig blog også skal sørge for at udbrede kendskabet til den?

Svaret på det første spørgsmål kunne måske forstås sådan at læserne nogle gange kan komme i vejen for det selvpromoverende i blog-projektet. Sådan opfatter jeg det dog ikke. Jeg glæder mig hver gang nogen gider at læse (og måske endda kommentere) et indlæg. Og jeg bliver også glad når det viser sig at nogle finder noget i min blog de kan bruge i fx undervisningssammenhænge – så synes jeg det giver mening at bruge tid og kræfter på projektet.

Jeg bekymrer mig ikke det store om hvor kendt, tagget, linket eller lign. min blog er – der er ikke mange af de større (danske) blogs som jeg ville være stolt af at eje. Det ville formentlig være ret let at få pustet læsertallene op med nogle flere søkopat-tests o.l., men ville det give flere kvalificerede læsere? Jeg er meget tilfreds som det er nu, og jeg sorterer lidt i hvilke emner jeg skriver om for at holde en nogenlunde klar stil.

Måske er det dog lidt selvmodsigende at bruge tid på at passe bloggen, men ikke ofre de få minutter det vil tage at tilmelde den forskellige steder så folk faktisk kan finde den. Jeg tror jeg har en ubevidst idé om at der er en eller andet risiko forbundet med de ting, men jeg ved ikke rigtig hvad det skulle være.

* Tak til Louise for ideen med et 10.000-besøgende-tjek, jf. http://louisera.blogspot.com/2008/10/10000-besgende.html

Facebook og almen socialpsykologi

2008-11-09T21:09:00.001+01:00

Jeg har netop læst et interessant blogindlæg af en der har to facebook-profiler – en til arbejdskolleger, og en til venner. En kollega havde opdaget det og blev overrasket. Indlægget fik mig til at tænke på at der tilsyneladende er mekanismer i facebook som er i strid med almen menneskelig psykologi.

Så vidt jeg ved, er det alment kendt at de fleste folk har
1) forskellige roller i forskellige sammenhænge (arbejde, familie, venner, bekendte osv.),
2) forskellige grader af nærhed med forskellige mennesker, og at
3) det er underforstået at det forholder sig sådan.

Jeg anser disse forhold for moralsk helt uproblematiske – det er ikke alt man ønsker at alle skal vide om en, og heller ikke alt man ønsker at vide om andre.

Disse sociale navigationsrregler er dog umulige at opretholde på facebook. For det første har de fleste (går jeg ud fra, måske tager jeg fejl) kun een profil som alle ens kontakter så kan se. For det andet kan man ikke uden videre lave nuancer fordi man fortæller alle lige meget (eller lige lidt). Og for det tredje kan man ikke lave grænser uden at det er meget synligt.

I det virkelige liv vil det være ilde set at sige ”det kommer ikke dig ved” på den måde som man gør på facebook ved at skjule nogle af sine oplysninger. Der er også sjældent så direkte afvisninger som hvis man ’ignorerer’ eller ’afviser’ venskabsforslag, gruppemedlemskaber eller lign. Efterhånden skjuler de fleste deres profil for alle de ikke er venner med, men ikke deres liste over hvem de er venner med. Det virker acceptabelt for de fleste, men vil det også være ok at skjule oplysninger for nogle af sine kontakter? Det tror jeg de fleste ville opfatte som overtrædelse af almindelige sociale normer, specielt i situationer hvor man ikke selv har skjult noget for den anden eller kører med ”dobbelt facebook-regnskab”.

Det sjove er jo også at de sociale mekanismer som man ubesværet navigerer efter i det virkelige liv, ville være ret besværlige at håndtere på facebook. Tænk hvis man hver gang man havde posted noget, skulle angive hvem der måtte se og ikke se historien.

James om Schopenhauer og Nietzsche

2008-11-05T12:12:00.004+01:00

Jeg læser William James i øjeblikket (The Varieties of Religious Experience). Her er hvad han skriver om Schopenhauer og Nietzche:

"The sallies of the two German authors remind one, half the time, of the sick shriekings of two dying rats."

Jeg har på fornemmelsen at man ikke slipper afsted med at formulere sig sådan i en (ph.d.-)afhandling idag. Mildest talt.

Argumentatorisk isbjergstaktik

2008-10-17T07:31:00.000+02:00

Jeg ved at filosoffer nogle gange fornemmer at folk fra andre faggrene ser lidt nervøst til dem i diskussioner, men jeg har aldrig rigtig forstået hvad denne nervøsitet skulle bunde i. Jeg hørte for nylig en fin betragtning (fra en med en anden faglig baggrund) der måske forklarer det.

Hans forklaring var at mange fornemmer filosoffens særlige diskussionsstil som han sammenlignede med isbjerge - på afstand ser det meget uskyldigt ud, men hvis man nærmer sig uforsigtigt, viser det sig at den lille isflage der blot skulle passeres, faktisk var en kæmpe stor blok af skibsforlisende art.

Billedet er overdrevet, men jeg kan udmærket se pointen. Filosofiske spørgsmål - fx til konferencer og foredrag - indledes ofte med et kort spørgsmål i stil med: "Så vidt jeg forstår, så mener du at ...osv.". Oplægsholderen synes at det lyder meget tilforladeligt og nikker, hvorefter der kommer en opfølgning der viser at hele foredraget er grundlæggende inkonsistent, at det hviler på højst kontroversielle filosofiske antagelser eller lign.

Det særligt onde ved denne taktik er, at nogle gange er der blot tale om et uskyldigt opklarende spørgsmål, en lille isflage, som man kan sejle frejdigt forbi . Andre gange er der ikke. Men det kan være være virkelig svært at gennemskue før man har givet sit svar.

Måske er årsagen til denne isbjergstaktik at den er helt gratis for filosoffen: Hvis hun får et svar som afskærer muligheden for at køre et isbjerg i stilling, kan hun enten blot lade som om hun ikke intenderede det som andet at få præciseret af et eller andet interessant, eller også kan hun læne sig tilbage med et sigende blik, der antyder for de tilstedeværende at hun har isbjerget inden for rækkevidde, men lader nåde gå for ret og lader være med at bruge det.

Andre faggrene bruger sikkert også taktikken, men folk med samme baggrund kan som regel gennemskue om der er optræk til et isbjerg eller ej. De filosofiske argumenter kommer derimod tit fra en kant hvor man fornemmer at der er en risiko, men man kan ikke vurdere hvad den består i og hvor stor den er.

Til sidst et råd til evt. ikke-filosoffer der kan genkende problemet: Man skal ikke lade sig narre af at filosoffen indleder med "Jeg har lige et opklarende spørgsmål...". Måske er der et isbjerg bag, måske ikke.

Ost af modermælk

2008-10-02T11:15:00.000+02:00

eller: Hvordan æstetiske vurderinger kamufleres som etik.

En schweizer har angiveligt bebudet at han vil masseproducere ost, sovse og andre produkter af modermælk købt hos diverse kvinder. Nogle amerikanske dyrevelfærdsaktivister synes det er en oplagt idé for at spare køerne for deres lidelser. (Argumentet er vel bl.a. at det bedre aldrig at være blevet født end at være malkeko.) Aktivisterne har derfor kontaktet Ben & Jerry's for at få dem til at ændre deres is-produktion. (Sagen er omtalt i Information d. 1/10 2008.)

Forbrugerne viser dog tilsyneladende ikke den store interesse for det nye produkt. Det interessante er imidlertid argumenterne for at afvise modermælksost mv. – de går nemlig på at produktet er usikkert fordi mælken ikke kan kontrolleres (hvad har moderen fx spist af medicin?) og på at det kan tilskynde mødre til at sælge mælken i stedet for at give den til deres spædbørn. Altså klassiske konsekvens-etiske indvendinger.

Mit gæt er at disse argumenter er udtryk for hykleri. Den sande grund til at modsætte sig produktionen er at det virker ulækkert! Men på denne måde bruges etiske argumenter til at retfærdiggøre holdninger der reelt er æstetisk begrundet.

Jeg tror der er mange tilfælde af denne strategi hvor en æstetisk dagsorden bevidst eller ubevidst forklædes som etik. Folk kan ikke lide at se på tykke mennesker, ergo prøver man at argumentere for at det er et moralsk problem (fordi det belaster samfundsøkonomien, de har et dårligt liv osv.). Noget lignende tror jeg gør sig gældende i modstand mod at spise hunde og katte, mod homoseksuelle, mod piercinger, mod tørklæder osv.

Men hvad er pointen med at bruge etiske argumenter frem for æstetiske? Jo, på den måde kan man give et argument for både 1) hvorfor man fx ikke selv vil spise modermælksost, OG 2) hvorfor andre heller ikke skal gøre det!

For problemet med det æstetiske argument er jo at det ikke kan udvides til andre (med mindre man kan godtgøre at deres handling i overvejende grad også berører andre end dem selv). Hvis man synes modermælksost eller kattesteg er ulækkert, kunne man jo bare sige nej tak. Men sandheden er at man også synes at det er ulækkert at andre spiser det, så der må stærkere argumenter til hvis man vil forhindre dem i det. Heraf argumenter der bygger på etik og samfundshensyn.

Jeg hævder ikke at de etiske argumenter nødvendigvis er forkerte – blot at vi narrer os selv, hvis vi tror at det er der, den motiverende argumentationskraft ligger. Chocolate fudge brownie er en fantastisk is, men jeg ville ikke synes om at spise den hvis den var lavet af modermælk - uanset hvor velkontrolleret og ikke-babyskadende produktet måtte være.

Irriterende læsning

2008-09-22T22:30:00.005+02:00

Så sluttede afstemningen om grænseløst irriterende ting ved denne blog endelig. Tak til de deltagende - resultatet kan skimtes her:

20 stemte og stemmerne fordelte sig således:

2 mener jeg er UTROLIGT længe om at svare på kommentarer
11 mener der er for langt mellem indlæg
3 mener at ellers lovende indlæg altid viser sig at være det rene pjat
5 mener der er for få indlæg om byture og opskrifter
5 mener at ALT ved bloggen er irriterende

Umiddelbart kan jeg jo se at det må betyde at der findes mindst 15 personer i verden der ikke synes at ALT ved bloggen er irriterende (med mindre nogle har stemt flere gange). Det interessante er selvfølgelig hvad de 5 der synes at ALT ved den er irriterende laver her. Jeg tænker at de måske er tvangslæsere som jeg selv: Jeg kan ikke se noget tekst uden at læse det. Derfor læser jeg tit hvad der står på havregrynspakken for 117. gang. (Det er den sande begrundelse for at holde avis - så man kan forhindre sig selv i at læse på havregrynspakken.)

Men egentlig var afstemningen inspireret af en anden blog (jeg har desværre glemt hvilken) der havde et indlæg der handlede om det (velkendte?) fænomen at man ind imellem ser et indlæg (eller en hel blog) som man synes er så galt afmarcheret at man slet ikke orker at begynde at forklare vedkommende hvad der er galt. Ideen med hans indlæg var så at opfordre folk til at gøre det alligevel og fortælle hvis de synes der var noget galt med hans blog (der var vist desværre ikke den store respons). Ideen er dog god - jeg tror at man nemt bliver blind for at ens egen holdning ikke er indlysende for alle og enhver.

Ja, ok. Og så må jeg nok også hellere kommentere at 11 ud af 20 synes der er for langt mellem mine indlæg - det tillader jeg mig selvfølgelig som et positivt tegn. Og der bliver lidt stille noget tid endnu, mens jeg tager mig af dette lille projekt:

Flot plakat, ikke? Bare jeg kunne lave sådan noget selv.

Og til sidst et lille mad-tip nu hvor kastanie-sæsonen nærmer sig: Når man skal lave kastanier i ovnen, er det en god idé at lægge dem 10 min. i koldt vand før man snitter i dem. Så slipper de skallen meget nemmere.

Så er den klaret.

Efter os - et sort hul

2008-09-09T21:06:00.001+02:00

For en gangs skyld er der stor opmærksomhed omkring grundforskning, om end måske ikke helt i den form forskerne kunne ønske sig. Vi taler naturligvis om muligheden for verdens undergang onsdag d. 10. september 2008 når fysikere i Cern vil forsøge at skabe et sort hul (se fx omtale her). Jeg har selvfølgelig et par ting at bemærke i den anledning:

For det første:
Hvis det virkelig kunne lykkes at lukke hele biksen med et sort hul, ville det virkelig give baghjul til forestillingen om ”après nous, le déluge”.

For det andet:
Der synes at være gode moralske argumenter for at det faktisk ville være en fin måde at udslette Jorden på hvis det endelig skulle være:

1) det vil formentlig være smertefrit fordi det vil gå så hurtigt.
2) det vil ikke kunne skabe uheldige præcedens- eller glidebane-effekter.
3) der vil ikke være nogle sørgende efterladte (bortset måske fra Gud, men det kunne han have tænkt på noget før).

Disse kriterier kan andre masseødelæggende ting slet ikke leve op til (fx virusangreb, atomkrig, tsunamier mv.) Faktisk kan jeg dårligt forestille mig en bedre måde at dø på, hvis det altså skal være. (For en god ordens skyld: Det synes jeg ikke det skal.)

I øvrigt er det en god nedtællingsagtig dato: 10-09-08...

PS. Det er sjovt så meget dækning denne ikke-nyhed har fået (nu også her!). Jeg tænker mig at det er lidt lige som når folk skal forsøge sig med risiko-vurdering: Psykologiske eksperimenter viser at man skyder helt galt når de skal angive sandsynlighede for at dø af hajbid (overvurderes kraftigt i forhold til objektiv sandsynlighed), i trafikken eller af kræft (undervurderes kraftigt i forhold til objektiv sandsynlighed). Som allerede Sextus Empiricus påpegede, har vi tendens til at fokusere på det spektakulære og sjældne. Men det er en anden historie.

Er humanister kedelige?

2008-09-07T19:46:00.005+02:00

I forlængelse af mit tidligere indlæg (og diskussioner her og hos filoffen og Stokbro) om datalogernes sang om (bl.a.) humanister kommer her en overvejelse over hvorvidt humanisters typiske selvforståelse som 'de kreative intellektuelle med de skæve selvironiske indfald' efterhånden svarer dårligt til virkeligheden. Er vi i virkeligheden de kedelige?

I hvert fald lader det til at der faktisk foregår sjovere ting andre steder. Se fx denne video der tilsyneladende er betalt af en producent af udstyr til massespektrometri:

Til sammenligning er her lidt filosofi-musik: David Chalmers synger The Zombie Blues:

(Ja, ja. Der er selvfølgelig Pythonernes filosof-sang. Men den er altså temmelig gammel.)

Tese:

Humanister (herunder filosoffer) er ikke så sjove som vi selv tror.

Bortforklaringsmodeller:
1) Naturvidenskab og industrien har flere penge at være sjove for.
Mit svar: ... men det behøver vel ikke at koste det store at lave noget sjovt?

2) Jeg er dårlig til at finde sjove filosofiske/humanistiske ting
Mit svar: OK, det er muligt, men så vis mig noget. Jeg er villig til at ændre mening ud fra evidens.

3) Sjovhed er ikke vigtigt for filosofi/humaniora
Mit svar: Jo, det er - om ikke andet så i branding-krigen fagene imellem. Og som de plejede at sige i radioen: Det er kedeligt at kede sig - det er sjovt at have det sjovt.

Symposium: Religionsvidenskabens videnskabsteori

2008-09-05T10:17:00.005+02:00

Det er lige gået op for mig at jeg har glemt at denne blog er en oplagt kanal til omtale af et arrangement jeg er med til at arrangere. Så her kommer det:

Symposium: Religionsvidenskabens videnskabsteori
29.-30. september 2008 ved SDU, Odense

Mandag d. 29. september:
9.30 - 10.15 Kaffe og indregistrering
10.15 - 10.30 Velkomst, introduktion og praktiske oplysninger
10.30 - 11.15 Søren Harnow Klausen (Filosofi, SDU):
Humanistisk videnskabsteori
11.15 - 12.00 Jeppe Sinding Jensen (Religion, AU):
Filosofiens rolle i religionsvidenskaben
Frokost
13.00 - 13.45 Armin Geertz (Religion, AU):
Religionsvidenskabens genstandsområde
13.45 - 14.30 Caroline Schaffalitzky (Filosofi, SDU):
Videnskabsteoretisk realisme i religionsvidenskaben
Kaffepause
15.00 - 15.45 Lars Albinus (Religion, AU):
Religionernes familieligheder: en vej mellem realisme og nominalisme
15.45 - 16.30 Mikael Aktor (Religion, SDU):
Religion som ikke længere er religion
16.30 - 17.15 Olav Hammer (Religion, SDU):
Hvad kan religionsforskeren undersøge? Om begrebet ’metodologisk agnosticisme’

Tirsdag d. 30. september:
9.30 - 10.15 Jesper Sørensen (Religion, SDU):
Underminerer kognitiv religionsvidenskab religiøse udsagns sandhedsprætentioner?
10.15 - 11.00 Mikael Rothstein (Religion, KU):
Hvorfor alle de spekulationer? Vi studerer jo bare mennesker
Kaffepause
11.30 - 12.15 Tove Tybjerg (Religion, KU):
Praktiske betydninger af religionsforskerens egne overbevisninger
12.15 - 13.00: Torben Hammersholt (Religion, SDU):
Mystikken som videnskabsteoretisk case
Frokost
14.00 - 14.45 Jakob Lindgaard (Filosofi og Religion, KU):
Religionsvidenskab som normsætter
14.45 - 15.30 Tim Jensen (Religion, SDU):
Værdifri og værdifuld vidensformidling
15.30 - 16.00 Afrunding

På hjemmesiden for Religionsvidenskabens videnskabsteori er der informationer om tilmelding samt præsentation af emnet, manchetter og et diskussionsoplæg.

Dataloger om humanister

2008-09-04T10:14:00.004+02:00

I Information d. 4. september er et hold datalogistuderende ved Københavns Universitet citeret for denne sang på melodien "Jeg har set en rigtig negermand":

"Jeg har set en rigtig humanist
han var knokkelskæv og sikkert også kommunist
så jeg spurgte hvad hans pensum var
han kigged' op og gav mig dette svar...

Til sommer skal jeg op i Anders And
et nummer af Fantomet og en Supermand.
Og hvis en dag, jeg vågner af min døs
så bliver' jeg færdig og er arbejdsløs."

Respekt til datalogi!

Om intelligent design i skolen igen

2008-08-20T22:51:00.009+02:00

Jeg har tidligere bidraget til en antologi om evolutionsteori og intelligent design (ID) - se en kort udgave her. I mit kapitel skrev jeg om diskussionen om hvorvidt ID bør have plads i biologiundervisningen i skolen og jeg konkluderede bl.a. at det vil være uheldigt at give ID en ligeværdig behandling fordi det ikke er en ligeværdig teori og fordi børn ikke er i stand til at gennemskue dette.

Nu er jeg blevet gjort opmærksom på - tak, Louise - at mit kapitel er blevet diskuteret her af en af medredaktørerne af Origo. Det er altid virkelig rart når ens arbejde bliver taget alvorligt og afføder opmærksomhed og diskussion – så tak for omtalen. Det gør at man tager sig tid til den slags en anden gang.

Desværre var der ingen diskussionsfunktion på siden. Hvis der havde været det, kunne jeg nemlig for en god ordens skyld have peget på nogle af problemerne i omtalen af og kommentarne til mit kapitel:

For det første antager kommentatoren vist at jeg mener at videnskaben leverer evige og absolutte sandheder som skolen så skal formidle. Og det indvendes at videnskaben kan kritiseres og at eleverne selv bør have mulighed for at undre sig og finde mulige forklaringer. To bemærkninger til dette:

1) Jeg mener at videnskaben er fejlbarlig, og man kan sagtens mene og formidle denne opfattelse i biologiundervisningen uden derved at forpligte sig til at inddrage alle mulige (uplausible) teorier. Der findes fx en hel del uenighed internt i biologien.

2) Jeg mener det er en undervurdering af niveauet i biologiske videnskaber at forestille sig at skoleelever kan deltage for alvor. Ja, de kan undre sig og prøve at gætte sig frem (lidt ligesom Aristoteles) af hensyn pædagogiske hensyn, men det nærmer sig en grov anti-intellektualisme at mene at forudsætningsløse elever vil kunne opstille lødige alternativer til moderne evolutionsteori. (Hvis nordmændene virkelig som anført mener noget andet, vil jeg mene det er værst for dem.)

For det andet virker det som om kommentatoren mener at (jeg har den opfattelse at) darwinisme er ateistisk og at darwinismen ”fastholder at alt som ser ud til at være designet i naturen, ikke er designet”. Endvidere hævdes det at hvis ikke darwinismen diskuteres i biologitimerne, vil det svare til ateistisk forkyndelse. Igen et par bemærkninger:

1) Efter min mening ’fastholder’ darwinismen på ingen måde at ting ikke er designede – det ville ligge langt ud over hvad teorien kan løfte! Den mener blot at kunne forklare naturfænomener uden at gribe til design-forklaringer.

2) Og nej, skolen skal efter min mening ikke være forkyndende (ateistisk, kristen eller andet) – specielt ikke i biologi hvor man bør beskæftige sig med helt andre ting. Men som sagt mener jeg heller ikke at darwinisme i sig selv er ateistisk.

Endelig irriterer det mig lidt at der bliver argumenteret mod de af mine afsnit der handler om ID-teoriens uformåen. Disse afsnit har nemlig kun opsamlende karakter – mit kapitel er det sidste i bogen og jeg henviser tilbage til de ret hårdtslående filosofiske, biologiske og teologiske argumenter mod ID i de øvrige kapitler. Herved er opfordringen til at læse disse kapitler også givet videre.

Hvad er et artefakt?

2008-08-08T16:04:00.007+02:00

I filosofien møder man ofte påstande om hvilke intuitioner 'folk i almindelighed' har om et emne (NB! 'folk i almindelighed' betyder i virkeligheden nogle gange 'filosoffer', nogle gange 'Maren i kæret'). Tit tænker jeg på om det virkelig passer, og jeg spørger familiemedlemmer og kolleger for at teste det lidt. Nu lagde jeg det så ud her på bloggen og det så sådan ud da svarfristen udløb:

Jeg takker alle 43 som medvirkede! Og nu må jeg hellere forklare hvad det gik ud på...

Begge undersøgelser handler om begrebsdannelse inden for social ontologi, nærmere bestemt artefakter. Sagt på en anden måde: Det handler om hvad der definerer kunstigt frembragte genstande (i modsætning til naturlige ting som bjerge og ræve*) og gør dem til det de er.

Der er forskellige teorier i omløb. De to mest indflydelsesrige argumenterer ud fra henholdvis funktion og intention:

a) tilhængere af funktionsteorien mener at det der gør noget til en stol eller en hammer, er at den kan gøre det som forbindes med en stol eller en hammer.

b) tilhængere af intentionsteorien mener at det afgørende er at genstanden (artefaktet) er produceret med henblik på at udfylde en bestemt funktion.

Det første forsøg er inspireret af en artikel af Poul Bloom (1996). Her skriver han at folk har tendens til at sige at hvis noget ligner en stol og kan bruges som en stol, så er det også en stol, selvom det er resultatet af at et lyn slår ned i en klippe (fremfor en af en menneskelig handling). Han nævner dog i forbifarten at tendensen ikke gælder for filosoffer - dvs. at filosoffer tilsyneladende mener at funktion ikke er tilstrækkeligt for at noget tæller som en stol. (Måske skyldes det at hvis man svarer at noget er en stol alene ud fra funktionsmuligheden, så er at det nærliggende at slutte til at der fx kunne findes stole på en fjern planet hvor der aldrig havde eksisteret mennesker - hvilket de fleste nok vil opfatte som kontra-intuitivt.)

I min undersøgelse kan man vælge om man er enig, uenig eller om ens intuitioner slår klik. 43 har svaret i alt. Heraf slår det kun klik for én (hvilket jeg synes er bemærkelsesværdigt i sig selv, men måske er der fordi 'ved ikkerne' ikke har haft lyst til at deltage?). 13 mener ikke det er en stol (filosofferne?), mens 29 mener at det er en stol.

Det andet forsøg er så i virkeligheden et eksempel på det omvendte: Tæller noget som en hammer hvis det opfylder den funktion som en hammer har? Dette eksempel huggede jeg fra et andet sted hvor den fremgik at en empirisk test havde vist at de fleste forsøgspersoner var villige til at acceptere at en sømpistol er en hammer. Jeg fik dog mistanke om at det kunne skyldes at sømpistolen i forsøget omtales som en 'electric hammer' og at resultatet ville være anderledes hvis man havde anvendt betegnelsen 'nail gun' (dvs. 'sømpistol' på dansk hvor vi vist slet ikke har den anden variant).

I dette andet forsøg er der også 43 svar. En enkelt aner ikke hvad man skal svare (igen: hvorfor kun én?). 9 mener at en sømpistol er en hammer (dvs. de har måske funktionsteoriske intuitioner), mens 33 ikke mener at en sømpistol er en hammer. At der kun er 9 der mener at en sømpistol er en hammer, skal sammenholdes med at der jo var 29 der mente at en stol kunne være en stol ud fra funktion + ydre karakteristika. Måske tyder dette på at de ydre kendetegn er vigtige, dvs. at det ikke er nok med intention og/eller funktion, men at kategorisering også hviler på hvordan noget ser ud - en sådan konklusion støttes i øvrigt af nogle andre sjove empiriske undersøgelser. (Bemærk dog at løsningen med en kobling af funktion og ydre karakteristika stadig betyder at der kunne være stole på en ukendt planet uden liv af nogen art!)

Jeg vil ikke forsøge at drage nogle hårde videnskabelige konklusioner på baggrund af undersøgelserne, men det var jo heller ikke formålet. Jeg ville bare lige høre hvad 'folk' mener.

Håber det var forklaring nok! I øvrigt er forslag til artefakters ontologi velkomne. Det er ikke direkte relevant for mit forskningsprojekt (religion er en anden slags social kind end artefakter efter min mening), men jeg synes det er interessant alligevel.

_______
note: * Ja, det er selvfølgelig en diskussion i sig selv om man overhovedet kan trække det skel mellem kunstige og naturlige genstande. Nogle vil sige at bare det at man har besluttet ikke at grave i bjerget eller fodre ræven automatisk gør det til en kulturgenstand fordi man har forholdt sig til det. Men det vil jeg ignorere her.

De 10 mest populære filosoffer i de trykte medier

2008-07-08T22:24:00.013+02:00

Her er så listen over de mest omtalte danske filosoffer og idéhistorikere i de danske trykte medier. Heldigvis er de alle sammen så kendte at jeg (næsten) kan nøjes med at vise et billede.

Nr. 1: Lars Erslev Andersen: 1310

Mand, født 1956. Idéhistoriker, men mest kendt som terrorekspert. Tidligere ansat ved Mellemøststudier ved SDU, nu ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). (hjemmeside & wiki)
...................................................................................

Nr. 2: Poul Erik Tøjner: 793

Mand, født 1952. Har en grad i filosofi og litteratur. Direktør for kunstmuseet Louisiana. (wiki)
...................................................................................

Nr. 3: Morten Hesseldahl: 777

Mand, født 1964. Er kandidat i filosofi, kendt som forlagsdirektør, administrerende direktør for Information, medstifter af CEPOS, roman- og tegneserie-forfatter. (wiki)
...................................................................................

Nr. 4: Rune Engelbreht Larsen: 688

Mand, født 1967. Idéhistoriker fra Århus. Kendt fra Faklen, som stifter af Minoritetspartiet og som bl.a. blogger på Politiken. (hjemmeside & wiki)
...................................................................................

Nr. 5: Ole Thyssen: 681

Mand, skilter ikke med sit fødeår. Filosofi-baggrund. Ansat ved CBS og kendt som debattør - senest fra bogen Krigeren, borgeren og taberen skrevet sammen med Henrik Dahl. (hjemmeside & wiki)
...................................................................................

Nr. 6: Morten Albæk: 679

Mand, født 1975. Filosofi-baggrund. Profileret som borgerlig debattør og foredragsholder. Blev kendt med bogen Generation fucked up? skrevet sammen med Rasmus Hylleberg (wiki)
...................................................................................

Nr. 7: Lars-Henrik Schmith: 662

Mand, født 1953. Bl.a. kendt som tidligere rektor ved DPU. (wiki)
...................................................................................

Nr. 8: Peter Sandøe: 614

Mand, født 1955. Filosof. Særligt kendt som formand for Det Dyreetiske Råd. (hjemmeside & wiki)
...................................................................................

Nr. 9: Clement Kjersgaard: 603

Mand, født 1975. Filosofi-eksamen. Kendt som TV-vært og foredragsholder. (wiki)
...................................................................................

Nr. 10: Arno Victor Nielsen: 414

Mand, født 1946. Filosofi-baggrund. Kendt som en der udtaler sig. (ingen wiki endnu)
...................................................................................

Nr. 11-20:
Torben Sangild: 399
Ole Fogh Kirkeby: 314
Kai Sørlander: 246
Peter Øhrstrøm: 235
David Favrholdt: 178
Arne Notkin: 178
Jesper Ryberg: 110
Klemens Kappel: 92
Mogens Stiller Kjærgaard: 71
Anders Albrechtslund: 67

Resten:
Uffe Juul Jensen: 51
Anne Marie Pahuus: 45
Jørgen Husted (+ filosofi): 37
Steen Brock: 26
Søren Gosvig Olesen: 24
Mette Boch: 23

Dorthe Jørgensen (+ æstetik): 23
Hans Fink: ca. 18
Vincent Hendricks: 9
Malene Busk: 7
Thomas Schwartz Wentzer: 4

...................................................................................

Listen er fremkommet ved at lave en standard Infomedia-søgning for de sidste 5 år. Den er nok ikke helt nøjagtig, men den er nok heller ikke helt skæv.

Der var vist ikke de store overraskelser?

______

Update d. 17. juli:

Jeg har tilføjet et par oplysninger om folkene på top 10-listen (og rettet nogle fejl). Bemærk forresten at ingen af de 10 er ansat ved ordinære filosofiske eller idéhistoriske institutter. Hvilken vej vender kausaliteten? Eller er der en skjult fælles årsag? Eller er der blot tale om korrelation?

Denne slags indlæg er klart ikke my thang at skrive. Jeg håber en anden vil gøre det næste gang! (Og så kan Rune Lykkeberg og Brian Nygaard også være med - der er sikkert også flere vi har glemt.)

Hjælp til X-phi-tests

2008-07-08T20:30:00.003+02:00

Til de der endnu ikke har svaret i mine små undersøgelser ude til venstre om stole og hammere: I kan stadig nå at deltage og jeg vil meget gerne høre jeres meninger! (Bemærk således at indlægget IKKE er tagget med 'pjat' - denne gang er det alvor!)

Man skal bare svare det som man umiddelbart synes lyder mest rimeligt.

Jeg lukker dog for diskussionen indtil fristen er udløbet. Så kan der komme forklaring og diskussion derefter.

Filosofiske mediedarlings

2008-07-02T21:01:00.009+02:00

Så går det løs. Jeg åbner ballet og indleder eftersøgningen af de filosofiske mediedarlings! Reglerne er som følger:

1) deltagere er nulevende danske eller dansk bosatte personer med en universitetsgrad inden for filosofi og/eller idehistorie (uanset hvad de laver nu og hvad de er kendt for).

2) de rankes efter hvor mange hits de får i en infomedia-søgning i løbet af de sidste fem år.

3) når jeg vurderer at det ebber ud med kandidater på listen og jeg får tid, fastsætter jeg et tidspunkt der passer mig til at at foretage opgørelsen.

4) resultatet offentliggøres her hvorefter der indledes en hidsig diskussion om hvorvidt det er rimeligt at listen ser ud som den gør (det sidste skal jeg have lidt hjælp til).

Indtil videre er der noteret følgende kandidater der lever op til kravene:

Anders Albrechtslund
Morten Albæk
Lars Erselv Andersen
Mette Boch
Steen Brock
Malene Busk
David Favrholdt
Hans Fink
Vincent Hendricks
Morten Hesseldahl
Jørgen Husted
Uffe Juul Jensen
Dorte Jørgensen
Rune Engelbreht Larsen
Ole Fogh Kirkeby
Clement Kjersgaard
Mogens Stiller Kjærgaard
Klemens Kappel
Arno Victor Nielsen
Arne Notkin
Søren Gosvig Olesen
Anne Marie Pahuus
Jesper Ryberg
Peter Sandøe
Torben Sangild
Lars-Henrik Schmith
Kai Sørlander
Ole Thyssen
Thomas Schwartz Wentzer
Peter Øhrstrøm

Yderligere forslag modtages i kommentarerne
[listen er opdateret d. 7/7-08]

Se på (i) ursuppen hvor det hele kommer fra (og her hvordan jeg fik rodet mig ud i det).

Meningsmåling: Hvad er klokken?

2008-06-30T20:00:00.003+02:00

Eventuelle faste læsere har sikkert ikke kunnet undgå at opdage at fristen for at deltage i afstemingen om hvad klokken er, nu er udløbet.Hele 11 personer har deltaget i den forrygende, spændingsmættede og videnskabeligt banebrydende undersøgelse. Heraf fordelte svarene sig således:

Spørgsmål: Hvad er klokken? (giv gerne flere svar)

1.-pladsen:
”Af ontologisk tvivlsom status” - 63% af stemmerne (7 stemmer)

2.-pladsen:
”For mange” – 36 % af stemmerne (4 stemmer)

delt 3.-plads:
”Ny” & ”Det er et dumt spørgsmål – spild ikke folks tid med den slags” – 27 % af stemmerne (3 stemmer)

4.-pladsen:
”Fem minutter i bar arm” – 18% af stemmerne (2 stemmer)

Jeg er meget tilfreds med resulatet. Det viser at min blog rammer den intenderede målgruppe perfekt: Filosofi-nørder (der sidder længe oppe) og har meninger om social ontologi. Først var jeg skuffet over at så få anså det for tidsspilde, men jeg indser nu at det skyldes at læserne er ekstremt liberale og interesserede i andres synspunkter, og derfor ikke kunne drømme om at afspore den herredømmefri dialog med forsøg på intellektuelle magtdemonstrationer.

Tak til deltagerne! Måske vil jeg lave tilsvarende vigtige meningsmålinger i fremtiden.

Og så til servicemeddelelsen om bloggen: Nederst på siden er et ikon for Sitemeter. Hvis man klikker på det, kan man se offentlig tilgængelig statistik over trafik på siden (hvis man nu keder sig de lange sommeraftener).

Carolineosv. havde i øvrigt 1 års fødselsdag for nylig. Læs om de første overvejelser her og her. Dette indlæg var forresten det første med et billede. Det er vist ikke så tjekket.

Ny filosofiprofessor

2008-06-24T16:51:00.005+02:00

Søren Harnow Klausen tiltræder som professor i filosofi ved Syddansk Universitet d. 1. august 2008. Det synes jeg er en god ting for faget. Og 'nogen' burde lave en wiki-side til ham - han er allerede på listen over efterspurgte.

I øvrigt ville det også være sjovt med en hit-liste over de presseomtalte danske, nulevende filosoffer på samme måde som Rasmus har lavet det for naturvidenskabsfolk her på (i?) Ursuppen. Er der ikke nogen der alligevel ikke skal noget i ferien? Ellers kan det være jeg selv tager mig sammen. Jeg vil skyde på at fx Kai Sørlander, Peter Sandø, Mette Boch og Arno Victor Nielsen vil ligge højt i opgørelsen.

Filosofiske metoder

2008-06-23T12:53:00.004+02:00

Der er som bekendt andre filosofi-blogge end denne (jo, der er). Her er lidt om to forskellige.

En fordel ved at skrive på dansk er at man kan fremhæve noget på en engelsk blog som mindre heldigt uden at der er stor risiko for at gøre nogen ked af det. Der er fx en filosofi-blog hvor forfatteren omtaler sig som ”argumentologist and philosopher” og siger at han underviser i ”the science and art of clear thought”. Et eksempel på hans metode i anvendelse ses her. Jeg tror det er ment alvorligt.

Til gengæld synes jeg det der foregår på Experimental Philosophy som regel er interessant. I øjeblikket efterlyser de i øvrigt (specielt) filosofi-uddannede der vil hjælpe med et online eksperiment der skal sammenligne (tror jeg) intuitioner hos filosoffer og ikke-filosoffer. Jeg indrømmer at jeg ikke selv har haft tid, men hvis nogen vil hjælpe videnskaben kan de klikke ind her. I denne post her står der lidt om hvem der har hjulpet indtil nu.

Selskabsleg i blog-universet

2008-06-09T22:44:00.005+02:00

Jeg ser lige at jeg er blevet ’tagget’ af Torben Sangild. Det er en slags selskabsleg som medfører at jeg skal gøre følgende:

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Sangilds tilføjelse: Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.

Søren fra oplysningskritik har tidliger tagget mig hvor jeg forsøgte at komme lidt let om ved det (se her), men ok – her kommer endnu en omgang citat:

The word ”supernatural” and various of its predecessors in Greek (huperphues, huper phusin) and in Latin (supernaturalis, supra naturam rerum), however, were in use well before the emergence of what Durkheim terms “the positive sciences” (de Lubac 1934, 1946). But Durkheim does not concern himself with earlier usages. Nor does he confront the fact that Western classical and medieval authors developed their own senses of the “impossible,” although, of course, such acceptations were neither isopragmatic nor isosemantic whith those cultivated by positivists.”

Citatet er fra Benson Saler: “Conceptualizing Religion: Immanent Anthropologists, Transcendent Natives, and Unbounded Categories” (2000 [1993])

Det drejer sig om diskusssion om hvorvidt man kan definere religion ud fra et enkelt karakteristikum, nemlig at religion har at gøre med tro på noget overnaturligt. Saler argumenterer for at ’overnaturlig’ ikke kan forstås som modsætning til et positivistisk videnskabsideal (fordi det fandtes før dette), og at det i øvrigt er for vagt et begreb til at det kan bruges uden videre i en tværkulturel sammenligning. Han skriver også at han mistænker at ”… by ”supernatural beings” and ”supernatural forces” many anthropologists fundamentally mean ”imaginary beings” and ”imaginary forces” ” (s. 124). Selv tror jeg (lige i øjeblikket i hvert fald) det er svært at komme uden om det overnaturlige i en eller anden variant som et element i en definition af religion.

Jeg sender opfordringen videre til Louise, Pia, Mogens, Lennart og Christoffer – men kun hvis de synes det er sjovt, for der er trods også lidt kædebrev over det (og jeg aner jo heller ikke om de overhovedet læser dette!). Jeg selv gik med på det denne gang fordi det lige var Salers bog. Den er nemlig god – både at læse og at lægge under den bærbare så tastaturet bliver vippet lidt.

Om filosoffer

2008-06-09T16:58:00.002+02:00

Lad os sige, at der var gode grunde til at antage, at der fandtes et begreb, som øjeblikkeligt ville dræbe den, der tænkte på det.

Mit gæt er, at en filosof ville ikke kunne lade være med at tænke på, hvad det mon kunne være for et begreb. Ikke fordi filosoffer generelt er suicidale – de er blot ofte ikke særligt praktisk anlagt.

Hvad er problemet med polygami?

2008-05-27T15:46:00.006+02:00

Her er noget jeg har spekuleret over i mange år: Hvorfor er polygami forbudt i Danmark? Findes der argumenter for det? I så fald hvilke?

Polygami (et ægteskab der består af flere end to personer) er centrum for juridiske diskussioner i øjeblikket i Danmark. Det har fået mig til endnu engang at tænke på hvad begrundelsen for det danske forbud er. Jeg synes ikke selv polygami lyder specielt tillokkende, men jeg har svært ved at se hvilken skade det kan gøre hvis alle de berørte parter ønsker det.

Måske er sagen at det underforstås at polygami kun kommer i stand ved tvang. Men er der argumenter for at det forholder sig sådan? Og kunne man i så fald ikke sætte ind imod tvangen i stedet? Almindelig monogami kan jo også skyldes forskellige former for tvang, men det er lovligt alligevel.

Er det noget med frygt for socialt bedrageri, juridisk kaos o.l.? Altså at folk fx gifter sig med 20 mænd og/eller kvinder for at få familiesammenføring, ekstra hustru-bidrag, undgå arveafgifter eller noget? Igen skulle man tro at man kunne sikre sig mod bedrageriet på samme måde som man gør ifm. monogami.

Kan det være fordi polygami bliver opfattet som umoralsk? At noget er umoralsk plejer ikke i sig selv at begrunde lovgivning (selvom Tyrkiet på et tidspunkt tumlede med en lovgivning mod utroskab). Se i øvrigt en fin post her hos Peter Andreas om lovlige ting der strider imod manges normer.

Mit sidste forslag er at polygami er forbudt fordi det ikke er noget der er en del af dansk skik og brug. Men er det grund nok til et forbud? (Jeg har hørt fra en guide i København om nogle japanske turister der puttede frugtsalat på den marinerede sild ved en buffet. Er det grundlag for et forbud?)

Summa summarum: Jeg kan ikke regne ud hvorfor polygami er ulovligt, men måske er jeg bare uopfindsom.

Og et bonus-spørgsmål: Hvorfor må brødre ikke gifte sig?

Universitetspolitik

2008-05-06T08:11:00.004+02:00

Nu er chancen der for at involvere sig i universitetspolitik på en måde som selv universitetsfolk kan overskue:

En gruppe forskere har startet en underskriftindsamling for "...at opnå større politisk forståelse for nødvendigheden af at ændre den nuværende forsknings- og uddannelsespolitik. For de forsknings- og uddannelsespolitiske ordførere i Folketinget er det vigtigt at slå fast, at utilfredsheden mod de nuværende forhold ikke er begrænset til en ubetydelig sekt, som videnskabsministeren ofte påstår".

Læs mere her: http://www.gopetition.com/online/17457.html hvor også selve underskriftindsamling ligger.

Se også bloggen Forskningsfrihed?

Reklame: Filosofiske foredrag om religion

2008-05-05T16:34:00.003+02:00

Her er lidt reklame for et arrangement jeg har sagt ja til at deltage i mandag d. 19. maj på Syddansk Universitet:

Religionen under filosofisk behandling

Program:

13.00-13.10 Velkomst

13.10-13.50 Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Ph.d.-studerende, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU: Hvad er religion?

13.50-14.00 Pause

14.00-14.40 Stine Grumsen, Ph.d. studerende, Institut for Filosofi og Idehistorie, AU: Kontinentalplader, kernekraft og rumteleskoper - naturvidenskabelig retorik og symbolik i religiøst propagandamateriale

14.40-15.10 Kaffepause

15.10-15.50 Esther Oluffa Pedersen, Adjunkt, Institut for Filosofi og Idehistorie, AU: At formgive det uudsigelige - religions betydning for det menneskelige udtryksliv

15.50-16.00 Pause

16.00-16.40 Anne-Marie Søndergaard Christensen, Adjunkt, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU: At tro på ’noget’. En filosofisk undersøgelse af sammenhængen mellem begreberne tro, religiøsitet og religion

16.40-17.10 Plenumdiskussion

Se mere her.

Ceteris paribus

2008-04-27T14:42:00.003+02:00

Som ny studerende ved filosofi mæsker man sig de første par semestre i lækre fremmedord, -ismer og fagtermer: aposteriori, mutatits mutandis, ad verecundiam, ceteris paribus, epistemologi, non sequitur, solipsisme, ontologi, ad hominem, pars pro toto, osv. osv.

De næste par semestre indarbejder man dem i både daglig og faglig tale, hvorefter man ikke længere lægger mærke til dem mere (også fordi alle de andre filosofistuderende som omgiver en jo forstår dem og bruger dem).

Når man så når hen i nærheden af specialetiden, forsøger man at skære ned på dem igen (jeg gjorde i hvert fald), fordi man opdagede at udenforstående ikke forstod meningen med den indforståede filosofi-lingo.

Var det hele så blot en studentikos øvelse som man lige så godt kunne have sprunget over? Nej: dels er ordene jo sjove, og dels kan man forstå de andre fagidioter. Desuden er det altid godt for hovedet at lære noget nyt (og svært). Og måske er udtrykkene slet ikke så dumme endda – i hvert fald kunne jeg godt tænke mig at få udbredt ’ceteris paribus’ (som betyder ’alt andet lige’). Forklaring følger:

Ofte slipper politikere og andre ud af klørene på en journalist ved at nægte at svare på det der bliver spurgt om, ved at henvise til at ’der jo er tale om et hypotetisk spørgsmål’. Det kan fx være et spørgsmål som "Vil det få konsekvenser for skatteministeren hvis det viser sig at han betalt for lidt i skat gennem flere år?" eller "Bør udstillingen lukkes hvis det viser sig at de udstillede lig er udstillet mod de dødes vilje?" (tænkte eksempler).

Og ja, det er jo hypotetiske spørgsmål, men i filosofien har de hypotetiske spørgsmål meget høj status. De bruges nemlig til at belyse et emne ved at variere omstændighederne, fx ”Hvis alle blev ramt af en ’psykopat-virus’ i morgen, ville moralen så ophøre med at eksistere?”. En filosof der nægter at svare med henvisning til at ’der er tale om et hypotetisk spørgsmål’ vil være til grin (der kan selvfølgelig være andre grunde til at spørgmålet er svært at besvare!).

Pointen med at stille hypotiske spørgsmål til politikere er ligeledes at afsløre noget om deres aktuelle opfattelse: Hvordan man mener man ville håndtere en situation, siger noget om hvilke principper man navigerer efter politisk. På samme måde må en ansøger til en direktørstilling forholde sig til et spørgsmål om hvad man vil gøre hvis der skal rationaliseres.

Hvorfor vil politikeren ikke svare på det hypotetiske spørgsmål? Måske fordi svaret kan komme an på situationens detaljer (vidste skatteministeren at han gjorde noget galt? burde han have vidst det? hvor mange penge drejer det sig om? osv.). Men det er her ’ceteris paribus’ kommer ind i billedet – man kan svare at alt andet lige bør sagen få konsekvenser.

Jeg tror at hvis man har rent mel i posen, vil man ikke gribe til indvendingen om hypotetisk spørgsmål. Enten kan man svare at man simpelthen ikke ved hvad man ville gøre, eller man kan lave et ceteris paribus-svar.

Kvinder i akademia

2008-04-20T15:33:00.008+02:00

Københavns universitet har tilsyneladende besluttet at indføre en økonomisk belønning til fakulteterne hvis de ansætter kvindelige professorer (se det omtalt i Magisterbladet). Jeg synes det er uheldigt at knytte ansættelser sammen med økonomisk gevinst, for

- hvis det økonomiske har indflydelse på hvem der bliver ansat, vil det (mindst) nærme sig positiv særbehandling af kvindelige ansøgere på bekostning af bedre kvalificerede mandlige.

- hvis det økonomiske ikke har indflydelse, kan man jo lige så godt lade være.

Det hævdes ofte at det lavere antal kvindelige professorer mv. hænger sammen med at der er færre kvinder end mænd der søger stillingerne. Hvis denne forklaring er rigtig, kunne problemet løses ved at belønne fakulteterne for at tiltrække kvindelige ansøgere til stillingsopslagene. På denne måde ville man undgå at kaste mistanke på lødigheden af ansættelser (og dermed kvinder ansat i videnskabelige stillinger).

Er den skæve kønsfordeling på universiteterne et problem? Jeg ved det ikke rigtig, men jeg blev alligevel overrasket da jeg tilfældigvis så listerne over ansatte ved Filosofi på RUC:

Der 22 ansat som videnskabeligt personale (VIP'er): 11 fastansatte, 9 phd-studerende og 2 løstansatte – alle mænd. Tjek selv her: http://www.ruc.dk/filo/personale/

Ved KU er der 41 ansatte VIP’er. Heraf er 4 kvinder (2 post.doc. og 2 phd-studerende – dvs. ingen med fast ansættelse). Tjek selv her: http://filosofi.ku.dk/ansatte/

Måske er det mod naturens orden med kvindelige filosoffer. Eftersom jeg ikke er specielt feministisk anlagt, er det den eneste forklaring jeg lige kan komme i tanke om.

I morgen (20. april) fejres 100-året for kvinders kommunale valgret. Ikke at det har noget med sagen at gøre.

Lyseslukker

2008-03-29T21:20:00.003+01:00

Ok, jeg var så en af de mange der slukkede lyset ml. kl. 20 og kl. 21 til aften (sådan stort set da).

Jeg gjorde ikke af store politiske hensyn, men fordi bestyreren af byens observatorium for nogle år siden fortalte hvordan han ofte havde tryglet det lokale byråd om at slukke gadelygterne bare kort tid på en mørk, klar, måneløs aften. De nægtede altid med henvisning til trafik-sikkerheden.

Men i aftes lykkedes det så (miljø-politik er måske vigtigere en videnskab og kantiansk ærefrygt over stjernehimlen). Det havde været bedre hvis det havde været mørkere, men jeg håber han sad på sin plads i observatoriet.

PS. Se her: http://www.earthhour.org/ hvis du ikke aner hvad jeg snakker om.

Babylam og kvalitetsjournalistik

2008-03-13T11:51:00.005+01:00

Jeg er klar over at mange journalister opfatter ’objektiv information’ som en tåbelig, forældet, positivistisk illusion. Men alligevel synes jeg godt det kunne ses som et ideal man kunne forsøge at tilnærme sig.

I en artikel i Politiken fremstilles spørgsmålet om brug af skind fra nyfødte eller ufødte lam ikke just neutralt (læs her). Fx tales der om at ’flå fostre ud af livmoderen’ og det nævnes i manchetten at lammene bliver ’slået ihjel og flået for at fremstille dansk modetøj’ (hvad er alternativet - skulle man bære rundt på hele lammet, evt levende?).

Artiklen afsluttes med dette vrøvl:

”Den danske tøjbranche erkender problemet. »Jeg kan godt forstå, at det lyder makabert, og nogle væmmes. Men vi forbruger altså dyr – sko er lavet af kalveskind«, siger Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute, der repræsenterer godt 60 danske tøjproducenter.”

Det er da ikke at ’erkende problemet’? Med mindre ’problemet’ består i at folk er hykleriske når de synes det er bedre at halvstore kalve 'slås ihjel og flås', end at det sker for nyfødte lam. Faktisk kunne man jo let argumentere for det modsatte: Fx ved at henvise til at de producerede dyrs lidelser forkortes pga. kortere tid i stalden.

Måske stammer det dårlige håndværk fra Ritzau (som er angivet som signatur) eller fra Nyhedsavisen (som citeres som kilde til historien), jeg har ikke tjekket. Jeg synes det er lige slemt at være ophavsmand og viderebringer her. Det havde været så nemt at lave et minimum af refleksion i forhold til fx vores måde at behandle dyr på generelt.

Efterskrift: Jeg opdagede lige at der også er en slags 'kommentar-side' til artiklen (se her). Måske er ideen blot at lave en artikel der får folk til at 'bide på' (= annonce-penge), fremfor at lave en der er god.

X-faktor for phd-studerende

2008-03-11T21:22:00.002+01:00

På mit universitet vil de igen i år lave et arrangement i forbindelse med Forskningens dag, hvor phd-studerende skal konkurrere mod hinanden i formidling. Ideen er i korte træk, at der udvælges 2 phd-studerende fra hvert fakultet. De får så hver fire minutter til at fremlægge noget fra deres forskningsprojekt for et lille publikum, der (så vidt jeg husker) består af ’offentligheden’, kommunikationsfolk og universitetsfolk. De dårligste ’stemmes hjem’, de bedste går videre til næste runde, hvor de får seks minutter til en præsentation. Til sidst får vinderen en vandrepokal og en frugtkurv.

Jeg er stor tilhænger af forskningsformidling, vidensdeling mv. Jeg har lavet mange ting af den art, og vil også gøre det fremover - om ca. 14 dage skal jeg fx til Roskilde og tale for en stor flok gymnasieelever og glæder mig til det. Men jeg synes der er nogle uheldige ting i netop dette arrangement – det er for tæt på at være rent cirkus.

Hvor jeg kommer ind i billedet? Jeg var ved at blive ’casted’ (som de rent faktisk kalder det) til at være den ene af humanioras deltagere, men takkede nej. Der var flere grunde, bl.a. synes jeg at det ville kræve for meget tid af mig at lave noget ordentligt, og at det ville flytte for lidt i hovedet på tilhørerne. Det falder desuden ind i tendensen med at det er forskernes forpligtelse ikke blot at formidle til den interesserede offentlighed, men også at gøre offentligheden interesseret i forskningen. Hvis universiteterne ønsker bedre branding af forskningen, bør de ansætte nogle flere reklame-, presse- eller kommunikations-folk til at klare opgaven.

PS. Iøvrigt irriterer det mig at man overhovedet forestiller sig at man kan konkurrere i formidling selvom deltagerne ikke skal formidle det samme emne, og hvor det på ingen måde tjekkes om tilhørerne har forstået hvad der blev sagt. Der er ikke ligefrem tale om et kontrolleret forsøg.

Hvor meget bør man lyve for sine børn?

2008-02-12T22:05:00.000+01:00

Jeg hørte for nylig om en mor som det var lykkedes at bilde sit barn ind at det betyder ’udsolgt’ når is-bilen ringer med klokken. På én gang meget sjovt og ondt.

Der er dog selvfølgelig også mere alvorlige eksempler på tilfælde hvor forældre vurderer at det er bedst at lyve for børnene. Siden sagen med Muhammed-bamsen (Britisk kvinde der blev arresteret i Sudan i november 2007 fordi hun lod sine skoleelever navngive en bamse Muhammed) har jeg flere gange tænkt over hvad jeg ville svare hvis jeg havde et barn der kom hjem fra skolen og spurgte hvorfor læreren var blevet fængslet.

På den ene side ville jeg gerne videregive en liberal politisk opfattelse til barnet (eller i det mindste fortælle sandheden om hvad jeg mente om sagen).

På den anden side ville jeg ikke turde af frygt for at mit barn skulle overtage eller videregive min opfattelse og derved bringe sig selv og/eller familien i problemer.

Jeg har ladet mig fortælle at det i ikke-liberale samfund er normalt at man holder gode miner til slet spil indtil barnet er måske 13-14 år. Så trækker man det en dag til side og fortæller hvordan man mener det hele hænger sammen.

Der er dog den yderligere krølle på problemet at det hævdes at børn ikke overtager de normer man formulerer eksplicit for dem, men i stedet dem de udleder ud fra det daglige samvær (som tavs viden). Dette vil medføre at man for at beskytte børnene også selv måtte søge at overbevise sig selv om de ikke-liberale værdier for ikke at udsende ’forkerte’ signaler.

Ikke godt.

Filosoffer og samfundsnytte

2008-01-30T11:29:00.000+01:00

En artikel i Nyhedsavisen fortalte forleden at en filosof har fået en 'EliteForsk-pris' (yndigt navn i øvrigt) og nu vil hjælpe politikere med at "...fremelske politiske standpunkter eller holdninger, for hvilke der kan gives logisk gyldige argumenter".

Filosoffen udtaler bl.a.: "Det er fuldstændig nonsens at sige, 'det regner og det regner ikke', begge ting kan ikke være sande på én gang. På samme måde er det ulogisk at sige, som Naser Khader for eksempel sagde, at han ikke er for regeringens asylpolitik, men samtidig vil acceptere regeringens asylpakke for ikke at vælte regeringen".

Det forekommer mig dog her, at det er filosoffen der ikke kan skelne mellem logik og prioritering. Ellers er det også 'ulogisk' at sige at man kunne tænke sig en omelet, men at man ikke vil lave en fordi man ikke vil ødelægge æggene.

Måske er filosoffen blevet uheldigt udlagt og citeret, men artiklen bekræfter desværre clichéen om at filosoffer er nogle selvfede skolemestertyper, der sidder hjemme i lænestolen og udtaler sig bedrevidende om en verden de ikke kan gennemskue.

Der er større problemer i verden end mangel denne slags logik og argumentation.

....

Læsersevice: Sidder der nogle tilbage og spekulerer på hvad 'et logisk gyldigt argument for en politisk holdning' vil sige, iler jeg nu med et (tænkt) eksempel:

Rødhårede mennesker er klamme.
Klamme mennesker skal have frataget stemmeretten.
Derfor skal rødhårede mennesker have frataget stemmeretten.

Isbjørn er psykopat

2008-01-29T20:51:00.000+01:00

Flere danske medier har kunnet fortælle den chockerede offentlighed at isbjørnen Knut er psykopat (se fx Berlingske , Nyhedsavisen og DR). Dette må komme som en overraskelse for alle der troede at isbjørne var kendetegnet ved bl.a. empati, altruisme og indlevelse.

Snart viser det sig vel at bjørnen også er analfabet og ude af stand til at betjene en dåseåbner.

Brev om bibliotekspenge

2008-01-11T14:10:00.000+01:00

På hjemmesiden for nyhedsbrevet Søndag aften fandt jeg tilfældigvis en gammel, men sjov liste over hvem der IKKE fik bibliotekspenge i 2002 hvor der blev indført en 'bagatelgrænse' på 5000 kr. Man kan kan se listen under artiklen Snydt (man skal være lidt tålmodig, siderne er meget langsomme). Jeg er selv på listen (dog ret langt nede), og får hvert år et brev om at jeg ikke får penge. Og jeg bliver irriteret hvert år!

Der er en klassisk udfordring af utilitarismen der går ud på at vælge imellem hvad der - alt andet lige - er utilitaristisk bedst:

1) drengen er glad fordi han tror der er hvaler i havet (men de er desværre faktisk udryddet).
2) drengen er trist fordi han tror hvalerne er udryddet (men det er de faktisk ikke).

Det kan man så tænke over så længe man gider.

Brevet om bibliotekspenge svarer til denne mulighed:

3) drengen er trist fordi han tror hvalerne er udryddet (hvert år får han et brev der bekræfter dette).

Klassisk filosofisk problem løst af ukendt forsker

2008-01-07T22:20:00.000+01:00

En artikel på fpn.dk refererer en undersøgelse der angiveligt er forstadiet til tankelæsning via neurologien, og der citeres (gn. Daily Mail) en forsker ved navn Svetlana Skinkareva (som i øvrigt giver to hits på Google - en til fnp.dk og en til Politiken som skrev historien af).

Undersøgelsen kan tilsyneladende også tilbagevise det klassiske filosofiske problem om 'det omvendte farvespektrum':

"Forskningen har også afsløret, at forskellige mennesker hjernemæssigt tænker på den samme ting på samme måde, hvormed teorier om, at vi eksempel opfatter farver forskelligt tilsyneladende nu kan afvises. For vores små døtre ses den kvalmende lyserøde ikke som rosenrød, f.eks. "

Med lidt held kan Ms. Skinkareva og co. nok løse omverdensproblemet i kommende eksperimenter.

Orakel eller dumskalle

2008-01-02T21:48:00.000+01:00

Jeg beklager stilheden på bloggen på det sidste - jeg har vist ikke haft tid til at tænke over noget som kunne præsenteres her. Jeg tror det eneste jeg har overvejet, var et indlæg om ’giv en ged’, men det er der næppe nogen der gider høre min mening om 14 dage efter jul. Til gengæld kommer her lidt tom underholdning udformet som en rapport over nogle af de søgninger der leder folk ind på bloggen her.

Nogle gange føler jeg mig som en orakel når jeg ser hvad Google anslår min blog kan levere svar på – blandt eksemplerne er: hvad skal man gøre for at tage på i vægt?, vikingernes kvindesyn, kausalitetskæden, hvor længe må man tage penicillin? og kønsbestemmelse af fisk.

Visse andre søgninger nedsætter imidlertid min selvfølelse tilsvarende: dumme udtalelser, humaniora er ubrugeligt, ting der ikke er sjove (den sidste må vel dog være i modstrid med denne søgning: sjov historie om søkoen).

Endelig er der nogle søgninger som jeg ville ønske jeg havde skrevet noget om. Fx fordele og ulemper ved atom (jeg vil skyde på at fordelene opvejer ulemperne – lidt afhængigt af hvilket atom vi taler om og hvad man vil bruge det til) eller kan man slå ihjel (ja, det kan man godt, men jeg synes man lade være alt andet lige).

Det er svært ikke at prøve at forestille sig hvem der søger på disse ting og hvad de skal bruge det til. Og især undrer jeg mig over at havne højt på søgningslisterne med de mærkelige ting – det siger vel desværre lidt om nettet (eller Google).

Studieobjekter på talerstolen

2007-11-22T20:32:00.000+01:00

Der har været diskussion om det (ikke-)acceptable i at tidligere Stasi-officerer var inviteret til at tale på en stort opslået konference ved Syddansk Universitet i sidste uge (se fx Information og 180 grader). Ud over denne moralske diskussion, mener jeg dog at sagen rummer et overset videnskabsteoretisk problem: Er det rimeligt at lade objekterne for en videnskabelig undersøgelse fremlægge deres private opfattelse i et videnskabeligt forum?

Det kan være der er aspekter, jeg ikke kender til (fordi de ikke er fremgået at pressen), men umiddelbart ville jeg vurdere at det var usædvanligt at invitere folk til at tale i et akademisk forum hvis deres eneste kvalifikation er at de er en del af studieobjektet (og de således ingen akademiske kvalifikationer besidder). Det svarer vel til at invitere Counter Strike-nørder med på en konference om populærkultur, eller hvad?

Selvfølgelig kan man sige at de formentlig sidder inde med informationer der er relevante for det videnskabelige studium, men det er ikke normal videnskabelig praksis at indsamle viden om feltet ved at invitere informanterne til at holde oplæg på en konference, hvor der oven i købet (hvis pressens referat er korrekt) ikke er tid til at stille informanterne spørgsmål.

Jeg er ikke selv helt afklaret om hvad jeg mener – jeg undrer mig bare lidt over konferencen og hælder imod at der er tale om et mediestunt snarere end en akademisk begivenhed.

Nu er den her! Psykopat-testen!

2007-11-17T21:32:00.000+01:00

Jeg får mange mærkelige hits på denne blog - blandt nogle af de hyppigste er søgninger på 'søko' og 'psykopat-test'. Det sidste har jeg ikke skrevet noget om, men da behovet åbenbart er stort i dagens Danmark for sådan en test, har jeg bikset en sammen:

.......

Forestil dig at du står ved en klippekant. Ved siden af står en mand med kone og børn. Du bemærker at manden har et meget flot ur, og du overvejer om kan komme til at tage uret og skubbe ham i kløften mens hans familie kigger den anden vej. Du beslutter dig dog for at lade være.

Hvad var hovdedårsagen til at du modstod fristelsen? Vælg en af flg.:

1) Manden havde softice på jakken og du ville ikke have snaskede fingre.

2) Konen og børnene ville sikkert alligevel opdage dig og du ville ikke kunne nå at smide dem ned også.

3) Du vurderede at det ville gøre konen og børnene ulykkelige hvis manden døde.

4) Du var nervøs for selv at glide ned hvis du skulle tættere på kanten.

5) Du kom i tanke om den 1. formulering af Kants kategoriske imperativ og indså at det ville være fornuftsstridigt at skubbe manden ud.

6) Ved nærmere eftersyn var uret alligevel ikke så fedt.

Eller angiv selv en begrundelse.

Test-resultatet:
Der er kun ét svar der er korrekt. Hvis du ikke ved hvad det er (eller selv angav en alternativ begrundelse), er du højst sandsynligt psykopat, men det vidste du nok godt i forvejen (med mindre du også er dårligt begavet).

....................

Det smarte ved testen er at den også kan bruges til at teste om din chef er psykopat. Man indsætter bare chefen i stedet for sig selv i eksempel og valgmuligheder. Det kan selvfølgelig være svært at vide præcis hvordan ens chef ville svare, men man kan jo høre ham/hende ad.

Kloakeringens afgørende indflydelse

2007-11-05T20:50:00.000+01:00

Flere ærværdige blogge (fx Ursuppen og ScienceBlog) har skrevet om et arrangement i denne uge. I beskrivelsen af det står der bl.a.:

”Naturvidenskaben har haft afgørende indflydelse på vores tankegang og mentalitet. Men hvor er naturvidenskabens stemme i den offentlige debat i dag? Hvorfor gemmer naturvidenskaben sig fortsat i laboratorierne? […]Vær med, når Det Kongelige Bibliotek tager naturvidenskabens rolle i den offentlige debat op til revision.”

Jeg har lavet en rask analogi:

Kloakering har haft afgørende indflydelse på vores hygiejne og sundhedstilstand. Vær med når Odense Vandværk tager kloakarbejdernes rolle i den offentlige sundhedsdebat op til revision.

Ok, det er en provokation og analogien er måske ikke helt fin i kanten. Men er det så indlysende at naturvidenskabsfolk qua naturvidenskabsfolk er specielt forpligtede til at udtale sig i den offentlige debat? Det kunne jo tænkes at deres bidrag som naturvidenskabsfolk består i at lave god naturvidenskab og ikke i at være samfundsdebatører. Jeg har brokket mig over det før (se selv her).

Kan du kende en analytisk filosof på gangen?

2007-11-02T10:19:00.000+01:00

Jeg så lige et udmærket indlæg på Abgrund om analytisk sprogfilosofi. Et sted i indledningen står der ’analytiske filosoffer’ i stedet for ’analytiske sprogfilosoffer’ (indrømmet: det ville også lyde klumpet). Det er sikkert en fejl, for resten af indlægget er meget omhyggeligt med at diskutere analytisk sprogfilosofi fremfor analytisk filosofi generelt. Det er klogt, for jeg tror mange ikke-analytikere opfatter analytisk filosofi som noget med en ’sprog-fixering’, men det dækker nok analytiske filosoffers selvforståelse ret dårligt.

Det fik mig dog til at tænke på hvordan man egentlig skelner mellem analytisk filosofi og ikke-analytisk filosofi (lad os bare kalde det kontinental). Ingen der læser denne blog vil nok være i tvivl om hvor jeg hører til (hvis man altså kender skellet), og ofte danner man sig lynhurtigt en mening om en evt. observans på andre blogge – men hvordan gør man det? Er det ud fra meta-filosofiske præferencer (fx sprogopfattelse, grund-ontologi og argumenttyper) som man skulle forvente?

Mit gæt er at det snarere er ud fra markører som fx emnevalg, personlig skrivestil, reference-typer, mængden af tysk/fransk vs. engelsk, antallet af indlæg, homogenitet eller det modsatte osv. Fx tænker jeg selv automatisk at der er tale om en ’kontinental blog’ når der er en udpræget sammenvævning af personligt og fagligt. Men det kunne jo strengt taget testes empirisk [= ikke-kontinentalt udsagn].

Jeg må hellere understrege at jeg faktisk ikke mener at skellet ml. analytisk og kontinental er særligt frugtbart og gerne ser det forsvinde. Men det er et faktum at det er en del af den måde de fleste filosoffer ser det filosofiske landskab på – det er en sorteringsmekanisme som man ikke uden videre slipper af med. Og måske reflekterer det faktisk noget om identitet, personlighedstype mv. Det kunne være sjovt at undersøge om man også kan se på andre filosoffer om de er analytiske eller kontinentale.

Døden – fordele og ulemper

2007-10-17T13:57:00.000+02:00

Thomas Harder har kaldt sin nyligt udkomne oversættelse af en artikel-samling af Umberto Eco for ”Fordele og ulemper ved døden”. Harder ikke selv har fundet på titlen, men jeg synes den (titlen altså – bogen lyder kedelig) er fantastisk og det minder mig om at jeg er irriteret over at Thomas Harder ikke har givet os oversættelser af alle Stefano Bennis værker (øv!).

I øvrigt ville titlen passe fremragende på en bog jeg læser i øjeblikket: En hollandsk læge (med filosofi-baggrund) udgav i 1994 bogen Dancing with Mr. D: Notes on Life and Death. Det er en fremragende og meget mærkelig bog, der handler om forfatterens tid som læge på en plejeafdeling i Holland.

At den foregår i Holland er selvfølgelig ikke uvæsentligt! Ved side 150 havde jeg for længst opgivet at holde tal på hvor mange der var døde (naturligt eller mindre naturligt) og man får mange tankevækkende ting at vide om mennesket, liv, død, dødshjælp, sygdom, religion, videnskab og filosofi. Hvad kan man forlange mere!? Interesssant nok er bogen også absurd sjov på en mærkelig frastødende og overraskende måde. Døden kan være grufuld, men den er også dagligdag.

Her er et eksempel fra bogen: En patient dør og hans familie beder en sygeplejerske (Mieke) sørge for at give hans tøj videre. Hun foreslår lægen (vores fortæller) at se på om der er noget han kunne tænke sig, og han går derhen og begynder at kigge det igennem:

”… there is a pile of clothes on his bed, through which I start rummaging, occasionally holding up a shirt I like and then putting it aside, the way you do at a jumble sale. While I’m busy in this way, it gradually dawns on me that there is an eerie silence in the room so I look up and glance around. I am being stared at from each of the four other beds with a mixture of horror and disgust: calls himself a doctor, lowering himself to stealing the clothes of patients who have just died!
I don’t even try to explain, but it’s very embarrassing and I slip away as quickly as I can. Mieke will keep a few shirts for me.” (Bert Keizer: Dancing with Mr. D, Black Swan, 1997, s. 159)

Bogen er tilsyneladende selvbiografisk, men selv hvis den ikke var, ville den være stærkt interessant (i modsætning til alle de ’virkelighedsdramaer’ man (især) ikke ville spilde fem minutter på hvis de var fiktion). Jeg har lyst til at anbefale den til alle - også kommende læger, men jeg ved ikke om jeg tør: Der er jo lægemangel, og jeg tror at mange ville opgive professionsdrømmen efter mødet med bogen (hvis de ikke enten er lidt afstumpede eller meget reflekterede og psykisk robuste).

Uvidenhedens velsignelse

2007-09-22T20:33:00.000+02:00

Hvorfor er det altid sådan at man er utilfreds med det som radio og aviser bringer hvis man ved noget om emnet i forvejen?

Normalt synes jeg at Videnskabens verden på P1 er et fint program (bortset fra at jeg forbinder værten med hans tid på Børneradio og derfor hele tiden forventer at han siger at man kan ringe ind til quizzen). Men i dag hvor emnet ligger inden for mit fagfelt (om videnskabsteori og ID), var det ringe. Idéhistorikeren klarede sig nogenlunde i den del jeg hørte, om end han mildest talt ikke var nuanceret i sine udtalelser. Zoologen i slutningen derimod (jeg hørte ikke den anden) var pinlig i sine udtalelser om videnskabsteori (skomager, bliv ved din læst!).

Sådan er det tit, synes jeg. Når man ved noget om et emne, bliver man tit forstemt over den måde det behandles på i pressen. Jeg har opdaget at folk fra andre fagområder har det lige sådan. Skræmmende tanke at niveauet måske faktisk generelt er ret lavt, men at man normalt bare ikke opdager det.

Definition af terrorisme og frihedskamp

2007-09-21T07:10:00.000+02:00

Jeg interesserer mig jo for definitioner og har længe tænkt på at skrive noget om dette begrebspar. Og nu har det aktuel betydning i en retssag om økonomisk støtte til udenlandske organisationer.

Hvis jeg var indkaldt som ekspertvidne til at definere ordene, ville jeg gøre opmærksom på at ingen af begreberne er rent deskriptive eller 'neutrale': Dvs en vigtig del af deres mening er de moralske betydningskomponenter (lige som i 'usling' eller 'hædersmand'). I tilfældet 'frihedskamp' er det fx komponenten 'oprør mod illegitim magt' (hvor 'illegitim' naturligvis henviser til moral snarere end til jura), og i tilfældet ’terrorisme’ er det fx komponenten 'opnåelse af sit ideologiske mål med uacceptable midler'.

Så retten skal altså overskride det juridiske felt og give sig ind i en moralsk vurdering. (Noget lignende ses i injuriesager, men slet ikke i samme grad.) Jeg ønsker held og lykke med projektet…

Ud over det vigtige aspekt med den indvævede moral, er det i øvrigt værd at bemærke at komponenterne som de står ikke udelukker hinanden. Dvs. at det alt andet lige vil være muligt at være frihedskæmper og terrorist på samme tid: Nemlig hvis man kæmper for en en prisværdig sag, men bruger forkastelige midler.

Absolut humor!

2007-09-16T21:44:00.000+02:00

Jeg er blevet rodet ind i en diskussion om humorens eventuelle absolutte status (se her og her). Jeg ved ikke noget videre om emnet (ud over at flere filosofistuderende har skrevet opgaver/specialer om det og at disse oftest ikke er sjove) og det er jo altid et godt udgangspunkt for en blog-diskussion. Så her er ca. en sides skud fra hoften om humor og sjovhed hvor jeg forsvarer en relativistisk projektivisme:

Lidt om det sjoves metafysik
Jeg opfatter klart ’sjovhed’ som noget vi lægger ud på verden (det giver ikke mening at sige at verden kunne være ’sjov i sig selv’ uafhængigt af menneskets bevidsthed!) Men vi oplever det som om det er verden derude der er sjov – på samme måde som farverne ikke er ’derude’, selvom de klart opleves sådan. Så det at vide at verden ikke er sjov i sig selv, lægger naturligvis ikke en dæmper på morskaben. Og projektivismen forklarer hvorfor vi opfatter ting som ’absolut sjove’. Lidt på samme måde som vi opfatter folk som absolut irriterende eller absolut charmerende og synes at modsatte holdninger er bizarre, samtidig med at vi godt ved at der kun er tale om et personligt perspektiv.

Lidt om det sjoves erkendelsesteori og psykologi
Man ved at noget er sjovt fordi man kan mærke det: (alt andet lige) griner/smiler man (eller har lyst til det). Som regel er det sjove ’uudsigeligt’: man kan pege på det, men hvis den anden så ikke fatter det sjove, er der intet at gøre. Andre gange er der en refleksivitet involveret: man griner af at man griner (fordi man ikke burde fordi det ikke er sjovt nok til det). Dette hænder oftest i upassende situationer.

At noget opfattes som sjovt skyldes formentligt elementer som overraskelse, paradoksialitet, normbrud, indseen af egen eller andres tåbelighed og lign. Sjovhed er relativt til verdensbillede, menneskesyn mv. Derfor kan man nogle gange få andre til at se hvori det sjove består ved at peget på omstændighederne. Relativiteten betyder også at man ændrer sin humor i takt med at man ændrer personlighed og vidensniveau. Alligevel betyder det fx ikke at det man synes var sjovt som 5-årig ’i virkeligheden’ ikke var sjovt - i modsat fald ville størstedelen af verdens befolkning jo aldrig opleve noget sjovt. Og som regel deler man humor med dem man omgås fordi man deler verdensbillede, viden, tidsånd osv.

Lidt om sjovhed og moral
Disse ting følges ikke ad: der kan være umoralske ting som opfattes som sjove. Men hvis man opfatter noget som umoralsk, vil det også nogle gange betyde at det potentielt sjove fordufter. Andre gange kan man more sig over noget som man egentlig godt ved er forkert (en velplaceret fornærmende bemærkning eller lignende). Det er lige som i æstetikken: God kunst er ikke nødvendigvis moralsk god kunst. Det er formentlig moralsk bedre at grine af sige selv end af andre, men ikke altid sjovere.

Grænsetilfælde
1. Nogle gange ved man at noget er sjovt, men man synes det bare ikke aktuelt fx fordi man er tynget af sorg. I disse tilfælde giver det mening at sige ting som: ”Ja, jeg ved godt det er sjovt, jeg synes det bare ikke lige nu”. Dette er dog ikke en absolutistisk synsmåde – det handler blot om at man kan skelne mellem sin ’normal-tilstand’ og dens vurderinger og så den sorg man er i. Eller man kan sige: ”Ja-ja, jeg ved godt det er sjovt. Jeg synes bare det er synd for Mr. Fawlty”.

2. Nogle gange findes der sjove ting som kun få forstår – jeg har hørt et eksempel på tre fysik-genier der vred sig af grin ved en tavle: ingen andre ved konferencen forstod noget (det var noget om spin) og formentlig heller ikke i resten af verden.

3. I Cena Trimalchionis (fra antikken) optræder vitsen ”Carpe, carpe!” (: ”Forskærer, skær for!”). Det er efter min bedste overbevisning ikke sjovt, men jeg anerkender at det kan have været det engang (hvilket fremgår af kommentarværker mv).

Nok brainstorm: Måske er der nogen derude der faktisk VED noget om disse ting?

Ny blog-politik

2007-09-16T13:53:00.000+02:00

Læser-service. Jeg har besluttet at skille tingene lidt ad:

Fremover fortsætter denne blog som mere all-round-filosofisk, mens mit aktuelle forskningsprojekt flytter over på den engelsk-sprogede Caroline etc. (hvad ellers?). Her vil jeg lægge hard core religionsfilosofi af ikke-teologisk observans (plus ting af generel filosofisk og videnskabsteoretisk karakter). Der er endu (halv)tomt, men jeg vil fodre løbende med ting fra mit projekt, konferencer mv.

Desuden har jeg den glæde være blevet medskribent på Forskningsfrihed? - en vigtig blog med et godt 'drive'. Jeg regner ikke med at backlinke indlæg mellem Caroline osv og Forskningsfrihed? for de er begge med på Videnskab.blogbot.dk (endnu ihvertfald).

Videnskabsteori? Hvorfor det?

2007-09-12T22:27:00.000+02:00

Jeg tror ikke den videnskabelige praksis som sådan blandt forskere ændres ret meget ved kendskab til videnskabsteori og videnskabshistorie. Men det er jo ikke alle naturvidenskabsfolk der arbejder som forskere. Og selv de der gør, har brug for at kunne håndtere mere abstrakte diskussioner om videnskab og vide noget emnet.

Hurtige eksempler på hvad jeg selv ville tage med i undervisning i videnskabsteori:

- hvad tæller som videnskab? hvilke videnskabstyper findes der?

- hvad er kriterierne for god forskning? hvordan måler og sammenligner man det?

- hvilke typer af fejlkilder findes der på forskellige niveauer og områder?

- hvor går grænserne mellem videnskabelig uredelighed, ønsketænkning og dumhed?

- kan man skelne mellem ideologi og videnskab?

- hvordan udvikler videnskaben sig? akkummuleres der viden? er det konkurrerende paradigmer?

- hvad er forholdet mellem flerfaglighed og tværfaglighed? er kollektiv viden mulig?

- hvad er (ikke) naturvidenskabens genstandsområde?

- hvad er videnskabens rolle i samfundet? fx forholdet ml. eksperter og befolkning?

Ideelt set synes jeg at enhver videnskabsmand burde være så godt at vedkommende ville kunne svare for sig på disse punkter i Deadline mod fx relativister, ID-tilhængere, krystal-healere, maskinstormere eller andre. Og det gælder også de humanistiske videnskabsfolk! (Hvor mange af jer underforstod naturvidenskab hele vejen igennem?)

Scientisme forever!

2007-09-11T21:19:00.000+02:00

Jeg kan se at Lone Franks nye bog fylder meget både på blogs og i aviserne, men jeg orker ikke at forholde mig til det. Det er som altid sådan at de uenige får deres fordomme bekræftet, og det gør de enige sådan set også.

Min fornemmelse i tilfældet Lone Frank er at hun spidsvinkler alle sine pointer (eller sørger for at de næste led i fødekæden gør det) således at der tilbage står en arrogant og ureflekteret scientisme som ingen bliver klogere af, men som sikrer størst mulig omtale og indtjening.

Jeg synes at eksperimental-filosofiens brug af empiri i fx moralfilosofien er rasende interessant (ja, jeg skriver noget om det senere) – men jeg mener også at der er en del områder som den ikke kan bidrage med viden om. Denne position synes dog at være temmelig fraværende i debatten. Nogle diskussioner egner sig åbenbart ikke til afbalancerede synspunkter – nedenfor har jeg samlet et par klassiske eksempler. Fælles for dem er at hvis man argumenterer for/imod den ene pol, antager alle automatisk at man hører til på en bestemt fløj (og langt ude på den, naturligvis):

- naturvidenskab vs humaniora
: helt umuligt at mene at emnet må diktere metoden

- religiøs realisme/antirealisme
: agnosticismen synes at være fuldstændig udelukket

- empirisk vs hermeneutisk-fænomenologisk tilgang i humanvidenskaberne
: kombinere? what?

- intelligent design som videnskab vs som religiøs trojansk hest
: kan ikke diskuteres på flere niveauer!

Der er sikkert mange flere. De politiske gider jeg slet ikke nævne.

Teknisk set falder jeg måske selv i fordomsfælden når jeg ikke gider involvere mig i diskussionerne, og jeg indrømmer at jeg her ikke lever op til mine egne idealer. Men dette er min tøsede indstilling: Hvis jeg ikke fornemmer ægte vilje til at argumentere og lade sig flytte, er det ikke noget for mig. Ellers skal det i hvert fald være meget sjovt!

Trafik på bloggen

2007-09-07T15:05:00.000+02:00

Jeg har desværre ret travlt i øjeblikket og får ikke skrevet de fornuftige indlæg om 'det rimelige i at videnskabssministeriet (eller hvad det hedder pt) udelukker forskernes fagblad, forskerforum, fra pressemøder' eller ’forholdet mellem religionsvidenskab og teologi’.

Men min blog bliver alligevel besøgt, lader det til. Som det fremgår nederst på siden, kan jeg se nogle oplysninger om trafik via sitemeter. Og her er (med inspireration fra Rasmus på ursuppen) et par af de google-søgninger (i kursiv) som leder folk hen til denne blog:

ting man aldrig skal gøre
- ud over oplagte som ’putte tændt brødrister i badekaret’ eller ’sige aldrig’ har jeg ikke lige nogle bud, men jeg vil bestemt tænke over det. Evt resultat følger senere.

vandet stiger i hulen
- ja, det har jeg mærkeligt nok skrevet noget om i et indlæg.

Caroline den store
- nja... tænkes der på begavelse eller vægt?

bliv helbredt for farveblindhed
- er det en ordre?

Nå, men nu har jeg åbnet for september måneds indlæg. Jeg vil bl.a. prøve at nå at skrive noget snart om den konference jeg er tilmeldt i slutningen af september: Religion in the 21st Century på Københavns Universitet. Men jeg har også noget forskeruddannelse og undervisning der skal passes.

’Journalistisk dokumentation’

2007-08-25T20:34:00.000+02:00

Først var det en læser på Informations hjemmeside, så var det en lederskribent i Information og til sidst var det Lasse Jensen i Mennesker og medier der spurgte ”om der findes en særlig ’journalistisk dokumentation’?”.

Anledningen var rapporten om Guldbrandsen-filmen om Afganistan, hvor forfatterne havde dristet sig til at bruge udtrykket. Og altså nu blev afkrævet en forklaring.

Men ærlig talt: Selvfølgelig findes der en særlig ’journalistisk dokumentation’, lige som der findes ’videnskabelig dokumentation’ og ’familie-frokost-dokumenatation’. De adskiller sig bl.a. i kraft af krav til nøjagtighed og forventninger om baggrundsviden. Journalistik er (selvfølgelig) ’quick and dirty’ i forhold til videnskab – uden at dette betyder at 'anything goes'.

Det sjove er, at det plejer at være journalisterne der kritiserer utilfredse forskere, for ikke at fatte at der er forskel mellem journalistisk og videnskabelig formidling.

Findes der ukrudt?

2007-08-22T10:13:00.000+02:00

Mange religionsvidenskabsfolk mener ikke at man kan definere hvad religion er, fordi begrebet blot er en værktøj for den akademiske forskning og ikke handler om noget der findes i en teori-uafhængig virkelighed (I kid you not!).

Hos en af de (rigtigt!) store teoretikere inden for religionsvidenskab fandt jeg denne analogi ml. 'religion' og 'ukrudt', hvor han skriver om dengang han var ansat på en gård:

”As my boss used to observe: ’There’s really no such plant as a weed. A rose bush, growing in my cornfield is a weed. In my flower garden – thistles, mullen and goldenrod – make right smart plants, if you keep them under control.’ ” (J.Z. Smith 1978: 291)

Har han ikke netop her givet en ret god definition af hvad ’ukrudt’ er? Nemlig en plante som gror på steder og måder som man ikke ønsker. Selvfølgelig er bjørneklo som regel ukrudt, men når den vokser i klosterhaven i Odense eller Botanisk Have i København, er den ikke.

At noget kun kan defineres relativt til menneskelig formål, betyder på ingen måde at det ikke kan defineres. Hvis dette ikke var tilfældet, ville man heller ikke kunne definere religion, penge, ministre, familie, sport, bedrageri, kunst, sundhed/sygdom, flygtninge, overvågning osv. osv.

Jeg mener at argumentet for den antydede hortologiske anti-realisme er stærkt overvurderet.

Navnløs søko, tsk-tsk!

2007-08-19T21:41:00.000+02:00

Der blev født en søko-unge i Odense Zoo i fredags. Den må ikke få noget navn, for som en af zoologerne udtaler, ”er den jo ikke et kæledyr”. Sikke noget frelst pjat:
1) mange andre ting end kældyr får navne (fx skibe, rumfærger o.l.)
2) en sæko i akvarium er jo heller ikke ligefrem et vildt dyr
3) de behøvede ikke at kalde den Snuske eller Fido, de kunne vælge xz89-r (eller noget)
4) navne til dyr i fangenskab er praktiske - specielt når man har flere end et

Jeg så søkoen lørdag morgen, men kunne ikke uden videre konstatere om det var en han eller en hun (fik aldrig taget et valgfri kursus i kønsbestemmelse af større vandlevende pattedyr). Men jeg foreslår følgende navne til søko-ungen: Preben eller Vanessa. Det er der vist ikke nogen der kan tro er kæledyrsnavne. Men jeg er selvfølgelig åben for andre forslag også.

Religiøse i etiske råd

2007-08-15T12:56:00.000+02:00

Kristeligt Dagblad har i dag en forsidehistorie om at Sundhedsministeriet ikke vil betale til etiske kommiteer på hospitalerne. Der står ikke hvorfor, men man kan håbe at det er fordi Sundhedsministeriet ikke ønsker amerikanske tilstande (hvor alle hospitaler er udstyret med sådanne kommiteer).

Problemet med kommiteerne i USA (ud over selve det med etiske råd - herom en anden gang) er, at de typisk er sammensat af
1) jurister (det er jo USA),
2) sundhedsfagligt personale og
3) repræsentanter for de store trosretninger.

Ingen af disse grupper har automatisk viden om etik, selvom den sidste gruppe tit hævder at de har. Og det er uheldigt er det at rode religionerne ind i det - allerede Platon (nogle tusind år siden) viste at religionen ikke kan være grundlag for etikken:

Hvordan er sammenhængen ml. Guds godhed og det moralsk gode? Der er to muligheder:

a) 'Noget er godt fordi det er i overensstemmelse med Guds vilje'. I så fald ville hvad som helst være godt hvis Gud havde befalet det (fx løgn og lystmord) og Guds ’algodhed’ ville blot betyde at Gud vil det, som Gud vil.

b) 'Noget (fx barmhjertighed) er Guds vilje fordi det er godt'. Det er jo muligt, men i så fald har man brug for en ekstra forklaring på hvad der gør det godt – en forklaring som ligger før Guds vilje og dermed ikke behøver religionen.

Begge muligheder er altså lige dårlige for ideen om at moralen hviler på religionen. Så deltagere i etiske kommiteer skal ikke sidde der i kraft af deres religiøse indsigt. Hvis der overhovedet skal være sådanne kommiteer.

Sjæl og naturvidenskab

2007-08-08T14:27:00.000+02:00

Der er et par diskussioner i filosofien som jeg sjældent føler mig fristet til at gå med på fordi jeg synes de er futile fordi de formentlig aldrig kan afgøres og der ikke sker det store på argumentfronten. Blandt dem er diskussionen om hvorvidt omverdenen eksisterer eller ej (et skud fra hoften: det gør den!) og om bevidsthedens/sjælens natur. Efter et besøg på naturalisme-bloggen (som jeg ikke ville oversvømme med en mega-lang kommentar), har jeg dog alligevel lyst til at skrive et par tanker om diskussionen:

Jeg synes nemlig det er trist at mange uden videre antager at det der kan findes i verden, er udtømt med det der kan beskrives i naturvidenskaben. (Noget som filosofferne er medskyldige i pga. den logiske positivisme, undskyld!) Et klassisk offer for denne opfattelse er bevidsthedsfilosofien som tit bliver opfattet som noget kvasi-religiøst, uvidenskabeligt vrøvl som man kan gøre kort proces med ved at henvise til hjernescanninger o.l. Min erfaring er at naturvidenskabeligt indstillede personer nærmest kan blive skuffede hvis de hører at man mener det er værd at diskutere bevidsthed - man fornemmer nærmest at der tænkes 'hun virkede ellers så fornuftig' og derefter 'gad vide om hun også tror på jordstråler'.

Der er selvfølglig langt fra enighed inden for filosofien om bevidsthedens natur. Men de fleste filosoffer er dog (i modsætning til mange uden for filosofien) enige om at det er en både vanskeligt og interessant problem som nok var blevet løst nu (efter et par tusind års filosofi og videnskab) hvis det havde været simpelt.

Dengang jeg så TV, stødte jeg nogle gange på indslag i TV-avisen som’videnskaben har nu afbilledet smagen af jordbæris’. Billedet der herefter blev vist, forestillede dog selvfølgelig kun en hjernescanning der viste en hjerne hvor visse dele havde større aktivitet end andre. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan man skulle kunne vise (ikke-kunstnerisk fortolkning af) smagen af is, eller en tanke i det hele taget – hvordan skulle man kunne vise andet end netop hjernen hos en person der spiser is eller tænker?

Jeg ved af erfaring at det pædagogisk mærkelige og interessante ved denne filosofiske diskussion er, at det faktisk er ret svært for det fleste at få ’øje på’ bevidstheden som fænomen. Man kan kun give eksempler og tankeeksperimenter der (måske) kan fungere som øjenåbner. Nogle af de bedste jeg kender kommer her i hurtige versioner:

1) Filosoffen Klawonn (Syddansk Universitet) er eminent til at forklare problemet (skal opleves). Hans foretrukne eksempel er næsten altid smerte: Denne er noget subjektivt/privat og urumligt som dog er meget virkelig (tænk på økser i låret, kogende vand mv), men ikke desto mindre unddrager sig den objektive/fysiske undersøgelse af fx neurologisk karakter. Her er et eksempel jeg husker: Uanset hvor meget tandlægen borer ned i tanden, vil han aldrig nå frem til smerten – det vil aldrig gøre ondt på ham (det ændrer selvfølgelig ikke noget at han kigger i hjernen…). Man kan måske se at en person har smerter, men selve smerten kan man aldrig se udefra (heldigvis? - ellers ville det jo gøre ondt på en selv).

2) Thomas Nagel har formuleret noget lignende med spørgsmålet om ’hvordan det er at være en flagermus’: Selv hvis vi forstår alt om flagermusens komplicerede særlige navigationssans, kan vi ikke forestille os hvordan det er at være en flagermus og navigere i høj fart i mørket mellem træstammer. Oplevelsen af hvordan det er at være en flagermus er kun tilgængelig indefra (for flagermusen), ingen naturvidenskabelig forskning kan alene hjælpe her.

3) Black and White-Mary: Forestil dig en forsker (Mary) der er født farveblind, men ved ALT om hjernens fysiologi (kemi, neurologi osv) herunder også farveperceptionens neurologiske udtryk i en normal (dvs. farveseendes) hjerne. En dag bliver hun pludselig helbredt for sin farveblindhed og ser farven rød for første gang. Har hun lært noget nyt? I så fald hvad? De fleste vil sige at hun oplever farven rød, noget som hun aldrig har oplevet før – men denne erkendelse er jo ikke af et nyt fysisk-kemisk, neurologisk faktum.

At forstå hvad disse eksempler søger at pege på, mener jeg er en forudsætning for at kunne diskutere bevidsthedens natur på en måde der lever op til almindelig filosofisk standard. Men som sagt er diskussionen stadig åben og dualismen har store problemer med at forklare specielt kausalforholdet ml. bevidsthed og krop: Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre hvis kroppen er rumlig og bevidstheden er urumlig? Hvad med energiens konstans?

Nye filosoffer kan begynde her.

Eller måske rettere: Hellere på en anden blog...

Tilføjelse (10/8): Denne anden blog kunne evt. være den nystartede stringent anti-naturalisme.

Information af patienter

2007-08-06T13:24:00.000+02:00

Værdien af patient-information misforstås ofte. Her er to klassiske ekspempler på problematiske opfattelser:
1) Neutral information om fakta er tilstrækkeligt for at patienter forstår sagen.
2) Neutral information om fakta er tilstrækkeligt for at patienter kan træffe valg.

En af tophistorierne i DR i dag handler om at mange patienter deltager i medicinske forsøg uden at vide det. På DRs nyhedsside nævnes det at ”Ifølge loven skal patienter og forsøgspersoner både være skriftligt og mundtligt oplyst om forsøget, og de skal have betænkningstid, inden de skriver under på at deltage.”

Og Mette Hartlev (jurist, KU) citeres for at det derfor er ”helt i strid med loven, at 14.000 mennesker ikke vidste, at de var med i forsøg”.

Men folk kan sagtens være informeret om at de er med i forsøg, have skrevet under osv. uden at det betyder at de ved at de er med i forsøg.

Information og forsøg
En læge fortalte engang ved om et eksempel hvor en patient og dennes pårørende skulle tage stilling til medvirken i forsøgsbehandling og derfor fik forklaret forsøgets konstruktion med tilfældig fordeling af patienter i behandlingsgruppe (med formodet virksomt middel) og placebo-gruppe (med uvirksomt middel) så man kunne sammenligne resultaterne. Efter meget lang forklaring, svarede de: ”OK, så tror vi nok vi vælger behandlingsgruppen”. Havde de nu kun svaret OK eller lignende, ville det måske ikke være kommet frem at de slet ikke havde forstået ideen med forsøget.

Pointen er at forestillingen om ’informeret samtykke’ er utroligt vanskelig at omsætte i praksis: Hvordan sikrer man sig neutral og tilstrækkelig information? Hvordan sikrer man sig at patienten forstår det hele? Sat på spidsen tror jeg at informeret samtykke er en illusion: En patient uden sundhedsfaglig baggrund vil aldrig kunne forstå forsøg, forudsætninger og risici til bunds. Det betyder naturligvis ikke at det er ligegyldigt om folk informeres og samtykker! Blot skal man ikke være naiv i opfattelsen af hvad informeret samtykke indeholder.

Information og behandling
En slags omvendt naivitet kan ses når det overlades til patienten selv at vurdere hvilken behandling der er bedst. Nogle gange fortolkes det sådan at lægen ikke må rådgive om hvad man skal vælge (fx operation eller medicinsk behandling), men blot informere neutralt om fx risici.

Dette er en absurd situation – en patient skal selvfølgelig have lov at vælge selv, men vedkommende vil meget sjældent kunne træffe et valg der er lige så kvalificeret som den med faglig indsigt. Jeg mener det bør være lægens pligt at give sin mening om den bedste behandling (givet patientens situation og ønsker) hvis hun bliver bedt om den. Læger er ikke ufejlbarlige eller upartiske, men de er eksperterne og besidder viden som patienter normalt ikke kan opnå gn. almindelig vejledning.

Man bliver nødt til at anerkende at information af patienter altid vil være ufuldstændig. Dette betyder at man i praksis aldrig kan opnå en situation hvor patienten selv træffer et fuldstændigt oplyst valg. Man må blot gøre hvad man kan for at sikre at patienten får så mange relevante informationer som muligt – herunder også om hvordan eksperten vurderer sagen – og forsøge at sikre sig at infomationen også er forstået.