Jeg takker alle 43 som medvirkede! Og nu må jeg hellere forklare hvad det gik ud på...
Begge undersøgelser handler om begrebsdannelse inden for social ontologi, nærmere bestemt artefakter. Sagt på en anden måde: Det handler om hvad der definerer kunstigt frembragte genstande (i modsætning til naturlige ting som bjerge og ræve*) og gør dem til det de er.
Der er forskellige teorier i omløb. De to mest indflydelsesrige argumenterer ud fra henholdvis funktion og intention:
a) tilhængere af funktionsteorien mener at det der gør noget til en stol eller en hammer, er at den kan gøre det som forbindes med en stol eller en hammer.
b) tilhængere af intentionsteorien mener at det afgørende er at genstanden (artefaktet) er produceret med henblik på at udfylde en bestemt funktion.
Det første forsøg er inspireret af en artikel af Poul Bloom (1996). Her skriver han at folk har tendens til at sige at hvis noget ligner en stol og kan bruges som en stol, så er det også en stol, selvom det er resultatet af at et lyn slår ned i en klippe (fremfor en af en menneskelig handling). Han nævner dog i forbifarten at tendensen ikke gælder for filosoffer - dvs. at filosoffer tilsyneladende mener at funktion ikke er tilstrækkeligt for at noget tæller som en stol. (Måske skyldes det at hvis man svarer at noget er en stol alene ud fra funktionsmuligheden, så er at det nærliggende at slutte til at der fx kunne findes stole på en fjern planet hvor der aldrig havde eksisteret mennesker - hvilket de fleste nok vil opfatte som kontra-intuitivt.)
I min undersøgelse kan man vælge om man er enig, uenig eller om ens intuitioner slår klik. 43 har svaret i alt. Heraf slår det kun klik for én (hvilket jeg synes er bemærkelsesværdigt i sig selv, men måske er der fordi 'ved ikkerne' ikke har haft lyst til at deltage?). 13 mener ikke det er en stol (filosofferne?), mens 29 mener at det er en stol.
Det andet forsøg er så i virkeligheden et eksempel på det omvendte: Tæller noget som en hammer hvis det opfylder den funktion som en hammer har? Dette eksempel huggede jeg fra et andet sted hvor den fremgik at en empirisk test havde vist at de fleste forsøgspersoner var villige til at acceptere at en sømpistol er en hammer. Jeg fik dog mistanke om at det kunne skyldes at sømpistolen i forsøget omtales som en 'electric hammer' og at resultatet ville være anderledes hvis man havde anvendt betegnelsen 'nail gun' (dvs. 'sømpistol' på dansk hvor vi vist slet ikke har den anden variant).
I dette andet forsøg er der også 43 svar. En enkelt aner ikke hvad man skal svare (igen: hvorfor kun én?). 9 mener at en sømpistol er en hammer (dvs. de har måske funktionsteoriske intuitioner), mens 33 ikke mener at en sømpistol er en hammer. At der kun er 9 der mener at en sømpistol er en hammer, skal sammenholdes med at der jo var 29 der mente at en stol kunne være en stol ud fra funktion + ydre karakteristika. Måske tyder dette på at de ydre kendetegn er vigtige, dvs. at det ikke er nok med intention og/eller funktion, men at kategorisering også hviler på hvordan noget ser ud - en sådan konklusion støttes i øvrigt af nogle andre sjove empiriske undersøgelser. (Bemærk dog at løsningen med en kobling af funktion og ydre karakteristika stadig betyder at der kunne være stole på en ukendt planet uden liv af nogen art!)
Jeg vil ikke forsøge at drage nogle hårde videnskabelige konklusioner på baggrund af undersøgelserne, men det var jo heller ikke formålet. Jeg ville bare lige høre hvad 'folk' mener.
Håber det var forklaring nok! I øvrigt er forslag til artefakters ontologi velkomne. Det er ikke direkte relevant for mit forskningsprojekt (religion er en anden slags social kind end artefakter efter min mening), men jeg synes det er interessant alligevel.
_______
note: * Ja, det er selvfølgelig en diskussion i sig selv om man overhovedet kan trække det skel mellem kunstige og naturlige genstande. Nogle vil sige at bare det at man har besluttet ikke at grave i bjerget eller fodre ræven automatisk gør det til en kulturgenstand fordi man har forholdt sig til det. Men det vil jeg ignorere her.
14 kommentarer:
En sømpistol er en hammer (eller tilhører en undergruppe af typen hammer) set ift. en af hammerens kernefunktioner.
Problemet er at der ikke er tilpas affordance-ækvivalens mellem en sømpistol og en prototypisk hammer, da sidstnævnte er meget mere alsidig end førsnævnte.
Problemet med stolen-på-den-fjerne-planet er lidt ala problemet med at forestille sig sin egen begravelse: Du smugler dig selv med ind i billedet.
Så snart nogen ser at den opfylder de funktionelle kriterier for en stol, så ville de dermed forvandle den til en stol.
Og så kommer det også til at ligne den evindelige kunst-artefakt-diskussion, idet det ville blive en stol i intentionel forstand, så snart en eller anden udnævnte det til stol. Mao. forskydes problemet til betydningen af 'at frembringe'.
Medmindre de er filosoffer eller kulturteoretikere af bestemt afart. Så ville de kokettere med at det ikke er en stol, men stadig tage den med hjem og bruge den som stol.
Jeg svarede (uden at tænke først), at lyn-stolen var en stol, fordi hvis jeg fandt mig selv på den samme lokation, ville jeg højst sansynligt bruge den som en stol.
Sømpistolen svarede jeg var en sømpistol, ikke en hammer, fordi sømpistolen gør hammeren overflødig. Men en sten kunne godt være en hammer, da den kan bruges til samme formål som hammeren.
Urskovsmanden der finder noget fra vores verden, vil ikke kende benævnelsen, men vil sikkert kunne forstå funktionen, og det ændrer ikke på tingen (undskyld, artefaktet..)at han har gjort således.
Vi har nu engang bare opfundet et fælles sprog, for at vi næmmere kan kommunikere. Men hvilken benævnelse man giver noget, er vel ligegyldigt for, hvad man kan bruge den til. Dvs jeg synes ikke, det er navnet, der definerer hvad en ting er, eller kan bruges til. Det gør vel så mig tilhænger af funktionsteorien?
Der er ihvertfald ikke nogen, der skal sige til mig, at jeg ikke kan spise min aftensmad på en frokost-tallerken!
Stefan, jeg kan ikke se at der er noget galt i at forestille sig (+ diskutere) en verden uden mennesker (dermed også en selv) med mindre man hiver det tunge berkeley-anske skyts frem. Og for mig er det i hvert fald ikke tilfældet at noget bliver en stol blot fordi man opdager at det kan fungere som en stol. Fx kunne man vel så forvandle alverdens ølkasser til stole ved en simpel tankeakt? Jeg mener det vil være mere rimeligt at sige at man "bruger ølkassen som stol". Men ok - vi kan nok blive enige om at der kan være en del koketteri i disse diskussioner.
Miaelisabeth, vil du ikke skelne mellem om noget 1) ER en hammer, eller 2) KAN BRUGES som en hammer? En skruetrækker kan vel i en snæver vending bruges som hammer uden at være det?
Næ. Eller jo, i sproglig forstand ville jeg, ellers ville jeg være ret svært at tale med. :)
Men hvis det var den vinkel, vi snakker ud fra, så er emnet ikke så sjovt at tale om, da i så tilfælde vil en hammer være en hammer, en sømpistol en sømpistol, og en klippe vil være en klippe, uanset form, ikke?
Men vi kunne ligesågodt have kaldt en skruetrækkker for en hammer, og derfor synes jeg i princippet at navnet er ligegyldigt for, hvad tingen kan bruges til.
Men det kan godt være, at det er lidt søgt at tænke sådan. Jeg bygger det bare på, at selvom jeg ikke kender navnet på en ting, så skifter tingen ikke egenskaber.
Er der ikke et problem her? Både sømpistoler og hammere er jo artefakter, så det du tester er ikke om funktionen er afgørende for at noget er et artefakt, men om funktionen definerer en genstands begreb.
Og det er indlysende at det ikke er funktionen alene, der klassificerer en genstand. Hammeren defineres ikke alene ud fra sin funktion, men også ud fra sin konstruktion. En sko er stadig en sko, selv om man hamrer med den.
Mange funktioner kan udføres af forskellige typer genstande med hver deres benævnelse. En vinylplade og en cd-skive har samme funktion (at kunne afspilles med musik), men deres materialitet (og dermed midlet) er væsensforskellig. Det samme gælder sømpistolen og hammeren.
@ Caroline: "Og for mig er det i hvert fald ikke tilfældet at noget bliver en stol blot fordi man opdager at det kan fungere som en stol."
Så hvis du (som stipuleret i dit eksempel) fandt en genstand, der på alle tænkelige måde ligner og fungerer som en stol, og tog den med hjem til dine andre stole, så ville du for altid omtale dem som hhv. dine stole og så den der ting-som-fungerer-som-stol-men-ikke-er-en-stol?
@ Caroline: "Fx kunne man vel så forvandle alverdens ølkasser til stole ved en simpel tankeakt?"
Ja. I hvert fald til skamler. Men ikke nødvendigvis optimale skamler (selvom de stabler godt).
Til MiaElisabeth: jeg er selvfølgelig enig i at vi skal holde diskussionen om betegnelser/navne ud af det her. De er jo dybest set tilfældige.
Til Torben: helt enig - der er en tvetydighed ml. kategori og instans-niveau. Denne diskussion handler om hvad der gør noget til _dette_ særlige artefakt. Ang. kategori: Det sjove er jo at det faktisk ligger i betegnelsen 'artefakt' at der er noget kunstigt frembragt, men det smitter jo også af på instans-niveauet.
Og er det faktisk så indlysende (og for hvem?) at det ikke er funktionen der bestemmer? Jf. Stefans kommentar nedenfor.
Til Stefan: jeg ved jo ikke rigtig hvad jeg selv skal mene - jeg ville have sat kryds ved at intuitionerne slår klik! Jeg synes faktisk ikke der er noget indlysende svar selvom der tilsyneladende er så mange gode argumenter. Men derfor kan man jo godt være djævelens advokat...
Til de virkeligt udholdende: jeg har lige lagt en (lidt for lang ift web-standarder) tekst ud på min sløve engelske blog som berører noget af dette her.
Efter moden overvejelse endte jeg med at svare, at en sømpistol IKKE er en hammer. Grundlaget for det svar skal findes ude på (eller rettere: i) De Syv Have - jeg tænker her på hammerhajen, der har fået sit navn på grund af dens aparte hovedform. Den ligner kort sagt en hammer med finner. Med andre ord kan vi meningsfuldt siger, at noget "ligner en hammer" - man kunne nok endda bruge et ord som "hammerformet", og de fleste ville forstå, hvad vi mener. Det vil til gengæld ikke give mening at kalde hammerhajen for en "sømpistolhaj".
Jeg var mere i tvivl med stolen - så længe den bare står derude på sin klippetop, vil jeg ikke kalde den en stol, men hvis Sørensen kommer forbi og tænker "Det var sgudda en sjov ting, den ta'r jeg med hjem og bruger som stol", så ville der komme andre boller på suppen. Den ville efterhånden overgå fra at være "noget, der kan bruges som stol", til at blive en stol, slet og ret. Så ja, jeg mener, at vi med begrebernes kraft kan forvandle ting til stole. Ølkasser er noget andet, da de har en anden funktion og bliver ved med at have det, lige meget hvor meget man sidder på dem. Hvis man skal kalde en ølkasse en stol (eller skammel), må man som minimum afspærre og plombere øl-området, så den tvinges til at opgive sin hidtidige tilværelse som ølkasse.
Jeg endte med at svare ja, det er en stol, idet jeg forudsatte, at Sørensen eller en anden begrebs-skabergud kom forbi. Min forvirring var ikke nok til at få mine intuitioner til at slå klik - mine intuitioner har sådan set ikke noget problem med, at man kan forvandle ting ved simple tankeakter.
@ Gertz: "Hvis man skal kalde en ølkasse en stol (eller skammel), må man som minimum afspærre og plombere øl-området, så den tvinges til at opgive sin hidtidige tilværelse som ølkasse."
Så du mener ikke, at et artefakt kan have flere funktioner på en gang?
Ølkassens ølkassehed er vel kontekstuel.
Hvis du ser et lavt rundt bord med fire ølkasser sat på højkant omkring, tænker du så blot "hvorfor står de ølkasser på gulvet? Højst underligt! Det er jo ølkasser."?
Nej, jeg vil ikke finde det spor underligt, men jeg vil heller ikke kalde dem stole. Jeg vil konstatere, at her i huset sidder man åbenbart på ølkasser ... eller bruger ølkasser som stole ("bruger som" er noget andet en "er").
Jeg tænker mest på, hvornår jeg uden videre ville kalde en genstand for en stol, slet og ret, og der kan jeg ikke sige mig fri for at skæve lidt til intentionen med den.
Vi kan forestille os, at jeg i mit køkken har en ølkasse stående, som jeg bruger til at sidde på, og i min stue et bord og to stole. Hvis jeg så får besøg, og vi i alt bliver tre, vil jeg (doven og uhøflig som jeg åbenbart er) bede en af gæsterne om at hente den ekstra siddeplads ude i køkkenet. Her vil jeg finde det lidt underligt at sige "hent lige stolen" - og langt mere oplagt at sige "hent lige ølkassen", også selv om den aldrig i den tid, jeg har ejet den, har rummet en eneste øl. Hvis jeg bare skal kalde den en stol uden at finde det underligt, skal der ske et eller andet, der rummer en vis grad af stole-intention. Men OK, det behøver ikke nødvendigvis ske på bekostning af dens ølkassehed, det medgiver jeg. Hvis man nu gav den et ryglæn, var vi godt på vej til et kombi-artefakt.
Mht. ølkasser-som-stole: Det var en snedig, afsporende indskydelse som Caroline introducerede. Jeg ville heller aldrig kalde en ølkasse for en stol - max en skammel - netop fordi stole er fritstående siddeanordninger med rygstøtte beregnet til 1 standardperson.
Men måske har du fat i kernen af de divergerende intutioner med distinktionen mellem at 'være X' og 'bruge som X'.
Umiddelbart ser det ud til at noget 'er X' når X er dette nogets eneste - eller i hvert fald mest fremtrædende - funktion.
Noget 'bruges som X', når X ikke er dette nogets mest fremtrædende funktion.
Så er spørgsmålet, hvad kriteriet for 'mest fremtrædende' er. I mange tilfælde vil det være konteksten, der afgør det.
I dit køkkeneksempel vil de fleste af dine gæster nok komme tilbage med en ølkasse, hvis den står på højkant ved dit køkkenbord, hvadend du siger stol, skammel eller noget-at-sidde-på. Men jeg er enig i at stol og skammel skurrer lidt.
Forresten har jeg et andet eksempel, som måske er mere relevant end den naturfrembragte stol: Hvis man finder en aflang flintesten med en skarp kant, er
det så en kniv?
Av, ja, så bliver det jo rigtig sjovt - det er jo et ret realistisk eksempel, der sikkert har spillet en central rolle i vores udvikling som redskabsbrugere.
Hvis det ikke er en kniv, hvor meget tildannelse skal der så til, før den er? Hvis en Australopithecus engang har kastet en stor flintesten mod en klippe, så den blev splintret, og så har samlet de skarpeste stumper op, har den så lavet en kniv?
Jeg har en eller anden rygradsfornemmelse, der siger mig, at det gør en vis forskel, om man tager en sten, bruger den og så glemmer alt om den - eller om man, når man finder en sten, der er rigtig god at skære med, gemmer den og bruger netop den hver gang.
Mange tak for kommentarer - sjove og seriøse på en gang! (Og glæder jeg mig over at søgemaskinerne nu vil finde vej herhen hver gang nogen søger på "sømpistolhaj".)
Jeg har holdt mig lidt tilbage for at se hvordan diskussionen spændte af og lige nu synes jeg det er fantastisk at have en blog hvor intelligente mennesker tager sig tid til at diskutere det jeg gerne vil høre andres mening om!
Her er mit eget take på sagen, det hænger sammen med mit syn på begrebsteori, men jeg skal forsøge at gøre det kort:
Jeg tror at begreber har flere 'lag':
1) nogle 'overfladiske' identificeringslag der indeholder typiske kendetegn og lagrede eksempler, og 2) en dybere 'klassificering' som er en miniteori om hvilken slags ting man har med at gøre. Fx. begrebet 'tiger' indeholder både kendetegn som 'stribet', 'farlig', 'firbenet' osv., alle de tiger-eksemplarer jeg har mødt, og endelig at det er et dyr (måske endda at det er et pattedyr) med en bestemt (for mig ukendt) DNA-struktur. Som regel følges tingene pænt ad (kendetegnene skyldes fx overvejende DNA-strukturen). Men i psykologiske og filosofiske eksperimenter udfordres dette når man fx overvejer om tigre kunne vise sig (i en anden verden) at være robotter (jf. fx Putnam). Her passer overfladen, men ikke kategorien (som ændres til artefakt).
Jeg tror det er noget lignende der sker i stole-eksemplet: Vi er vant til at tænke på stole som artefakter (= kategorien) med fire ben, et sæde, en ryg mv (identificeringskarakteristika), men vi kender også mange eksempler der udfordrer dette (fx sækkestole). Hvis man så får et eksempel hvor kategorien ikke passer (artefakt), men de øvrige ting gør, bevæger ens intuitioner sig i forskellige retninger (specielt fordi man måske i virkeligheden har svært ved at forestille sig at et lyn faktisk kunne skabe noget der ligner en stol). Det samme ville ske hvis man fik at vide at noget var intenderet som en stol, men det fx lignede en høvlebænk, tror jeg.
Håber det gav mening. Jeg regner med at lave en længere og lidt mere teknisk version på etc-bloggen inden længe.
Send en kommentar