Universitetspolitik

Nu er chancen der for at involvere sig i universitetspolitik på en måde som selv universitetsfolk kan overskue:

En gruppe forskere har startet en underskriftindsamling for "...at opnå større politisk forståelse for nødvendigheden af at ændre den nuværende forsknings- og uddannelsespolitik. For de forsknings- og uddannelsespolitiske ordførere i Folketinget er det vigtigt at slå fast, at utilfredsheden mod de nuværende forhold ikke er begrænset til en ubetydelig sekt, som videnskabsministeren ofte påstår".

Læs mere her: http://www.gopetition.com/online/17457.html hvor også selve underskriftindsamling ligger.

Se også bloggen Forskningsfrihed?

Reklame: Filosofiske foredrag om religion

Her er lidt reklame for et arrangement jeg har sagt ja til at deltage i mandag d. 19. maj på Syddansk Universitet:

Religionen under filosofisk behandling

Program:

13.00-13.10 Velkomst

13.10-13.50 Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Ph.d.-studerende, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU: Hvad er religion?

13.50-14.00 Pause

14.00-14.40 Stine Grumsen, Ph.d. studerende, Institut for Filosofi og Idehistorie, AU: Kontinentalplader, kernekraft og rumteleskoper - naturvidenskabelig retorik og symbolik i religiøst propagandamateriale

14.40-15.10 Kaffepause

15.10-15.50 Esther Oluffa Pedersen, Adjunkt, Institut for Filosofi og Idehistorie, AU: At formgive det uudsigelige - religions betydning for det menneskelige udtryksliv

15.50-16.00 Pause

16.00-16.40 Anne-Marie Søndergaard Christensen, Adjunkt, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU: At tro på ’noget’. En filosofisk undersøgelse af sammenhængen mellem begreberne tro, religiøsitet og religion

16.40-17.10 Plenumdiskussion

Se mere her.

Ceteris paribus

Som ny studerende ved filosofi mæsker man sig de første par semestre i lækre fremmedord, -ismer og fagtermer: aposteriori, mutatits mutandis, ad verecundiam, ceteris paribus, epistemologi, non sequitur, solipsisme, ontologi, ad hominem, pars pro toto, osv. osv.

De næste par semestre indarbejder man dem i både daglig og faglig tale, hvorefter man ikke længere lægger mærke til dem mere (også fordi alle de andre filosofistuderende som omgiver en jo forstår dem og bruger dem).

Når man så når hen i nærheden af specialetiden, forsøger man at skære ned på dem igen (jeg gjorde i hvert fald), fordi man opdagede at udenforstående ikke forstod meningen med den indforståede filosofi-lingo.

Var det hele så blot en studentikos øvelse som man lige så godt kunne have sprunget over? Nej: dels er ordene jo sjove, og dels kan man forstå de andre fagidioter. Desuden er det altid godt for hovedet at lære noget nyt (og svært). Og måske er udtrykkene slet ikke så dumme endda – i hvert fald kunne jeg godt tænke mig at få udbredt ’ceteris paribus’ (som betyder ’alt andet lige’). Forklaring følger:

Ofte slipper politikere og andre ud af klørene på en journalist ved at nægte at svare på det der bliver spurgt om, ved at henvise til at ’der jo er tale om et hypotetisk spørgsmål’. Det kan fx være et spørgsmål som "Vil det få konsekvenser for skatteministeren hvis det viser sig at han betalt for lidt i skat gennem flere år?" eller "Bør udstillingen lukkes hvis det viser sig at de udstillede lig er udstillet mod de dødes vilje?" (tænkte eksempler).

Og ja, det er jo hypotetiske spørgsmål, men i filosofien har de hypotetiske spørgsmål meget høj status. De bruges nemlig til at belyse et emne ved at variere omstændighederne, fx ”Hvis alle blev ramt af en ’psykopat-virus’ i morgen, ville moralen så ophøre med at eksistere?”. En filosof der nægter at svare med henvisning til at ’der er tale om et hypotetisk spørgsmål’ vil være til grin (der kan selvfølgelig være andre grunde til at spørgmålet er svært at besvare!).

Pointen med at stille hypotiske spørgsmål til politikere er ligeledes at afsløre noget om deres aktuelle opfattelse: Hvordan man mener man ville håndtere en situation, siger noget om hvilke principper man navigerer efter politisk. På samme måde må en ansøger til en direktørstilling forholde sig til et spørgsmål om hvad man vil gøre hvis der skal rationaliseres.

Hvorfor vil politikeren ikke svare på det hypotetiske spørgsmål? Måske fordi svaret kan komme an på situationens detaljer (vidste skatteministeren at han gjorde noget galt? burde han have vidst det? hvor mange penge drejer det sig om? osv.). Men det er her ’ceteris paribus’ kommer ind i billedet – man kan svare at alt andet lige bør sagen få konsekvenser.

Jeg tror at hvis man har rent mel i posen, vil man ikke gribe til indvendingen om hypotetisk spørgsmål. Enten kan man svare at man simpelthen ikke ved hvad man ville gøre, eller man kan lave et ceteris paribus-svar.

Kvinder i akademia

Københavns universitet har tilsyneladende besluttet at indføre en økonomisk belønning til fakulteterne hvis de ansætter kvindelige professorer (se det omtalt i Magisterbladet). Jeg synes det er uheldigt at knytte ansættelser sammen med økonomisk gevinst, for

- hvis det økonomiske har indflydelse på hvem der bliver ansat, vil det (mindst) nærme sig positiv særbehandling af kvindelige ansøgere på bekostning af bedre kvalificerede mandlige.

- hvis det økonomiske ikke har indflydelse, kan man jo lige så godt lade være.

Det hævdes ofte at det lavere antal kvindelige professorer mv. hænger sammen med at der er færre kvinder end mænd der søger stillingerne. Hvis denne forklaring er rigtig, kunne problemet løses ved at belønne fakulteterne for at tiltrække kvindelige ansøgere til stillingsopslagene. På denne måde ville man undgå at kaste mistanke på lødigheden af ansættelser (og dermed kvinder ansat i videnskabelige stillinger).



Er den skæve kønsfordeling på universiteterne et problem? Jeg ved det ikke rigtig, men jeg blev alligevel overrasket da jeg tilfældigvis så listerne over ansatte ved Filosofi på RUC:

Der 22 ansat som videnskabeligt personale (VIP'er): 11 fastansatte, 9 phd-studerende og 2 løstansatte – alle mænd. Tjek selv her: http://www.ruc.dk/filo/personale/

Ved KU er der 41 ansatte VIP’er. Heraf er 4 kvinder (2 post.doc. og 2 phd-studerende – dvs. ingen med fast ansættelse). Tjek selv her: http://filosofi.ku.dk/ansatte/

Måske er det mod naturens orden med kvindelige filosoffer. Eftersom jeg ikke er specielt feministisk anlagt, er det den eneste forklaring jeg lige kan komme i tanke om.


I morgen (20. april) fejres 100-året for kvinders kommunale valgret. Ikke at det har noget med sagen at gøre.

Lyseslukker

Ok, jeg var så en af de mange der slukkede lyset ml. kl. 20 og kl. 21 til aften (sådan stort set da).

Jeg gjorde ikke af store politiske hensyn, men fordi bestyreren af byens observatorium for nogle år siden fortalte hvordan han ofte havde tryglet det lokale byråd om at slukke gadelygterne bare kort tid på en mørk, klar, måneløs aften. De nægtede altid med henvisning til trafik-sikkerheden.

Men i aftes lykkedes det så (miljø-politik er måske vigtigere en videnskab og kantiansk ærefrygt over stjernehimlen). Det havde været bedre hvis det havde været mørkere, men jeg håber han sad på sin plads i observatoriet.

PS. Se her: http://www.earthhour.org/ hvis du ikke aner hvad jeg snakker om.