Hvad forbinder du med en blog?

Så er der afstemning igen! Denne gang drejer det sig om afklaring af hvad man forstår ved en blog, og for en gangs skyld er der ingen skjulte dagsordner (eller også er de så ubevidste at jeg end ikke selv har opdaget dem). Jeg er simpelthen nysgerrig efter at finde ud af om hvor idiosynkratisk min egen opfattelse af hvad man forbinder med en blog er.

Man kan deltage frem til fredag d. 11. december og denne gang er det ok at kommentere emnet mens afstemningen kører.

Illusionsklassiker

Tjek lige denne sjove fremstilling af Müller-Lyer-illusionen (set hos Lemmings).

Kvinder i laboratoriet?

Måske har du undret dig over hvordan det kan være at der nogle gange er kvinder i videnskabelige laboratorier. Denne reklame på YouTube for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet giver muligvis forklaringen:



Ja, selvfølgelig - de er kloner! Se hvordan de åbner låger, hælder væsker i kolber og pipetterer i fikst tøj uden uklædelige kitler og handsker.

Københavns Universitet lever på denne måde fornemt op til sine målsætninger og viser hvor højt kvinder værdsættes på Det Naturvidenskabelige Fakultet!

Og så er videoen let at forstå og ikke så underligt fremmedgørende som andre reklamer for videnskabelig uddannelse. Se fx denne her:



......

Update d. 12. november:
Interesserede kan her se hvordan andre har omtalt videoen med kvinderne i laboratoriet:

Information:
YouTube-film giver flere studerende

Dorte Toft på sin blog Bizzen:
Scor 25.000 kroner. Lav filmen, der gør en forskel blandt piger og dem, der påvirker dem

Om hvordan filosofi kan bekæmpe bander

Ifølge en artikel på videnskab.dk skal bandekriminalitet nu bekæmpes med filosofi.

Umiddelbart så jeg to muligheder for mig ud fra overskriften:

1) I den optimistiske forestilling kunne det være lidt ligesom i filmen Road House (som jeg dog kun kender af omtale).

2) I den pessimistiske forestilling frygtede jeg at det var ligesom den klassiske musik der skræmmer folk væk fra bagtrappen til Københavns Hovedbanegården.

Sandheden viste sig dog at være en noget mindre ophidsende idé om at forbedre informationssorteringen hos politiet.

På en måde kunne jeg så faktisk bedre tænke mig et korps af frivillige gade-filosoffer der diskuterer hjernen i karret og trolley-eksempler og tilsvarende interessante ting fra filosofien for at få bandefolk til at gå hjem og blive der.

Ny filosofi-blog

For de der ikke har opdaget det, har Klemens Kappel (filosofi, KU) fået sig et blogsted på Politikens website. Den hedder Klemens Kappel. Filosofi i nyhedsstrømmen.

På den ene side synes jeg at blogge som bliver promoveret gennem andre medier (med tilhørende redaktionelle og forretningsmæssige linier) er lidt imod bloggens personlige skyde-fra-hoften-natur. På den anden side er jeg jo stor tilhænger af mere filosofi i det offentlige rum, og måske skal man benytte de platforme der byder sig til.

Besøg den nystartede blog her: http://blog.politiken.dk/kappel/. Der ligger bl.a. en læseværdig anmeldelse af bogen Gudløse hjerner.

Om definitionen af religion

Jeg advarer om at det følgende i sagens natur kun gengiver en meget lille del af indholdet i min afhandling og måske er så kortfattet at det er lige på grænsen til slet ikke at være oplysende, men her er et udsnit af en model der viser hovedlinierne i min afhandlings forslag til en religionsdefinition:

Meningen er denne:
Der er to nødvendige betingelser for at noget er religion: 1) et vist kognitivt element, og 2) et normativt-praktisk element.

Det kognitive kan tage diverse former (fx overbevisning, tro, håb, eller frygt), men der er visse krav til indhold og karakter for at det kan udfylde sin rolle som nødvendigt element. Kravene til indhold er noget overnaturligt af et vist format med normative implikationer. Kravene til karakter er en vis grad af vigtighed og internalisering.

Bemærk at denne definition er vag på flere måder fordi der indgår graduerede karakteristika ifm. scope, internalisering og vigtighed. Det betyder at definitionen er åben for at der kan findes ægte grænsetilfælde hvor det ikke er til at afgøre om noget er religion eller ej (et bud på et grænsetilfælde kunne være visse former for helsekostbevægelser). Ofte skyldes uklarhed om kategorisering dog blot manglende empirisk kendskab til det eksempel der diskuteres.

Men ud over at definitionen af religion kan være interessant i sig selv, er vejen til definitionen brolagt med eksempler, teorier og problemer som er værd at tænke over. Fx er selve ideen om at give en definition af religion omdiskuteret i religionsvidenskaben, og filosofisk set er religionsbegrebet velegnet til at kaste nyt lys over fundamentale definitions- og begrebsteoretiske diskussioner (bl.a. fordi det falder uden for de mest behandlede kategorier såsom naturlige klasser, institutionelle klasser og artefakter). Desuden er det velkendt at religionsdefinitioner ofte har praktiske konsekvenser (fx politisk og videnskabeligt).

Sceneskift

Denne blog blev oprettet som en del af mit arbejde som forskerstuderende. Nu er min tid som phd-studerende dog desværre udløbet, afhandlingen er sendt til trykkeriet og jeg er tilbage i undervisningsbranchen. Så tiden må vise om jeg vil kunne fortsætte med at skrive nye indlæg her.

Indtil videre har jeg travlt med kursusforberedelse og at få indrettet min nye computer. Det sidste minder om dette:

Er sladder altid sandt?

I det ellers fremragende P1-program Mennesker og medier, slap den nye chefredaktør for Se & Hør i dagens udsendelse afsted med at sige at forskellen mellem sladder og rygter er defineret ved at sladder (i modsætning til rygter) handler om bekræftede kendsgerninger. For mig at se giver det nogle temmelig mærkelige konsekvenser. Fx at hvis det skulle vise sig at indholdet i Se & Hør alligevel ikke var sandt, så ville det kun være rygter, ikke sladder.

Et skud fra hoften på en bedre distinktion vil være at sige at ’rygte’ henviser til at noget er dårligt underbygget, mens ’sladder’ skal defineres ud fra emneområde (sociale relationer og menneskelige egenskaber, dvs. snævrere end rygters emneområde) i kombination med et funktionalistisk element (ud fra den rolle den spiller i psykosociale sammenhænge). Sandhedsværdien har intet med sagen at gøre. Men det er da et interessant synspunkt fra en journalistisk redaktør.

Vand, is og H2O

Så er afstemningen slut og det er tid til at forklare hvad jeg ville undersøge denne gang. Tak for hjælpen til alle der deltog!

Groft sagt handler det om forholdet mellem begreber og teorier i forbindelse med definitioner. Min fornemmelse var og er at vi nok kan vide at vands kemiske struktur er H2O, men at vi har et dagligdags begreb som 'udpeger' vand i verden på en anden måde.

Dette betyder at vi i almindelighed forstår vand som en bestemt slags flydende stof og at vi skelner fx mellem vand og is. Her kan jeg fx henvise til den berømte scene i Lucky Luke hvor indianeren (som angiveligt ikke forstår blegansigternes sprog) svarer 'nej, tak - kun is' på spørgsmålet om han vil have vand i sin whiskey (vi tager temaet 'kulturelle og etniske stereotyper i populærkultur' en anden gang). Tilsvarende vil det for mange gøre en forskel om der er is eller vand i svømmebassinet når man står på 3-meter-vippen og tænker på at springe ned.

Samtidig tyder empirisk forskning på at vores dagligdags begreb om vand ligger temmelig langt fra den rene kemiske struktur (så vi fx er villige til at sige at der er mere vand i en mudret sø end i kaffen). Dette betyder dog ikke at vi ikke samtidig kender den videnskabelige formel for vand - vi er bare i stand til at skelne mellem vand under en teoretisk-videnskabelig og en dagligdags vinkel.

Jeg tror fænomenet går igen mange steder. Hvis jeg i afstemningen havde spurgt 'Er kul altid diamanter' havde de fleste selvfølgelig svaret 'nej' (til de der svarer 'ja' har jeg noget kul, jeg gerne vil sælge). Men at vide at diamanter er en form for kul betyder ikke at man ville acceptere udsagn som "på verdensmarkedet steg prisen for visse typer kul idag til 100 milliarder kiloet" (eller hvad sådan noget nu koster).

Håber det var forklaring nok. Her er resultaterne:

Der opstod et potentielt problem en lille uge før afstemningen udløb: Jeg havde glemt at bede folk om ikke at kommentere afstemningen (men kun lukket for kommentarer). Da der så kom en kommentar inden udløbet af afstemningen tog jeg et øjebliksbillede som kan ses her:

Det er svært at vidde om det er kommentaren der har rykket ved procent-fordelingen, eller om de virkelig skeptiske blot havde gået og vendt sagen før de til sidst besluttede sig for at stemme 'det vil jeg ikke svare på'.

Jeg havde forsøgt at designe svarmulighederne sådan at de to første trak i hver sin retning (en navigerer efter den teoretiske redegørelse for fysisk struktur, den anden efter vores dagligdagsbegreb) således at man ville blive fristet til at vælge den svarmulighed hvor man ikke behøvede svare. På den anden side ville jeg selv svare at vand også kan være is, men det har at gøre med mine definitionsteoretiske opfattelser. Så nej, jeg mener ikke at vand pr. definition er H2O - jeg ville kunne acceptere at vand kunne have andre strukturer i andre mulige verdener (her må filosoffer gerne snerre).

Som sædvanlig er det jo svært at vide hvad I egentlig har svaret efter - så giv mig gerne nogle vink!

Den slags min hjerne brænder for

I filosofien glemmer vi tit at sige noget pænt om hinanden. Jeg prøver at modarbejde traditionen og peger her på noget som er værd at se fra Bloggingheads.tv:



Er filosofi og kognitionspsykologi ikke bare for fedt?

Man kommer til at tænke på alt muligt når man ser sådan noget her. Fx: Ville jeg bryde mig om first person shooter spil i en total virtual reality udgave (med lugte og hele halløjet)? Hvad ville jeg tænke om personer der brugte dagen på det? osv.

Bemærk også hvor civiliseret de taler med hinanden! Og hvor formfuldendt de formulerer sig! Fantastiske proffer på alle måder.

Er H2O altid vand?

Ja, jeg beklager at ikke kan skrive den kemiske formel korrekt pga. bloggens skrifttype-layout. Jeg håber I alligevel vil deltage i afstemningen ude i menuen til højre - den ser sådan ud:


Bemærk at fristen er kortere end normalt.

Bloggen caroline osv. 2 år gammel

Så vidt jeg kan se, fylder fylder denne blog 2 år d. 12. juni 2009. Så en lille selvevaluering må vel være i orden trods min modvilje mod blogning om egen blog.

I gamle indlæg (se her og her) kan jeg se at jeg var i tvivl om hvorvidt det var moralsk i orden at blogge og om det var noget jeg ville fortsætte med. Ingen af delene er længere noget jeg overvejer selvom jeg ikke skriver ret mange indlæg.

Her er et par usystematiske konstateringer i anledning af fødselsdagen:

• Jeg er glædeligt overrasket over kvaliteten i folks kommentarer: Jeg har endnu kun haft få eksempler på tydelig selvpromovering maskeret som en kommentar og har ikke haft brug for moderator - det er jeg rigtig glad for!
  
  
• Jeg mener stadig at en fordel ved blog-indlæg er at de opdages af søgemaskiner så man kan være med til at præge billedet når folk søger informationer om et eller andet. Det sjove er dog at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem de indlæg som folk hyppigt finder ind til, mængden af kommentarer, og min egen opfattelse af indlæggets værdi. Således er et af de indlæg jeg selv synes er bedst ganske vist ofte besøgt, men har ingen kommentarer. Måske kan jeg tolke det som at folk bare indser at jeg har ret og kopierer min ide i deres skoleopgave, artikel, eller hvad de nu sidder med.



• Jeg er stadig splittet mht. hvor meget reklame man skal gøre for sin blog (om man fx skal tilføje sin webside når man kommenterer andre steder, skal skaffe sig trafik via netaviser, skal på diverse lister osv.) - det hænger nok sammen med at jeg frygter at ødelægge tingenes tilstand. På den anden side kan jeg godt se det passende i at en filosofi-blog kan høre hjemme både på filosofi.blogbot.dk, videnskab.blogbot.dk og samfund.blogbot.dk - det passer utroligt godt til den opfattelse af filosofi som jeg gerne vil udbrede.
  
  
• Jeg er glædeligt overrasket over at folk virkelig gider at hænge på selv når der går ca. 100 år mellem hvert afsnit! Tak for det!

Og til sidst den traditionelle fynske fødselsdagskage*: Brunsviger med slik på - enjoy!

* Ok, det er ikke en rigtig kage. Det er kun et billede.

Fastlåsning af startsider

På SDU er startsiden på Internet Explorer for nogen tid siden blevet låst til universitetets forside på alle medarbejder-computere. Universitetets rektor begrunder sin beslutning således:

"Foranlediget af henvendelser om rimeligheden i, at alle pc-arbejdspladser på universitetet er låst med http://www.sdu.dk/ som startside, kan jeg oplyse, at det er en beslutning, jeg tog for år tilbage for at sikre, at væsentlig information om universitetet kan ses af alle medarbejdere. Denne beslutning er i praksis udført via en rektoral tjenesteordre til alle interne IT-organisationer, og den er sammenfaldende med tilsvarende forhold i andre store koncerner, der på lignende måde vil sikre fælles information. Skulle man på et institut eller i en anden organisatorisk enhed ønske nem adgang til egen hjemmeside, så er det jo ganske enkelt at markere siden under "Favoritter", hvor den så blot er to klik væk" (citeret fra rektors nyhedsbrev, 27. maj 2009).

Jeg er usikker på om der medfølger en pligt til også at læse de for koncernen vigtige fælles informationer på forsiden af http://www.sdu.dk/ inden man klikker hen til bibliotek eller google scholar (som man har markeret under "Favoritter"), men det kan være det bliver uddybet i et senere nyhedsbrev.

Man skal stemme af de rigtige grunde

En valgforsker foreslår at exit polls skal være ulovlige fordi målingerne kan påvirke vælgernes adfærd (se fx her) - eksemplet er at "...en del folk, der ønskede ligestilling i kongehuset blev mobiliseret".

Og selvfølgelig kan de det, men hvad er problemet? Er det at folk motiveres til at stemme af de forkerte grunde? I så fald skal vi vist igang med en mere generel oprydning (tænk fx på valgplakater).

En anden udlægning af kritikken består i at nogle måske bliver hjemme fordi de tror at den hellige grav er velforvaret. Men det samme kan vel let opstå ifm almindelige meningsmålinger?

Det forekommer mig at forslaget afspejler en variant af det klassiske demokrati-problem: Folk skal have lov at stemme efter deres egen overbevisning, men kun i det omfang så længe denne overbevisning ikke er alt for ufornuftig eller dannet på forkert grundlag.
....

Update d. 11. juni 2009: Der er lidt mere om emnet her.

Ny videnskabelig metode

Ritzau skriver (se fx her) at Folketingets sundhedsudvalg overvejer at arrangere en rejse til Kina så fagpersoner kan undersøge til bunds (!) om der er noget om den kinesiske kræftbehandling.

Undersøgelsen skal afsluttes inden et år og det eneste der peges på som muligt problemer, er hvorvidt kineserne vil give de nødvendige tilladelser og om man kan nå at finde finde danske fagpersoner fra Sundhedsministeriet eller Kræftens bekæmpelse.

Umiddelbart kan det virke som en lidt kostbar manøvre, men tænk på hvad man kan spare af tid og kræfter ved at vælge denne fremgangsmåde fremfor den almindelige sundhedvidenskabelige:

- ingen udgifter til klinisk kontrollerede forsøg

- intet besvær med at få antaget videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter

- nul tidsforbrug ifm at følge med i den videnskabelige litteratur

Metoden kunne formentlig bruges i andre dele af sundhedsvidenskaben og -politikken også.

Den feministiske troldsplint

For et par uger siden læste jeg et blog-indlæg som berører problemet om hvorvidt det at man er blevet opmærksom på eksistensen af chauvinisme gør at man bliver overfokuseret på problemet.

Sagen handler om en ung kvinde der føler sig forulempet af en butiksansat. Hun ønsker at levere en bluse tilbage - han kaster et blik på hende og spørger om blusen var for stor. Hun overvejer at klage fordi hun mener at han hentyder til at hun er ret fladbarmet. Der er et par gode pointer i diskussionen, men det er også let at tænke: "Jeez, lad dog være med at projicere dine komplekser ud på andre menneskers opførsel".

På forsiden af min udgave af den fremragende roman The Millstone af Margaret Drabble står der (citeret fra Guardian): "One of our foremost women writers". Her kunne det godt tænkes at nogle begynder at spørge sig selv (og andre): Hvorfor skal det specificeres at forfatteren er kvinde? Skriver kvinder i en særlig (dårlig) liga? Kunne man forestille sig at der stod: "En af landets bedste mandlige forfattere" eller "en af landets bedste homoseksuelle forfattere" på et cover? Er det fordi bogen bl.a. handler om hvordan det at få et barn kan forme ens identitet på uventede måder (= 'kvindeemne'!?)? osv. osv.

Den feministiske indsigt er en troldsplint i øjet. Den gør at man bekymres eller irriteres over ting som man ellers ikke ville have skænket en tanke, og desværre kan det være svært at se hvornår man har en berettiget kritik og hvornår det er rimeligt at andre tænker "Jeez!". Her er rig en kilde til diskussioner om hvorvidt en oplevet diskrimination er ægte eller indbildt - faktisk kan man selv blive i tvivl om egne reaktioner. Og selvfølgelig er der mange tilsvarende troldsplinter man kan blive udstyret med.

En af de interessante bidrag til den ovennævnte blogdiskussion var et forslag om at forestille sig en variant af situationen i butikken: Kvinden er tydeligt overvægtig, ekspedienten kaster et blik på hende og siger: "Var den for lille?"

Debat og magtstrukturer

I morgen er der arrangeret et debatmøde på Syddansk Universitet om den nye universitetslov. I 'ekspertpanelet' sidder bl.a. universitetets rektor.

Det bliver interessant at se om eventuelle utilfredse tør og orker at møde frem. Så vidt jeg forstår var en stor del af motivationen for den nye universitetslov at universiteterne skulle styres mere lige som (man tror) store virksomheder i det private erhvervsliv bliver styret. Men faktisk tyder noget på at nogle mener at man både kan have stram topstyring og ligeværdig debat (= variant af 'blæse og have mel i munden').

I store virksomheder ved folk jo normalt hvad de går ind til når de bliver ansat, så måske er de typisk ganske tilfredse med ledelsesformer, målsætninger osv. Men tvivler jeg på de vil kritisere tingenes tilstand på åbne debatmøder - specielt i krisetider. Hvorfor forventer man at universitetsfolk vil være anderledes? Måske satser man på at de vil gøre det af ideologiske grunde, af gammel vane eller fordi de ikke vurderer at der er nogen risiko ved det.

Det kan selvfølgelig være at der slet ikke så stor utilfredshed med den nye universitetsstruktur som man kunne tro. Problemet er bare at det kan være svært at vide. Hvis mødet i morgen bringer en mængde kritiske holdninger frem, vil man selvfølgelig kunne drage konklusioner. Men hvis det ikke gør, kan det også bare skyldes at folk dukker sig eller har resigneret i lyset af den knap-så-herredømmefri-dialog.

Risikovurdering

Uanset om der er objektive grunde til at være nervøs eller ej (hvilket ingen vel ved endnu), er svineinfluenzaen en god historie i medierne. Den trækker på samme elementer som fiktionens gysere om apokalyptiske sygdomsudbrud (fx I am Legend og dens filmatiseringer, eller min barndoms topskræmmer nr. 1: John Cristophers Calcuttapesten (hvad var i øvrigt pointen med den periodes realistiske gysere om atomkrig og sygdom for børn? ok, det må være et andet indlæg.)).

Hvad er det så der gør at historierne om den nye influenzatype virker? Der er selvfølgelig objektive grunde (reel risiko for lidelse og død), men der er også en hel del lige så vigtige mere irrationelle aspekter ved vores måde at vurdere risiko på der spiller ind. Mennesker er notorisk dårlige til at vurdere risici og der er foretaget en del forskning i hvad der påvirker vores beslutninger. Fx er vi mere bange for det der er nyt, uigennemskueligt og spektakulært, end for det der er velkendt, muligt at forstå og kedeligt. Vi er således mere bange for at blive ædt af hajer end for at få hjertesygdomme.

Til gengæld giver det en tryghedseffekt hvis der er flere mennesker sammen om at løbe risikoen (jf. forsøg med om folk tør gå ud på en synkefærdig flåde – den samme flåde scorer højere hvis der står 100 mennesker der i forvejen). Tilsvarende er man naturligt mindre nervøs for ting som man selv har kontrol med (køre bil, rygning) end ting som man ikke har indflydelse på (flyve eller køre tog, passiv rygning).

Den nye svineinfluenza har det hele: Det er nyt og ukendt, det er uden for vores kontrol, og det er spektakulært (i hvert fald i omfang). Desuden har det selvfølgelig også det klassiske element af overskridelsen af kategorierne dyr/mennesker (jf. også balladen om kogalskab).

Så selv inden vi ved om der er objektive grunde til at frygte svineinfluenza, er vi allerede i alarmberedskab fordi sygdommen trykker på alle de rigtige knapper i vores risikovurderingsapparat.

Det lidt triste er selvfølgelig at selvom man intellektuelt har gennemskuet at ens kognitive evner har tendens til at spille en et puds når man forsøger at vurdere risici, så har det ingen effekt på ens nervøsitetsniveau – man slipper ikke for frygten for at flyve eller få svineinfluenza. Hume havde ret: En ting er hvad man kan tænke sig frem til i sit studerekammer, noget andet er hvordan man naturligt opfatter ting i kraft af at man er menneske.

Back from outer space

Så er jeg tilbage i blogosfæren. For at vise at det ikke bare er noget jeg hævder, kommer her lidt som folk der er interesserede i begrebsanalyse og anvendt filosofi kan overveje:

Hvis wienersalat er det samme som pølsesalat, kan man så udlede at wienerbrød er det samme som pølsebrød? Og hvilken praktisk betydning vil en eventuel insigt i de nævnte relationer kunne tænkes at have i et større, filosofisk og samfundsmæssigt perspektiv?

For en god ordens skyld vil jeg tilføje at folk der har vigtigere ting for, naturligvis ikke skal føle sig forpligtede til at bruge lang tid på at tænke det igennem.

Trosafhængige skabninger efterlyses

Jeg havde jo egentlig proklameret en pause, men nu kunne jeg lige bruge til hjælp til det der primært holder mig beskæftiget for tiden (: phd-projekt).

Det forekommer mig at der er historier fra populærkulturen hvor der optræder personer og skabninger hvis eksistens afhænger af om nogen tror på dem. Men jeg kan desværre ikke komme på nogle konkrete eksempler.

Jeg synes at kunne huske historier hvor nisser fx er ved at forsvinde, og jeg mener også at der var noget med at Klokkeblomsts (muligvis i et TV-serieafsnit) eksistens var truet af at ingen ville tro på at hun var virkelig. Husker jeg helt forkert? Eller kender nogle af jer nogle eksempler?

Grunden til at det er interessant at overveje sagen, er at man ofte siger i filosofien at realisme mht. diverse ting forudsætter at man mener at der er uafhængighed af menneskelige intentioner o.l. (mens det er anti-realisme at hævde at et eller andet ikke eksisterer uafhængigt). Men ville det ikke være rimeligt at være nisse-realist selvom nisser viste sig at være afhængige (på en eller anden dybt mystisk måde) af at der er mennesker der tror på det?

Så jeg leder altså efter historier o.l. hvor det fremgår af handlingen at visse ting, skabninger eller personer kun findes hvis folk mener at de findes, men hvor det alligevel forekommer mest rimeligt at beskrive i realistiske termer.

Anderswo engagiert

Lidt læserservice:

Bloggen ligger stille i øjeblikket fordi jeg har travlt med andre ting. Det er derfor muligt at der ikke kommer indlæg de næste par måneder, men det betyder ikke at Elvis har forladt bygningen for altid.