Meningen er denne:Der er to nødvendige betingelser for at noget er religion: 1) et vist kognitivt element, og 2) et normativt-praktisk element.
Det kognitive kan tage diverse former (fx overbevisning, tro, håb, eller frygt), men der er visse krav til indhold og karakter for at det kan udfylde sin rolle som nødvendigt element. Kravene til indhold er noget overnaturligt af et vist format med normative implikationer. Kravene til karakter er en vis grad af vigtighed og internalisering.
Bemærk at denne definition er vag på flere måder fordi der indgår graduerede karakteristika ifm. scope, internalisering og vigtighed. Det betyder at definitionen er åben for at der kan findes ægte grænsetilfælde hvor det ikke er til at afgøre om noget er religion eller ej (et bud på et grænsetilfælde kunne være visse former for helsekostbevægelser). Ofte skyldes uklarhed om kategorisering dog blot manglende empirisk kendskab til det eksempel der diskuteres.
Men ud over at definitionen af religion kan være interessant i sig selv, er vejen til definitionen brolagt med eksempler, teorier og problemer som er værd at tænke over. Fx er selve ideen om at give en definition af religion omdiskuteret i religionsvidenskaben, og filosofisk set er religionsbegrebet velegnet til at kaste nyt lys over fundamentale definitions- og begrebsteoretiske diskussioner (bl.a. fordi det falder uden for de mest behandlede kategorier såsom naturlige klasser, institutionelle klasser og artefakter). Desuden er det velkendt at religionsdefinitioner ofte har praktiske konsekvenser (fx politisk og videnskabeligt).
