Meningen er denne:Der er to nødvendige betingelser for at noget er religion: 1) et vist kognitivt element, og 2) et normativt-praktisk element.
Det kognitive kan tage diverse former (fx overbevisning, tro, håb, eller frygt), men der er visse krav til indhold og karakter for at det kan udfylde sin rolle som nødvendigt element. Kravene til indhold er noget overnaturligt af et vist format med normative implikationer. Kravene til karakter er en vis grad af vigtighed og internalisering.
Bemærk at denne definition er vag på flere måder fordi der indgår graduerede karakteristika ifm. scope, internalisering og vigtighed. Det betyder at definitionen er åben for at der kan findes ægte grænsetilfælde hvor det ikke er til at afgøre om noget er religion eller ej (et bud på et grænsetilfælde kunne være visse former for helsekostbevægelser). Ofte skyldes uklarhed om kategorisering dog blot manglende empirisk kendskab til det eksempel der diskuteres.
Men ud over at definitionen af religion kan være interessant i sig selv, er vejen til definitionen brolagt med eksempler, teorier og problemer som er værd at tænke over. Fx er selve ideen om at give en definition af religion omdiskuteret i religionsvidenskaben, og filosofisk set er religionsbegrebet velegnet til at kaste nyt lys over fundamentale definitions- og begrebsteoretiske diskussioner (bl.a. fordi det falder uden for de mest behandlede kategorier såsom naturlige klasser, institutionelle klasser og artefakter). Desuden er det velkendt at religionsdefinitioner ofte har praktiske konsekvenser (fx politisk og videnskabeligt).
12 kommentarer:
Som samlever til en religionshistoriker er jeg næsten nødt til at notere, at enhver religionshistoriker med respekt for sig selv har sin egen definition af religion. :)
Der findes selvfølgelig en række bøger om emnet; f.eks. skulle bogen "Contemprary Theories of Religion" af Stausberg være god. Den smule, jeg har læst af den, har dog været temmelig insider-orienteret, og ville næppe forstås af folk, der ikke allerede havde en vis træning i emnet. Der findes også en glimrende gennemgang af religionsdefinitioner på dansk rettet mod gymnasieniveau, men jeg kan desværre ikke huske hverken forfatter eller titel, ligesom jeg ikke kunne finde bogen på vores boghylder. Jeg kan prøve at forhøre mig hos min kæreste, hvis det har interesse.
Du har ret at de fleste religionshistorikere har deres egen definition - det er en del af problemet :-)
Referencer er (næsten) altid godt, så hvis det ikke er for besværligt er jeg selvfølgelig interesseret. Strausberg-bogen ser interessant ud selvom jeg ud fra omtalen har på fornemmelsen at den handler mere om teorier end om definitioner (endnu en del af problemet), så den vil jeg straks skaffe mig. Tak for det!
Tak for gennemgangen. Bliver det tilgængeligt på sdu.dk?
'Overnaturligt format' indgik straks i mit vokabular. Jeg går ud fra at en format-skala ser nogenlunde sådan ud:
Gud --- nisser --- tante Ingas ånd kanaliseret gennem nybegynder-medium
Ja, du har fanget det med formatet ret præcist, trist jeg ikke kan nå at bruge det som illustration:-)
Hvis afhandlingen bliver antaget til forsvar skal den (ifølge én af vejledningerne på nettet) gøres tilgængelig på nettet i 14 dage inden (dvs sidste halvdel af november), men ifølge en anden vejledning skal den blot være tilgængelig og jeg har fx ikke fundet den som bliver forsvaret d. 8/10 på nettet... Uanset er det ikke sikkert at der er nogen afgørelse om hvorvidt den bliver antaget før omkring 1. november.
Forhåbentlig kommer den med her:
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Phd_humaniora/Ph,-d-,d,-d-,-afhandlinger.aspx
njaaa... jeg har faktisk ikke helt besluttet om jeg (hvis det bliver aktuelt) vil have det liggende der - jeg skal bl.a. lige have fundet ud af om det kan give mig problemer hvis jeg kunne tænke mig at publicere dele senere.
syg URL i øvrigt! ('syg' på den ufede måde)
Er du måske ikke "Ph,-d,d,-d"-studerende?
Ved man det hvis man er det?
Meget fornem definition! Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der helt præcist ligger i kravet om noget overnaturligt? Betyder det f.eks., at en person med en religion per definition også må tro på noget overnaturligt? Og omvendt, at man ikke længere kan kategorisere en person, som at have en religion, hvis vedkommende ikke tror på noget overnaturligt? For jeg ville ellers umiddelbart påstå, at man sagtens kan kombinere en naturvidenskabelig forståelse af verden med det at have en religion. Men så har man måske per definition slet ikke nogen religion?
Tak for kommentar og rosende ord, Louise! Jeg ved ikke helt om min definition er 'fornem', men jeg er meget tilfreds hvis den bare virker selvfølgelig og ukontroversiel.
Og rigtigt gode spørgsmål – definitionen af det overnaturlige er et centralt punkt. Mit forslag går ud at undlade at definere ’over-naturligt’ ud fra ’ikke-naturvidenskabeligt’. I stedet har jeg ladet mig inspirere af en kognitionsvidenskabelig tilgang som ser det overnaturlige som det der overskrider vores grundlæggende fælles-menneskelige kognitive kategorier som fx person og artefakter (jf. fx Pascal Boyers teorier). Typiske eksempler på noget overnaturligt kunne så være træer der kan lytte eller statuer der græder blod. Dette ville også forklare hvorfor vi er så hurtige til at identificere overnaturlige elementer uden at skulle overveje om det strider mod naturvidenskaben eller ej.
Dette betyder at der ikke er nogen nødvendig modstrid mellem naturvidenskabelig verdensforståelse og antagelsen af noget overnaturligt (selvom det i praksis typisk vil være tilfældet). Faktisk tror jeg man måske kunne argumentere for at visse dele af naturvidenskaben indeholder overnaturlige elementer i denne kognitive betydning (jeg tænker her på Københavnerfortolkningen af kvanteteorien), men det betyder ikke at disse teorier er religiøse (de mangler både normatitivet og tilstrækkeligt format).
Og ja, jeg er enig med dig i at man sagtens kan kombinere naturvidenskabelig verdensforståelse (med mindre du tænker på egentlig ’scientisme’) med det at have en religion (det forekommer mig at der er temmelig mange eksempler på dette). Og nej, du har ret i at man ikke iflg. min definition kan betegne en person som religiøs hvis vedkommende ikke tror på noget overnaturligt. Men det er vel ikke ret kontroversielt, eller hvad?
Caroline: "I stedet har jeg ladet mig inspirere af en kognitionsvidenskabelig tilgang som ser det overnaturlige som det der overskrider vores grundlæggende fælles-menneskelige kognitive kategorier som fx person og artefakter (jf. fx Pascal Boyers teorier). Typiske eksempler på noget overnaturligt kunne så være træer der kan lytte eller statuer der græder blod... Dette betyder at der ikke er nogen nødvendig modstrid mellem naturvidenskabelig verdensforståelse og antagelsen af noget overnaturligt (selvom det i praksis typisk vil være tilfældet)."
Ja, men vil det ikke altid være tilfældet? Her kunne jeg virkelig godt bruge et eksempel på det modsatte! Men måske skal jeg præcisere mit spørgsmål: Hvis en person i Danmark f.eks. er kristen, men har en fuldkommen videnskabelig forståelse af verden (som ikke inkluderer nogen som helst tro på overnaturlige fænomener) vil du så mene, at den person (trods egen overbevisning?) ikke har nogen religion? Jeg skelner her kraftigt mellem det at have en religion og være religiøs, da jeg umiddelbart forbinder ordet religiøs med en mere ekstrem form for dyrkelse af religion. Jeg finder det bare pudsigt, hvis man pga. en videnskabelig tilgang til verden (= manglende overtro) ikke kan kategoriseres som at have en religion. Specielt, når man ved, at 83 % af den danske befolkning i 2006 var medlemmer af den danske folkekirke og at der samme år blev lavet en undersøgelse, som viste, at 82 procent af den danske befolkning mener, at "Darwins teori sandsynligvis eller helt sikkert er korrekt".
Louise, jeg kan ikke se hvordan man kan være kristen (er for mig noget religiøst) hvis man ikke tror på noget som helst overnaturligt (man kan højst være kultur-kristen). Så selvom folk kalder sig kristne er det ikke sikkert de er det i religiøs forstand.
Desuden må man jo have med i betragtning at folk sagtens kunne have modstridende overbevisninger. Så selv hvis de 83% folkekirkemedlemmer faktisk var kristne (hvad jeg tvivler på), kunne de godt samtidig acceptere naturvidenskabelige forklaringer.
Endelig kan man jo tænke sig kombinationer af religion og naturvidenskab (en slags del-og-hersk-taktik fx) så længe man ikke er scientist. Eksempelvis mente den tidliger pave vist at evolutionsteorien er korrekt (blot at den ikke var en fuldstændig beskrivelse af verden).
Men det tyder på at vi har lidt forskellig brug af termerne.
Send en kommentar