Dagen derpå

Jeg har et anstrengt forhold til dage der er øremærket særlige formål - det er lidt ligesom den amerikanske 'celebrate black history month' der gør at man ikke behøver at interessere sig for sagen resten af året. Tom Lehrer beskriver fænomener af denne type ret præcist i National Brotherhood Week:



På den anden side bliver jeg ligesom vhs provokeret når nogle bruger den 8. marts som anledning til at bagatellisere ligestillingsproblemer. Som jeg antydede i det foregående indlæg kan der sagtens være ligestillingsproblemer uden at folk er opmærksomme på det.

Her er to eksempler som jeg har noteret mig:

Ekspertlister
I alt er der 4 tilgængelige ekspert-lister på SDUs hjemmeside (pr. 9/3-2010):

• Kommunalvalg 2009 (12 eksperter)
• Amerikansk præsidentvalgkampagne (7 eksperter)
• OL i Beijing 2008 (6 eksperter)
• Økonomisk ekspertliste (et-par-og-20 eksperter, nogle er nævnt flere gange)

Antal kvindelige forskere på listerne i alt: 2

Det er da tænkeligt at der faktisk ikke er flere kvindelige eksperter på området, men burde det ikke give fagene anledning til at reflektere over hvorfor faget ser sådan ud? Og universitetet anledning til at overveje sit ansvar for at give journalister og andre muligheder for at skabe et nuanceret billede af hvad man kan være ekspert i og hvem der kan være det? (Man kunne også overveje hvilket billede det giver af SDUs forestilling om aktualitet, men det er en anden historie.)

Au pair
En artikel i Information i weekenden op til 8. marts bragte interviews med kvinder der mener at det er nødvendigt med en au pair til at bidrage med husarbejdet. Den giver et interessant billede fordi det på den ene side gøres klart at deres hjælp er uundværlig og på den anden side understreges at de ikke bliver udnyttet til at arbejde meget. Denne tilsyneladende konflikt kan løses ved at referere til au pair'en som en slags 'teenagedatter' i huset.

Der er flere interessante perspektiver i sagen, men jeg vil blot nævne et par stykker. Ud over at det virker som en noget nedladende betegnelse for voksne kvinder (der måske endda har børn og mand i hjemlandet), spekulerer jeg på om et lille tankeeksperiment kunne åbne for refleksion: Hvis mænd var au pairs på samme vilkår (og med samme opgaver) som kvinder, ville det så gøre en forskel på om det ville blive betragtet som udnyttelse af en global underklasse?

Jeg hørte forresten engang om en (dansk) teenage-pige der måtte rejse fra sin franske au pair-familie fordi faderen i familien troede det hed en au père. Men det er (forhåbentlig) også en anden historie.