Ved en mundtlig eksamen medvirker normalt mindst to bedømmere: En eksaminator som står for eksaminationen og en censor som tager notater, ser til at regler bliver overholdt, og sikrer at der lægges det rette niveau for karaktergivningen.
Nu vil nogle studier dog have mundtlige eksaminer uden censor således at eksaminator (som typisk, men ikke altid, har undervist i det fag der eksamineres i) bliver den eneste bedømmer af præstationen.
Det er i forvejen ret anstrengende at eksaminere fordi man på samme tid skal koncentrere sig om formulere spørgsmål, høre efter om der svares tilfredsstillende, og tænke på hvad der mere skal spørges om. Hvis man oven i det skal tage de krævede notater til brug i tilfælde af senere uenighed og/eller eksamensklage, bliver det ikke mindre anstrengende.
Et endnu større problem er dog den studerendes retssikkerhed. Det har jeg skrevet noget om i min sidste universitetspolitiske klumme i Information her. Hvis man ikke har råd til en censor, mener jeg man må lade være med at holde mundtlig eksamen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Hørt!
Mundtlig eksamen uden censor lyder helt klart foruroligende i forhold til de studerendes retssikkerhed. Derfor er jeg også helt enig i din konklusion – uden censor ingen mundtlig eksamen!
PS: Glemte du ikke tid til at formulere uddybende spørgsmål med indbygget moralsk støtte? Eller har du udfaset den slags i løbet af årene? :-)
:-)
Moralsk støtte er vigtigt og noget jeg derfor synes man skal bestræbe sig på, men næppe noget man ligefrem kan indskrive i eksaminators jobbeskrivelse... Men nej, jeg håber sandelig ikke det er noget jeg har udfaset!
Sjovt, at du nævner det - jeg kiggede faktisk på en beskrivelse af eksaminators opgaver, inden at jeg skrev det. Mærkeligt nok, så forventede jeg faktisk, at der ville stå noget om psykologisk støtte. Det gjort der ikke. Hvorfor jeg forventede dette - aner jeg ikke? Det ligger langt fra min generelle oplevelse af universitetet og mine egne generelle forventninger til andre folks pædagogiske evner – det må være resultatet af 10 år i en overpædagogisk folkeskole, som har givet mig nogle bestemte forventninger til enhver formulering af uddannelse også må rumme nogle pædagogiske principper. Også selvom de pædagogiske principper sjældent bliver til andet end fine formuleringer på papiret uden nogen form for forbindelse til virkeligheden. Men da jeg generelt har et problem med at begrænse mine positive ytringer - så måtte jeg jo lige nævne det nu, hvor jeg havde muligheden. :-)
Naturligvis! :-D
Send en kommentar