I en brochure for voksenundervisning så jeg et par opgaver taget fra 6. klasses matematikundervisning. Ideen var at hvis man ikke kunne løse dem, skulle man måske overveje et kursus så man kunne hjælpe sine børn med lektier.
Den ene opgave var en 1.-gradsligning, den anden noget brøkregning. Jeg måtte konstatere at jeg ikke uden videre kunne huske fremgangsmåden til at løse dem, så det måtte jeg tænke mig til.
På dette tidspunkt slog det mig at jeg faktisk ikke har brugt matematik til noget uden for skolesystemet. Almindelig regning (aritmetik) bruger man selvfølgelig hele tiden (selvom jeg ikke kan huske at jeg nogensinde har haft nytte af en kvadratrod), men hvad med brøkregning eller 2.-gradsligninger?
Min pointe er ikke at hetze mod matematik - jeg spørger af ren nysgerrighed. Jeg har således aldrig haft en aversion mod matematik; matematik er nyttigt, fascinerende osv. Men hvordan er det lykkedes at sælge ideen (som jeg vist ubevist gik rundt med) om at matematik er vigtigt for alle folk og at man skal bruge megen tid og mange kræfter på det i skole og gymnasium – uanset om man skal beskæftige sig med naturvidenskabelige sysler senere? Er det noget med at man skal have det i skolen for det tilfælde at det viser sig at man faktisk skal bruge det senere? Er det noget med at træne logisk tænkning? Det sidste kunne man vel også gøre på andre måder?
Måske overser jeg nogle steder hvor jeg bruger matematik uden at være klar over det. Det kan også være at alle andre end mig har daglig nytte af 2.-gradsligninger. Kan man mon give et bud på hvor stor en del af befolkningen der bruger brøkregning for alvor?
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
3 dage siden
12 kommentarer:
Hej Caroline :)
Jeg har flere gange stødt på nogle handymænd/kvinder som har haft brug for lidt mere avanceret matematik til at få styr på det de har bygget. Derudover har min mor engang haft brug for gymnasiematematik til at lave en kage. Selv kan jeg ikke leve uden :)
Mvh David - Matematikstuderende på 3. år
Tak for tilbagemeldingen, David - selvom jeg ud fra de biografiske oplysninger tvivler lidt på at du er et helt neutralt sandhedsvidne:-)
Men sig mig lige: Hvilke elementer i gymnasiematematik har man brug for når man laver kage?!? Trigonometri?
For et par år gik det op for mig at jeg havde glemt hvordan man beregnede procenter. Mao. at jeg - på trods af en ok iq - var blevet dum som en dør af at studere filosofi. Så måske er det faget, der er problemet ;)
Matematik er grundlaget for det meste ingeniørarbejde, der igen er grundlaget for at en stor del af os kan nyde og/eller har nydt den luksus det er at leve som matematik-analfabeter i et højteknologisk samfund.
Så en grund kunne være, at vi skal have det for at indfange flest mulige kommende teknikere, konstruktører, ingeniører, læger, laboratioriemedarbejdere, naturvidenskabsfolk, økonomer/finansfolk mv. Og fx humanister, som er i stand til at forstå og vurdere kvantitativ-empirisk forskning.
Vh.
Stefan (ingeniørstuderende, 1. år)
Enhver, der skal foretage en større investering (alt fra briller til fast ejendom) har brug for at kunne rentesregning og løse førstegradsligninger.
Som borger i et demokratisk samfund har man også brug for at kunne gennemskue procentregning, hvis ikke man vil føres bag lyset.
Stefan, jeg tror du har ret i det med indfangelsen - men det virkede så tilsyneladende ikke på dig (i første omgang).
Nikolaj, helt enig. Men så vidt jeg kan gennemskue er de ting klaret i 6. klasse.
Hej Caroline,
dine spoorgsmaaler skjuler et mere grundelaeggende sporgsmaal: hvad skal vi undervise til gymansie elever? Jeg synes ikke at vi skal nodvendigvis baegrense os at undervise kun hvad vi vil bruge hele live efter. Denne
udgangspunkt er ogsaa selvfolgelig umulig, da vi skulle foorst
beslutte hvilke vil vaere vores profession og bagefter gaa i gymnasiet.
At vide om 2.-grad ligniger (selv om jeg ogsaa har det hard at huske om loosning metoder) giver mig kendskab om hvordan vi menneske kan
beskrive, groft set men tilstraekkelig for mange af vores anvedelser, planeter bavaegelser, parabol baevaegelser af kropper der falder, biler acceleration, og eksponentielle vokse af befolkning. Jeg er rigtig glad at vide om disse vaerktojer, der menneske bruger til at herre (i en vist grad) naturen og at agere i det. Derudover finder jeg historie omkring dette emne mindst saa kostruktiv og instruerende som at vide om de
negativer eksempler vi faa ud fra alle krigerne menneske er gennemgaaet i fortiden. Er dette ikke betydning af filosofi, altsaa kaerligheden for
visdom? Dette har jeg ogsaa laert i gymnasiet, og jer er rigtig glad
for, uden at jeg har aldrig brugt det til noget mindst, i min praktiske og agerende verden.
Jeg er bevidst om alle begraensningerne af matematik, som jeg er tilboojelig at se som en mennesklige konstruktion, jer er bare glad at vide, hvad staar bagud flere ting omkring mig og hvad ser ud til at
virker.
Det ser ud at du ikke er den eneste, der har disse tvivler. For et andet synespunkt:
http://www.publications.parliament.uk/pa/cm200203/cmhansrd/vo030626/debtext/30626-21.htm
(algoritmen der fand dette artikel i et sekund af tid og der staar bageud google sogning maskine bruger matrix eigenvalues, altsaa en
generalisering af 2.-grad ligniner, der jeg ogsaa laerte i gymnasiet og
er rigtig glad for).
Marco,
SDU,(ukendte fag ;) )
Hej Marco, tak for dit bidrag til diskussionen. Du har fuldstændig ret i at mit indlæg peger hen mod den større diskussion om hvad man egentlig skal lære i skolen og gymnasiet. Du har også ret i dine grunde til at nævne at matematik er vigtigt og godt. Men der er så mange ting der er vigtige og gode at lære om, og derfor ville jeg invitere til overvejelser over hvordan vi vælger imellem dem. Og så slog det mig altså (modsat hvad jeg egentlig troede) at jeg vist aldrig har haft brug for det matematik jeg har lært i de højere folkeskoleklasser og gymnasiet.
Hilsen Caroline
Du er ret at der er så mange ting der er vigtige og gode at lære om, og at de bliver altid mere, mens vi ikke har tid for alle. Jeg ser godt problemet, at prioritere imellem dem.
Jeg synes at gymnasiet skal giver en smag af mulighvis alt hvad staar rund og give elever oplevelsen af hvilken svaerhederne man finder i en fag. Det skal give en omfattende billede af verden. Samtidig skal den give mulighed til elever at vaelge deres vej bagefter. Jeg synes, at direkt brugbarhed er maaske ikke den rigtige kriterium for at prioritere hvad man skal laere i gymansiet.
Jeg synes ikke at man har solgt, eller skal saegle, ideen om at
matematik er vigtigt for alle folk. Mindst jeg ville ikke tage
udgangspunkt for dette udsagn fra en reklame, altsaa en interesserede
perspektiv. Jeg synes alligevel at noget viden om matematik kan hjaelpe
menneske at undgaa forkerte meninger i deres liv. Statistik og
probability calculus bruger for eksempel rigtig meget i vores samfund og
i flere humanistiske fager ogsaa, ikke sagt i de politiske og oekonomike
diskussioner. Hvis i samfund vi bliver enig at matematik skal laeres i
gymansiet saa ville jeg lade eksperter fra denne fag beslytte hvad er
nodvendig at laere og hvordan. Jeg er sikkert at de har ogsaa
diskussioner omkring dette emne. Desvaerre er det i matematik ikke mulig at
springe over nogle passager. (Newton fisik kan for eksempel ikke
forklares uden 2.-grad ligninger. Du har sikkert ikke burgt Newton fisik
ogsaa, men saa: skal den ikke laeres eller er direkt brugbarhed en
forkerte kriterium?)
btw, jeg kom til din blog efter din artikel paa videnskab.dk, som jeg nydede at laese. :)
Hilsen,
Marco
Hej igen,
jeg tror faktisk vi er helt enige! Og jeg er glad for at høre at min artikel på videnskab.dk gav dig lyst til at læse mere. Det er nemlig ret svært at gennemskue om de bidrag man skriver gør nogen gavn (især hvis man prøver at vurdere ud fra kommentarsporet).
Hilsen Caroline
Med al den tale om nytte og gavn, så skulle man næsten tro, at du var blevet utilitarist? :-D
Nå, ja - lidt utilitarist er man vel altid:-)
hm
Send en kommentar