Københavns universitet har tilsyneladende besluttet at indføre en økonomisk belønning til fakulteterne hvis de ansætter kvindelige professorer (se det omtalt i Magisterbladet). Jeg synes det er uheldigt at knytte ansættelser sammen med økonomisk gevinst, for
- hvis det økonomiske har indflydelse på hvem der bliver ansat, vil det (mindst) nærme sig positiv særbehandling af kvindelige ansøgere på bekostning af bedre kvalificerede mandlige.
- hvis det økonomiske ikke har indflydelse, kan man jo lige så godt lade være.
Det hævdes ofte at det lavere antal kvindelige professorer mv. hænger sammen med at der er færre kvinder end mænd der søger stillingerne. Hvis denne forklaring er rigtig, kunne problemet løses ved at belønne fakulteterne for at tiltrække kvindelige ansøgere til stillingsopslagene. På denne måde ville man undgå at kaste mistanke på lødigheden af ansættelser (og dermed kvinder ansat i videnskabelige stillinger).
Er den skæve kønsfordeling på universiteterne et problem? Jeg ved det ikke rigtig, men jeg blev alligevel overrasket da jeg tilfældigvis så listerne over ansatte ved Filosofi på RUC:
Der 22 ansat som videnskabeligt personale (VIP'er): 11 fastansatte, 9 phd-studerende og 2 løstansatte – alle mænd. Tjek selv her: http://www.ruc.dk/filo/personale/
Ved KU er der 41 ansatte VIP’er. Heraf er 4 kvinder (2 post.doc. og 2 phd-studerende – dvs. ingen med fast ansættelse). Tjek selv her: http://filosofi.ku.dk/ansatte/
Måske er det mod naturens orden med kvindelige filosoffer. Eftersom jeg ikke er specielt feministisk anlagt, er det den eneste forklaring jeg lige kan komme i tanke om.
I morgen (20. april) fejres 100-året for kvinders kommunale valgret. Ikke at det har noget med sagen at gøre.
Philosophy and the Ring of Darkness
1 uge siden
19 kommentarer:
Hej Caroline
Jeg er enig med dig. Den har slags social ingeniørkunst, hvor man forsøger at regulere sig frem til nogle slutfordelinger, der baserer sig mere på kønspolitiske idealer end de gør på merit og talent, fører ikke noget godt med sig.
Faktisk udviser ledelsen på Københavns universitet mangel på respekt overfor skatteyderne, for mon ikke de hårdt plagede danske skatteydere først og fremmest vil have de dygtigste og de bedste resultater, når det nu koster dem?
De fleste er vel ligeglade med hvad der er mellem benene på forskere og professorer. Det er - specielt inden for de fag - det mellem ørene, der tæller.
I øvrigt viser megen økonomisk forskning at incitamenter slet ikke er så effektive, som man tidligere antog.
Jeg tror de her politisk inspirerede fordelinger mest er noget ledelsen kærer sig om, så den kan sammenligne sig med Sverige eller et andet land der opfattes som progressivt.
Desværre ødelægges vore universiteter i disse år af en gennemgående politisering. Ligesom resten af samfundet i højere og højere grad gennemsyres af identitetspolitik (se bare strejkerne der også fremstilles som primært et kønspolitisk spørgsmål.)
Hvad skete der med køns- og farveblindhed?
Hvad skete der med 'lad den bedste vinde?'
Personligt mener jeg ikke, at skæve kønsfordelinger er noget problem. Faktisk vil jeg kunne spotte et totalitært samfund netop ved MANGLEN på kønsskævhed (her er Sverige godt på vej.)
Så meget regulering skal der nemlig til at skabe kunstig symmetri.
Fordeler mænd og kvinder sig frit efter evne og interesse vil fordelingen langt fra blive symmetrisk.
Dog er de RUC statistikker chokerende, her gik jeg og troede at RUC var så 'progressiv'?
@Caroline: Argumenterer du her for, at fakultetet skal betales efter, hvorvidt de formår at overtale de kvindelige ansatte til at søge professoraterne? :-D (griner) Jeg kan godt lide, hvordan du tænker! Måske kunne vi få en lignende ordning på min arbejdsplads, hvor de fleste af mine kollegaer også er mænd, så kunne min chef få betaling efter, hvorvidt han kan overtale mig til at søge en fuldtidsstilling! Men det er da en fascinerende tanke! Hvordan mon fakultetet helt konkret ville tiltrække flere kvindelige ansøgere?
Naturligvis skal den bedst kvalificeret (uanset køn) have stillingen. Men ansættelsesstatistikken taler vist sit eget tydelige sprog, hvilket jeg kun kan forstå på to måder. Enten fortrækker man de mandlige ansøgere eller også søger de kvindelige (kvalificerede) ansøgere bare ikke stillingerne. Om det er et problem med den skæve kønsfordeling? Tja, personligt foretrækker jeg at have kollegaer af begge køn - det syntes jeg giver det bedste arbejdsmiljø.
Caroline: Måske er det mod naturens orden med kvindelige filosoffer.
Mod naturens orden? Det er vel ikke ligefrem naturstridigt, for der findes jo masser af kvindelige filosoffer – som f.eks. dig selv! De fleste kvindelige filosoffer søger vist bare ikke job på universitetet, men det betyder vel ikke, at de ikke længere er filosoffer? Eller du mener måske kun, at man er filosof, hvis man arbejder på et universitet? Filosof kan man jo definere på mange forskellige måder - bare se den her artikel i Berlingske Tidende: Hvad laver en filosof? http://www.berlingske.dk/article/20080128/ditvalg/80128135/
@Lennart: Det undrer virkelig også mig, hvorfor konflikten er blevet markedsført som et spørgsmål om køn! Jeg syntes er enormt upassende efter så mange års kamp for at ophæve den klassiske stereotype opfattelse af, hvad der er kvinde- og mandearbejde. Man skulle næsten tro, at dem som står bag kampagnen ikke selv er klar over, at der også findes mandlige sygeplejersker og pædagoger!
@Louise
Jeg tror, man markedsfører konflikten som et kønspolitisk spørgsmål, fordi man henvender sig til folks følelser.
I virkeligheden er køn jo blandt de mindst betydningsfulde faktorer for løn.
Der er jo ikke nogen, der alene qua køn får en lavere løn.
Hvis det virkeligt var tilfældet, at kvinder fik en væsentlig lavere løn end mænd alene qua deres køn og ydelsen for begge køn var ens, så ville enhver snu virksomhed da fyre mænd og ansætte kvinder.
@ Lennart, tak for kommentarerne, jeg kan se at du er garvet i debatten og vi er enige et langt stykke af vejen – jeg mener bare at der burde foretages en bedre afklaring af årsagssammenhænge. Når du siger ”Der er jo ikke nogen, der alene qua køn får en lavere løn”, hvor ved du så det fra? Hvis nu virksomhedsledere ubevidst mener at kvinder er dårligere arbejdskraft (det ville også forklare hvorfor de ikke ansætter kvinder fremfor mænde uanset hvor snu de er…).
Men hvis vi VED at det blot er et spørgsmål om at få kvinder til at søge, så er det jo dér der skal sættes ind. Jeg fornemmer at man ikke undersøger sagen af frygt for hvad man vil finde (at kvinder er dårligere kvalificeret, at virksomhedsledere er chauvinistiske fx). Som det er nu navigeres der efter gæt og politiske vinde.
@ Louise, jeg må se at få lavet en ’tungen-i-kinden’-operator :-)
- selvfølgelig mener jeg ikke kvinder i filosofi er naturstridigt! Jeg forsøgte at provokere til gennemtænkning af hvad der foregår på RUC og andre steder. Men ja, jeg mener mit forslag om belønning for ansøgninger fra kvinder seriøst – så kan vi få testet om det er der hunden ligger begravet. Motiveringen kunne ske gn. opfordringer, at lederne brugte deres netværk mv.
Sjov artikel i Berlingske i øvrigt! Jeg kan tilføje at jeg på det sidste har hørt om flere yngre filosoffer som bliver ansat i ministrier rundt omkring (også folk med ren filosofi uden fx sidefag i statskundskab eller IT).
Det er da virkelig positivt at høre at folk klarer sig godt, hvilket vel også siger noget om filosofiuddannelsen og dens underviserne. Men du skriver: også folk med ren filosofi! Ja, man kan vel sagtens blive ansat i et ministerium, selvom man har læst ren filosofi? Det er ligesom, at du antyder, at jeg skulle mene noget andet, hvilket jeg naturligvis ikke gør. Jeg har stor respekt for alle (dem som jeg kender) som har læst ren filosofi - ikke mindst mine tidligere undervisere på filosofi.
@Caroline
Virksomheder opererer på markedsvilkår. Det betyder, at enhver suboptimal strategi vil blive straffet prompte.
En virksomhed kan sagtens være chauvinistisk, men ikke ret lang tid.
Hvis vi siger, at en virksomhed hyrer mænd og betaler dem en højere hyre, fordi lederen ikke bryder sig om kvinder -- så vil den virksomhed være oppe mod andre virksomheder der hyrer efter merit og evne. Hvis vi oveni siger, at kvinder lønnes lavere, så har den virksomhed, der hyrer kvinderne, endnu et godt kort på hånden.
De virksomheder der ikke hyrer efter kvalifikation i forhold til løn ,men efter andre mere eller mindre arbitrære faktorer som køn eller hud- eller hårfarve, vil hurtig opleve at blive udkonkurreret af 'ydelse i forhold til løn'-orienterede virksomheder.
Selvfølgelig er virkeligheden noget mere grumset, men ikke desto mindre vil et sådant billede være en rimelig gengivelse, hvis forsøget gentages, som det gør i den virkelige verden, tusindvis af gange hele tiden.
Pointen er, at det ikke primært er en virksomheds opfattelse af tingene der definerer realiteten.
Men virkelighedens præmisser, der definerer, hvilke strategier der er overlevelsesdygtige.
Jo mere konkurrence der er på et givent område, jo mere vil områdets sammensætning reflektere reelle kvaliteter, mens områder uden konkurrence giver større mulighed for mere eller mindre fortjente privilegier.
Hvad kvindelige filosoffer angår: Jeg vil tro, de får en større betydning efterhånden som omsorg går fra at være indeholdt i privatsfæren til at være en opgave, der varetages af staten?
I hvert fald er 'care ethics' jo noget forholdsvist nyt.
(Beklager hvis jeg lyder som en essentialist, men min baggrund ligger trods alt inden for evolutionærbiologien)
@ Louise, det er mig selv der er overrasket over at ’ren filosofi’ også sælger – selvfølgelig synes filosoffer det er en fin ting, men det var/er ikke mit indtryk at den opfattelse deles uden for faget.
@ Lennart, du åbner mange fronter her… Lad mig prøve med svar til nogle af dem:
1) Du lader til at have et meget optimistisk syn på markedets effektivitet – jeg mener fx du overser at suboptimale strategier kun straffes i fald de erkendes. Dvs. HVIS chauvinismen er tilpas indbygget, vil folk være blinde for den og det vil ikke falde nogen ind at undersøge sagen eller prøve at ændre på det. Men hvordan disse ting forholder faktisk sig er jo et empirisk (og som du siger) meget komplekst spørgsmål.
2) Opklarende spørgsmål: Det med koblingen mellem kvindelige filosoffer og ’care ethics’ – mener du det seriøst eller er det en joke? Og hvad har det at gøre med at omsorgsopgaver flyttes fra det private til det offentlige? Hvor kommer filosoffen ind her?
3) Jeg forstår ikke hvor essentialismen kommer ind – er det en kobling til punkt 2)? Dvs noget a la: kvinder (herunder kvindelige filosoffer) er pr. definition bedre til at bløde etik-ting end mænd? (Jeg spørger igen oprigtigt – jeg aner ikke hvad du mener.) Jeg er selv ret begejstret for essentialisme som filosofisk og videnskabelig tilgang (som modsætning til forskellige former for anti-realisme, konstruktivisme, nominalisme osv), men det betyder jo ikke at enhvert forslag til kerne-egenskaber er gangbar. Og selv evolutionærbiologer behøver vel ikke at mene at biologi altid er det bedste forklaringsniveau (uanset om man diskuterer pandaens 'tommelfinger', samfundsforhold eller livets mening)?
@caroline
Ad. markedet
Nej, markedet er ikke altid 100 procent effektivt, man taler om markedsfejl.
Det ændrer blot ikke ved, at over tid vil virksomheder, der ansætter efter kompetencer klare sig bedre i det store hele end dem, der ansætter efter om deres medarbejdere har rødt eller sort hår.
Det smarte er, at suboptimale strategier netop ikke nødvendigvis skal erkendes, fordi konkurrencen vil sortere de dårlige strategier fra over tid - uanset om det så erkendes af nogle mennesker eller ej. Det er evolution.
Spontan orden, i modsætning til den orden en kontrollant kunne indføre ved for eksempel at kontrollere at virksomheden hele tiden levede op til en række formelle forskrifter.
Ad. 'care ethics'
For det første vil jeg sige, at ethvert forsøg på at forbinde filosofien med spørgsmål, der vedrører menneskers daglige liv må anses som noget positivt. Akademiseringen har gjort filosofien aldeles uvedkommende, men det er vel svært at undgå for noget område i dag.
Før jeg vil svare på spørgsmålet, om jeg mener, der er en kobling mellem kvindelige filosoffer og 'care ethics' vil jeg gerne lige høre din definition på filosofi, og hvad en filosof er, for det er meget muligt, den er mere snæver end min. Ville du inkludere Carol Gilligans bog In a Different Voice som (original) filosofi?
Ad. essentialisme.
Jeg mener ikke, at noget niveau, er det bedste at forklare alting på. Det er jo problemet omkring emergens og at "højere liggende" niveauer kan influere på lavere liggende. Så jeg mener absolut ikke at man kan forklare alting nedefra.
Men jeg vil da absolut ikke udelukke på forhånd at kvindelige filosoffer kunne være stærkere end de mandlige på nogen områder og omvendt. Hvorfor skulle jeg udelukke noget sådant på forhånd?
Om noget ved vi jo fra evolutionærbiologien, at menneskets genetiske natur er om ikke uforanderlig, så går det i hvert fald meget langsomt med ændringerne i forhold til kulturelle ændringer. Fra udviklingsbiologien ved vi også at ethvert menneske fra den første celle indeholder en opskrift, der leder frem til den færdige voksne. Endelig ved vi fra den biologiske antropologi at der er universelle træk ed mennesket der skærer hen over alle kulturelle forskelle, og at mænd og kvinder har en forskudt omend overlappende natur. Om det så kan omsættes til forskellige filosofier ved jeg ikke. Måske kan filosoffer løfte sig over den slags jordlige biases. Dog kan indflydelsen af vores natur ses på alle andre områder.
Lennart, ad markedet: Så det er lidt lige som den kommunistiske revolution - det er bare et spørgsmål om at vente, så finder de bedst egnede vej til universitetsstillingerne? Hvis de lever længe nok :-)
ad Gilligan: det er klart filosofi, men min vurdering er at det er dårlig filosofi (der bygger på dårlig empiri).
Endelig mener jeg naturligvis at det kunne være at kvinder er bedre/ringere til nogle filosofiske ting end mænd - men 1) der mangler noget empirisk evidens, og 2) den er svær at skaffe - der jo er et stykke vej fra en statisisk sammenhæng til en kausal sammenhæng. Desuden 3) ville det kun sige noget om det generelle (alle kvinder) og ikke om specifikke tilfælde (fx filosofistuderende kvinder).
@Caroline og Lennart: Er det ikke et faktum, at der ikke er lige løn mellem mænd og kvinder? Går diskussionen ikke mere på, hvor stor uligheden reelt er, når man har korrigeret tallene for diverse ”naturlige” årsager til ulighed? Og hvad denne lønforskel så skyldes? Her er et par relevante artikler:
Vis mig din løn... og jeg skal sige dig dit køn:
http://www.business.dk/article/20080403/nyhedsmagasin/80402101/
Lønulighed mellem mænd og kvinder:
http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=13297&attr_folder=F
@Lennart: Din teori om økonomisk udvikling lyder umiskendeligt lidt som Hayeks - så det undrer mig lidt, hvorfor du omtaler lønforskellen mellem mænd og kvinder som en markedsfejl. Er en markedsfejl ikke netop resultatet af, at der IKKE er perfekt konkurrence? Og er perfekt konkurrence ikke netop en af præmisserne for din teori? Derudover så har jeg heller aldrig hørt nogen omtale lønforskellen som en markedsfejl! Og de fleste som rent faktisk taler om markedsfejl, de mener for det meste, at staten bør korrigere for markedsfejlen gennem et økonomisk indgreb. Hvilket gør din brug af ordet markedsfejl lidt forvirrende, når du rent faktisk går ind for det modsatte, nemlig økonomisk spontan orden og dermed er imod enhver form for statslig indgreb i økonomien. Men er konsekvensen af økonomisk spontan orden ikke præcis den modsatte – end du her antyder? Jeg gentager lige, hvad du skrev i begyndelsen:
Lennart: Fordeler mænd og kvinder sig frit efter evne og interesse vil fordelingen langt fra blive symmetrisk.
Netop! Og derfor er der vel heller ikke nogen begrundelse for, at spontan økonomisk orden skulle føre til mere lige løn? Lønforskellen bliver ikke udlignet blot pga. free price systemet – heller ikke nødvendigvis på sigt. Så måske er den ulige løn mellem mænd og kvinder netop (med Hayeks egne ord) the result of human action - not of human design! Jeg kan heller ikke se, hvorfor man skulle antage, at spontan orden engang skulle føre til en mindre lønforskel mellem mænd og kvinder, når man indtil videre ikke har set nogen beviser for, at det rent faktisk forholder sig sådan.
makedet -
Ikke helt. For der er både markedsfejl og lag. Desuden er universitetsverdenen ikke noget "åbent samfund."
Gilligan -
ok.
mænd og kvinder -
Ja, det er selvfølgelig muligt, at kvinder, der læser filosofi ikke er repræsentative for deres køn. Måske tiltrækker faget et bestemt segment.
Men ok, der er nok ikke den store forskel, hvorfor jek ikke kan se at det er et samfundsanliggende at skabe symmmetri i fordelingen.
@Louise
Jeg tror diskussionerne er blevet blandet lidt sammen: Der kører en om lige løn og en om fordelinger på fag og erhverv.
Jeg tror ikke rigtigt nogen ved, hvor stor forskellen er, når der er korrigeret for alle forskelle og valg.
Jeg så, at unge kvindelige journalister nu tjener mere end deres jævnaldrende mandlige kolleger her i Danmark (forskellen var dog minimal.) I en anden artikel læste jeg at unge kvinder i New York havde overhalet unge mænd med et pænt beløb.
Med hensyn til løn, mener jeg absolut ikke man skal efterstræbe at alting skal give det samme i løn. Med lige løn, mener jeg kun lige løn for lige arbejde: Altså at en mandlig og en kvindelig postarbejder tjener det samme.
Det er korrekt, at "min" (Hayek byggede videre på Popper, der igen byggede videre på en bred forståelse af hvordan ting kan anskues i et evolutionært perspektiv) teori kræver perfekt konkurrence for at fungere perfekt, men det er slet ikke nødvendigt at den fungerer perfekt. Den skal bare fungere nogenlunde.
Nu vil jeg heller ikke sige, jeg er imod enhver form for regulering, men vi er jo nu i en velfærdsstat hvor alting er reguleret i hoved og r** ;)
Jeg ville også være feminist hvis jeg boede i Saudi Arabien.
Ligesom jeg muligvis ville være socialist hvis jeg boede i ... nej, det ville jeg nok ingen steder!
Til Lennart,
Hvilke(n) gruppe(r) af kvinder er repræsentative for kvindekønnet? I wonder
@Lindalund
Er det et trickspørgsmål?
Men egentligt er det jo meget interessant.
For den findes jo faktisk en gruppe af kvinder, der påstår at tale for "kvindekønnet."
Til Caroline,
"Caroline: Måske er det mod naturens orden med kvindelige filosoffer"
Det er nok nærmere mod den kanoniseret filosofis orden med kvindelige filosoffer;)
Og til Lennart;
Før i denne tråd skriver du at "Ja, det er selvfølgelig muligt, at kvinder, der læser filosofi ikke er repræsentative for deres køn. Måske tiltrækker faget et bestemt segment." så mit spørgsmål er seriøst ment. Hvilken gruppe af kvindekønnet repræsenterer mest normalkvinden?
Linda, jeg har faktisk 'brudt mit lille kønne hoved' med hvad grunden er. Måske er kvinderne for selvkritiske? Eller gennemskuer de hurtigere end mænd at universitetskarriere ikke er for fedt og finder noget bedre? Jeg gad vide om de på RUC og KU er bekymrede for hvor alle de gode kvindelige studerende forsvinder hen, men måske har de ikke lagt mærke til det.
Tak for gode (og vedholdende) kommentarer i øvrigt!
@Lindalund
Det kan jeg umuligt svare på. Enhver nutidig profession adskiller sig i så væsentlig grad fra det miljø vi egentligt er tilpassede at spørgsmålet nærmest er meningsløst.
På den anden side tror jeg ikke, det er tilfældigt, at der for eksempel er flere kvinder end mænd i pleje- og omsorgsfagene.
Til Lennart:
Du skriver, at ”Enhver nutidig profession adskiller sig i så væsentlig grad fra det miljø vi egentligt er tilpassede at spørgsmålet nærmest er meningsløst.”. Hvordan skal det forstås? Hvad er det for et miljø, som vi ”egentlig” er tilpassede. Og hvorfor adskiller enhver nutidig profession sig i ”væsentlig grad” fra dette miljø?
Som jeg forstår anden del af dit svar lægger du halvt om halvt op til, at normalkvinden er arbejdende i pleje- og omsorgssektorerne. Er det rigtigt forstået?
Til Caroline:
Det har altid undret mig, at man som kvinde i filosofi ofte konfronteres med sit køn qua kvinde. Det er umuligt at være ”kønsneutral” som kvinde på filosofi, hvor meget man end har lyst til at være det.
Det kommer sig af evolutionary lag, en slags evolutionær forsinkelse. På mange måder er vi mere tilpassede de opgaver, vi havde i Stenalderen, for tiden derefter har endnu ikke haft lang tid til at selektere for ny adfærd.
Kan det spille ind i dag?
Det er i hvert fald tankevækkende, at der nu er mangel på dyrlæger der kan tage sig af landbruget fordi feminiseringen af faget har gjort at langt de fleste nu vil arbejde med kæledyr i stedet for husdyr.
På samme måde har de demografiske ændringer af lægestanden hen imod flere kvinder medført et større antal læger, der gerne vil arbejde med børn og færre læger til mere tekniske discipliner.
Så min pointe er blot den simple at vores natur spiller en rolle. Uanset om vi så vælger at erkende dette eller ej.
Dog, jo mere selvindsigt en person har desto bedre muligheder for at forstå sine valg og reflektere over dem.
Jeg er stadig ikke helt med på, hvad du mener med normalkvinden?
Med hensyn til kønsneutralitet. Det er jo ikke kun noget der vedgår kvinder. Objektivitet generelt er blevet angrebet. Vestlig videnskab bliver jo også galt et værktøj for vestlige, ældre, hvide mænd. Sådan er det hele tiden.
Det er en konsekvens af at også universitetet er blevet fanget i det identitetspolitiske spil.
Send en kommentar