Jeg læser William James i øjeblikket (The Varieties of Religious Experience). Her er hvad han skriver om Schopenhauer og Nietzche:
"The sallies of the two German authors remind one, half the time, of the sick shriekings of two dying rats."
Jeg har på fornemmelsen at man ikke slipper afsted med at formulere sig sådan i en (ph.d.-)afhandling idag. Mildest talt.
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
2 dage siden
3 kommentarer:
Plejer du ellers ikke at slippe af sted med, hvad som helst? ;-D
Hvad? Her? Eller i det akademiske eller i det hele taget? Nu er der vist almindelig enighed om at jeg altid er meget diplomatisk i alt hvad jeg gør, så jeg har aldrig rigtig fået prøvet grænserne af :-)
Men lige det om Nietzsche og Schopenhauer har jeg dog ikke behov for at eftergøre i min afhandling. Det slog mig bare at moderne tekster tit er noget mere blodfattige end klassikerne.
Jeg synes, at man burde genoptage den gode, gamle tradition fra Platons dage at skrive dialoger.
Send en kommentar