Et par overvejelser her i ’ferien’: Bør DR vise videnskabeligt tvivlsomme dokumentarfilm om klimaforandringer? Må ansatte på universitetet argumentere under lavmålet?
Efter at Kristeligt Dagblad har bragt et interview med ID-tilhængeren Jakob Wolf, spørger Stokbro på sin blog: ”..hvordan reagerer en videnskabelig institution som universitetet på idioti i egne rækker?”. Tidligere har Klemens Kappel på sin blog spurgt: ”Kan en universitetsansat forsker være fortaler for ID?”.
Ansatte på et universitetet skal have et meget stort frirum til at udtale dumheder. Det er op til fagfæller og andre at kritisere det der bliver lagt frem. Det er selvfølgelig uheldigt hvis universitetets ry bliver truet – men hvad er alternativet? Det er svært at forestille sig hvordan et universitet som sådan kan ’reagere’ uden at det vil krænke den forskningsmæssige metode- og tanke-frihed.
Kan det så også forsvares at DR2 viste den omdiskuterede film der kritiserer den herskende opfattelse inden for klimaforskningen? Her er sagen mere speget fordi allerede det at blive vist i nationalt TV af mange de fleste opfattes som et kvalitetsstempel og der er risiko for at udsendelsen ikke får passende modspil (trods den indgår i en serie med andre synspunkter) fordi der ikke er sikkerhed for at folk kan gennemskue argumenter – eller overhovedet ser flere afsnit i serien end det ene. Og hvor langt ude må ’dokumentar-film’ være? (Kunne man fx forestille sig at DR viste en filmatisering af Zions vises protokoller?) Alligevel tror jeg igen at alternativet er værre...
Århus Universitet forsøgte sig med en sanktion over for Helmut Nyborg. Det var ikke kønt (på trods af at det tyder på at der faktisk var en del tvivlsomme elementer i hans forskningspraksis). Så hvor dum må man være? Temmelig dum.
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
2 dage siden
8 kommentarer:
"Bør DR vise videnskabeligt tvivlsomme dokumentarfilm om klimaforandringer? Må ansatte på universitetet argumentere under lavmålet?"
Der skulle gerne være en forskel på DR og universitetet som institution.
Mit ærinde var ikke så meget at fremture med at forbyde dumme udtalelser, men det undrer mig, at der ikke rejser sig en storm af protester fra alle fakulteter mod så skrigende idiotiske udtalelser. Og der skulle gerne være stor forskel på problematiske forskningsresultater og det at en institutleder kan gå ud at sige, at religiøse mennesker er bedre til at passe på naturen, fordi de tror på en skaber ... hvordan hænger ræsonnementet sammen? Så vidt jeg kan se, så gør det ikke hverken retorisk eller logisk.
AT udtalelsen bliver forbigået i tavshed, finder jeg er et problem. At jeg så har et personligt problem med at religion og universitetet sammenblandes det er noget andet. Der er ikke noget på teologi, der ikke videnskabeligt kunne varetages på klassisk filologi eller på religionshistorie.
Beklager reaktionstiden, men nu er jeg så tilbage fra ferie...
Jeg kan godt følge din undren over den manglende respons fra fagfolk. Jeg spekulerer dog på om man overhovedet kan trænge igennem til pressen med sin kritik? Vil de interessere sig for det hvis man sender en pressemeddelelse hvor man påpeger at NNs argument er utroligt dårligt?
Velkommen tilbage fra ferie :)
Nja, for at en historie/kritik kan gøre sig gældende i pressen, må den, der kritiserer, kunne garantere en eller anden form for historie. Og her er det ikke nok, at den videnskabelige institution taber i integritet, det er ikke interessant nok. Jeg tror derfor hurtigt man vil komme ud i nogle situtationer, hvor ens kritik må pyntes lidt, være lidt mindre reflekteret for til gengæld for et hårdtslående retorisk niveau ... og så er den ene vel lige så speget som den anden er røget?
Alligevel har vi jo den kvindelige videnskabsjournalist, som jeg lige nu ikke kan huske navnet på, ved Weekendavisen ... så måske det er muligt, at videnskab stadig kan sælge.
Det er et meget tøvende svar, det ved jeg, men jeg har heller ikke her nogen stor sandhed at tilbyde :)
Skal vi ikke kalde hende Lone Frank, selv WA faktisk har flere videnskabsjournalister (og sjovt nok er den eneste avis, jeg har abonnement på...)
Ups, der skal stå selv OM Weekendavisen...
Men journalister har redaktører... Fx har jeg hørt at Lone Frank fik nej fra WA til at skrive om en kritisk bog om intelligent design (som jeg har bidraget til). Noget med at der var skrevet nok om sagen.
Og for nylig bragte Politiken et forsideinterview med teologer (!?) om det acceptable i flerkoneri. Jeg har ikke stor tiltro til avisernes dømmekraft i disse sager.
Jeg synes faktisk ikke, at det er helt dårligt redigeret af WA-redaktionen. Som Dennis Nørmark skrev i sin anmeldelse, så er der snart ikke mere at sige om sagen, med mindre at der sker noget afgørende.
På internettet, hvor spalteplads ikke er en begrænsende faktor, kan det bedre forsvares at blive ved med at køre rundt i ID-debatten.
Men Nørmark omtalte den jo netop for at oplyse om at der nu var effektive modargumenter tilgængelige! I øvrigt synes jeg ikke man bare kan sige ’nu er det bevist, så er vi færdige med det’ så længe ID-folk får så meget taletid som de gør. Fx var der i går i Information et langt interview med en kreationisme-tilhænger (og journalisten virkede mildest talt dårligt klædt på til opgaven).
Send en kommentar