tirsdag den 3. juli 2007

Ateisme og allergi over for det irrationelle

Da jeg begyndte bloggen her for nogle uger siden, regnede jeg med at jeg bare skrev for mig selv. Siden blev jeg klogere. Man bestemmer ikke nødvendigvis selv udviklingen på sin blog.

Indlægget om ateisme og religion trækker overraskende mange til – også internationalt (ok fra Norge, men alligevel). Dette er på den ene side irriterende da jeg egentlig ikke interesserer mig specielt for emnet. På den anden side fortjener inlæg + kommentarer efterhånden et follow up.

Så jeg har tænkt over hvorfor mon det provokerer sådan at spørge om visse former for ateisme har en del til fælles med religion – jeg mener: folk kunne jo bare tænke ’idiot’ og klikke videre hvis de synes ideen er dum. Hvorfor bliver handsken taget op?

Mit gæt er at mange nærmest har en allergisk reaktion over for religion pga. det irrationelle i kombination med de troendes egen tilfredshed med deres religiøsitet. For hvis det var religionernes skadevirkninger, skulle man tro at folk ville rase over disse ting og ikke over stilfærdige troende der passer sig selv.

Måske er tesen forkert, men faktisk kan jeg godt se irritationsmomentet, for jeg har selv en rem af huden… Jeg kan uden videre nævne flere områder hvor jeg kan hidse mig op alene fordi jeg synes folk opfører sig dumt: fx folk der mener deres papegøje taler med dem, livsfarlig bjergbestigning og alternativ ’viden’ og ’behandling’ (herunder astrologi, krystalhealing mv.). Jeg ved ikke om det en rimelig allegisk reaktion eller en overreaktion.

.....

Forresten om noget andet: Jeg har tilføjet en kommentarliste som angiver nogle surrealistiske tidspunkter, men det er forhåbentlig bedre end ingenting.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg tror nu, at forklaringen er den simple, at det er et emne der optager folk i øjeblikket. Men udsagnet om at ateisme er en slags religion er da provokerende.

Anonym sagde ...

Jep, det er provokerende og lidt ærgelig, når der nu er så mange interessante vinkler at studere.

Og er det ikke bare at glæde sig når der kommer kommentarer på din blog. Det er vel det det handler om: dialog. Nu er du tydeligvis ikke bare en "idiot", så der var vel al mulig grund til at "tage handsken op" frem for blot at klikke videre. At det lige netop starter med ateisme-indlægget gør vel ikke så meget, og er da også temmeligt forudsigeligt tiden taget i betragtning. Det er mange spændende ting, du allerede har på din blog (syntes blandt andet meget godt om dilemmaet med de siamesiske tvillinger). Glæd dig over kommentarene.

Anonym sagde ...

Du spørger efter det irationelle, og det har jeg beskæftiget mig en del med gennem mit konferensspeciale. Det er rigtigt at tale om enhver form for religiøsitet (underkastelse under en form) for irrtionalisme, men kun hvis det samtidig tages med, at der i så fald er flere former for irrationalisme.

Der er stor forskel på den religiøsitet, som kristne, muslimer eller ateister fremfører sammenlignet med den irrationalisme, der begyndte at blive behandlet i 1700-tallet. Leibniz's små perceptioner (les petites perceptiones) var et af de første og mere betydningsfulde skridt på vejen til at sammenkæde det irrationelle med det rationelle. Baumgarten tog teten op fra Leibniz og dannede æstetikken, som i bund og grund kan ses som en rationel udredning af det irrationelles moment, som dette kommer til udtryk i såvel følelseslivet (stemningerne er måske et mere tidssvarende ord) som det partikulære. Med det partikulære henviste Baumgarten til res facti - de faktiske, konkrete ting, som var blevet overset eller forbigået af den rationalsme, der udgik fra Descartes.

Forskellen mellem de to irrationalismer, i eksemplet her religiøsiteten og det partikulære, er at med Leibniz og æstetikken gives der mulighed for rationelt at behandle en del af det irrationelle: følelseslivet og det konkrete. I religiøsiteten har vi med den "åbenbarede" sandhed at gøre ... en form for pseudofænomenologisk væsensskuen. Den position kan ikke diskuteres rationelt.

Jeg mener derimod godt, Caroline, at visse alternative behandlingsformer kan komme ud af den rationalistiske bandage, du viklede den ind i ... men i så fald må vi have konkretiseret det. For nok er krystalhealing en kende for langhåret efter min smag, men er brugen af lægeurter også det? Jeg mener det ikke. Til gengæld kendte jeg en læge engang, som blev rasende, hvis man så meget som påpegede den gavnlige virkning af f.eks. hvidløg.

caroline osv. sagde ...

# Jesper & Rrasmus: Jeg er bestemt ikke utilfreds med kommentarerne, men glad for interessen! Men lidt forundret – er ateisme virkelig så hot? Jeg har i øvrigt opdaget at min blog kommer på første google-side når man søger på ateisme fra Danmark. Det forklarer måske også noget.

# Stokbro: Jeg burde have set dette komme… Ja, irrationalitet er mindst lige så håbløst et begreb at afgrænse som de øvrige jeg har haft på banen. Jeg forsøgte mig med en dagligdags anvendelse hvor det betyder noget i retning af: ”Antaget uden ordentlig begrundelse og i (potentiel) modstrid med hvad vi ellers ved”. Jeg tror de fleste har nogle mere eller mindre personlige (tilfældige?) standarder for irrationalitet – og måske bliver man provokeret når disse overtrædes? I øvrigt findes der selvfølgelig også ’rationel teologi’ (jf. Plantingas gudsbeviser o.l.). Og så fik vi også en videnskabsteoretisk diskussion om alternativ behandling på banen… der er nok at tage fat på fremover!

Anonym sagde ...

Ret godt indlæg... selvom jeg er lidt sent på den :)
Jeg synes det er et ret spændende emne - specielt måden du griber det an på :) Tusind tak! http://thefirewithin.dk/satanister-i-danmark/

caroline osv. sagde ...

Tak :-)

Og helt ok at være sen på den - havde helt glemt hvad jeg havde skrevet, så det var meget sjovt at være herinde igen...