Irriterende læsning

Så sluttede afstemningen om grænseløst irriterende ting ved denne blog endelig. Tak til de deltagende - resultatet kan skimtes her:

20 stemte og stemmerne fordelte sig således:

2 mener jeg er UTROLIGT længe om at svare på kommentarer
11 mener der er for langt mellem indlæg
3 mener at ellers lovende indlæg altid viser sig at være det rene pjat
5 mener der er for få indlæg om byture og opskrifter
5 mener at ALT ved bloggen er irriterende

Umiddelbart kan jeg jo se at det må betyde at der findes mindst 15 personer i verden der ikke synes at ALT ved bloggen er irriterende (med mindre nogle har stemt flere gange). Det interessante er selvfølgelig hvad de 5 der synes at ALT ved den er irriterende laver her. Jeg tænker at de måske er tvangslæsere som jeg selv: Jeg kan ikke se noget tekst uden at læse det. Derfor læser jeg tit hvad der står på havregrynspakken for 117. gang. (Det er den sande begrundelse for at holde avis - så man kan forhindre sig selv i at læse på havregrynspakken.)

Men egentlig var afstemningen inspireret af en anden blog (jeg har desværre glemt hvilken) der havde et indlæg der handlede om det (velkendte?) fænomen at man ind imellem ser et indlæg (eller en hel blog) som man synes er så galt afmarcheret at man slet ikke orker at begynde at forklare vedkommende hvad der er galt. Ideen med hans indlæg var så at opfordre folk til at gøre det alligevel og fortælle hvis de synes der var noget galt med hans blog (der var vist desværre ikke den store respons). Ideen er dog god - jeg tror at man nemt bliver blind for at ens egen holdning ikke er indlysende for alle og enhver.

Ja, ok. Og så må jeg nok også hellere kommentere at 11 ud af 20 synes der er for langt mellem mine indlæg - det tillader jeg mig selvfølgelig som et positivt tegn. Og der bliver lidt stille noget tid endnu, mens jeg tager mig af dette lille projekt:




Flot plakat, ikke? Bare jeg kunne lave sådan noget selv.

Og til sidst et lille mad-tip nu hvor kastanie-sæsonen nærmer sig: Når man skal lave kastanier i ovnen, er det en god idé at lægge dem 10 min. i koldt vand før man snitter i dem. Så slipper de skallen meget nemmere.

Så er den klaret.

Efter os - et sort hul

For en gangs skyld er der stor opmærksomhed omkring grundforskning, om end måske ikke helt i den form forskerne kunne ønske sig. Vi taler naturligvis om muligheden for verdens undergang onsdag d. 10. september 2008 når fysikere i Cern vil forsøge at skabe et sort hul (se fx omtale her). Jeg har selvfølgelig et par ting at bemærke i den anledning:

For det første:
Hvis det virkelig kunne lykkes at lukke hele biksen med et sort hul, ville det virkelig give baghjul til forestillingen om ”après nous, le déluge”.

For det andet:
Der synes at være gode moralske argumenter for at det faktisk ville være en fin måde at udslette Jorden på hvis det endelig skulle være:

1) det vil formentlig være smertefrit fordi det vil gå så hurtigt.
2) det vil ikke kunne skabe uheldige præcedens- eller glidebane-effekter.
3) der vil ikke være nogle sørgende efterladte (bortset måske fra Gud, men det kunne han have tænkt på noget før).

Disse kriterier kan andre masseødelæggende ting slet ikke leve op til (fx virusangreb, atomkrig, tsunamier mv.) Faktisk kan jeg dårligt forestille mig en bedre måde at dø på, hvis det altså skal være. (For en god ordens skyld: Det synes jeg ikke det skal.)

I øvrigt er det en god nedtællingsagtig dato: 10-09-08...

PS. Det er sjovt så meget dækning denne ikke-nyhed har fået (nu også her!). Jeg tænker mig at det er lidt lige som når folk skal forsøge sig med risiko-vurdering: Psykologiske eksperimenter viser at man skyder helt galt når de skal angive sandsynlighede for at dø af hajbid (overvurderes kraftigt i forhold til objektiv sandsynlighed), i trafikken eller af kræft (undervurderes kraftigt i forhold til objektiv sandsynlighed). Som allerede Sextus Empiricus påpegede, har vi tendens til at fokusere på det spektakulære og sjældne. Men det er en anden historie.

Er humanister kedelige?

I forlængelse af mit tidligere indlæg (og diskussioner her og hos filoffen og Stokbro) om datalogernes sang om (bl.a.) humanister kommer her en overvejelse over hvorvidt humanisters typiske selvforståelse som 'de kreative intellektuelle med de skæve selvironiske indfald' efterhånden svarer dårligt til virkeligheden. Er vi i virkeligheden de kedelige?

I hvert fald lader det til at der faktisk foregår sjovere ting andre steder. Se fx denne video der tilsyneladende er betalt af en producent af udstyr til massespektrometri:



Til sammenligning er her lidt filosofi-musik: David Chalmers synger The Zombie Blues:



(Ja, ja. Der er selvfølgelig Pythonernes filosof-sang. Men den er altså temmelig gammel.)

Tese:

Humanister (herunder filosoffer) er ikke så sjove som vi selv tror.

Bortforklaringsmodeller:
1) Naturvidenskab og industrien har flere penge at være sjove for.
Mit svar: ... men det behøver vel ikke at koste det store at lave noget sjovt?

2) Jeg er dårlig til at finde sjove filosofiske/humanistiske ting
Mit svar: OK, det er muligt, men så vis mig noget. Jeg er villig til at ændre mening ud fra evidens.

3) Sjovhed er ikke vigtigt for filosofi/humaniora
Mit svar: Jo, det er - om ikke andet så i branding-krigen fagene imellem. Og som de plejede at sige i radioen: Det er kedeligt at kede sig - det er sjovt at have det sjovt.

Symposium: Religionsvidenskabens videnskabsteori

Det er lige gået op for mig at jeg har glemt at denne blog er en oplagt kanal til omtale af et arrangement jeg er med til at arrangere. Så her kommer det:

Symposium: Religionsvidenskabens videnskabsteori
29.-30. september 2008 ved SDU, Odense

Mandag d. 29. september:
9.30 - 10.15 Kaffe og indregistrering
10.15 - 10.30 Velkomst, introduktion og praktiske oplysninger
10.30 - 11.15 Søren Harnow Klausen (Filosofi, SDU):
Humanistisk videnskabsteori
11.15 - 12.00 Jeppe Sinding Jensen (Religion, AU):
Filosofiens rolle i religionsvidenskaben
Frokost
13.00 - 13.45 Armin Geertz (Religion, AU):
Religionsvidenskabens genstandsområde
13.45 - 14.30 Caroline Schaffalitzky (Filosofi, SDU):
Videnskabsteoretisk realisme i religionsvidenskaben
Kaffepause
15.00 - 15.45 Lars Albinus (Religion, AU):
Religionernes familieligheder: en vej mellem realisme og nominalisme
15.45 - 16.30 Mikael Aktor (Religion, SDU):
Religion som ikke længere er religion
16.30 - 17.15 Olav Hammer (Religion, SDU):
Hvad kan religionsforskeren undersøge? Om begrebet ’metodologisk agnosticisme’

Tirsdag d. 30. september:
9.30 - 10.15 Jesper Sørensen (Religion, SDU):
Underminerer kognitiv religionsvidenskab religiøse udsagns sandhedsprætentioner?
10.15 - 11.00 Mikael Rothstein (Religion, KU):
Hvorfor alle de spekulationer? Vi studerer jo bare mennesker
Kaffepause
11.30 - 12.15 Tove Tybjerg (Religion, KU):
Praktiske betydninger af religionsforskerens egne overbevisninger
12.15 - 13.00: Torben Hammersholt (Religion, SDU):
Mystikken som videnskabsteoretisk case
Frokost
14.00 - 14.45 Jakob Lindgaard (Filosofi og Religion, KU):
Religionsvidenskab som normsætter
14.45 - 15.30 Tim Jensen (Religion, SDU):
Værdifri og værdifuld vidensformidling
15.30 - 16.00 Afrunding

På hjemmesiden for Religionsvidenskabens videnskabsteori er der informationer om tilmelding samt præsentation af emnet, manchetter og et diskussionsoplæg.

Dataloger om humanister

I Information d. 4. september er et hold datalogistuderende ved Københavns Universitet citeret for denne sang på melodien "Jeg har set en rigtig negermand":

"Jeg har set en rigtig humanist
han var knokkelskæv og sikkert også kommunist
så jeg spurgte hvad hans pensum var
han kigged' op og gav mig dette svar...

Til sommer skal jeg op i Anders And
et nummer af Fantomet og en Supermand.
Og hvis en dag, jeg vågner af min døs
så bliver' jeg færdig og er arbejdsløs."

Respekt til datalogi!