I forlængelse af mit tidligere indlæg (og diskussioner her og hos filoffen og Stokbro) om datalogernes sang om (bl.a.) humanister kommer her en overvejelse over hvorvidt humanisters typiske selvforståelse som 'de kreative intellektuelle med de skæve selvironiske indfald' efterhånden svarer dårligt til virkeligheden. Er vi i virkeligheden de kedelige?
I hvert fald lader det til at der faktisk foregår sjovere ting andre steder. Se fx denne video der tilsyneladende er betalt af en producent af udstyr til massespektrometri:
Til sammenligning er her lidt filosofi-musik: David Chalmers synger The Zombie Blues:
(Ja, ja. Der er selvfølgelig Pythonernes filosof-sang. Men den er altså temmelig gammel.)
Tese:
Humanister (herunder filosoffer) er ikke så sjove som vi selv tror.
Bortforklaringsmodeller:
1) Naturvidenskab og industrien har flere penge at være sjove for.
Mit svar: ... men det behøver vel ikke at koste det store at lave noget sjovt?
2) Jeg er dårlig til at finde sjove filosofiske/humanistiske ting
Mit svar: OK, det er muligt, men så vis mig noget. Jeg er villig til at ændre mening ud fra evidens.
3) Sjovhed er ikke vigtigt for filosofi/humaniora
Mit svar: Jo, det er - om ikke andet så i branding-krigen fagene imellem. Og som de plejede at sige i radioen: Det er kedeligt at kede sig - det er sjovt at have det sjovt.
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
2 dage siden
7 kommentarer:
Hypotese: Jo mere du blander dit arbejde sammen med din identitet, jo mindre sjov bliver du.
Især hvis du beskæftiger dig med problemer, som de færreste frivilligt ville betale for at få løst.
Ja !
Den første video ovenfor opnår sin komik gennem det æstetiske chok, der opstår i forventningens skuffelse. Kemi er ikke morsomt, sprælsk eller noget som helst andet, der tilnærmelsesvis har med livlighed at gøre - musik, sang og dans underminerer den forventning og i afkodningens forvirring opstår komikken, fordi det bare ikke kan passe!
Det er det samme, der skete i Nattevagten, hvor Ulf Pilegaard spiller en noget psykopatisk karakter. En ting er, at han gør det fænomenalt, men en helt anden ting er, at vi som tilskuere har en helt anden forventning til Pilegaard og den forventning er med til at hans karakter i filmen bliver endnu mere uhyggelig.
Nå ja, og så er der humanisterne. nej, vi er ved Gud ikke morsomme. Min forventning er efterhånden, at vi er nogle gravalvorlige, sortklædte og meget selvoptagne individer. Ecos Rosens navn tager problematikken op. Kritikken den bog er ikke så meget en kritik af kirken, det er ikke så meget et spørgsmål om konspiratoriske teorier, men derimod om intellektuel spændstighed over for en organisation, der kun består for at bestå - ren selvopretholdelse.
Jeg synes, vi har en tendens til at være meget seriøse, næsten for seriøse. Vi har da i hvert fald alle læst Kierkegaard, og vi nyder forfatteren, der er rigtig forfatter, dvs. han lider. Vi elsker patos, bare det ikke bliver selvbevidst som patetisme (?). Det er en sand fornøjelse for os, at det kun er poetikken kun omhandler tragedien, at komikken blev væk.
Det er en af grundene til, at jeg elsker at læse Nietzsche, han er overdrevet, han er morsom og alvorlig på en gang. Jeg elsker at læse om Diogenes, fordi det er fabelagtigt, dekonstruerende (sic) og morsomt at læse hans kritik af filosofferne. Og der kommer en anden slags filosofi ud af det og en anden slags humanisme. Ikke den pæne alt-for-pæne humanisme, ikke den fine filosofi, men en vagabonderende humanistisk tænkning, der ikke viger tilbage. Det er det, der er så fedt ved Baumgartens memento i begyndelsen af Æstetikken: filosoffen er (og skal være) blandt mennesker.
Så min konklusion bliver, at komik ikke er "godt" nok eller "fint" nok, det lægger ikke til vore humanistiske selvforståelse som noget tungt, meget dybt, næsten uforståeligt tænkt. Og den selvforståelse, tror jeg, er blevet indlært gennem et samfund, der i meget lang tid ikke rigtig har kunne se, hvad humanisterne gjorde godt for - de er hverken økonomer eller maskinoperatører - og kultur er noget man nyder tilbagelænet med en fadbamse.
Bekendelser fra en tidligere betonhumanist.
Mit gæt havde også været, at humanister generelt tager sig selv og deres fag lige lovlig alvorligt, og at humor og komik ikke rigtig er fint nok - rart at få det bekræftet af en (tidligere) betonhumanist.
I øvrigt håber jeg ikke, at humanister generelt synger lige så skrækkeligt som Chalmers!
@ Stefan, kommer det ikke an på arbejdet? Hvis man nu er den der skriver Jens Blendstrups bøger fx, er det vel ok? Er din påstand at filosofi (og humaniora generelt) simpelthen er kedeligt?
@Stokbro, tak for sammenligningen med Ulf Pilgaard - den var jeg ikke selv kommet på :-D
Du kan have meget ret i din analyse, men jeg synes også at der tillægspoint til kemi-videoen for parodier på både show-genren, videnskabelige papers og stereotyper af både køn, hudfarve og videnskabsfolk.
@ Morten, ja - han har muligvis forsøgt at ramme et udtryk a la Screamin Jay Hawkins, men godt er det ikke (jeg håber han beholder sit normale job). Men problemet er også at det er klassisk filosofisk humor i stilen nørdet (og lidt selvfed) fremfor selvironisk.
@caroline: Mit første modeksempel var komikere, men selv de lever op til hypotesen.
Min påstand er, at selvhøjtidelige mennesker ikke er sjove - højst ufrivilligt komiske.
Visse dele af humaniora mangler tilnærmelsesvist objektive/eksterne kvalitetskriterier og er derfor konstant i farezonen for at blive selvfede, selvhøjtidelige og irrelevante, forfalde til faking, ævl, bullshit osv. (sml. kunstverdenen).
Inden for filosofi tænker jeg især på de grene, hvor folk beskæftiger sig med og producerer tekster der lyder som en hybrid af lyrik og besværgelse.
Den sjoveste sætning skrevet af en person med kendskab til filosofi, jeg har læst for nylig:
"Wittgenstein is popularly credited with the idea that most philosophical controversies are due to confusions over language. I'm not sure how much credit to give him. I suspect a lot of people realized this, but reacted simply by not studying philosophy, rather than becoming philosophy professors."
PS. Jens Blendstrup er "weekendavisen-sjov" :p
@ Stefan, "weekendavisen-sjov" er vel også en slags sjov? Jeps, du har ret: der er ikke megen selvironi i filosofien. Der er en del ironiseren over andres filosofi, men det tæller jo ikke rigtig i denne sammenhæng.
Send en kommentar