En gang lovede jeg vist at holde igen med den lidt navlebeskuende disciplin ’fortæl om din egen blog, skrivevaner og overvejelser i den forbindelse’. Alligevel kommer her to overvejelser inspireret af at bloggen har rundet 10.000 besøgende for nylig.*
Er bloggen ens private domæne hvor man kan skrive lige hvad man har lyst til og når (hvis) man har lyst, eller er en blog en del af den sociale sfære hvor man er forpligtet til at tage hensyn til de øvrige mennesker der færdes der?
Jeg så på et tidspunkt en blog (jeg har desværre glemt hvilken) hvor der stod i selvbeskrivelsen at hvis man ikke fik svar på sin kommentar, skulle man ikke være utilfreds med det, men i stedet se det sådan at man havde fået det sidste ord. Jeg blev imponeret over strategien og overvejede at kopiere den. Der er, fornemmer jeg, en usagt regel om at det er uhøfligt ikke at svare på kommentarer, men nogle gange synes jeg det virker overflødigt (fordi det er en udmærket kommentar som kun vil blive trukket ned af et kedeligt ’tak for kommentaren’ eller lign), andre gange har jeg ikke rigtig nogen mening om det der siges og håber at andre måske har lyst til at svare på det.
Kernen er, at man skal passe på at bloggen bliver ved med at være noget man har lyst til – og ikke et pligtprojekt. (Det betyder i øvrigt også at man skal lade være med at føle sig presset til at skrive indlæg hvis man ikke har tid og lyst!)
Hører det med til blog-livet at man ud over at lave en lødig blog også skal sørge for at udbrede kendskabet til den?
Svaret på det første spørgsmål kunne måske forstås sådan at læserne nogle gange kan komme i vejen for det selvpromoverende i blog-projektet. Sådan opfatter jeg det dog ikke. Jeg glæder mig hver gang nogen gider at læse (og måske endda kommentere) et indlæg. Og jeg bliver også glad når det viser sig at nogle finder noget i min blog de kan bruge i fx undervisningssammenhænge – så synes jeg det giver mening at bruge tid og kræfter på projektet.
Jeg bekymrer mig ikke det store om hvor kendt, tagget, linket eller lign. min blog er – der er ikke mange af de større (danske) blogs som jeg ville være stolt af at eje. Det ville formentlig være ret let at få pustet læsertallene op med nogle flere søkopat-tests o.l., men ville det give flere kvalificerede læsere? Jeg er meget tilfreds som det er nu, og jeg sorterer lidt i hvilke emner jeg skriver om for at holde en nogenlunde klar stil.
Måske er det dog lidt selvmodsigende at bruge tid på at passe bloggen, men ikke ofre de få minutter det vil tage at tilmelde den forskellige steder så folk faktisk kan finde den. Jeg tror jeg har en ubevidst idé om at der er en eller andet risiko forbundet med de ting, men jeg ved ikke rigtig hvad det skulle være.
* Tak til Louise for ideen med et 10.000-besøgende-tjek, jf. http://louisera.blogspot.com/2008/10/10000-besgende.html
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
2 dage siden
13 kommentarer:
Først og fremmest tillykke med de 10.000+ besøgende! Jeg bliver aldrig træt af at læse metablogning-indlæg, når de bare er reflekteret. Jeg forsøger igen og igen og mange af gangene sletter jeg simpelthen indlægget igen - netop fordi det mangler en klangdybde i refleksionen. Det interessante er jo, at man til daglig nøjes med (både som læser og forfatter til bloggen) at sparke lidt til dækkene, mens metablogningen tillader en at komme ind i bilen og og og åbne kølerhjelmen - ja sgu.
Nu ved jeg ikke, om du ligefrem har åbnet kølerhjelmen i dag, men til gengæld finder jeg dine kommentarer nok så relevante - også i forhold til mig selv og min egen blogning. Jeg har tænkt det samme som dig i forhold til kommentarer; jeg værdsætter dem alle (undtagen spammen), men irriterer mig også over mig selv, at jeg til tider næsten føler mig tvunget til at give en eller anden tilkendegivelse om, at jeg har læst det om så bare det er med et tak eller en smiley, men det irriterer mig, fordi det er plat.
En af forskellene på kommentarområdet på vores blogge er, at på din kan folk diskutere med hinanden, mens alle kommentarer 99,9% af tiden er rettet mod mig på min blog.
Mht. lødighed og udbredelse af ens blog, så synes jeg ikke man er forpligtet på noget. Jeg mener i den forbindelse også, at bloggen vitterligt er et privat område, hvor man kan skrive lige præcis hvad man har lyst til; men bliver Caroline osv. til en blog om butterdejsbagning, så ryger den højst sandsynligt af filosofibot'en uanset det refleksive niveau.
Det, der gør, at bloggen er privat er, at folk ikke er tvunget til at gå ind på ens side og læse. Stiller jeg mig op midt i Horsens og brøler mine forbandelser ud over byen, så kan folk ikke så godt lade være med at lytte. Tekst tiltvinger sig ikke adgang, men indtages aktivt, hvorimod lyde indtages passivt - derfor er der flere regler i det sociale rum, der skal overholdes end på en blog. Folk "færdes" her nemlig ikke bare som folk gør på gågaden i Horsens.
Jeg finder det altså heller ikke "selvmodsigende at bruge tid på at passe bloggen, men ikke ofre de få minutter det vil tage at tilmelde den forskellige steder så folk faktisk kan finde den". Det sker af sig selv med tiden, men derudover er man jo ikke forpligtet på at gøre sin blog tilgængelig, bare fordi man skriver på den. Jeg begyndte på et tidspunkt at få besøgende fra "Mit indre Pompeii" (http://mitindrepompeii.blogspot.com/),
men når jeg fandt frem til siden, så var der kun billeder på den - og ingen tekst. Det var først, da jeg cached en søgning på mit eget navn og bloggen, at jeg fandt ud af, at der var tekst - den var bare hvid på hvid baggrund så for at læse den, måtte man trykke ctrl-A (teksten er blevet sort nu). Det var også en måde at gøre det på. Man er altså ikke forpligtet på andet end sin egen integritet.
Jeg vil da også gerne ønske dig tillykke med de 10.000 besøgende, selvom du jo naturligvis ville have mange flere besøgende, hvis du blot skrev nogle flere blogindlæg. Så derfor vil jeg faktisk meget hellere ønske dig tillykke med at have skrevet nogle rigtig gode blogindlæg igennem det sidste år – for det kræver jo meget mere end blot hits. Som du jo også selv udmærket godt er klar over, så mener jeg jo, at din blog er en af de bedste. Derfor vil jeg da også gerne lige gøre opmærksom på, at jeg faktisk anser dit meget udskældte blogindlæg om Ost af modermælk, som et af dine bedste! Kritik er ikke altid et tegn på noget dårligt!
Caroline: Er bloggen ens private domæne hvor man kan skrive lige hvad man har lyst til og når (hvis) man har lyst, eller er en blog en del af den sociale sfære hvor man er forpligtet til at tage hensyn til de øvrige mennesker der færdes der?
Umiddelbart ja, men nu er ordet hensyn jo et lidt vagt, da det hurtigt kan indbefatte et hensyn til alt og dermed have den konsekvens, at man ikke kan skrive noget som helst. Generelt har jeg selv den holdning, at man altid (uanset forum) bør kunne tale pænt til hinanden og dermed udvise en vis form for respekt – uanset hvor uenige man så end er. Ikke, at jeg dermed forventer, at alle andre forstår eller lever op til dette, men det er i hvert fald mit eget udgangspunkt! Men omvendt, så skal man også være opmærksom på, at for meget hensynstagen kan have en ødelæggende effekt på det kreative, hvilket helt klart også ville være en tragisk udvikling. For mig er det at skrive, noget som man gør af lyst – aldrig af tvang eller pligt. Der er vel heller ikke særlig mange, som ligefrem forventer, at man skal skrive nye blogindlæg, selvom det naturligvis godt kan have den konsekvens, at man mister sine læsere. Jeg syntes, at Stokbro udtrykker det meget præcist, når han skriver, at man ikke er forpligtet på andet end sin egen integritet!
Jeg syntes faktisk, at det er uhøfligt ikke at svare på sine kommentarer, for det giver helt klart de fleste mennesker et vist indtryk af ligegyldighed (og arrogance), hvilket heller ikke ligefrem motiverer ens læsere til at skrive en kommentar en anden gang. Derfor svarer jeg stort set også altid (så hurtigt som muligt) på mine kommentarer, men derudover syntes jeg også, at det er ret sjældent, at en kommentar ligefrem er overflødig at svare på (dem har jeg vist kun haft tre af igennem det sidste år).
Caroline: Det ville formentlig være ret let at få pustet læsertallene op med nogle flere søkopat-tests o.l., men ville det give flere kvalificerede læsere? Jeg er meget tilfreds som det er nu, og jeg sorterer lidt i hvilke emner jeg skriver om for at holde en nogenlunde klar stil.
Hvordan definerer du helt præcist en kvalificeret læser? Og hvad er en klar stil? Det virker her, som om du også implicit kommer med en smagsdom? Er en klar stil bedre end en uklar(???) stil? Hvorfor? Hvad er så en uklar stil?
@ Stokbro, sjovt du siger det med forskel på vores blogge i kommentarernes 'retning' - det havde jeg faktisk ikke tænkt på. Kan du forklare forskellen? Jeg synes faktisk at det er noget af det sjove ved bloggen at man kan sætte en diskussion igang mellem andre. Tit skriver jeg jo indlæg om ting hvor jeg ikke har en færdig mening, men som er interessante at tænke over og derfor glæder jeg mig hver gang der kommer en ny vinkel på.
Du har nok ret med det private - der er ingen der tvinger andre til at læse med. På den anden side virker det som om at der er faste læsere af bloggen her og måske kunne man alligevel sige at der var en vis forpligtelse lige som når man inviteterer gæster: her holder argumentet om at de jo bare kunne have holdt sig væk ikke rigtigt (selvom de kunne), hvis du forstår hvad jeg mener.
Virkelig pudsig historie med pompeii-bloggen!
@ Louise, tak for den rosende og positive kommentar! (Jeg havde ikke fattet at mit indlæg om ost af modermælk er udskældt - er det ikke bare en diskussion? Måske er jeg lidt tungnem, men det kan jo være en fordel i mange sammenhænge.)
Du har nok ret i at der er en sammenhæng mellem mængden af blog-indlæg og læsere, men faktisk er jeg imponeret over så mange der gider surfe forbi et par gange om uge bare for at se om jeg har taget mig sammen (det har jeg jo ikke altid).
Jeg tror også du har ret mht. at svare på kommentarer. Den der har kommenteret kan jo ikke vide hvis jeg undlader at svare for at lade hans/hendes kommentar være sidste ord.
Jeg er ikke sikker på at jeg kan definere en kvalificeret læser - iøvrigt er det en meget udbredt misforståelse at man kun kan forstå meningen med et begreb hvis den kan kan artikuleres (skal jeg skrive et indlæg om det? ha-ha). Men et indledende bud er de læsere som kommenterer her: Folk som kommer med seriøse, intelligente og sjove kommentarer. Mange gode blogge lider af at læserne er dårligere en skribenterne - specielt de politiske (det kunne jeg også skrive noget om, ha-ha igen).
God pointe om det med klar stil!! Jeg kan ikke lige komme i tanke om en blog med uklar stil! Måske mente jeg bare at jeg vil forsøge ikke at dreje bloggen i en anden retning end den den har nu (bare rolig Stokbro, jeg har ikke meget at sige om butterdej).
De værste blogdrejninger sker IMO når bloggeren begynder at strikke eller hækle.
En tilsyneladende harmløs hobby der opsluger al tankevirksomhed plus kreativitet og forvandler spændende blogge til ødelande af garn-relaterede anekdoter.
@ Caroline
Jeg ved ikke om jeg ligefrem har nogen forklaring på forskellen i kommentarsporet på vores blogge, men jeg har en mistanke om, at det kan hænge sammen med, at min blog opfattes mere ekstrem (jf. både din og andres opfattelse af min blog i din gamle post "Kan du kende en analytisk filosof på gangen?"). Dertil kommer, at jeg simpelthen tror, at jeg skriver for knudret og uforståeligt for mange læsere. Eller: min blog er uinteressant - så enkelt kan det også være. Hvor placerer det din? Tekstmæssigt skriver du klart, entydigt og storartet formidlende, og det gør at rigtig mange flere læser kan følge med, dvs. have en mening om det, du skriver.
Men der skal ikke herske tvivl om, at jeg skriver for at åbne op for muligheden af at påvirke andre. Søren E. som ofte kommenterer hos mig er stort set altid kritisk (og det er positivt, for det tvinger mig til at genoverveje mange ting), jeg fremhæver eksemplet fordi den eneste, der endnu synes at være blevet inspireret af det, jeg skriver, er Pia på TankeTjek. Altså som har set et eller andet og tænkt videre over det. Det er ikke for at sige, at jeg sidder inde med et eller andet guldkorn, men det er bare interessant, at min blog fremprovokerer så overvejende kritisk respons og ikke en medtænkende respons - hvilket jeg også synes at se på din blog: folk tænker med dig (også imod dig, men det er mere ligeligt fordelt).
@ Louise
Jeg studsede også over, at du kaldte modermælksindlægget udskældt?
@Stefan
Ja, der er gået garn i nogle ellers gode diskussioner.
@Caroline:
Caroline: Kan du forklare forskellen? Jeg synes faktisk at det er noget af det sjove ved bloggen at man kan sætte en diskussion i gang mellem andre.
Ja, det er ret sjovt! Men mon ikke, at den forskel er opstået, fordi nogen ikke gad svare sine læsere og læserne dermed hurtigt erkendte, at det var meget hurtigere bare at diskutere sagerne indbyrdes. På den måde var man jo også samtidig garanteret et svar indenfor den samme årsdatering - selvom dine svartider overraskende (positivt) er blevet væsentligt kortere igennem de sidste tre måneder (altså lige på nær e-mail *G*)! :-D
Caroline: Jeg er ikke sikker på at jeg kan definere en kvalificeret læser
Grunden til, at jeg spørg efter en definition på en kvalificeret læser, er, at det lyder lidt a la den typiske bedreviden kendt fra universitetet, hvor nogle skaber sig en identitet, der udelukkende er baseret på at se ned på alle andre, der ikke lige har en universitetsuddannelse. Men det var naturligvis ikke det, som du mente med kvalificeret læser, vel? :-D
Caroline: i øvrigt er det en meget udbredt misforståelse at man kun kan forstå meningen med et begreb hvis den kan artikuleres (skal jeg skrive et indlæg om det? ha-ha).
Ja, gør endelig det - hvis du altså har lyst. :-D Men hentyder du ikke lidt her, at jeg skulle ligge under for denne såkaldte udbredte misforståelse? Jeg syntes nu ellers, at jeg er meget godt bevidst omkring den tavse videns store betydning i hverdagen! Derudover så mener jeg faktisk også, at der er en vis sammenhæng mellem det at kunne forklare, hvad et begreb betyder og så det at kunne anvende det korrekt. Hvis du virkelig vil fastholde, at man sagtens kan forstå et begreb uden at kunne artikulere det, mener du så også, at det er et problem, at man udelukkende vurderer de studerende gennem skriftlige og mundtlige eksamener, hvor dette netop er påkrævet?
@Stefan: *GGG*
@Stokbro & Caroline: Jeg kan forstå, at der ikke rigtig er nogen forståelse for min holdning omkring modermælksindlægget - det vil jeg så bare undlade at kommentere en anden gang – I skal da endelig bare diskutere, som I finder passende!
@ Stefan & Stokbro, 'ødelande af garn-relaterede anekdoter' og 'gået garn i' er fantastiske udtryk. Tak for dem!
@ Louise, giver du mig ikke her en grund til at være langsom med svar (når jeg nu gerne vil høre andres meninger)?
Louise: "den typiske bedreviden kendt fra universitetet, hvor nogle skaber sig en identitet, der udelukkende er baseret på at se ned på alle andre, der ikke lige har en universitetsuddannelse."
Det opfatter jeg altså ikke som typisk. Derimod har jeg en enkelt gang oplevet at blive tilskrevet den holdning fordi jeg insisterede på at ikke alle argumenter er lige gode.
Et (par) slag på taske ang. eksaminer: 1) Jeg synes der bør være forskel på kompetencerne hos en almindelig sprogbruger og en filosofistuderende. 2) Nogle begreber kan sagtens defineres. 3) Oftest tager man det som et tegn på forståelse at et begreb kan anvendes ordentligt til eksamen skønt den studerende måske ikke kan definere det ordentligt.
Ja, undskyld jeg lige kommenterer det forkerte sted: Jeg er så spændt på at høre hvordan en tekst om guder (og lidt om krig) ikke er religiøs. Syng os, gudinde, om tvivlen der greb Peter Andreas.
Hør, hvad er det for en ulydig attitude? Er det fordi du er ved at blive stemt ned? Du må vente en uge endnu før du kan give galden frit løb.
Okay. Jeg retter ind.
@Caroline:
Tja, man kan vel godt se min forklaring som en begrundelse for, at du ikke skal svare dine læsere. Det var nu ikke min intention med min forklaring og derfor vil jeg heller ikke anbefale taktikken, da den nok næppe holder i længden - men hvem ved?
Caroline: Det opfatter jeg altså ikke som typisk. Derimod har jeg en enkelt gang oplevet at blive tilskrevet den holdning fordi jeg insisterede på at ikke alle argumenter er lige gode.
Først tak for at citere mig, så det lyder som om, at jeg skulle mene, at det var typisk for ALLE på universitetet. Det mener jeg naturligvis heller ikke, at det er – tværtimod så er de fleste mennesker, som jeg har mødt på universitet nogle enormt søde og rare mennesker - selvom jeg da også har mødt nogle enkelte få ubehagelige undtagelser! :-D Jeg siger heller ikke, at alle argumenter er lige gode, men blot at argumenternes holdbarhed ikke nødvendigvis afhænger af, hvilken uddannelse man har. Sjovt, at du stadig ikke vil definere en kvalificeret læser!
Louise, beklager hvis jeg misfremstillede din opfattelse!
Ang. definition af kvalificeret læser: Det er vel en meget god begyndelse at pege på træk som seriøs, intelligent og sjov, eller savner du noget særligt?
En af de største problemer ved definitioner af den slags Louise efterspørger er vel, at en sådan definition udelukker rigtig mange af de mennesker, som den burde inkludere - det er så til gengæld også noget af det mere interessante ved definitioner, at undersøge deres udelukkelser som et grænseland. Man kan så på den anden side lave en meget bred definition, men så er der ikke rigtig vundet noget ved at definere, for hvad der vindes i vidde tabes prægnans. Alligevel kunne man meget passende bruge T.S. Eliots quip om metode, at den eneste virkelige metode er at være intelligent. Bred, ja, men den vinder ved at være provokerende: den eneste kvalificeret læser er således en intelligent læser?
Send en kommentar