Jeg så lige et udmærket indlæg på Abgrund om analytisk sprogfilosofi. Et sted i indledningen står der ’analytiske filosoffer’ i stedet for ’analytiske sprogfilosoffer’ (indrømmet: det ville også lyde klumpet). Det er sikkert en fejl, for resten af indlægget er meget omhyggeligt med at diskutere analytisk sprogfilosofi fremfor analytisk filosofi generelt. Det er klogt, for jeg tror mange ikke-analytikere opfatter analytisk filosofi som noget med en ’sprog-fixering’, men det dækker nok analytiske filosoffers selvforståelse ret dårligt.
Det fik mig dog til at tænke på hvordan man egentlig skelner mellem analytisk filosofi og ikke-analytisk filosofi (lad os bare kalde det kontinental). Ingen der læser denne blog vil nok være i tvivl om hvor jeg hører til (hvis man altså kender skellet), og ofte danner man sig lynhurtigt en mening om en evt. observans på andre blogge – men hvordan gør man det? Er det ud fra meta-filosofiske præferencer (fx sprogopfattelse, grund-ontologi og argumenttyper) som man skulle forvente?
Mit gæt er at det snarere er ud fra markører som fx emnevalg, personlig skrivestil, reference-typer, mængden af tysk/fransk vs. engelsk, antallet af indlæg, homogenitet eller det modsatte osv. Fx tænker jeg selv automatisk at der er tale om en ’kontinental blog’ når der er en udpræget sammenvævning af personligt og fagligt. Men det kunne jo strengt taget testes empirisk [= ikke-kontinentalt udsagn].
Jeg må hellere understrege at jeg faktisk ikke mener at skellet ml. analytisk og kontinental er særligt frugtbart og gerne ser det forsvinde. Men det er et faktum at det er en del af den måde de fleste filosoffer ser det filosofiske landskab på – det er en sorteringsmekanisme som man ikke uden videre slipper af med. Og måske reflekterer det faktisk noget om identitet, personlighedstype mv. Det kunne være sjovt at undersøge om man også kan se på andre filosoffer om de er analytiske eller kontinentale.
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
2 dage siden
23 kommentarer:
Hehe, er sammenvævning af personligt og fagligt i en blog et kontinentalt træk? :-)
LIge en kommentar til det med empiri. Nogle kontinentale (halv- eller hel) filosoffer forstår deres arbejde som funderet på empiri. F.eks. inden for teknologifilosofi, der er overvejende præget af kontinentalt orienterede filosoffer. (se f.eks. Achterhuis: American Philosophy of Technology - The Empirical Turn (2001)).
Selvfølgelig er der forskel på filosofiske skoler, men jeg oplever egentlig, at vi er mange, der shopper på kryds og tværs. Særligt ifm. tværvidenskab, "ny humaniora" eller hvad folk nu kalder det.
Ja - "analytiske filosoffer" var bestemt en svipser, og den bliver rettet nu.
Jeg er glad for påpegningen - og jeg er også glad for at du læste videre, svipseren til trods.
Bare af nysgerrighed: Forekommer min blog at være analytisk eller kontinental? Og man er velkommen til kun at nøjes med at vurdere de indlæg der er tagget "filosofi".
Anders: Er det en benægtelse af mit foreslag til karakteristikum, eller hvad? Du har ret i at grænserne (heldigvis er ved nedbrydes), men vil du hævde at du ikke selv foretager disse kategoriseringer? Der er jo stadig meget old school filosofi i farvandet...
Laura: Det var ikke ment så alvorligt, jeg tænkte at måske endda var et bevidst æstetisk valg (eller en krog til let-fornærmelige analytiske filosoffer...).
Filof: Jeg tænker: "KONTINENTAL!". (Er det ude i skoven? Vil gerne høre hvad andre tænker (også filoffen selv).) Men dog ikke så kontinental som eksistens, stokbro eller sangild.
Jeg tog det skam heller ikke som nogen alvorlig kritik (og hvis der havde været tale om kritik, alvorlig såvel som øvrig saglig kritik, havde det udelukkende været meget velkomment!).
Jeg skrev såmænd bare fordi jeg betragtede det som en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på at det faktisk var min intention at skrive "analytiske sprogfilosoffer".
@Caroline - Tjah, i min omgangskreds betragtes jeg vist som en halvanalytisk nisse, men de er også Zizekianere, Lacanianere og Derridianere hele bundtet :-) Og min næsten færdige ph.d.-afhandling har mestendels engelske/amerikanske referencer - og så lige en del Kant, Hegel og Aristoteles oveni.
Hvilket får mig til at tro, at karakteristikken af folks/blogs/filosofier som hhv analytiske og kontionentale har en hel del at gøre med, udsigelsespositionen; hvorfra er det, at man bedømmer andre filosoffer som hhv analytiske og kontinentale? Hvor er man selv placeret? Det er ligesom i politik: Jo tættere du er på yderfløjene, jo flere ligger hhv. til højre eller til venstre for din egen position. For visse typer af analytisk (sprog)filosofi vil enhver filosof, der beskæftiger sig seriøst med Hegel således næsten pr. definition være en kontinentalfilosof - men hvad så med sådan en som Brandom?
Så du har nok ret i, at det har noget med forskellige typer markører at gøre. Sprogbrug; bevidst indskrivelse af sig selv som et aktivt element i teksten; etc. Jeg tror dog ikke på den med emnevalget; der er simpelthen for store overlap i interesseområder, i det mindste indenfor den praktiske filosofi. Der er det i højere grad skrivestil og tilgangsvinkel der gør en forskel.
Derudover, så er man her i Århus efterhånden ved at holde op med med at skelne mellem hhv analytisk og kontinental (eller angelsaksisk og kontinental, hvis nu begge sider skal beskrives vha geografiske betegnelser) fordi vi har folk der sidder og arbejeder på kryds og tværs af de to traditioner. Hvis du havde været til Filosofi og Populærkulturkonferencen i går, så ville du f.eks. have hørt en udlægning af Jon Stewarts 'The Daily Show', der trak på så forskellige filosoffer som Kripke/Wittgenstein (Kripkenstein), Derrida og Alain Badiou. Og jeg selv blander gerne analytiske Kantfortolkninger, Hegel, Rawls, græsk filosofi og Badiou.
Men jeg er forøvrigt enig med dig i, at opdelingen som sådan er uproduktiv - og vil tilføje at den forekommer mig bestandigt sværere at opretholde.
Hmmmm - angelsaksisk er, ved nærmere eftertanke, ikke gegrafisk betegnelse, så...
Filof: Av! Ja, jeg havde faktisk skrevet dit foredrag ind i min kalender, men da jeg var bagud med min læsning, valgte jeg at blive hjemme fra universitetet for at arbejde (ikke så mærkeligt som det lyder for uindviede). Og så endte det alligevel med at jeg sad og skrev indlæg på bloggen på det pågældende tidspunkt, suk.
Og du har givetvis ret mht. udsigelsesposition, men det gør desværre mig til superanalytisk eftersom jeg synes alle andre danske filosofi-bloggere er temmelig kontinentale i det… Og du har også ret i at der er mange ’blandingsprodukter’ blandt de store (fx også Charles Taylor og Habermas).
Mht til emner ved jeg stadig ikke – måske skulle jeg selv skrive et par indlæg om tegneserier for at tilbagevise min tese :-)
Og så et (totalt uunderbygget) nyt markør-forslag: analytiske filosoffer bruger den pinligt utjekkede blogspot-platform.
Caroline: Nej, selvfølgelig findes de skel, du karakteriserer. Jeg synes bare, det med, om man blander personligt og fagligt i bloggen var ret sjovt. Og så var der det med det empiriske, der også spiller en rolle inden for (noget) kontinentalt orienteret filosofi.
Pointen er vel, at der er mange brudlinjer, og at analytisk/kontinental-diskursen er en blandt flere måder at italesætte forskelle på, hvis det skal siges lidt kontinentalt ;-) Som det er blevet sagt, er der mange blandingsprodukter.
PS: Hey, endnu et markør-forslag: analytisk filosofi har ofte karakter af "oprydnings"-projekter.
Selv om jeg med rette placeres i den kontinentale lejr af dig, vil jeg understrege at jeg egentlig godt kan lide stringens og gode argumenter.
Jeg er selv halvuddannet i analytisk filosofi ved Københavns Universitet, og har tygget mig gennem endeløse serier af konsistente og formalisérbare, men meget tåbelige hhv. banale argumenter, og har derfor en general kritisk, men åben tilgang til den analytiske filosofi.
Problemet med den er ofte at den ønsker at efterprøve universelle lovmæssigheder og deduktive argumenter. Det er da også besnærende, men det er samtidig svært på den baggrund at sige noget rammende om den verden vi rent faktisk befinder os i (modsat mulige verdener).
Jeg mener til gengæld at den analytiske sans for logik er uvurdérlig i debatsammenhænge og er god til at afsløre nonsens og tågesnak, som der ved Russel er meget af rundt omkring.
Jeg betragter mig derfor også som mere moderat kontinental end Eksistens/Lotte, Center for Vild Analyse og Stokbro. Men det er måske mest en temperamentsag.
Skellet analytisk-kontinental er i mine øjne passé og i dag mest af alt dårlige undskyldninger for ikke at sætte sig ind i hinandens begrebesuniverser. Distinktionen fører stråmandsargumentationer med sig. Set fra mange erlærede 'kontinentale's vinkel, som jeg har diskutteret med (primært venstrehegelianere eller venstreheideggerianere), er det ofte forholdet til *historien*, ikke sproget, der synes at være det afgørende skel for dem: Det antages, at analytikerens analyser er en idé om, at begrebsanalyser er vores direkte infalible tilgange til kosmologiske sandheder. Spørgsmålet er, hvor mange 'analytikere', som mener noget sådan, der i realiteten er tilbage... Omvendt afvises kontinentale tænkeres tanker ofte som nonsens af de erklærede analytikere - af den simple grund, at man ikke forstår betydningen af de kontinentale skriverier...
@ Søren: Du har helt ret i at skellet er ikke er fagligt meningsfuldt, og din karakteristik er meget rammende. Alligevel hævder jeg stadig at vi (jeg selv og en del andre i hvert fald) alligevel kategoriserer ubevidst efter det – også når man læser blogs. Ligesom jeg tror at man fx forsøger at danne sig et indtryk af om blog-skribenten er en mand eller en kvinde.
@ Torben: Tak for oplysningerne! Jeg er enig i at din blog fremstår mindre ’kontinental’ end fx Stokbro, men der skal heller ikke så meget til… (NB! ikke ment som en kritik af Stokbro!) Men i øvrigt var min pointe jo netop at man ikke vurderer ud fra fx stringens (eller andet indholdsagtigt), men snarere ud fra nogle indholdseksterne markører - men ok, måske er det bare analytisk af mig overhovedet at antage eksistensen af noget ’indholdseksternt’ :-)
@ Alle: Den kommentarfunktion jeg har bikset sammen, er desværre ret upålidelig i øjeblikket, derfor kan der gå lidt tid inden jeg opdager kommentarer og responderer på dem – det beklager jeg. Ideer til bedre kommentar-løsning modtages (nej, jeg orker ikke at flytte bloggen over på Wordpress).
Caroline, det tager 15 minutter at flytte en blog til wordpress. MAX! Du skal bare trykke på 3 knapper, så laver den arbejdet for dig. Og man kan sagtens drikke kaffe imens...
Overtale
Overtale
Overtale
*G*
Godt Nytår herfra...
Lotte/Eksistens
Godt nytår i lige måde! Wordpress, ja-ja, mumle-mumle. Men jeg drikker ikke kaffe (ups - hvis de personlige oplysninger vælter frem sådan, har jeg mig vel snart en kontinental blog) - til undren for mange har jeg vist, at man kan få en grad i Filosofi uden massivt kaffeindtag undervejs i processen.
Måske er det med ikke at drikke kaffe endnu et punkt under dem med analytisk tilgang og som bruger (som du selv skrev) det pinligt utjekkede blogspot-platform.:-D
Jeg genindsætter lige min kommentar, men jeg forstår ikke, hvordan det kan være at blogspot tillader, at man kan slette sine enge kommentarer. Det virker lidt uhensigtsmæssigt for diskussionen.
Hallo...(ekko) nå, men hvis selv Caroline er gået, så er der vist ingen pointe i at skrive mere.
Nej, nej - jeg er her, har bare travlt. Og nej, min erfaring er (har spurgt på gangen) at analytiske filosoffer drikker lige så meget kaffe som ikke-analytiske...
Mærkeligt med kommentarsletningen, måske er det noget jeg kan stille på.
Okay... Nej, det tror jeg ikke - jeg kan i hvert fald ikke finde muligheden på min blog. Men jeg tror, at det er en del af blogspots definition af ytringsfrihed: At man har ret til at ytre sin mening, men også ret til at stoppe med at ytre den pågældende mening. Også selvom det er uhensigtsmæssigt for en evt. debat der bygger på kommentaren - det er øjensynlig bare irrelevant.
Jeg ser først diskussionen nu, et halvt år efter, men finder den spøjs, fordi det er interessant at se på forskellen i gradbøjning mellem selv billede og andres billede af en.
F.eks. fremstår jeg ekstremt kontinentalt, idet jeg to gange bruges som yderpunkt for mere moderate kontinentalister. Mens du selv, Caroline, kommer med den herlige eftersætning: "... men der skal heller ikke så meget til".
Hånden på hjertet havde jeg ikke anskuet mig selv på den måde. Jeg har hele tiden set bloggen som en kritisk modstand (i særdeleshed i forhold til metafysikken), der næsten cartesiansk eller mendelsohnsk gik i kødet på alt - og som sådan var mit mål i nogen grad nærmere en analytisk filosofi (men så er der selvfølgelig folk som Derrida, Foucault og Deleuze, der alle præsenterer metafysikkritikker).
En del af problematikken i forhold til min (øjensynlige) ekstremisme er vel nok, at jeg også går til angreb på metoderne og sandhedsbegreberne ud fra en metafysikkritisk tilgang?
Jeg ved det ikke ... jeg ville blot give mit besyv med, som et sent ekko. Selvfølgelig er jeg kontinentalist.
Stokbro, tak for kommentaren - jeg synes jeg at noget af det der gør det meningsfuldt at bruge tid på en blog er at diskussionerne principielt aldrig forsvinder, men at tråden kan samles op når det skal være.
Og så synes jeg det er interessant at høre din vinkel og tænkte umiddelbart at den faktisk understøtter min fornemmelse af at man (eller i hvert fald jeg selv) er tilbøjelig til at vurdere om noget er analytisk/kontinentalt på ikke-indholdsmæssige kriterier (stil, personlighed osv.). Men det slog mig så at din blog vel strengt taget ikke er særlig privat (sammenlignet med fx filoffens), så måske har jeg alligevel ramt skævt der.
Udgangspunktet for min blog var egentlig ekstremt privat, idet jeg, for at nå frem til det særskilte, hele tiden tog udgangspunkt i mig selv; og det er fra det særskilte, at jeg har bevæget mig ind i (jeg vil stadig kalde det) analysen af lokaliteter.
Sangild skriver lidt højere oppe (12. november), at han, selvom han befinder sig i den kontinentale lejr, "egentlig godt kan lide stringens og gode argumenter.", hvorved det hentydes, at kontinentalister ikke hænger sig så meget i stringens og gode argumenter (betyder det at vi bruger dårlige argumenter?). Det tror jeg nu ikke han mener, men stringensen ser unægteligt anderledes ud end i en *logisk* stringent analyse.
Tager man såvel Sangild som CVA, så er der masser stringens i deres poster - og *gode* argumenter. Min egen blog er vel en smule mere speget på den konto. Ikke forstået sådan, at jeg ikke mener, jeg er stringent, men min stringens og argumenternes force ligger i højere grad i spillet mellem de enkelte poster - i den serie de kan danne eller i lokaliteterne.
Ud fra min egen (private) erfaring, så vil jeg snarere sige omkring skellet mellem analytisk og kontinental filosofi (og jeg er imod det generiske?), at kontinentalisterne skaber erkendelsen (og dens grundlag) i fremskrivningen af erkendelsen. Gav det mening? Altså: erkendelse er ikke noget der er, men noget, der skabes - og den kan skabes uafhængig af sin relation til *virkeligheden* - til tider alene ved sin tekstlighed.
Det er min fornemmelse i den forbindelse, at analytisk filosofi i højere grad arbejder ud fra en given metode og forvisning om, hvad der kendetegner erkendelse?
Stokbro, tja - jeg ved ikke helt om jeg forstår din pointe om erkendelse. For mig er erkendelse en art viden, og jeg er tilhænger af den klassiske idé om at viden = sand, begrundet overbevisning. Og det du siger om metode er vist så bredt at det gør ret mange til analytiske filosoffer (fx Platon, Descartes og Foucault, vil jeg tro) hvilket jeg synes lyder lidt mærkeligt.
Erkendelse er, for mig at se, noget, der skabes og ikke en "kvalitet" ved en given virkelighed.
Man kan vel enten anskue metode som en stringent vedholdenhed - eller som en afgrænsning af det område noget sandt kan indfanges i.
Men det har jeg skrevet en del om, f.eks.her
Send en kommentar