Mange religionsvidenskabsfolk mener ikke at man kan definere hvad religion er, fordi begrebet blot er en værktøj for den akademiske forskning og ikke handler om noget der findes i en teori-uafhængig virkelighed (I kid you not!).
Hos en af de (rigtigt!) store teoretikere inden for religionsvidenskab fandt jeg denne analogi ml. 'religion' og 'ukrudt', hvor han skriver om dengang han var ansat på en gård:
”As my boss used to observe: ’There’s really no such plant as a weed. A rose bush, growing in my cornfield is a weed. In my flower garden – thistles, mullen and goldenrod – make right smart plants, if you keep them under control.’ ” (J.Z. Smith 1978: 291)
Har han ikke netop her givet en ret god definition af hvad ’ukrudt’ er? Nemlig en plante som gror på steder og måder som man ikke ønsker. Selvfølgelig er bjørneklo som regel ukrudt, men når den vokser i klosterhaven i Odense eller Botanisk Have i København, er den ikke.
At noget kun kan defineres relativt til menneskelig formål, betyder på ingen måde at det ikke kan defineres. Hvis dette ikke var tilfældet, ville man heller ikke kunne definere religion, penge, ministre, familie, sport, bedrageri, kunst, sundhed/sygdom, flygtninge, overvågning osv. osv.
Jeg mener at argumentet for den antydede hortologiske anti-realisme er stærkt overvurderet.
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
2 dage siden
6 kommentarer:
Det er jeg med på - at definitioner ikke nødvendigvis er essentialistiske (i den forstand).
Men hvad hvis der er flere (menneskelige) formål? F.eks. overvågning, som kan afhænge af konteksten (kontrol, omsorg, social omgang, underholdning, og flere her: http://www.albrechtslund.net/index.php/?p=111). Hvis vi så skal definere overvågning som en praksis, hvad gør vi så? "En eller flere kigger på en eller flere"? Og det er vel en lidt tom definition (jf. hvad skal vi bruge den til?).
Det er en interessant diskussion, for det er naturligvis praktisk at definere og dermed klassificere. Men den slags formalisering støder også mod problemer. Beslægtet diskussion her: http://www.shirky.com/writings/ontology_overrated.html
Min pointe var (bl.a.) at der er forskel mellem at definere ’guld’ og ’ukrudt’: sidstnævnte tilhører et ontologisk domæne som er inter-aktionsafhængigt, mens det første ikke gør.
Jeg mener også (som du siger) at man skal ud over den essentialistiske tilgang (når det ikke drejer sig om ting a la guld). Mit bud på en alternativ metode er her en prototype-tilgang, hvor det samme emne kan klassificeres på mange måder og ud fra mange kategorier. I praksis er prototype-teorien en empirisk metode som undersøger hvordan folk bruger begreberne og hvad de lægger i dem. Filosoffens opgave bliver så at prøve at afklare om der er nogle elementer i de psykologiske resultater der er mere afgørende end andre.
Eksempel: Et prototype-eksperiment ville nok vise at mange kobler ’religion’ med bl.a. ’etik’ og ’terrorisme’. Her kan filosoffen så gennem god gammeldags begrebsanalyse (kendt som lænestolsfilosofi) sige noget om karakteren af sammenhængen mellem disse begreber (nødvendig eller kontingent fx).
Skud fra hoften ang. ’overvågning’: Et dejligt mudret begreb som man kan se fra mange vinkler, for sådan ER dagligsproget. Men at begreber er vage, betyder ikke at de ikke er afgrænsede. Fx mener jeg at din foreslåede definition er alt for bred – overvågning implicerer vel typisk noget intentionelt, ikke? Den er også for smal, fordi der findes overvågning som er automatiseret og ikke involverer ’kigger’.
Enig - en definition skulle gerne være så konkret, at den siger noget meningsfyldt. Dermed udlukkes noget og andet inkluderes (selvfølgelig hverken for meget eller for lidt). Men hvordan gør man det?
Jeg synes det giver problemer at inddrage formål for meget. I tilfældet overvågning kan der jo være så mange formål med den praksis, og man vil vel i princippet kunne blive ved med at finde på formål. Altså ikke så velegnet til definerende træk. Det samme gælder spørgsmålet om hvordan - altså hvilken sans, om det er teknologisk medieret osv. Det er heller ikke definerende.
Men hvad er der så tilbage? Et hurtigt bud mht. overvågning:
"Systematisk iagttagelse af adfærd".
Systematisk, da det jo ikke kan være tilfældig. Og adfærd, fordi der må i det mindste kunne tænkes en mulig forandring i det man iagttager.
Det problem jeg umiddelbart ser med definitionen er, at den så at sige er fra perspektivet af overvågeren. Hvad med den overvågede? Spørgsmålet er også, om den egentlig siger så meget. Hmmm... (nu skal jeg nok stoppe med at tænke højt). Som tidligere nævnt vil jeg kigge nærmere på den der prototype-teori. Har du et bud på en prototype-definition af overvågning?
"systematisk iagttagelse af adfærd" inkluderer jo også adfærdsforskere, sociologer og andre... jeg kan ikke se at du kan komme uden om noget intention/formål.
En prototype-bestemmelse vil være en kortlægning af meningsindholdet (inkl. alle konnotationer mv) i forhold til dagligsprogsbrug - så det kan jeg jo ikke lige. Men det vil jo nok være elementer som 'kontrol', 'sikkerhed', 'krænkelse af privatliv' ol. som vil dukke op.
Jeg er egentlig tilfreds nok med, at adfærdsforskere og sociologers arbejde kan inkluderes af definitionen. Det kan jo også være overvågning.
Problemet med at inkludere en konkret intention eller et formål er vel, at den slags er kontingent? Uden at kende nærmere til prototype-teorien - løber man så ikke ind i det samme problem? Altså at en kortlægning af meningsindholdet i dagligsprogsbrug snarere vil give et øjebliksbillede (hvis det altså er et problem).
Jeg synes man kan skelne mellem 'iagttagelse' (jf. adfærdsforskere oa.) og 'overvågning'.
Selvføgelig er intentionen kontingent, men ikke at der ER en intention, og formentlig at den har et bestemt (adfærdsREGULERENDE) formål (ms blot adsfærdsBESKRIVENDE).
Ja, og selvfølgelig er dagligsprogets indhold/mening i et vist omfang foranderligt (exit Platon!) fordi det afspejler vores opfattelse af emnerne. Men som sagt kan filosofferne tillade sig at sortere lidt i det, mener jeg.
Send en kommentar