Religiøse i etiske råd

Kristeligt Dagblad har i dag en forsidehistorie om at Sundhedsministeriet ikke vil betale til etiske kommiteer på hospitalerne. Der står ikke hvorfor, men man kan håbe at det er fordi Sundhedsministeriet ikke ønsker amerikanske tilstande (hvor alle hospitaler er udstyret med sådanne kommiteer).

Problemet med kommiteerne i USA (ud over selve det med etiske råd - herom en anden gang) er, at de typisk er sammensat af
1) jurister (det er jo USA),
2) sundhedsfagligt personale og
3) repræsentanter for de store trosretninger.

Ingen af disse grupper har automatisk viden om etik, selvom den sidste gruppe tit hævder at de har. Og det er uheldigt er det at rode religionerne ind i det - allerede Platon (nogle tusind år siden) viste at religionen ikke kan være grundlag for etikken:

Hvordan er sammenhængen ml. Guds godhed og det moralsk gode? Der er to muligheder:

a) 'Noget er godt fordi det er i overensstemmelse med Guds vilje'. I så fald ville hvad som helst være godt hvis Gud havde befalet det (fx løgn og lystmord) og Guds ’algodhed’ ville blot betyde at Gud vil det, som Gud vil.

b) 'Noget (fx barmhjertighed) er Guds vilje fordi det er godt'. Det er jo muligt, men i så fald har man brug for en ekstra forklaring på hvad der gør det godt – en forklaring som ligger før Guds vilje og dermed ikke behøver religionen.

Begge muligheder er altså lige dårlige for ideen om at moralen hviler på religionen. Så deltagere i etiske kommiteer skal ikke sidde der i kraft af deres religiøse indsigt. Hvis der overhovedet skal være sådanne kommiteer.