Jeg beklager stilheden på bloggen på det sidste - jeg har vist ikke haft tid til at tænke over noget som kunne præsenteres her. Jeg tror det eneste jeg har overvejet, var et indlæg om ’giv en ged’, men det er der næppe nogen der gider høre min mening om 14 dage efter jul. Til gengæld kommer her lidt tom underholdning udformet som en rapport over nogle af de søgninger der leder folk ind på bloggen her.
Nogle gange føler jeg mig som en orakel når jeg ser hvad Google anslår min blog kan levere svar på – blandt eksemplerne er: hvad skal man gøre for at tage på i vægt?, vikingernes kvindesyn, kausalitetskæden, hvor længe må man tage penicillin? og kønsbestemmelse af fisk.
Visse andre søgninger nedsætter imidlertid min selvfølelse tilsvarende: dumme udtalelser, humaniora er ubrugeligt, ting der ikke er sjove (den sidste må vel dog være i modstrid med denne søgning: sjov historie om søkoen).
Endelig er der nogle søgninger som jeg ville ønske jeg havde skrevet noget om. Fx fordele og ulemper ved atom (jeg vil skyde på at fordelene opvejer ulemperne – lidt afhængigt af hvilket atom vi taler om og hvad man vil bruge det til) eller kan man slå ihjel (ja, det kan man godt, men jeg synes man lade være alt andet lige).
Det er svært ikke at prøve at forestille sig hvem der søger på disse ting og hvad de skal bruge det til. Og især undrer jeg mig over at havne højt på søgningslisterne med de mærkelige ting – det siger vel desværre lidt om nettet (eller Google).
Philosophical Fame, 1890-1960
2 dage siden
5 kommentarer:
I al fairness må nævnes, at Atom også er navnet på et alternativ til rss, som især anvendes af blogspot. Se bare i slutningen af posten, hvor der står "Kommentarer til indlægget (Atom)".
Min yndling udi genren "sære søgninger på bloggen" er i øvrigt ham her:
http://pooflingers.blogspot.com/search/label/Serial%20Poo
Godt nytår!
Godt nytår!
Ja, du har nok ret - det giver i hvert fald bedre mening. Jeg flytter et hak fra mit orakel-regnskab til dumskalle-regnskabet.
Dumskalle? Er det ikke svensk eller findes det også på fynsk?
Ved ikke - det er en naturlig del af mit ordforråd, men måske så jeg bare for meget svensk børnefjernsyn som lille. Men ordet er da godt! Skal du ikke snart skrive noget speciale eller noget? :-)
(griner) Den var god, det vil flere i mine omgangskreds finde morsomt!
Send en kommentar