På mit universitet vil de igen i år lave et arrangement i forbindelse med Forskningens dag, hvor phd-studerende skal konkurrere mod hinanden i formidling. Ideen er i korte træk, at der udvælges 2 phd-studerende fra hvert fakultet. De får så hver fire minutter til at fremlægge noget fra deres forskningsprojekt for et lille publikum, der (så vidt jeg husker) består af ’offentligheden’, kommunikationsfolk og universitetsfolk. De dårligste ’stemmes hjem’, de bedste går videre til næste runde, hvor de får seks minutter til en præsentation. Til sidst får vinderen en vandrepokal og en frugtkurv.
Jeg er stor tilhænger af forskningsformidling, vidensdeling mv. Jeg har lavet mange ting af den art, og vil også gøre det fremover - om ca. 14 dage skal jeg fx til Roskilde og tale for en stor flok gymnasieelever og glæder mig til det. Men jeg synes der er nogle uheldige ting i netop dette arrangement – det er for tæt på at være rent cirkus.
Hvor jeg kommer ind i billedet? Jeg var ved at blive ’casted’ (som de rent faktisk kalder det) til at være den ene af humanioras deltagere, men takkede nej. Der var flere grunde, bl.a. synes jeg at det ville kræve for meget tid af mig at lave noget ordentligt, og at det ville flytte for lidt i hovedet på tilhørerne. Det falder desuden ind i tendensen med at det er forskernes forpligtelse ikke blot at formidle til den interesserede offentlighed, men også at gøre offentligheden interesseret i forskningen. Hvis universiteterne ønsker bedre branding af forskningen, bør de ansætte nogle flere reklame-, presse- eller kommunikations-folk til at klare opgaven.
PS. Iøvrigt irriterer det mig at man overhovedet forestiller sig at man kan konkurrere i formidling selvom deltagerne ikke skal formidle det samme emne, og hvor det på ingen måde tjekkes om tilhørerne har forstået hvad der blev sagt. Der er ikke ligefrem tale om et kontrolleret forsøg.
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
1 dag siden
7 kommentarer:
Efter at have deltaget i Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde støtter jeg fuldhjertet ethvert tiltag som fremmer humanisters forståelse for koncis og informativ formidling.
Jeg oplevede flere gange en total mangel på respekt for tilhørernes tid.
Arrangementet her er pop, jojo, men det tvinger deltagerne til at selektere og prioritere, hvilket er en hårdt tiltrængt færdighed blandt utallige undervisere.
Det og så ikke at overlæsse sine slides med tekst, ikke at læse sine slides op, og at opsummere hovedpointerne med jævne mellemrum.
Bortset fra det ser X-factor jo også ud til at have fået tre stortalenter frem i lyset ... :)
@Stefan: Enig, men pas på med, hvordan du formulerer teksten. Hvis man ikke vidste bedre, så kunne man tro, at du mente Caroline. Hvorfor har du egentlig ikke selv nogen blog? :-)
@Caroline: Der er vel to gode grunde til, at du ikke behøver at deltage i konkurrencen. For det første, fordi du jo allerede har vundet en intern X-factor konkurrence! For det andet, så er der vel også et praktisk aspekt ved ikke at deltage i konkurrencen. For hvis du deltog i konkurrencen, så prøv lige at tænke på, hvor meget plads den vandrepokal ville optage på kontoret! Den plads kan da bruges meget mere hensigtsmæssigt til f.eks. diverse bøger om filosofi og mapper med papirer!
@Louise: Av, ja. Disclaimer: Jeg så (desværre) ikke Carolines oplæg, så ingen af mine kommentarer var møntet på hende. Beklager.
En tilføjelse mht. formidling: Jeg har endnu ikke oplevet en forelæser der er sluppet ret godt fra at læse et manuskript op.
Det bliver let dødt (ingen interaktion), prosodisk fladt, langstrakt og derfor svært at holde koncentrationen.
Sidst men ikke mindst bliver det pointeløst, da tilhørerne lige så godt kunne læse artiklen selv, hvilket de ville kunne gøre hurtigere og med bedre forståelse.
Ang. blog: Jeg havde en pjat-blog tilbage i 2002. Det var et overspringsværk samt en tidssluger.
@ Stefan: Måske behøver du ingen disclaimer... Jeg læste op fra manus! Men ok, jeg synes selv det er forsvarligt hvis manus er godt og skrevet til at understøtte en velgennemtænkt pp-præsentation. (Og Klawonn syntes om det - hvad mere kan man så forlange!)
I øvrigt tvivler jeg på at formidlingskonkurrencen for phd-studerende vil gavne andre en dem der medvirker (der er formentlig ret få underviser der hører det) - og hvis universitetet vil have bedre undervisning kunne de skaffe sig det på bedre måder (fx gn målrettet supervision). Det her vurderer jeg som ren underholdning (som kan være godt, jeg har bare ikke tid til det).
Jeg synes forresten ikke du skal få en blog igen. Så har du ikke tid nok til at skrive så mange sjove kommentarer rundt omkring!
Ja, så fik jeg lige buddet om at være med i 2009. Jeg kunne konstatere at jeg ikke har skiftet mening.
Jeg tror den venlige informationsmedarbejder der netop ringede blev ret overrasket over min afvisende reaktion på hvad fakultetet måske selv opfatter som et smigrende tilbud. Men det gør jo absolut ikke sagen bedre.
Update igen: Nu er de så selv begyndt at omtale arrangmentet som "Forskernes X Faktor"...
(http://videnskab.dk/content/dk/kultur/nanoekspert_vinder_forskernes_x_factor)
Virkeligheden overhaler som så ofte før satiren.
Ha ha! :-D
Send en kommentar