I filosofien glemmer vi tit at sige noget pænt om hinanden. Jeg prøver at modarbejde traditionen og peger her på noget som er værd at se fra Bloggingheads.tv:
Er filosofi og kognitionspsykologi ikke bare for fedt?
Man kommer til at tænke på alt muligt når man ser sådan noget her. Fx: Ville jeg bryde mig om first person shooter spil i en total virtual reality udgave (med lugte og hele halløjet)? Hvad ville jeg tænke om personer der brugte dagen på det? osv.
Bemærk også hvor civiliseret de taler med hinanden! Og hvor formfuldendt de formulerer sig! Fantastiske proffer på alle måder.
Unified vs. Partly Disunified Reasoners
1 dag siden
6 kommentarer:
Ja, det er en fornøjelse at høre intelligente og kompetente mennesker diskutere - det må have noget at gøre med, at man selv er intelligent og kompetent og godt kan lide at diskutere (som de er inde på i videoen) ;-) Jeg griber af og til mig selv i at lytte til samtaler (eller monologer) fx på P1, som handler om noget, der ikke interesserer mig en pind, men som bare er fascinerende på grund af deltagernes retoriske kvaliteter.
Det indebærer selvfølgelig en risiko for, at dygtig retorik kan maskere manglen på substantielt indhold i det sagte. For at tage et eksempel fra videoen, så synes jeg diskussionen om "alief" begrebet er noget tynd rent indholdsmæssigt, for den omhandler jo blot nogle helt almindelige og velkendte fænomener, som man bare har givet et nyt navn (eller er det mon bare min "alief" om at humanister generelt har en tendens til at bruge rigtig mange (svære) ord om ret banale ting, der stikker hovedet frem?).
Og nu til noget helt andet: Din lille afstemning i den foregående post indeholder ikke det rigtige svar, som er: "ja, H2O og vand er pr. definition det samme". H2O er simpelthen den kemiske formel for vand. Is (og vanddamp) er altså også vand (eller H2O). Man taler om, at vand kan være på forskellige tilstandsformer: fast-, flydende- og gasform. I daglig tale bruges "vand" nok primært om den flydende form, men i kemien - og vi taler jo kemi, når H2O er inde i billedet - er vand altså det samme som H2O.
Jeg må indrømme, at jeg også gav op pga. "alief"-diskussion.
Men bloggingheads.tv er et genialt koncept. Der er en del filosoffer, som har prøvet det:
http://bloggingheads.tv/diavlogs/18424
http://bloggingheads.tv/diavlogs/20446
http://bloggingheads.tv/diavlogs/254?in=&out=
@ Morten, jeg synes ikke det er nok at folk er intelligente og kompetente hvis det de siger er uinteressant - men tingene følges formentlig som regel ad (selvom jeg synes jeg slukker mere for P1 end jeg bliver hængende i øjeblikket).
Til gengæld er jeg lidt ligeglad med om det der bliver sagt er nyt. Hvis jeg ikke har hørt det før og det siger mig noget, så er jeg glad! Diskussionen om 'alief' er ganske rigtigt et gammelt tema som dukker op i forskellige forklædninger, men det gør nu ikke mig noget - det er bare godt at få knyttet de filosofiske diskussioner til nye empiriske opdagelser og få bekræftet de klassiske formodninger.
Iøvrigt synes jeg det er en helt legitim akademisk beskæftigelse at beskrive og navngive velkendte fænomener. Og jeg er godt klar over at din parentes om 'alief' er ment som en vits, men den rammer efter min mening lidt for langt forbi meningen med begrebet - din opfattelse af humanister lyder som et klassik belief.
Ang. vand og H2O vil jeg bede om at du en anden gang venter med at kommentere til afstemningen er slut (der er en grund til at der er lukket for kommentarer i omtalen).
@ Stefan, ja - det er et virkelig genialt koncept (selvom det tager tid som kunne være brugt på skrivning af min afhandling). Men det er perfekt fx at lave mad til. Og der er rigtig nok en guldgrube af ting for hver en filosofisk smag.
alief/belief - jeg synes under alle omstændigheder alief-diskussionen var temmelig lang i spyttet og uden megen substans,men det er nok bare mig!
Og så må du i øvrigt undskylde, hvis jeg har ødelagt din lille afstemning. Det skal ikke ske igen.
@ Morten, tak for undskyldning:-) og jeg håber du vil være med til at diskutere emnet når ballet bliver åbnet om en uges tid.
Her er lidt mere fra the hive mind:
http://ask.metafilter.com/125206/Philosophy-videos
Send en kommentar