Groft sagt handler det om forholdet mellem begreber og teorier i forbindelse med definitioner. Min fornemmelse var og er at vi nok kan vide at vands kemiske struktur er H2O, men at vi har et dagligdags begreb som 'udpeger' vand i verden på en anden måde.
Dette betyder at vi i almindelighed forstår vand som en bestemt slags flydende stof og at vi skelner fx mellem vand og is. Her kan jeg fx henvise til den berømte scene i Lucky Luke hvor indianeren (som angiveligt ikke forstår blegansigternes sprog) svarer 'nej, tak - kun is' på spørgsmålet om han vil have vand i sin whiskey (vi tager temaet 'kulturelle og etniske stereotyper i populærkultur' en anden gang). Tilsvarende vil det for mange gøre en forskel om der er is eller vand i svømmebassinet når man står på 3-meter-vippen og tænker på at springe ned.
Samtidig tyder empirisk forskning på at vores dagligdags begreb om vand ligger temmelig langt fra den rene kemiske struktur (så vi fx er villige til at sige at der er mere vand i en mudret sø end i kaffen). Dette betyder dog ikke at vi ikke samtidig kender den videnskabelige formel for vand - vi er bare i stand til at skelne mellem vand under en teoretisk-videnskabelig og en dagligdags vinkel.
Jeg tror fænomenet går igen mange steder. Hvis jeg i afstemningen havde spurgt 'Er kul altid diamanter' havde de fleste selvfølgelig svaret 'nej' (til de der svarer 'ja' har jeg noget kul, jeg gerne vil sælge). Men at vide at diamanter er en form for kul betyder ikke at man ville acceptere udsagn som "på verdensmarkedet steg prisen for visse typer kul idag til 100 milliarder kiloet" (eller hvad sådan noget nu koster).
Håber det var forklaring nok. Her er resultaterne:
Der opstod et potentielt problem en lille uge før afstemningen udløb: Jeg havde glemt at bede folk om ikke at kommentere afstemningen (men kun lukket for kommentarer). Da der så kom en kommentar inden udløbet af afstemningen tog jeg et øjebliksbillede som kan ses her:
Det er svært at vidde om det er kommentaren der har rykket ved procent-fordelingen, eller om de virkelig skeptiske blot havde gået og vendt sagen før de til sidst besluttede sig for at stemme 'det vil jeg ikke svare på'.
Det er svært at vidde om det er kommentaren der har rykket ved procent-fordelingen, eller om de virkelig skeptiske blot havde gået og vendt sagen før de til sidst besluttede sig for at stemme 'det vil jeg ikke svare på'.
Jeg havde forsøgt at designe svarmulighederne sådan at de to første trak i hver sin retning (en navigerer efter den teoretiske redegørelse for fysisk struktur, den anden efter vores dagligdagsbegreb) således at man ville blive fristet til at vælge den svarmulighed hvor man ikke behøvede svare. På den anden side ville jeg selv svare at vand også kan være is, men det har at gøre med mine definitionsteoretiske opfattelser. Så nej, jeg mener ikke at vand pr. definition er H2O - jeg ville kunne acceptere at vand kunne have andre strukturer i andre mulige verdener (her må filosoffer gerne snerre).
Som sædvanlig er det jo svært at vide hvad I egentlig har svaret efter - så giv mig gerne nogle vink!
5 kommentarer:
Hmm... Et lille snerr måske... Jeg kan godt følge dig i, at vi har forskellige dagligdags begreber til at udtrykke forskellige former for H2O, men hvad får dig til at acceptere mulige verdener, hvor vand ikke er H2O?
Det korte svar: 2D semantik (http://en.wikipedia.org/wiki/Two_dimensionalism) - jeg køber dog ikke hele pakken. Måske kan jeg lægge en længere begrundelse (= afhandlingsafsnit) for min definitions/begrebs-opfattelse på carolineetc.
Ok.
Bare en tanke: Kunne det ikke simpelthen bare være to forskellige *begreber*, vi taler om? Altså 'vand' som 'gennemsigtigt flydende væske osv.' og 'vand som H2O'? I så fald er det bare navnet, der skifter, og så er din to(eller fler)-dimensionelle tilgang egentlig kun relevant som en tilgang til *navne* og ikke begreber? Eller har jeg misforstået?
Uanset ville en længere begrundelse for din begrebsopfattelse være fedt!
- Søren
Umiddelbart havde jeg myst lyst til "vil ikke svare", men det syntes jeg var lidt svagt, så jeg valgte "ja". Ikke fordi jeg syntes, det var et rigtig godt svar (vand er vores sædvanlige betegnelse for det, der vel hedder Dihydrogenoxid hvis det skal være naturvidenskabeligt), men fordi "nej, det kan også have fast form (is)" var værre, da is er vand i en anden tilstandsform. Hvad der bestyrkede mig i mit valg var en svag erindring fra skoletiden - vands trippelpunkt: at vand ved et bestemt tryk og en bestemt temperatur kan eksistere som fast, flydende eller i gasform. Jeg mener altså, at per definition (ikke bevis) er H2O = vand, uanset vi eventuelt kalder det is eller damp.
@ Adrian, tak for forklaringen! Det var interessant at høre dine overvejelser (selvom (eller rettere: specielt fordi) mine intuitioner altså går i en anden retning).
@ Søren, jeg er ikke helt sikker på hvad det er du foreslår – er det at vi har to forskellige begreber for den fysiske substans vi kalder vand: et dagligdags (begrebet ’vand’) og et videnskabeligt (begrebet ’H20’), men at begge har samme navn (= termen ’vand’)? Er det lidt lige som at vi både har et ’kulturbegreb’ om jade + et mere teknisk der udelukker nefrit?
Det der generer mig (og som ikke rigtig løses af 2D semantikken) er at jeg tvivler på at H2O reelt er en integreret del af vores begreb (= subjektiv præsentationsmåde af objektiv genstand) om vand. Folk ved at H2O er den kemiske formel for vand, men det indgår kun minimalt i begrebet om vand. Sammenlign med at folk ved at en tiger har en eller andet bestemt DNA-struktur, men at denne ikke indgår i begrebet om en tiger. Vil du købe at det kunne være tilfældet at tigre på Twin Earth havde anderledes DNA?
Jeg er selvfølgelig mest interesseret i social kind begreber som religion (surprise!) og her synes jeg man er nødt til at antage at man kan have en primary intension med udpegningskriterier for religion og samtidig acceptere at religion kunne instantieres forskelligt i forskellige verdener (i verden A som hjernefejl, i verden B som relation til Gud, osv.). Hvis to mennesker har forskellige opfattelser af religionens kausale oprindelse, er der nok forskel på deres begreb om religion, men om man vil sige de har hver deres begreb eller to forskellige tokens ser jeg lidt som en smagssag. Begrebers identitetskriterier er noget stads.
Ok, dette giver nok ikke mening for andre end mig selv – måske skal jeg bare lægge hele min afhandling ud om to måneder, ha-ha. Og undskyld det lidt korte svar (om end det er det længste jeg nogensinde har skrevet, tror jeg), men altså...
Send en kommentar