Der blev født en søko-unge i Odense Zoo i fredags. Den må ikke få noget navn, for som en af zoologerne udtaler, ”er den jo ikke et kæledyr”. Sikke noget frelst pjat:
1) mange andre ting end kældyr får navne (fx skibe, rumfærger o.l.)
2) en sæko i akvarium er jo heller ikke ligefrem et vildt dyr
3) de behøvede ikke at kalde den Snuske eller Fido, de kunne vælge xz89-r (eller noget)
4) navne til dyr i fangenskab er praktiske - specielt når man har flere end et
Jeg så søkoen lørdag morgen, men kunne ikke uden videre konstatere om det var en han eller en hun (fik aldrig taget et valgfri kursus i kønsbestemmelse af større vandlevende pattedyr). Men jeg foreslår følgende navne til søko-ungen: Preben eller Vanessa. Det er der vist ikke nogen der kan tro er kæledyrsnavne. Men jeg er selvfølgelig åben for andre forslag også.
Philosophical Fame, 1890-1960
1 dag siden
12 kommentarer:
Jeg husker den intense dækning i de fynske medier sidste gang, der var en ny søko i farvandet. Det er spændende tider, vi lever i :-)
Hør Anders, du vil vel ikke benægte at der er dybe og vigtige filosofiske diskussioner her om forholdet mellem kultur og natur, forforståelsens betydning for erkendelsen, den sociale konstruktion af dyr, osv?
De skulle hellere tage og navngive nogle af de flotte kæmpemaller, der går i samme akvarium.
'Malle', fx? Til gengæld behøver de ikke navngive dovendyrene - jeg kan alligevel ikke finde dem mere efter at de er holdt op med at være lige over indgangen. (Måske er de hemmeligt døde?)
Er det i øvrigt ikke korrekt, Rasmus, at zoologer/etologer på feltarbejde (blandt løver, katta'er og andet) også giver dyrene navne? (For at kunne skelne dem.) Det forekommer mig i hvert fald at Jane Goodall gjorde, men måske er hun også suspekt i miljøet?
Så vidt jeg husker har de 4-5 maller, og de kan jo ikke hedde det samme ;)
Det med at navngive dyrene er lidt kontroversielt, men jeg tror godt man kan regne med, at etologerne også giver hvert individ en mere "steril" kode. Det gjorde Jane Goodall sikkert også, men hendes videnskabelige pondus er ganske rigtigt mindre end hendes almindelige popularitet.
Når det er sagt, har jeg ikke noget mod at give søkøerne navne. Selvfølgelig har de som zoo-dyr en vis kæledyrsstatus, og folk/aviserne skal nok finde på noget at kalde dem alligevel. Så kan man lige så godt tage initiativet.
Mine bud er Isabella (eller er det blasfemi?) eller hvis det er en han, så måske Knut. Det har jo vist sig at være et navn med en vis appeal - eller var det måske den slags pjat man gerne ville undgå?
Af praktiske grunde skal kræet nok få et navn, ligesom man ofte har det ved feltarbejde, som du nævner.
Nu hvor der er et par biologer til stede: Er zoologiske haver kontroversielle inden for faget? Bliver det opfattet som noget tivoli? Odense Zoo forsøger i øjeblikket at vække til diskussion, men jeg mistænker at de faktisk er ret enige om linien.
I øvrigt er det overraskende så mange besøgende der mener at man skal give løverne hakket kød (fremfor hele heste).
Jeg tror zoologer generelt lider af en frygt for antropomorfisme - og det er det der kommer til udtryk her...
Jeg er dog enig i, at det er ganske ubegrundet i dette tilfælde.
Som naturformidler undgår jeg selv sådanne kælenavne. Artsnavnet er det væsentlige i det fleste fortællinger og bør derfor anvendes. Men noget stort problem er det ikke.
Selvom de fleste børn kalder klovnefisken for Nemo eller nemo-fisk, så kender de i langt de fleste tilfælde også artsnavnet (og ved forbløffende meget om dyrets biologi)
@caroline: Ang. zoologiske haver generelt, så er opfattelsen meget individuel.
De er egentlig ret uddaterede både iht. dyrevelfærd og udtryksform (det er en meget lidt autentisk oplevelse man erhverver sig som besøgende). Sidstnævnte har dog i min verden en vis charme.
Men konflikten består vel i, at man på den ene side ikke kan vise dyrene i tilnærmelsesvis naturlige omgivelser - og man på den anden side ikke vil lave shows med dyrene (cirkus-style). Et eller andet sted derimellem skal de zoologiske haver definere sig selv.
# Karsten: jeg er meget enig i dine vurderinger.
Nemo-fisken er et godt eksempel på risikoen for disney-ficering. Da filmen lige var kommet frem var jeg på akvariet i Baltimore (meget flot) og der var nemo-fisk overalt. Men de brugte det på en god måde.
Omvendt var jeg i Tropikariet i Helsingborg (lille, men sjovt lavet) i ferien. De burde nok have oplyst klarere på hjemmesiden at alle de store hajer var døde af sygdom.
Udstilling af dyr er (også) underholdning og må leve op til de parametre, synes jeg.
Jeg synes den skal hedde H2KO. Eller Pamfilius.
H2KO er fantastisk!
Send en kommentar