Flere ærværdige blogge (fx Ursuppen og ScienceBlog) har skrevet om et arrangement i denne uge. I beskrivelsen af det står der bl.a.:
”Naturvidenskaben har haft afgørende indflydelse på vores tankegang og mentalitet. Men hvor er naturvidenskabens stemme i den offentlige debat i dag? Hvorfor gemmer naturvidenskaben sig fortsat i laboratorierne? […]Vær med, når Det Kongelige Bibliotek tager naturvidenskabens rolle i den offentlige debat op til revision.”
Jeg har lavet en rask analogi:
Kloakering har haft afgørende indflydelse på vores hygiejne og sundhedstilstand. Vær med når Odense Vandværk tager kloakarbejdernes rolle i den offentlige sundhedsdebat op til revision.
Ok, det er en provokation og analogien er måske ikke helt fin i kanten. Men er det så indlysende at naturvidenskabsfolk qua naturvidenskabsfolk er specielt forpligtede til at udtale sig i den offentlige debat? Det kunne jo tænkes at deres bidrag som naturvidenskabsfolk består i at lave god naturvidenskab og ikke i at være samfundsdebatører. Jeg har brokket mig over det før (se selv her).
8 kommentarer:
Problemet er nok nærmere, at naturvidenskabens resultater ofte bliver fordrejet og misbrugt i medierne. Det hænder, at konklusionerne ganske enkelt forkerte, når forskningsresultaterne har været gennem journalistens tekstbehandlingsprogram.
Her bør forskere råbe højt om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert (eller hvad vi er i tvivl om). Ellers bliver forskningen misbrugt af bl.a. politikere. Og det dur ikke.
---Klaus
Hmm...der er vel en vis ræsson i ønsket om en øget stemme (?)
Det kunne feks. være rigtig cool, hvis en velkvalificeret naturfaglig personage tog bladet fra munden (oftere end det faktisk sker) når div udi klaphatte, hattedamer og søgende udi selve livets mening, ukritisk får spalteplads i spørgsmålet om, hvorvidt det er smart at bruge astrologi, krystalhealing og klappe-kage-og sig-selv-på-maven-kurser i moderne virksomhedsledelse. I sådan en situation kunne jeg godt tænke mig, at dele af naturvidenskaben lige tog sig sammen og gjorde sig udi etik og moral f.eks.
I situationer som den her tænkte, der ikke bare er tænkt men nærmest hverdagskost kommer selv filosofferne og de filosofiske tænkere til kort. Der er en liiiidt for udbredt konsensus der går op, at hvis bare det eksisterer i bevidstheden som en forestilling, så skide være med de mere kontante beviser.
Lotte/Eksistens
Ganske morsom sammenligning!
Spørgsmålet i denne diskussion er måske mere, hvad hensigten er med at inddrage naturvidenskabsfolk i samfundsdebatten eller i andre lignende diskussioner. Er det: 1. For at gøre debatten mere bred dvs. at hensigten er at inddrage så mange holdninger og synsvinkler som muligt. Eller 2. For at samfundsdebatten skal nå frem til en erkendelsesmæssig eller videnskabelig sandhed.
Jeg er selvfølgelig enig med dig i, at det, at man har kendskab til et videnskabeligt område, ikke automatisk betyder, at man kan udtale sig videnskabeligt på alle andre områder (udenfor ens eget fagområde). Selvom nogle fagområder måske stiller en i en bedre position til dette end andre. Personligt mener jeg, at en diskussion altid er mest spænende, jo mere forskellige holdninger der kommer til udtryk. MEN det er jo ikke ensbetydende med, at jo flere forskellige holdninger der kommer til udtryk i en diskussion, jo mere videnskabelig bliver den. Det kan man håbe på, men det er der ingen garanti for. Faktisk kan man jo diskutere sig helt væk fra virkeligheden - et fænomen som sikkert er udbredt for tiden under de mange valgdebatter. Men spørgsmålet er vel, hvad debatten skal føre til: konsensus, videnskab eller større forståelse af andres holdninger?
Med hensyn til Intellektuel arbejdsdeling: Hvis du har ret i, at Lone Frank mener, at naturvidenskaben principielt kan løse alle spørgsmål ud fra rent naturvidenskabelige termer (kemiske, fysiologiske osv.) så kan jeg kun være enig i, at der må være tale om en manglende forståelse eller uvidenhed omkring diverse emners kompleksitet. Det lyder ærlig talt bare som reduktionisme, altså i stedet for at forklare verdens kompleksitet, så prøver hun bare at forenkle den og dermed overser eller afviser hun bare det komplekse. Denne manglende forståelse undre mig egentlig, for der findes jo masser af naturvidenskabelige forskere såvel herhjemme som i udlandet som er bevidste om denne kompleksitet. Men der findes øjensynlig også stadig mange der går ind for reduktionisme.
Klaus: Hvis det blot er det, det drejer sig om, er vi selvfølgelig helt enige! Jeg mener at alle faggrupper (herunder både naturvidenskabsfolk og kloakarbejdere) har en vis pligt til at oplyse om deres felt – specielt hvis medierne forvansker kendsgerningerne.
Lotte: Jeg er enig i at naturvidenskabsfolk qua naturvidenskabsfolk gerne må komme mere på banen i kritikken af krystal-healing og deslige (det tror jeg faktisk også gerne de vil, det ’sælger’ bare ikke i medierne). Men livets mening og etik og moral? Gerne for min skyld, men ikke mere end kloakarbejdere.
Louise: Jeg er (måske ikke overraskende) meget enig! (Dog mener jeg at reduktionisme nogle gange kan være på sin plads – fx i udlægning af ovennævnte krystal-healing.) Jeg havde i øvrigt også optænkt en analogi med terrorister, men jeg styrede mig og slettede den inden jeg lagde indlægget op (måske en anden gang).
Nej, måske er det ikke så overraskende! :-D
Selvflgelig kan naturvidenskaben ikke sige mere om livets mening og moral end kloakarbejdere. Men det er der jo ingen der kan.
Der findes ingen autoriteter på det område, så det virker tåbeligt når medierne hiver en biskob eller en filosof op af hatten for at udtale sig f.eks hjernedøskriteriet eller aktiv dødshjælp. I hvert fald ikke mere end kloakarbejdere.
@ Søren: Jeg er ikke helt enig i at ingen kan sige mere om fx aktiv dødshjælp end andre. I det mindste har filosoffer en uddannelsesbaggrund som gør (i hvert fald nogle af dem) kvalificerede til at udtale sig om fx forskellige teorier om og argumenter for/imod aktiv dødshjælp, livets mening mv (og også om hvilke argumenter i debatten der halter). Men ok, hvis det drejer sig om en opskrift på livets mening, er jeg nok tilbøjelig til at give dig ret i at kloakarbejdere har har lige så kvalificerede meninger om sagen som alle andre.
I øvrigt: Du siger ”selvfølgelig” – det er ikke mit indtryk at alle anser dette for selvfølgeligt!
Ikke alene videnskabens resultater,
også videnskabens metoder kan misbruges, uden der høres protester.
Når Al Gores moralsk/etiske budskaber skal ind i sindelagene er det nødvendigt at gøre vold mod den statistiske metode 'correlation'
Der er en række andre uhyre væsentlige indvendinger.
Men Al Gore ønsker ikke at tage en debat med de protesterende:
http://dissidentpress.wordpress.com/2008/01/13/al-gore-refuses-to-debate-co2-levels-and-temperature/
Jens
http://dissidentpress.wordpress.com
e-mail: eviginfo@yahoo.com
Send en kommentar