I forlængelse af diskussionen om hvorvidt vi har brug for flere naturvidenskabsfolk i samfundsdebatten (se fx ursuppen.dk og ScienceBlog.dk) vil jeg lige minde om at intellektuel arbejdsdeling er en god idé - der er brug for et minimum af respekt for fænomenet faglig ekspertise.
Det er glimrende når naturvidenskabsfolk vil bidrage til samfundsdebatten ud over de 'tekniske' aspekter. Men det er ikke specielt interessant hvis de gør det qua naturvidenskabsfolk - nano-teknologer ved (alt andet lige) ikke mere om samfundsmæssige konsekvenser af overvågningsteknologi end balletdansere eller fiskere. Ønsker man forskningsbaseret viden, er det derfor naturligt at gå til andre fag, fx filosoffer (jf Anders eller BigMother).
Det virker som om Lone Frank og andre har en idé om at hvis blot scenen overlades til naturvidenskaben, så har vi hurtigt løst spørgsmål om fx bevidsthedens natur, den retfærdige fordeling af goder i verden eller livets mening. Men et sådant synspunkt må bygge enten på uvidenhed om de faglige diskussioner eller manglende evne til at forstå indholdet i disse. Det er nogenlunde på niveau med den gennemsnitlige tilhænger af intelligent designs argumenter imod evolutionsteorien.
Humanister og samfundsforskere har pligt til at følge med i fx relevant naturvidenskabelig og teknisk forskning. Men det betyder ikke, at der ikke er mere at vide end det disse vidensgrene kan bidrage med.
PS. Et klassisk eksempel på manglende respekt for faglig ekspertise ses når læserbrevskribenter underskriver sig med fx 'lektor' eller 'cand.mag.' uden at angive hvilket fag det drejer sig om: En lektor i fysik er ikke i sig selv specielt kvalificeret til at udtale sig om flygtningedebat, og en eksamen i fransk er ikke uden videre relevant hvis emnet er intelligent design. Hvis nogle mener at en akademiker pr. definition er mere kvalificerede end fx en håndværker til at udtale sig om områder uden for deres eget, hører jeg gerne deres argumenter for det.
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
2 dage siden
4 kommentarer:
Man kan naturligvis ikke kræve at få respekt for sine holdninger i kraft af sin uddannelse, hvis ikke den er relevant. Men som jeg ser Lone Franks kritik er kernen, at naturvidenskabsfolkene har givet op på forhånd, og mange af reaktionerne i især Weekendavisen er blot forsøg på at retfærdiggøre denne kapitulation. Så det er mere til "indvortes" brug end et forsøg på at afrette resten af samfundet.
PS. Du skulle overveje at åbne for ikke-google-registrerede kommentarer.
Hvis hendes artikel kun var til ’indvortes brug’, ville jeg være helt enig – det virker som om forskere fra humaniora og samfundsvidenskab har været bedre til at prioritere den offentlige debat og lære at argumentere forskelligt i videnskabelig og journalistisk sammenhæng (formentlig er det ofte også betydeligt lettere stof at formidle).
Men jeg tror også der er en tillægsdagsorden – nemlig at naturvidenskabsfolk bør skære igennem på andre fagområder og fx ”tænke stort og debattere bredt” og levere ”holdninger og samfundstanker” og ”gennemtænkte visioner for, hvad de spirende teknologier ikke bare kan, men også skal eller måske ikke skal bruges til” (citater fra artikelen i Weekendavisen). Desuden signaleres foragt for ikke-naturvidenskab (fx at naturvidenskabsfolk er mere interessante og bedre til at ’anvende logik’).
Naturvidenskabsfolk må selvfølgelig gerne blande sig som det foreslås – de er bare nødt til at vide mere end naturvidenskab for at gøre det (hvad mange selvfølgelig også gør), fx elementær filosofi.
NB. Jeg har ændret kommentar-reglene – der var ikke tale om Google-fascisme, men om nybegynderfejl.
"Hvis nogle mener at en akademiker pr. definition er mere kvalificerede end fx en håndværker til at udtale sig om områder uden for deres eget, hører jeg gerne deres argumenter for det."
Spørgsmålet er hvad man forstår ved "område". Hvis man ser på fx kompetenceprofilen for BA’er i filosofi på SDU i Odense, lægger den i høj grad vægt på fagspecifikke kompetencer der kvalificerer generelt:
http://www.humaniora.sdu.dk/studieordninger/upload/5-16-7.pdf
Det er klart at en filosof er mere kvalificeret til at udtale sig om eksempelvis omverdensproblemet end en hvilken som helst anden, men samtidig har han, i hvert fald i egen selvforståelse, nogle generelle kompetencer der sætter ham i stand til hurtigt at sætte sig ind i et kompliceret område, dissekere problemstillingen, komme med løsninger osv.
Så ifølge fagets egen markedsføring er en filosof mere kvalificeret til at deltage i samfundsdebatten end eksempelvis en håndværker. (Det samme kan man sige om de øvrige generalistuddannelser.) Er det falsk varebetegnelse? I så fald er det et alvorligt nyreslag til humaniora.
Ha-ha! Ja, vi filosoffer har jo en tendens til at mene at vi er kvalificerede til at udtale os om hvad som helst (sport, storebæltsbro, kinesisk politik…). Men man har jo lov til at udtale sig om noget hvis man (som du siger) har sat sig ind i det - og nogle kan jo være hurtigere til den slags end andre. Så en teolog må også gerne udtale sig om biologi, men ikke I KRAFT AF sin teologi-uddannelse! Og filosoffer må gerne udtale sig om kinesisk politik, men jeg synes ikke de skal påberåbe sig deres BA-grad i filosofi i den forbindelse.
Mht. samfundsdebat så er politisk filosofi jo en filosofisk kernedisciplin, så her ER filosoffer (i teorien) fagligt klædt på.
Send en kommentar