Jeg hørte for nylig om en mor som det var lykkedes at bilde sit barn ind at det betyder ’udsolgt’ når is-bilen ringer med klokken. På én gang meget sjovt og ondt.
Der er dog selvfølgelig også mere alvorlige eksempler på tilfælde hvor forældre vurderer at det er bedst at lyve for børnene. Siden sagen med Muhammed-bamsen (Britisk kvinde der blev arresteret i Sudan i november 2007 fordi hun lod sine skoleelever navngive en bamse Muhammed) har jeg flere gange tænkt over hvad jeg ville svare hvis jeg havde et barn der kom hjem fra skolen og spurgte hvorfor læreren var blevet fængslet.
På den ene side ville jeg gerne videregive en liberal politisk opfattelse til barnet (eller i det mindste fortælle sandheden om hvad jeg mente om sagen).
På den anden side ville jeg ikke turde af frygt for at mit barn skulle overtage eller videregive min opfattelse og derved bringe sig selv og/eller familien i problemer.
Jeg har ladet mig fortælle at det i ikke-liberale samfund er normalt at man holder gode miner til slet spil indtil barnet er måske 13-14 år. Så trækker man det en dag til side og fortæller hvordan man mener det hele hænger sammen.
Der er dog den yderligere krølle på problemet at det hævdes at børn ikke overtager de normer man formulerer eksplicit for dem, men i stedet dem de udleder ud fra det daglige samvær (som tavs viden). Dette vil medføre at man for at beskytte børnene også selv måtte søge at overbevise sig selv om de ikke-liberale værdier for ikke at udsende ’forkerte’ signaler.
Ikke godt.
Philosophy and the Ring of Darkness
1 uge siden
