torsdag den 22. november 2007

Studieobjekter på talerstolen

Der har været diskussion om det (ikke-)acceptable i at tidligere Stasi-officerer var inviteret til at tale på en stort opslået konference ved Syddansk Universitet i sidste uge (se fx Information og 180 grader). Ud over denne moralske diskussion, mener jeg dog at sagen rummer et overset videnskabsteoretisk problem: Er det rimeligt at lade objekterne for en videnskabelig undersøgelse fremlægge deres private opfattelse i et videnskabeligt forum?

Det kan være der er aspekter, jeg ikke kender til (fordi de ikke er fremgået at pressen), men umiddelbart ville jeg vurdere at det var usædvanligt at invitere folk til at tale i et akademisk forum hvis deres eneste kvalifikation er at de er en del af studieobjektet (og de således ingen akademiske kvalifikationer besidder). Det svarer vel til at invitere Counter Strike-nørder med på en konference om populærkultur, eller hvad?

Selvfølgelig kan man sige at de formentlig sidder inde med informationer der er relevante for det videnskabelige studium, men det er ikke normal videnskabelig praksis at indsamle viden om feltet ved at invitere informanterne til at holde oplæg på en konference, hvor der oven i købet (hvis pressens referat er korrekt) ikke er tid til at stille informanterne spørgsmål.

Jeg er ikke selv helt afklaret om hvad jeg mener – jeg undrer mig bare lidt over konferencen og hælder imod at der er tale om et mediestunt snarere end en akademisk begivenhed.

lørdag den 17. november 2007

Nu er den her! Psykopat-testen!

Jeg får mange mærkelige hits på denne blog - blandt nogle af de hyppigste er søgninger på 'søko' og 'psykopat-test'. Det sidste har jeg ikke skrevet noget om, men da behovet åbenbart er stort i dagens Danmark for sådan en test, har jeg bikset en sammen:

.......

Forestil dig at du står ved en klippekant. Ved siden af står en mand med kone og børn. Du bemærker at manden har et meget flot ur, og du overvejer om kan komme til at tage uret og skubbe ham i kløften mens hans familie kigger den anden vej. Du beslutter dig dog for at lade være.

Hvad var hovdedårsagen til at du modstod fristelsen? Vælg en af flg.:

1) Manden havde softice på jakken og du ville ikke have snaskede fingre.

2) Konen og børnene ville sikkert alligevel opdage dig og du ville ikke kunne nå at smide dem ned også.

3) Du vurderede at det ville gøre konen og børnene ulykkelige hvis manden døde.

4) Du var nervøs for selv at glide ned hvis du skulle tættere på kanten.

5) Du kom i tanke om den 1. formulering af Kants kategoriske imperativ og indså at det ville være fornuftsstridigt at skubbe manden ud.

6) Ved nærmere eftersyn var uret alligevel ikke så fedt.

Eller angiv selv en begrundelse.

Test-resultatet:
Der er kun ét svar der er korrekt. Hvis du ikke ved hvad det er (eller selv angav en alternativ begrundelse), er du højst sandsynligt psykopat, men det vidste du nok godt i forvejen (med mindre du også er dårligt begavet).

....................

Det smarte ved testen er at den også kan bruges til at teste om din chef er psykopat. Man indsætter bare chefen i stedet for sig selv i eksempel og valgmuligheder. Det kan selvfølgelig være svært at vide præcis hvordan ens chef ville svare, men man kan jo høre ham/hende ad.

mandag den 5. november 2007

Kloakeringens afgørende indflydelse

Flere ærværdige blogge (fx Ursuppen og ScienceBlog) har skrevet om et arrangement i denne uge. I beskrivelsen af det står der bl.a.:

”Naturvidenskaben har haft afgørende indflydelse på vores tankegang og mentalitet. Men hvor er naturvidenskabens stemme i den offentlige debat i dag? Hvorfor gemmer naturvidenskaben sig fortsat i laboratorierne? […]Vær med, når Det Kongelige Bibliotek tager naturvidenskabens rolle i den offentlige debat op til revision.”

Jeg har lavet en rask analogi:

Kloakering har haft afgørende indflydelse på vores hygiejne og sundhedstilstand. Vær med når Odense Vandværk tager kloakarbejdernes rolle i den offentlige sundhedsdebat op til revision.

Ok, det er en provokation og analogien er måske ikke helt fin i kanten. Men er det så indlysende at naturvidenskabsfolk qua naturvidenskabsfolk er specielt forpligtede til at udtale sig i den offentlige debat? Det kunne jo tænkes at deres bidrag som naturvidenskabsfolk består i at lave god naturvidenskab og ikke i at være samfundsdebatører. Jeg har brokket mig over det før (se selv her).

fredag den 2. november 2007

Kan du kende en analytisk filosof på gangen?

Jeg så lige et udmærket indlæg på Abgrund om analytisk sprogfilosofi. Et sted i indledningen står der ’analytiske filosoffer’ i stedet for ’analytiske sprogfilosoffer’ (indrømmet: det ville også lyde klumpet). Det er sikkert en fejl, for resten af indlægget er meget omhyggeligt med at diskutere analytisk sprogfilosofi fremfor analytisk filosofi generelt. Det er klogt, for jeg tror mange ikke-analytikere opfatter analytisk filosofi som noget med en ’sprog-fixering’, men det dækker nok analytiske filosoffers selvforståelse ret dårligt.

Det fik mig dog til at tænke på hvordan man egentlig skelner mellem analytisk filosofi og ikke-analytisk filosofi (lad os bare kalde det kontinental). Ingen der læser denne blog vil nok være i tvivl om hvor jeg hører til (hvis man altså kender skellet), og ofte danner man sig lynhurtigt en mening om en evt. observans på andre blogge – men hvordan gør man det? Er det ud fra meta-filosofiske præferencer (fx sprogopfattelse, grund-ontologi og argumenttyper) som man skulle forvente?

Mit gæt er at det snarere er ud fra markører som fx emnevalg, personlig skrivestil, reference-typer, mængden af tysk/fransk vs. engelsk, antallet af indlæg, homogenitet eller det modsatte osv. Fx tænker jeg selv automatisk at der er tale om en ’kontinental blog’ når der er en udpræget sammenvævning af personligt og fagligt. Men det kunne jo strengt taget testes empirisk [= ikke-kontinentalt udsagn].

Jeg må hellere understrege at jeg faktisk ikke mener at skellet ml. analytisk og kontinental er særligt frugtbart og gerne ser det forsvinde. Men det er et faktum at det er en del af den måde de fleste filosoffer ser det filosofiske landskab på – det er en sorteringsmekanisme som man ikke uden videre slipper af med. Og måske reflekterer det faktisk noget om identitet, personlighedstype mv. Det kunne være sjovt at undersøge om man også kan se på andre filosoffer om de er analytiske eller kontinentale.