Evolutionsteori og stereotyper

Mange kender nok denne deprimerende video:

Og mange har sikkert også set dette satiriske svar på den:

Jeg overvejede at bruge dem i mit kursus i religionsfilosofi næste gang, fordi min erfaring er at de studerende har svært ved at tro at der virkelig er folk som mener at det overhovedet er til diskussion om man skal undervise i evolutionsteori i skolen.

Der er imidlertid igen tvivl om at den første video fungerer som en fasttømring af forskellige ubehagelige stereotyper (om både amerikanere, kvinder og smukke kvinder). Spørgsmålet er om satiren også gør det? Og har jeg så lyst til at bruge det i min undervisning?

Mit gæt er at hvis man faktisk brugte dem, ville der være en oplagt risiko for at disse videoer var det, som de studerende bedst forbandt med diskussionen bagefter.

Om intelligent design i skolen igen

Jeg har tidligere bidraget til en antologi om evolutionsteori og intelligent design (ID) - se en kort udgave her. I mit kapitel skrev jeg om diskussionen om hvorvidt ID bør have plads i biologiundervisningen i skolen og jeg konkluderede bl.a. at det vil være uheldigt at give ID en ligeværdig behandling fordi det ikke er en ligeværdig teori og fordi børn ikke er i stand til at gennemskue dette.

Nu er jeg blevet gjort opmærksom på - tak, Louise - at mit kapitel er blevet diskuteret her af en af medredaktørerne af Origo. Det er altid virkelig rart når ens arbejde bliver taget alvorligt og afføder opmærksomhed og diskussion – så tak for omtalen. Det gør at man tager sig tid til den slags en anden gang.

Desværre var der ingen diskussionsfunktion på siden. Hvis der havde været det, kunne jeg nemlig for en god ordens skyld have peget på nogle af problemerne i omtalen af og kommentarne til mit kapitel:

For det første antager kommentatoren vist at jeg mener at videnskaben leverer evige og absolutte sandheder som skolen så skal formidle. Og det indvendes at videnskaben kan kritiseres og at eleverne selv bør have mulighed for at undre sig og finde mulige forklaringer. To bemærkninger til dette:

1) Jeg mener at videnskaben er fejlbarlig, og man kan sagtens mene og formidle denne opfattelse i biologiundervisningen uden derved at forpligte sig til at inddrage alle mulige (uplausible) teorier. Der findes fx en hel del uenighed internt i biologien.

2) Jeg mener det er en undervurdering af niveauet i biologiske videnskaber at forestille sig at skoleelever kan deltage for alvor. Ja, de kan undre sig og prøve at gætte sig frem (lidt ligesom Aristoteles) af hensyn pædagogiske hensyn, men det nærmer sig en grov anti-intellektualisme at mene at forudsætningsløse elever vil kunne opstille lødige alternativer til moderne evolutionsteori. (Hvis nordmændene virkelig som anført mener noget andet, vil jeg mene det er værst for dem.)

For det andet virker det som om kommentatoren mener at (jeg har den opfattelse at) darwinisme er ateistisk og at darwinismen ”fastholder at alt som ser ud til at være designet i naturen, ikke er designet”. Endvidere hævdes det at hvis ikke darwinismen diskuteres i biologitimerne, vil det svare til ateistisk forkyndelse. Igen et par bemærkninger:

1) Efter min mening ’fastholder’ darwinismen på ingen måde at ting ikke er designede – det ville ligge langt ud over hvad teorien kan løfte! Den mener blot at kunne forklare naturfænomener uden at gribe til design-forklaringer.

2) Og nej, skolen skal efter min mening ikke være forkyndende (ateistisk, kristen eller andet) – specielt ikke i biologi hvor man bør beskæftige sig med helt andre ting. Men som sagt mener jeg heller ikke at darwinisme i sig selv er ateistisk.

Endelig irriterer det mig lidt at der bliver argumenteret mod de af mine afsnit der handler om ID-teoriens uformåen. Disse afsnit har nemlig kun opsamlende karakter – mit kapitel er det sidste i bogen og jeg henviser tilbage til de ret hårdtslående filosofiske, biologiske og teologiske argumenter mod ID i de øvrige kapitler. Herved er opfordringen til at læse disse kapitler også givet videre.

Uvidenhedens velsignelse

Hvorfor er det altid sådan at man er utilfreds med det som radio og aviser bringer hvis man ved noget om emnet i forvejen?

Normalt synes jeg at Videnskabens verden på P1 er et fint program (bortset fra at jeg forbinder værten med hans tid på Børneradio og derfor hele tiden forventer at han siger at man kan ringe ind til quizzen). Men i dag hvor emnet ligger inden for mit fagfelt (om videnskabsteori og ID), var det ringe. Idéhistorikeren klarede sig nogenlunde i den del jeg hørte, om end han mildest talt ikke var nuanceret i sine udtalelser. Zoologen i slutningen derimod (jeg hørte ikke den anden) var pinlig i sine udtalelser om videnskabsteori (skomager, bliv ved din læst!).

Sådan er det tit, synes jeg. Når man ved noget om et emne, bliver man tit forstemt over den måde det behandles på i pressen. Jeg har opdaget at folk fra andre fagområder har det lige sådan. Skræmmende tanke at niveauet måske faktisk generelt er ret lavt, men at man normalt bare ikke opdager det.

Hvor dum må man være?

Et par overvejelser her i ’ferien’: Bør DR vise videnskabeligt tvivlsomme dokumentarfilm om klimaforandringer? Må ansatte på universitetet argumentere under lavmålet?

Efter at Kristeligt Dagblad har bragt et interview med ID-tilhængeren Jakob Wolf, spørger Stokbro på sin blog: ”..hvordan reagerer en videnskabelig institution som universitetet på idioti i egne rækker?”. Tidligere har Klemens Kappel på sin blog spurgt: ”Kan en universitetsansat forsker være fortaler for ID?”.

Ansatte på et universitetet skal have et meget stort frirum til at udtale dumheder. Det er op til fagfæller og andre at kritisere det der bliver lagt frem. Det er selvfølgelig uheldigt hvis universitetets ry bliver truet – men hvad er alternativet? Det er svært at forestille sig hvordan et universitet som sådan kan ’reagere’ uden at det vil krænke den forskningsmæssige metode- og tanke-frihed.

Kan det så også forsvares at DR2 viste den omdiskuterede film der kritiserer den herskende opfattelse inden for klimaforskningen? Her er sagen mere speget fordi allerede det at blive vist i nationalt TV af mange de fleste opfattes som et kvalitetsstempel og der er risiko for at udsendelsen ikke får passende modspil (trods den indgår i en serie med andre synspunkter) fordi der ikke er sikkerhed for at folk kan gennemskue argumenter – eller overhovedet ser flere afsnit i serien end det ene. Og hvor langt ude må ’dokumentar-film’ være? (Kunne man fx forestille sig at DR viste en filmatisering af Zions vises protokoller?) Alligevel tror jeg igen at alternativet er værre...

Århus Universitet forsøgte sig med en sanktion over for Helmut Nyborg. Det var ikke kønt (på trods af at det tyder på at der faktisk var en del tvivlsomme elementer i hans forskningspraksis). Så hvor dum må man være? Temmelig dum.

Er intelligent design videnskab?

I forlængelse af min nedenstående kronik om intelligent design i skoleundervisningen, er der dukket en længere debat op på religion.dk. Et af de tilbagevendende punkter i diskussionen ses også her: Nemlig hvorvidt intelligent design er religion eller videnskab.

I kronikken skriver jeg at ID kan fremføres som en videnskabelig teori fordi den på væsentlige punkter ligger "..så tæt op ad det man normalt forstår ved videnskabelig praksis, at det vil være urimeligt at nægte at diskutere den på videnskabens vilkår. At ID så foruden det videnskabelige indhold har en ideologisk-metafysisk ’pakke’, kan man tillade sig at se bort fra når man fx diskuterer de konkrete matematiske og mikrobiologiske argumenter."

Jeg ved selvfølgelig at der er mange som er uenige her og som mener at ID højst bør få plads i religionsundervisningen. To kommentarer til denne position:

1) Når nu (de fleste varianter af) ID gerne vil fremstå som en videnskabelig teori - så lad dem dog! Det smukke er jo at så gælder der pludselig andre (og skrappere) regler for diskussionen: Vil de spille det spil, så skal de være velkomne. Mit gæt er at de vil tabe eftertrykkeligt.

2) Folk overser typisk hvor vanskeligt det er at definere ting: Emner som 'religion', 'videnskab' o.l. er uhyre vanskelige at definere (jeg har selv 2½ års forskningsprojekt til at definere hvad religion er!). En anbefalelsesværdig diskussion af ID som videnskab er Søren Harnow Klausens bidrag til Darwin eller intelligent design (2007).

At diskutere hvorvidt ID er videnskab, er lidt som at diskutere hvorvidt skumbananer er mad - et skud fra hoften: ID er en slags videnskab, men dårlig videnskab. Lige som skumbananer er en slags mad, men dårlig mad.

PS. Jeg vender helt sikkert tilbage til spørgsmålet om definitioner i fremtidige indlæg.

Skolen som slagmark for ID-diskussionen

Diskussionen om evolution versus ’intelligent design’ er ikke længere på mediernes dagsorden. Men der er stadig skoler i Danmark hvor børn bliver undervist i intelligent design eller andre alternativer til etableret biologisk videnskab. Er det acceptabelt?

Tilhængere af intelligent design (ID) mener at visse organismer er så komplekse, at de kun kan forklares ved at en såkaldt ’intelligent designer’ står bag. Ud over at det er en ’intelligens’ udtaler teorien sig ikke nærmere om hvem designeren er – der kan være tale om rumvæsener, Gud eller noget helt andet.

Tilhængerne af ID-bevægelsen er især blevet anklaget for at blande videnskab og religion sammen, når de hævder at ID er en videnskabelig teori der kan supplere moderne evolutionsbiologi (der er solidt funderet i Darwins teori om arternes udvikling). Mange kritikere mener desuden at ID kun er en udspekuleret strategi der vil snige religiøs skabelsestro ind ad bagvejen og derved vinde samfundspolitisk indflydelse.

Når tilhængere kræver ID ind i biologiundervisningen (fremfor i kristendomsundervisningen), er det fordi de mener det er en videnskabelig teori. Jeg mener godt at ID kan fremføres som en sådan – ganske vist smager begrebet ’designer’ af noget religiøst, men på væsentlige punkter ligger teorien så tæt op ad det man normalt forstår ved videnskabelig praksis, at det vil være urimeligt at nægte at diskutere den på videnskabens vilkår. At ID så foruden det videnskabelige indhold har en ideologisk-metafysisk ’pakke’, kan man tillade sig at se bort fra når man fx diskuterer de konkrete matematiske og mikrobiologiske argumenter.

Men ID er ikke af en videnskabelig kvalitet der på nogen måde lever op til evolutionismens. At vise dette kræver en længere redegørelse, men det naturvidenskabelige samfund afviser næsten entydigt ID-argumenterne (fx matematikken og påstanden om at det er principielt umuligt at forklare naturens kompleksitet uden en designer). Men kan man trods dette argumentere for plads i skolen til ID som alternativ til evolutionsteorien? Den typiske måde er at henvise til tolerance og plads til forskellige opfattelser.

Medbestemmelse og respekt for andre synspunkter er en integreret del af det moderne danske samfund og skoleundervisningen. Men ofte glemmer man at vigtige dele af samfundet ikke er demokratiske og tolerante, men snarere stærkt elitære: Fx er hele det naturvidenskabelige vidensområde og forskningsfelt ikke præget af medbestemmelse og pluralisme. Forskning er ikke et område, hvor alle kan være med og har krav på at blive hørt.

Tolerance kan kræves i politisk-etiske spørgsmål om fx seksualitet eller politisk overbevisning – ikke i spørgsmål om hvordan verden er indrettet. Det gælder fx ikke i diskussioner om hvorvidt mennesket har et blodkredsløb eller om hvorvidt jern er tungere end vand. Forskningen tolererer kun synspunkter, der kan gøre sig gældende i den videnskabelige diskussion med dens krav om argumenter, efterprøvning osv.

Dette forhold respekteres tydeligvis ikke i debatten om, hvorvidt man skal undervise i ID i biologitimerne. Det typiske argument for at man skal, bygger nemlig på at begge sider af sagen har krav på at komme frem. Men hvis meningen med biologiundervisningen i skolen er at bibringe eleverne viden om bl.a. arternes udvikling, er et krav om tolerance over for ID-teorien malplaceret. Den biologi-faglige begrundelse for ID er nemlig for ringe: At undervise i ID er at misinformere.

Nogle peger på at der i forskningen selv kræves tolerance, fordi videnskabelig lødighed forudsætter at indvendinger bliver hørt og at alle har lov til at fremkomme med argumenter. Dette er naturligvis korrekt, men er ikke et godt argument mod at videnskaben er elitær: Det er ikke hvem som helst der kan komme med hvilke som helst argumenter – udvælgelsesprocessen er meget hård. Det er heller ikke et godt argument for at ID skal have plads i skolen: Der er forskel på god praksis for videnskabsfolk og for skolelærere der skal formidle videnskab – de to grupper har helt forskellige mål: Forskere skal bringe forskningen videre, lærere skal uddanne børn bedst muligt. Når man i skolepolitikken skal prioritere tid, ressourcer mv., skal man ikke se på hvad der er forskningspolitisk klogt – det vil næppe skade den biologiske forskning at der ikke undervises i ID som alternativ til evolutionsteori.

Skolen er et område hvor vi skal være særligt opmærksomme på videnskabens elitære karakter og hvor et stærkt formynderi er påkrævet. Selv i emner hvor der ikke er videnskabelig enighed, kan man argumentere for at videnskabelig diskussion ikke skal føres i skolen. Igen er diskussionen om ID et godt eksempel: For ud over at skolen er bundet af prioriteringshensyn, må man overveje om børn overhovedet er i stand til at følge videnskabelige argumenter for og imod evolutionsteori. Fx kræver en vurdering af IDs centrale påstand om at visse mikrobiologiske organismer må være designede, biokemisk viden på et højt fagligt niveau som skolebørn typisk ikke besidder. Hvis man præsenterer dem for IDs kritik af evolutionsteorien, risikerer man derfor at underminere grundlæggende biologisk viden: Nogle elever vil opfatte det som et kvalitetsstempel at teorierne overhovedet optrådte i undervisningen – ting som fx horoskoper og nisser ignoreres jo systematisk.

Selv det at bruge tid på at tilbagevise teorierne kan være uheldigt, for det kan virke som om ID-fortalerne er lødige diskussionspartnere som det er værd at tage alvorligt. Og man kan let forestille sig at den eneste effekt – specielt blandt de mindre børn – vil være at de sidder tilbage med en erindring om at ’der vist var noget med at intelligent design kunne tilbagevise evolutionsteorien’. Derfor vil det være fagligt uforsvarligt at fremstille ID som et lødigt alternativ.

Hvad betyder dette nu for den praktiske dagligdag i skolen? Hvis man kan afvise at der skal undervises i ID (fordi der er tale om videnskab af ringe faglig kvalitet), kunne man måske også gå videre og forbyde at gøre det? Her skal man være opmærksom på at situationen stiller sig forskelligt for offentlige og private skoler. Friskoler har større råderum end kommuneskoler – den personlige frihed til opdragelse vejer her tungt. Men sagen er vanskelig! For det er netop i friskolerne børn risikerer at få serveret ID-argumenter som lødige alternativer til den etablerede videnskab. Desværre vil midlerne til at forhindre dette fuldstændigt være så hårdhændede at de af den grund vil være uønskelige. I praksis vil det være meget svært at opstille retningslinjer for forbud uden grundlæggende at kompromittere ånden i friskoleloven.

Men for det offentlige skolesystem kunne man give en ret præcis anbefaling: ID bør omtales i forbindelse med evolutionsteori – ikke som en ligeværdig teori, men som en klart dårligere teori (kombineret med en pointe om ideologisk præget forskning). Så kunne eleverne forholde sig til teorien og dens argumenter, uden at de fleste ville lade sig besnære. Selvfølgelig kan anbefalingen kun anvendes til de ældste klasser og gymnasiet (fordi det kræver faglig modenhed at følge argumenterne), men alle ville høre om teorien inden de forlader skolen.

Nogle hævder at ID er vokset frem i diskussionerne fordi den etablerede videnskab har mødt teorien med arrogance: Den er blevet anset for så underlødig at man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at den ville overleve. Og derfor har der været et stort spillerum hvor fortalerne har kunnet udbrede deres opfattelse uimodsagt. Denne situation vil kunne undgås med mit forslag.

Det kan synes mærkeligt at prioritere at undervise i at noget er forkert. Men hvis det pludselig viste sig at store dele af befolkningen troede at landets økonomi kan sikres gennem pyramidespil eller at åreladning er bedre mod infektioner end antibiotika, ville man formentlig finde det bedst at forhindre vildfarelserne allerede i skolen. Det ville ikke være tolerant overfor ID-teoriens fortalere, det ville være stærkt elitært. Og det ville være i orden.

.......
Dette indlæg blev bragt som kronik i Fyens Stiftstidende d. 5. juni 2007. Den indeholder omskrevne afsnit fra antologien Darwin eller intelligent design, som udkom på forlaget Anis d. 18. maj 2007.

.........
Tilføjelse d. 21. august 2008: Mit kapitel er sidenhen blevet omtalt her og jeg har kommenteret omtalen her.