Tid til oplysning til læserne (aka selvreklame): Jeg har et nyt indlæg på videnskab.dk. Indlægget skal gennem et eksempel illustrere en filosofisk hovedbeskæftigelse: begrebsanalysen. Det der skal analyseres er (ikke overraskende for eventuelle faste læsere af denne blog) religionsbegrebet.
Indlægget kan hentes her: Filosofien i praksis: Arbejdet med at definere religion
fredag den 24. september 2010
torsdag den 2. september 2010
Er matematik vigtigt for alle?
I en brochure for voksenundervisning så jeg et par opgaver taget fra 6. klasses matematikundervisning. Ideen var at hvis man ikke kunne løse dem, skulle man måske overveje et kursus så man kunne hjælpe sine børn med lektier.
Den ene opgave var en 1.-gradsligning, den anden noget brøkregning. Jeg måtte konstatere at jeg ikke uden videre kunne huske fremgangsmåden til at løse dem, så det måtte jeg tænke mig til.
På dette tidspunkt slog det mig at jeg faktisk ikke har brugt matematik til noget uden for skolesystemet. Almindelig regning (aritmetik) bruger man selvfølgelig hele tiden (selvom jeg ikke kan huske at jeg nogensinde har haft nytte af en kvadratrod), men hvad med brøkregning eller 2.-gradsligninger?
Min pointe er ikke at hetze mod matematik - jeg spørger af ren nysgerrighed. Jeg har således aldrig haft en aversion mod matematik; matematik er nyttigt, fascinerende osv. Men hvordan er det lykkedes at sælge ideen (som jeg vist ubevist gik rundt med) om at matematik er vigtigt for alle folk og at man skal bruge megen tid og mange kræfter på det i skole og gymnasium – uanset om man skal beskæftige sig med naturvidenskabelige sysler senere? Er det noget med at man skal have det i skolen for det tilfælde at det viser sig at man faktisk skal bruge det senere? Er det noget med at træne logisk tænkning? Det sidste kunne man vel også gøre på andre måder?
Måske overser jeg nogle steder hvor jeg bruger matematik uden at være klar over det. Det kan også være at alle andre end mig har daglig nytte af 2.-gradsligninger. Kan man mon give et bud på hvor stor en del af befolkningen der bruger brøkregning for alvor?
Den ene opgave var en 1.-gradsligning, den anden noget brøkregning. Jeg måtte konstatere at jeg ikke uden videre kunne huske fremgangsmåden til at løse dem, så det måtte jeg tænke mig til.
På dette tidspunkt slog det mig at jeg faktisk ikke har brugt matematik til noget uden for skolesystemet. Almindelig regning (aritmetik) bruger man selvfølgelig hele tiden (selvom jeg ikke kan huske at jeg nogensinde har haft nytte af en kvadratrod), men hvad med brøkregning eller 2.-gradsligninger?
Min pointe er ikke at hetze mod matematik - jeg spørger af ren nysgerrighed. Jeg har således aldrig haft en aversion mod matematik; matematik er nyttigt, fascinerende osv. Men hvordan er det lykkedes at sælge ideen (som jeg vist ubevist gik rundt med) om at matematik er vigtigt for alle folk og at man skal bruge megen tid og mange kræfter på det i skole og gymnasium – uanset om man skal beskæftige sig med naturvidenskabelige sysler senere? Er det noget med at man skal have det i skolen for det tilfælde at det viser sig at man faktisk skal bruge det senere? Er det noget med at træne logisk tænkning? Det sidste kunne man vel også gøre på andre måder?
Måske overser jeg nogle steder hvor jeg bruger matematik uden at være klar over det. Det kan også være at alle andre end mig har daglig nytte af 2.-gradsligninger. Kan man mon give et bud på hvor stor en del af befolkningen der bruger brøkregning for alvor?
Abonner på:
Opslag (Atom)
