Interview om ph.d.-afhandlingen

Til almindelig orientering for de der har været så venlige at interessere sig for mit (relativt) nyligt afsluttede ph.d.-projekt:

Jeg er blevet gjort opmærksom på at der ligger et interview på videnskab.dk med mig om et af hovedtemaerne i min ph.d.-afhandling (rigtig gættet: definitionen af religion). Der er også en diskussion som man kan blande sig i.

Om definitionen af religion

Jeg advarer om at det følgende i sagens natur kun gengiver en meget lille del af indholdet i min afhandling og måske er så kortfattet at det er lige på grænsen til slet ikke at være oplysende, men her er et udsnit af en model der viser hovedlinierne i min afhandlings forslag til en religionsdefinition:

Meningen er denne:
Der er to nødvendige betingelser for at noget er religion: 1) et vist kognitivt element, og 2) et normativt-praktisk element.

Det kognitive kan tage diverse former (fx overbevisning, tro, håb, eller frygt), men der er visse krav til indhold og karakter for at det kan udfylde sin rolle som nødvendigt element. Kravene til indhold er noget overnaturligt af et vist format med normative implikationer. Kravene til karakter er en vis grad af vigtighed og internalisering.

Bemærk at denne definition er vag på flere måder fordi der indgår graduerede karakteristika ifm. scope, internalisering og vigtighed. Det betyder at definitionen er åben for at der kan findes ægte grænsetilfælde hvor det ikke er til at afgøre om noget er religion eller ej (et bud på et grænsetilfælde kunne være visse former for helsekostbevægelser). Ofte skyldes uklarhed om kategorisering dog blot manglende empirisk kendskab til det eksempel der diskuteres.

Men ud over at definitionen af religion kan være interessant i sig selv, er vejen til definitionen brolagt med eksempler, teorier og problemer som er værd at tænke over. Fx er selve ideen om at give en definition af religion omdiskuteret i religionsvidenskaben, og filosofisk set er religionsbegrebet velegnet til at kaste nyt lys over fundamentale definitions- og begrebsteoretiske diskussioner (bl.a. fordi det falder uden for de mest behandlede kategorier såsom naturlige klasser, institutionelle klasser og artefakter). Desuden er det velkendt at religionsdefinitioner ofte har praktiske konsekvenser (fx politisk og videnskabeligt).

Sceneskift

Denne blog blev oprettet som en del af mit arbejde som forskerstuderende. Nu er min tid som phd-studerende dog desværre udløbet, afhandlingen er sendt til trykkeriet og jeg er tilbage i undervisningsbranchen. Så tiden må vise om jeg vil kunne fortsætte med at skrive nye indlæg her.

Indtil videre har jeg travlt med kursusforberedelse og at få indrettet min nye computer. Det sidste minder om dette:

Vand, is og H2O

Så er afstemningen slut og det er tid til at forklare hvad jeg ville undersøge denne gang. Tak for hjælpen til alle der deltog!

Groft sagt handler det om forholdet mellem begreber og teorier i forbindelse med definitioner. Min fornemmelse var og er at vi nok kan vide at vands kemiske struktur er H2O, men at vi har et dagligdags begreb som 'udpeger' vand i verden på en anden måde.

Dette betyder at vi i almindelighed forstår vand som en bestemt slags flydende stof og at vi skelner fx mellem vand og is. Her kan jeg fx henvise til den berømte scene i Lucky Luke hvor indianeren (som angiveligt ikke forstår blegansigternes sprog) svarer 'nej, tak - kun is' på spørgsmålet om han vil have vand i sin whiskey (vi tager temaet 'kulturelle og etniske stereotyper i populærkultur' en anden gang). Tilsvarende vil det for mange gøre en forskel om der er is eller vand i svømmebassinet når man står på 3-meter-vippen og tænker på at springe ned.

Samtidig tyder empirisk forskning på at vores dagligdags begreb om vand ligger temmelig langt fra den rene kemiske struktur (så vi fx er villige til at sige at der er mere vand i en mudret sø end i kaffen). Dette betyder dog ikke at vi ikke samtidig kender den videnskabelige formel for vand - vi er bare i stand til at skelne mellem vand under en teoretisk-videnskabelig og en dagligdags vinkel.

Jeg tror fænomenet går igen mange steder. Hvis jeg i afstemningen havde spurgt 'Er kul altid diamanter' havde de fleste selvfølgelig svaret 'nej' (til de der svarer 'ja' har jeg noget kul, jeg gerne vil sælge). Men at vide at diamanter er en form for kul betyder ikke at man ville acceptere udsagn som "på verdensmarkedet steg prisen for visse typer kul idag til 100 milliarder kiloet" (eller hvad sådan noget nu koster).

Håber det var forklaring nok. Her er resultaterne:

Der opstod et potentielt problem en lille uge før afstemningen udløb: Jeg havde glemt at bede folk om ikke at kommentere afstemningen (men kun lukket for kommentarer). Da der så kom en kommentar inden udløbet af afstemningen tog jeg et øjebliksbillede som kan ses her:

Det er svært at vidde om det er kommentaren der har rykket ved procent-fordelingen, eller om de virkelig skeptiske blot havde gået og vendt sagen før de til sidst besluttede sig for at stemme 'det vil jeg ikke svare på'.

Jeg havde forsøgt at designe svarmulighederne sådan at de to første trak i hver sin retning (en navigerer efter den teoretiske redegørelse for fysisk struktur, den anden efter vores dagligdagsbegreb) således at man ville blive fristet til at vælge den svarmulighed hvor man ikke behøvede svare. På den anden side ville jeg selv svare at vand også kan være is, men det har at gøre med mine definitionsteoretiske opfattelser. Så nej, jeg mener ikke at vand pr. definition er H2O - jeg ville kunne acceptere at vand kunne have andre strukturer i andre mulige verdener (her må filosoffer gerne snerre).

Som sædvanlig er det jo svært at vide hvad I egentlig har svaret efter - så giv mig gerne nogle vink!

Trosafhængige skabninger efterlyses

Jeg havde jo egentlig proklameret en pause, men nu kunne jeg lige bruge til hjælp til det der primært holder mig beskæftiget for tiden (: phd-projekt).

Det forekommer mig at der er historier fra populærkulturen hvor der optræder personer og skabninger hvis eksistens afhænger af om nogen tror på dem. Men jeg kan desværre ikke komme på nogle konkrete eksempler.

Jeg synes at kunne huske historier hvor nisser fx er ved at forsvinde, og jeg mener også at der var noget med at Klokkeblomsts (muligvis i et TV-serieafsnit) eksistens var truet af at ingen ville tro på at hun var virkelig. Husker jeg helt forkert? Eller kender nogle af jer nogle eksempler?

Grunden til at det er interessant at overveje sagen, er at man ofte siger i filosofien at realisme mht. diverse ting forudsætter at man mener at der er uafhængighed af menneskelige intentioner o.l. (mens det er anti-realisme at hævde at et eller andet ikke eksisterer uafhængigt). Men ville det ikke være rimeligt at være nisse-realist selvom nisser viste sig at være afhængige (på en eller anden dybt mystisk måde) af at der er mennesker der tror på det?

Så jeg leder altså efter historier o.l. hvor det fremgår af handlingen at visse ting, skabninger eller personer kun findes hvis folk mener at de findes, men hvor det alligevel forekommer mest rimeligt at beskrive i realistiske termer.

Iliaden som religiøs tekst

Tak for hjælpen med afstemningen om hvorvidt Iliaden er en religiøs tekst! 26 har stemt og dett endelige resultat ser sådan ud:

3 mener at Iliaden er en religiøs tekst. 15 mener ikke den er. 6 mener der er tale om et grænsetilfælde, mens 2 ikke ved hvad de skal mene.

For mig at se er det bemærkelsesværdige ved afstemningen at så få mener at Iliaden er en religiøs tekst. For som Peter Andreas mere end antyder i en utidig kommentar, så skulle man tro at sagen var oplagt når Iliaden primært handler om guder og deres betydning for menneskenes liv (og krig).

Mine teser er a) at vi ikke umiddelbart kategoriserer Iliaden som en religiøs tekst, men b) at den faktisk lever op til de kriterier vi (uartikuleret) har til en sådan. Opgaven er så at udrede hvordan dette kan hænge sammen. Her er nogle af de vigtigste elementer i sådan en forklaring:

1. Usikkerhed mht. hvad der tæller som 'religiøst tekst' - selv hvis man underforstår at man ved hvad 'religion' er.

Man kan fx forstå det som enten en tekst der har religiøst indhold, eller som en tekst der bliver brugt religiøst (jf. C. Gertz Bechs kommentar her). Disse to ting behøver ikke at være sammenfaldende, men min fornemmelse er at begge kriterier normalt forventes opfyldt hvis noget skal være en religiøs tekst. Dog ville man nok sige at fx Biblen var en religiøs tekst selv hvis alle der brugte den forsvandt. Dvs. at teksten ikke behøver at blive brugt aktuelt, men at en historisk brug vil være nok, givet et passende indhold.

Men hvad vil det sige at 'blive brugt religiøst'? Her har jeg meget bløde krav: Jeg mener blot at teksten behøver at have indflydelse på hvordan en person lever sit liv fordi vedkommende anser teksten for sand og værdifuld (jeg har således ikke et krav om fx ritualer og socialt fællesskab - én person kan være afgørende for om noget er en religiøs tekst). Dette spørgsmål er dog ikke så betydningsfuldt ifm. Iliaden som både har haft forbindelse til fælles ritualer og betydning for privat praksis.

2. Spørgsmålet om hvorvidt nogen ser Iliaden som bogstavelig beskrivelse af virkelige forhold.

I moderne tid tænker vi formentlig mere på Iliaden som et vigtigt litterært værk end som noget nogen vil opfatte som beskrivelse af virkelige forhold. Jeg tror at dette er helt afgørende for at vi (i hvert fald i første omgang) ikke kategoriserer den som en religiøs tekst - vi tænker ikke på den som noget nogen ville tro på i fuld alvor, men som en god historie på linie med Harry Potter eller Star Treck (jf. også Stefans overvejelse her). Mit gæt er at lignende forhold gør sig gældende for vurderinger af fx Scientology eller Asa-religion.

Lidt anekdotisk evidens:
1. Jeg har en kollega som beskæftiger sig med antik græsk religion. Han svarede promte at Illiaden er en religiøs tekst da jeg spurgte om hans mening, mens lægfolk er meget mere tilbøjelige til at svare benægtende eller være i tvivl.

2. Det er ikke ualmindeligt at høre (ikke-troende) folk sige noget i stil med at Trekkies selvfølgelig ikke kan være rigtige religiøse fordi Star Treck jo "bare er nogle opdigtede historier". (Her er det man spørger: I modsætning til...?) Jeg tror den virkelige grund til at afvise 'Star Treck religion' er at man ikke forestiller sig at det skulle være andet end ironisk sjov.

Konklusion
Jeg konkluderer at Iliaden må betegnes som en religiøs tekst - dels pga. dens indhold, dels fordi den har fungeret som grundlag for handlinger, normer og verdensopfattelse. Jeg mener dog også man kan forklare hvorfor man ikke umiddelbart tænker på Iliaden som religiøs tekst.

Den eneste egentlige indvending jeg kan se mod denne opfattelse er hvis noget mister sin religiøse status hvis alle de troende og praktiserende forsvinder. Som antydet ovenfor, hælder jeg dog til at fx religiøse tekster kan kategoriseres som sådan ud fra en historisk anvendelse. Hvis denne opfattelse er forkert, må man dog i det mindste sige at Iliaden har været en religiøs tekst - og mit gæt er at mange ikke engang vil anse dette for indlysende (af de samme grunde som under punkt 2). Vi er simpelthen tilbøjelige til at projicere en moderne opfattelse af Iliaden tilbage på dens rolle i antikken når vi ikke tænker ordentligt efter.

Det interessante er selvfølgelig nu om jeg med dette indlæg har kunnet bidrage til lidt 'intuitions-manipulation' som har fået nogle af alle nej-stemmerne til at se anderledes på sagen.

Afsteming: Er Illiaden en religiøs tekst?

Endnu engang har jeg brug for at konsultere andres intuitioner. Denne gang handler afstemningen om Illiaden.

Illiaden har masser af referencer til guder og deres relationer med mennesker. Betyder indholdet at Illiaden er en religiøs tekst? Den kan selvfølgelig beskrives ud fra mange andre perspektiver også (æstetiske, historiske osv.), men lige nu interesserer jeg mig for hvordan folk vil klassificere den i et religionsperspektiv, og derfor har jeg lavet en lille afstemning ude til højre.

Jeg håber mange vil deltage, så lover jeg at give en forklaring når afstemningen er afsluttet. Som sædvanlig er der lukket for kommentarer indtil da for ikke at forstyrre folks intuitioner.

James om Schopenhauer og Nietzsche

Jeg læser William James i øjeblikket (The Varieties of Religious Experience). Her er hvad han skriver om Schopenhauer og Nietzche:

"The sallies of the two German authors remind one, half the time, of the sick shriekings of two dying rats."

Jeg har på fornemmelsen at man ikke slipper afsted med at formulere sig sådan i en (ph.d.-)afhandling idag. Mildest talt.

Symposium: Religionsvidenskabens videnskabsteori

Det er lige gået op for mig at jeg har glemt at denne blog er en oplagt kanal til omtale af et arrangement jeg er med til at arrangere. Så her kommer det:

Symposium: Religionsvidenskabens videnskabsteori
29.-30. september 2008 ved SDU, Odense

Mandag d. 29. september:
9.30 - 10.15 Kaffe og indregistrering
10.15 - 10.30 Velkomst, introduktion og praktiske oplysninger
10.30 - 11.15 Søren Harnow Klausen (Filosofi, SDU):
Humanistisk videnskabsteori
11.15 - 12.00 Jeppe Sinding Jensen (Religion, AU):
Filosofiens rolle i religionsvidenskaben
Frokost
13.00 - 13.45 Armin Geertz (Religion, AU):
Religionsvidenskabens genstandsområde
13.45 - 14.30 Caroline Schaffalitzky (Filosofi, SDU):
Videnskabsteoretisk realisme i religionsvidenskaben
Kaffepause
15.00 - 15.45 Lars Albinus (Religion, AU):
Religionernes familieligheder: en vej mellem realisme og nominalisme
15.45 - 16.30 Mikael Aktor (Religion, SDU):
Religion som ikke længere er religion
16.30 - 17.15 Olav Hammer (Religion, SDU):
Hvad kan religionsforskeren undersøge? Om begrebet ’metodologisk agnosticisme’

Tirsdag d. 30. september:
9.30 - 10.15 Jesper Sørensen (Religion, SDU):
Underminerer kognitiv religionsvidenskab religiøse udsagns sandhedsprætentioner?
10.15 - 11.00 Mikael Rothstein (Religion, KU):
Hvorfor alle de spekulationer? Vi studerer jo bare mennesker
Kaffepause
11.30 - 12.15 Tove Tybjerg (Religion, KU):
Praktiske betydninger af religionsforskerens egne overbevisninger
12.15 - 13.00: Torben Hammersholt (Religion, SDU):
Mystikken som videnskabsteoretisk case
Frokost
14.00 - 14.45 Jakob Lindgaard (Filosofi og Religion, KU):
Religionsvidenskab som normsætter
14.45 - 15.30 Tim Jensen (Religion, SDU):
Værdifri og værdifuld vidensformidling
15.30 - 16.00 Afrunding

På hjemmesiden for Religionsvidenskabens videnskabsteori er der informationer om tilmelding samt præsentation af emnet, manchetter og et diskussionsoplæg.

Hvad er et artefakt?

I filosofien møder man ofte påstande om hvilke intuitioner 'folk i almindelighed' har om et emne (NB! 'folk i almindelighed' betyder i virkeligheden nogle gange 'filosoffer', nogle gange 'Maren i kæret'). Tit tænker jeg på om det virkelig passer, og jeg spørger familiemedlemmer og kolleger for at teste det lidt. Nu lagde jeg det så ud her på bloggen og det så sådan ud da svarfristen udløb:

Jeg takker alle 43 som medvirkede! Og nu må jeg hellere forklare hvad det gik ud på...

Begge undersøgelser handler om begrebsdannelse inden for social ontologi, nærmere bestemt artefakter. Sagt på en anden måde: Det handler om hvad der definerer kunstigt frembragte genstande (i modsætning til naturlige ting som bjerge og ræve*) og gør dem til det de er.

Der er forskellige teorier i omløb. De to mest indflydelsesrige argumenterer ud fra henholdvis funktion og intention:

a) tilhængere af funktionsteorien mener at det der gør noget til en stol eller en hammer, er at den kan gøre det som forbindes med en stol eller en hammer.

b) tilhængere af intentionsteorien mener at det afgørende er at genstanden (artefaktet) er produceret med henblik på at udfylde en bestemt funktion.

Det første forsøg er inspireret af en artikel af Poul Bloom (1996). Her skriver han at folk har tendens til at sige at hvis noget ligner en stol og kan bruges som en stol, så er det også en stol, selvom det er resultatet af at et lyn slår ned i en klippe (fremfor en af en menneskelig handling). Han nævner dog i forbifarten at tendensen ikke gælder for filosoffer - dvs. at filosoffer tilsyneladende mener at funktion ikke er tilstrækkeligt for at noget tæller som en stol. (Måske skyldes det at hvis man svarer at noget er en stol alene ud fra funktionsmuligheden, så er at det nærliggende at slutte til at der fx kunne findes stole på en fjern planet hvor der aldrig havde eksisteret mennesker - hvilket de fleste nok vil opfatte som kontra-intuitivt.)

I min undersøgelse kan man vælge om man er enig, uenig eller om ens intuitioner slår klik. 43 har svaret i alt. Heraf slår det kun klik for én (hvilket jeg synes er bemærkelsesværdigt i sig selv, men måske er der fordi 'ved ikkerne' ikke har haft lyst til at deltage?). 13 mener ikke det er en stol (filosofferne?), mens 29 mener at det er en stol.

Det andet forsøg er så i virkeligheden et eksempel på det omvendte: Tæller noget som en hammer hvis det opfylder den funktion som en hammer har? Dette eksempel huggede jeg fra et andet sted hvor den fremgik at en empirisk test havde vist at de fleste forsøgspersoner var villige til at acceptere at en sømpistol er en hammer. Jeg fik dog mistanke om at det kunne skyldes at sømpistolen i forsøget omtales som en 'electric hammer' og at resultatet ville være anderledes hvis man havde anvendt betegnelsen 'nail gun' (dvs. 'sømpistol' på dansk hvor vi vist slet ikke har den anden variant).

I dette andet forsøg er der også 43 svar. En enkelt aner ikke hvad man skal svare (igen: hvorfor kun én?). 9 mener at en sømpistol er en hammer (dvs. de har måske funktionsteoriske intuitioner), mens 33 ikke mener at en sømpistol er en hammer. At der kun er 9 der mener at en sømpistol er en hammer, skal sammenholdes med at der jo var 29 der mente at en stol kunne være en stol ud fra funktion + ydre karakteristika. Måske tyder dette på at de ydre kendetegn er vigtige, dvs. at det ikke er nok med intention og/eller funktion, men at kategorisering også hviler på hvordan noget ser ud - en sådan konklusion støttes i øvrigt af nogle andre sjove empiriske undersøgelser. (Bemærk dog at løsningen med en kobling af funktion og ydre karakteristika stadig betyder at der kunne være stole på en ukendt planet uden liv af nogen art!)

Jeg vil ikke forsøge at drage nogle hårde videnskabelige konklusioner på baggrund af undersøgelserne, men det var jo heller ikke formålet. Jeg ville bare lige høre hvad 'folk' mener.

Håber det var forklaring nok! I øvrigt er forslag til artefakters ontologi velkomne. Det er ikke direkte relevant for mit forskningsprojekt (religion er en anden slags social kind end artefakter efter min mening), men jeg synes det er interessant alligevel.

_______
note: * Ja, det er selvfølgelig en diskussion i sig selv om man overhovedet kan trække det skel mellem kunstige og naturlige genstande. Nogle vil sige at bare det at man har besluttet ikke at grave i bjerget eller fodre ræven automatisk gør det til en kulturgenstand fordi man har forholdt sig til det. Men det vil jeg ignorere her.

Hjælp til X-phi-tests

Til de der endnu ikke har svaret i mine små undersøgelser ude til venstre om stole og hammere: I kan stadig nå at deltage og jeg vil meget gerne høre jeres meninger! (Bemærk således at indlægget IKKE er tagget med 'pjat' - denne gang er det alvor!)

Man skal bare svare det som man umiddelbart synes lyder mest rimeligt.

Jeg lukker dog for diskussionen indtil fristen er udløbet. Så kan der komme forklaring og diskussion derefter.

Reklame: Filosofiske foredrag om religion

Her er lidt reklame for et arrangement jeg har sagt ja til at deltage i mandag d. 19. maj på Syddansk Universitet:

Religionen under filosofisk behandling

Program:

13.00-13.10 Velkomst

13.10-13.50 Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Ph.d.-studerende, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU: Hvad er religion?

13.50-14.00 Pause

14.00-14.40 Stine Grumsen, Ph.d. studerende, Institut for Filosofi og Idehistorie, AU: Kontinentalplader, kernekraft og rumteleskoper - naturvidenskabelig retorik og symbolik i religiøst propagandamateriale

14.40-15.10 Kaffepause

15.10-15.50 Esther Oluffa Pedersen, Adjunkt, Institut for Filosofi og Idehistorie, AU: At formgive det uudsigelige - religions betydning for det menneskelige udtryksliv

15.50-16.00 Pause

16.00-16.40 Anne-Marie Søndergaard Christensen, Adjunkt, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU: At tro på ’noget’. En filosofisk undersøgelse af sammenhængen mellem begreberne tro, religiøsitet og religion

16.40-17.10 Plenumdiskussion

Se mere her.

X-faktor for phd-studerende

På mit universitet vil de igen i år lave et arrangement i forbindelse med Forskningens dag, hvor phd-studerende skal konkurrere mod hinanden i formidling. Ideen er i korte træk, at der udvælges 2 phd-studerende fra hvert fakultet. De får så hver fire minutter til at fremlægge noget fra deres forskningsprojekt for et lille publikum, der (så vidt jeg husker) består af ’offentligheden’, kommunikationsfolk og universitetsfolk. De dårligste ’stemmes hjem’, de bedste går videre til næste runde, hvor de får seks minutter til en præsentation. Til sidst får vinderen en vandrepokal og en frugtkurv.

Jeg er stor tilhænger af forskningsformidling, vidensdeling mv. Jeg har lavet mange ting af den art, og vil også gøre det fremover - om ca. 14 dage skal jeg fx til Roskilde og tale for en stor flok gymnasieelever og glæder mig til det. Men jeg synes der er nogle uheldige ting i netop dette arrangement – det er for tæt på at være rent cirkus.

Hvor jeg kommer ind i billedet? Jeg var ved at blive ’casted’ (som de rent faktisk kalder det) til at være den ene af humanioras deltagere, men takkede nej. Der var flere grunde, bl.a. synes jeg at det ville kræve for meget tid af mig at lave noget ordentligt, og at det ville flytte for lidt i hovedet på tilhørerne. Det falder desuden ind i tendensen med at det er forskernes forpligtelse ikke blot at formidle til den interesserede offentlighed, men også at gøre offentligheden interesseret i forskningen. Hvis universiteterne ønsker bedre branding af forskningen, bør de ansætte nogle flere reklame-, presse- eller kommunikations-folk til at klare opgaven.

PS. Iøvrigt irriterer det mig at man overhovedet forestiller sig at man kan konkurrere i formidling selvom deltagerne ikke skal formidle det samme emne, og hvor det på ingen måde tjekkes om tilhørerne har forstået hvad der blev sagt. Der er ikke ligefrem tale om et kontrolleret forsøg.

Ny blog-politik

Læser-service. Jeg har besluttet at skille tingene lidt ad:

Fremover fortsætter denne blog som mere all-round-filosofisk, mens mit aktuelle forskningsprojekt flytter over på den engelsk-sprogede Caroline etc. (hvad ellers?). Her vil jeg lægge hard core religionsfilosofi af ikke-teologisk observans (plus ting af generel filosofisk og videnskabsteoretisk karakter). Der er endu (halv)tomt, men jeg vil fodre løbende med ting fra mit projekt, konferencer mv.

Desuden har jeg den glæde være blevet medskribent på Forskningsfrihed? - en vigtig blog med et godt 'drive'. Jeg regner ikke med at backlinke indlæg mellem Caroline osv og Forskningsfrihed? for de er begge med på Videnskab.blogbot.dk (endnu ihvertfald).

Findes der ukrudt?

Mange religionsvidenskabsfolk mener ikke at man kan definere hvad religion er, fordi begrebet blot er en værktøj for den akademiske forskning og ikke handler om noget der findes i en teori-uafhængig virkelighed (I kid you not!).

Hos en af de (rigtigt!) store teoretikere inden for religionsvidenskab fandt jeg denne analogi ml. 'religion' og 'ukrudt', hvor han skriver om dengang han var ansat på en gård:

”As my boss used to observe: ’There’s really no such plant as a weed. A rose bush, growing in my cornfield is a weed. In my flower garden – thistles, mullen and goldenrod – make right smart plants, if you keep them under control.’ ” (J.Z. Smith 1978: 291)

Har han ikke netop her givet en ret god definition af hvad ’ukrudt’ er? Nemlig en plante som gror på steder og måder som man ikke ønsker. Selvfølgelig er bjørneklo som regel ukrudt, men når den vokser i klosterhaven i Odense eller Botanisk Have i København, er den ikke.

At noget kun kan defineres relativt til menneskelig formål, betyder på ingen måde at det ikke kan defineres. Hvis dette ikke var tilfældet, ville man heller ikke kunne definere religion, penge, ministre, familie, sport, bedrageri, kunst, sundhed/sygdom, flygtninge, overvågning osv. osv.


Jeg mener at argumentet for den antydede hortologiske anti-realisme er stærkt overvurderet.