Uredelighed og forskningspolitik

Når en ny opdagelse bliver publiceret i et (natur)videnskabeligt tidsskrift, styrter forskere rundt om i verden i laboratoriet for at se om de kan reproducere resultaterne!

Nej, vel? Det ville være godt hvis det var sådan, for det ville bl.a. være med til at gøre videnskabelig uredelighed mere risikabelt. Men sandheden er at praktisk-økonomiske og strukturelle mekanismer betyder at forskere intet incitament har til at være med til at kvalitetssikre forskningen på denne måde.

Jeg har skrevet en kort klumme om det i Information.

Debat og magtstrukturer

I morgen er der arrangeret et debatmøde på Syddansk Universitet om den nye universitetslov. I 'ekspertpanelet' sidder bl.a. universitetets rektor.

Det bliver interessant at se om eventuelle utilfredse tør og orker at møde frem. Så vidt jeg forstår var en stor del af motivationen for den nye universitetslov at universiteterne skulle styres mere lige som (man tror) store virksomheder i det private erhvervsliv bliver styret. Men faktisk tyder noget på at nogle mener at man både kan have stram topstyring og ligeværdig debat (= variant af 'blæse og have mel i munden').

I store virksomheder ved folk jo normalt hvad de går ind til når de bliver ansat, så måske er de typisk ganske tilfredse med ledelsesformer, målsætninger osv. Men tvivler jeg på de vil kritisere tingenes tilstand på åbne debatmøder - specielt i krisetider. Hvorfor forventer man at universitetsfolk vil være anderledes? Måske satser man på at de vil gøre det af ideologiske grunde, af gammel vane eller fordi de ikke vurderer at der er nogen risiko ved det.

Det kan selvfølgelig være at der slet ikke så stor utilfredshed med den nye universitetsstruktur som man kunne tro. Problemet er bare at det kan være svært at vide. Hvis mødet i morgen bringer en mængde kritiske holdninger frem, vil man selvfølgelig kunne drage konklusioner. Men hvis det ikke gør, kan det også bare skyldes at folk dukker sig eller har resigneret i lyset af den knap-så-herredømmefri-dialog.

Universitetspolitik

Nu er chancen der for at involvere sig i universitetspolitik på en måde som selv universitetsfolk kan overskue:

En gruppe forskere har startet en underskriftindsamling for "...at opnå større politisk forståelse for nødvendigheden af at ændre den nuværende forsknings- og uddannelsespolitik. For de forsknings- og uddannelsespolitiske ordførere i Folketinget er det vigtigt at slå fast, at utilfredsheden mod de nuværende forhold ikke er begrænset til en ubetydelig sekt, som videnskabsministeren ofte påstår".

Læs mere her: http://www.gopetition.com/online/17457.html hvor også selve underskriftindsamling ligger.

Se også bloggen Forskningsfrihed?

Ny blog-politik

Læser-service. Jeg har besluttet at skille tingene lidt ad:

Fremover fortsætter denne blog som mere all-round-filosofisk, mens mit aktuelle forskningsprojekt flytter over på den engelsk-sprogede Caroline etc. (hvad ellers?). Her vil jeg lægge hard core religionsfilosofi af ikke-teologisk observans (plus ting af generel filosofisk og videnskabsteoretisk karakter). Der er endu (halv)tomt, men jeg vil fodre løbende med ting fra mit projekt, konferencer mv.

Desuden har jeg den glæde være blevet medskribent på Forskningsfrihed? - en vigtig blog med et godt 'drive'. Jeg regner ikke med at backlinke indlæg mellem Caroline osv og Forskningsfrihed? for de er begge med på Videnskab.blogbot.dk (endnu ihvertfald).

Hvor dum må man være?

Et par overvejelser her i ’ferien’: Bør DR vise videnskabeligt tvivlsomme dokumentarfilm om klimaforandringer? Må ansatte på universitetet argumentere under lavmålet?

Efter at Kristeligt Dagblad har bragt et interview med ID-tilhængeren Jakob Wolf, spørger Stokbro på sin blog: ”..hvordan reagerer en videnskabelig institution som universitetet på idioti i egne rækker?”. Tidligere har Klemens Kappel på sin blog spurgt: ”Kan en universitetsansat forsker være fortaler for ID?”.

Ansatte på et universitetet skal have et meget stort frirum til at udtale dumheder. Det er op til fagfæller og andre at kritisere det der bliver lagt frem. Det er selvfølgelig uheldigt hvis universitetets ry bliver truet – men hvad er alternativet? Det er svært at forestille sig hvordan et universitet som sådan kan ’reagere’ uden at det vil krænke den forskningsmæssige metode- og tanke-frihed.

Kan det så også forsvares at DR2 viste den omdiskuterede film der kritiserer den herskende opfattelse inden for klimaforskningen? Her er sagen mere speget fordi allerede det at blive vist i nationalt TV af mange de fleste opfattes som et kvalitetsstempel og der er risiko for at udsendelsen ikke får passende modspil (trods den indgår i en serie med andre synspunkter) fordi der ikke er sikkerhed for at folk kan gennemskue argumenter – eller overhovedet ser flere afsnit i serien end det ene. Og hvor langt ude må ’dokumentar-film’ være? (Kunne man fx forestille sig at DR viste en filmatisering af Zions vises protokoller?) Alligevel tror jeg igen at alternativet er værre...

Århus Universitet forsøgte sig med en sanktion over for Helmut Nyborg. Det var ikke kønt (på trods af at det tyder på at der faktisk var en del tvivlsomme elementer i hans forskningspraksis). Så hvor dum må man være? Temmelig dum.