Københavns universitet har tilsyneladende besluttet at indføre en økonomisk belønning til fakulteterne hvis de ansætter kvindelige professorer (se det omtalt i
Magisterbladet). Jeg synes det er uheldigt at knytte ansættelser sammen med økonomisk gevinst, for
- hvis det økonomiske har indflydelse på hvem der bliver ansat, vil det (mindst) nærme sig positiv særbehandling af kvindelige ansøgere på bekostning af bedre kvalificerede mandlige.- hvis det økonomiske ikke har indflydelse, kan man jo lige så godt lade være.
Det hævdes ofte at det lavere antal kvindelige professorer mv. hænger sammen med at der er færre kvinder end mænd der søger stillingerne. Hvis denne forklaring er rigtig, kunne problemet løses ved at belønne fakulteterne for at tiltrække kvindelige
ansøgere til stillingsopslagene. På denne måde ville man undgå at kaste mistanke på lødigheden af ansættelser (og dermed kvinder ansat i videnskabelige stillinger).
Er den skæve kønsfordeling på universiteterne et problem? Jeg ved det ikke rigtig, men jeg blev alligevel overrasket da jeg tilfældigvis så listerne over ansatte ved Filosofi på RUC:
Der 22 ansat som videnskabeligt personale (VIP'er): 11 fastansatte, 9 phd-studerende og 2 løstansatte – alle mænd. Tjek selv her:
http://www.ruc.dk/filo/personale/Ved KU er der 41 ansatte VIP’er. Heraf er 4 kvinder (2 post.doc. og 2 phd-studerende – dvs. ingen med fast ansættelse). Tjek selv her:
http://filosofi.ku.dk/ansatte/Måske er det mod naturens orden med kvindelige filosoffer. Eftersom jeg ikke er specielt feministisk anlagt, er det den eneste forklaring jeg lige kan komme i tanke om.
I morgen (20. april) fejres
100-året for kvinders kommunale valgret. Ikke at det har noget med sagen at gøre.