Lyseslukker

Ok, jeg var så en af de mange der slukkede lyset ml. kl. 20 og kl. 21 til aften (sådan stort set da).

Jeg gjorde ikke af store politiske hensyn, men fordi bestyreren af byens observatorium for nogle år siden fortalte hvordan han ofte havde tryglet det lokale byråd om at slukke gadelygterne bare kort tid på en mørk, klar, måneløs aften. De nægtede altid med henvisning til trafik-sikkerheden.

Men i aftes lykkedes det så (miljø-politik er måske vigtigere en videnskab og kantiansk ærefrygt over stjernehimlen). Det havde været bedre hvis det havde været mørkere, men jeg håber han sad på sin plads i observatoriet.

PS. Se her: http://www.earthhour.org/ hvis du ikke aner hvad jeg snakker om.

Babylam og kvalitetsjournalistik

Jeg er klar over at mange journalister opfatter ’objektiv information’ som en tåbelig, forældet, positivistisk illusion. Men alligevel synes jeg godt det kunne ses som et ideal man kunne forsøge at tilnærme sig.

I en artikel i Politiken fremstilles spørgsmålet om brug af skind fra nyfødte eller ufødte lam ikke just neutralt (læs her). Fx tales der om at ’flå fostre ud af livmoderen’ og det nævnes i manchetten at lammene bliver ’slået ihjel og flået for at fremstille dansk modetøj’ (hvad er alternativet - skulle man bære rundt på hele lammet, evt levende?).

Artiklen afsluttes med dette vrøvl:

”Den danske tøjbranche erkender problemet. »Jeg kan godt forstå, at det lyder makabert, og nogle væmmes. Men vi forbruger altså dyr – sko er lavet af kalveskind«, siger Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute, der repræsenterer godt 60 danske tøjproducenter.”

Det er da ikke at ’erkende problemet’? Med mindre ’problemet’ består i at folk er hykleriske når de synes det er bedre at halvstore kalve 'slås ihjel og flås', end at det sker for nyfødte lam. Faktisk kunne man jo let argumentere for det modsatte: Fx ved at henvise til at de producerede dyrs lidelser forkortes pga. kortere tid i stalden.

Måske stammer det dårlige håndværk fra Ritzau (som er angivet som signatur) eller fra Nyhedsavisen (som citeres som kilde til historien), jeg har ikke tjekket. Jeg synes det er lige slemt at være ophavsmand og viderebringer her. Det havde været så nemt at lave et minimum af refleksion i forhold til fx vores måde at behandle dyr på generelt.

Efterskrift: Jeg opdagede lige at der også er en slags 'kommentar-side' til artiklen (se her). Måske er ideen blot at lave en artikel der får folk til at 'bide på' (= annonce-penge), fremfor at lave en der er god.

X-faktor for phd-studerende

På mit universitet vil de igen i år lave et arrangement i forbindelse med Forskningens dag, hvor phd-studerende skal konkurrere mod hinanden i formidling. Ideen er i korte træk, at der udvælges 2 phd-studerende fra hvert fakultet. De får så hver fire minutter til at fremlægge noget fra deres forskningsprojekt for et lille publikum, der (så vidt jeg husker) består af ’offentligheden’, kommunikationsfolk og universitetsfolk. De dårligste ’stemmes hjem’, de bedste går videre til næste runde, hvor de får seks minutter til en præsentation. Til sidst får vinderen en vandrepokal og en frugtkurv.

Jeg er stor tilhænger af forskningsformidling, vidensdeling mv. Jeg har lavet mange ting af den art, og vil også gøre det fremover - om ca. 14 dage skal jeg fx til Roskilde og tale for en stor flok gymnasieelever og glæder mig til det. Men jeg synes der er nogle uheldige ting i netop dette arrangement – det er for tæt på at være rent cirkus.

Hvor jeg kommer ind i billedet? Jeg var ved at blive ’casted’ (som de rent faktisk kalder det) til at være den ene af humanioras deltagere, men takkede nej. Der var flere grunde, bl.a. synes jeg at det ville kræve for meget tid af mig at lave noget ordentligt, og at det ville flytte for lidt i hovedet på tilhørerne. Det falder desuden ind i tendensen med at det er forskernes forpligtelse ikke blot at formidle til den interesserede offentlighed, men også at gøre offentligheden interesseret i forskningen. Hvis universiteterne ønsker bedre branding af forskningen, bør de ansætte nogle flere reklame-, presse- eller kommunikations-folk til at klare opgaven.

PS. Iøvrigt irriterer det mig at man overhovedet forestiller sig at man kan konkurrere i formidling selvom deltagerne ikke skal formidle det samme emne, og hvor det på ingen måde tjekkes om tilhørerne har forstået hvad der blev sagt. Der er ikke ligefrem tale om et kontrolleret forsøg.