Nu har jeg haft denne blog i ca. to uger og er glad for at den netop er blevet fundet værdig til videnskab.blogbot.dk.
I det hele taget er jeg meget blog-positiv lige nu – specielt synes jeg bloggen har et vigtigt potentiale ud i den ædle disciplin ’vidensdeling’: Den er bredt orienteret både mht emner og modtagere, interaktiv og ’quick and dirty’. Bloggen har altså klare fordele fremfor fx læserbreve (jf bekymringerne i mit sidste bloghelvede-indlæg). Specielt er det en god ting at indlæg kan dukke op i søgninger uden om fx info-media og at indlæg bliver liggende hvor de er, fremfor at være et ’one shot’ som en kronik.
Største risiko: At blive en meningmaskine.
Som jeg skrev i det tidligere bloghelvede-indlæg, er formålet med min blog (for mig) at den kan bruges som parkeringsplads for løse tanker og kæpheste, men jeg har opdaget at selve muligheden for at komme af med disse har en tendens til blot at generere endnu flere af samme slags…
PS. Risikoen for at blive meningsmaskine er allerede overhængende når man har undervist i 10 år og har vænnet sig til at høre sig selv tale (meget klogt) hele tiden. Risikoen begrænses til gengæld heldigvis af at jeg hader at skrive.
PPS. Fremover vil jeg spare evt læsere for meta-blog-indlæg som dette (med mindre der er principielle pointer der skal frem). Dette var så en meta-meta-blog-bemærkning. Evt. kommentarer hertil vil være … (ok, jeg stopper).
Philosophical Fame, 1890-1960
17 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar