tirsdag den 26. juni 2007

Journalistik og videnskabelig uenighed

I radioavisen til morgen var offentliggjort en meningsmåling om økonomers vurdering af skattestoppet. Ideen er ikke dårlig! Det er et relevant parameter (blandt andre selvfølgelig) hvordan fageksperter vurderer en sag.

Journalister lærer at man altid skal høre begge sider af en sag. Det betyder i praksis at de ringer rundt for at finde en der mener ’det modsatte’. Problemet med fremgangsmåden ses i sager hvor det faktisk er meget få der mener ’det modsatte’: Her kan det give folk en falsk fornemmelse af at det videnskabelige samfund er delt i spørgsmålet. Et oplagt eksempel er diskussionen om intelligent design hvor det lader til at der kun findes to fastansatte universitetsfolk med naturvidenskabelig baggrund der støtter synspunktet (kilde: teolog Niels Henrik Gregersen i Darwin eller intelligent design, 2007). Et andet eksempel kunne være (dele af) klima-debatten om end sagen er mere kompleks her.

Jeg har selv været ude for at blive ringet op en journalist der ville høre om jeg kunne repræsentere ’det modsatte’ i en given diskussion – det kunne jeg ikke og jeg kendte heller ikke andre i filosofien der kunne. Men journalisten fik vist gravet en frem senere.

Her er en simpel løsning (jf. indledningen): Journalisten angiver i sit indlæg hvordan opfattelserne fordeler sig. Som journalist Lis Agerbæk Jørgensen sagde da jeg nævnte problemet for hende ifm ID-diskussionen: Så kunne man skrive: ”Den ene af de to naturvidenskabsfolk der støtter teorien, udtaler at…”.

Anti-morale 1:
Hvis journalister tilføjede disse oplysninger ville mange historier dø med det samme fordi de bygger på at eksperterne strides.

Anti-morale 2:
Det er lettere at komme i medierne hvis man har et afvigende synspunkt.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg tror du har helt ret. Et eksempel på dette diskuteres i den seneste udgave af mennesker og medier - http://dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2007/06/bedstellervaerst.htm - hvor journalisten var tilfreds fordi begge synspunkter fik taletid/kom frem, mens kritikeren (videnskabens repræsentant?) var utilfreds fordi det netop ikke blev formidlet, at der var mange som stod bag det ene synspunkt (i dette tilfælde lægemiddelstyrelsens), mens det andet (vist nok) var et minoritetssynspunkt.

/Birgitte

Anonym sagde ...

Nu kan det vel heller ikke afvises, at nogle naturvidenskabsfolk har en interesse i at gøre ID til en større 'fare' end den egentlig er, eftersom det er deres eneste chance for at få vist lidt interesse fra medierne (som angiveligt kun gider høre på folkekirkepræster).

caroline osv. sagde ...

# Birgittte: Tak for et godt link – jeg fanger selv denne udsendelse når jeg overhovedet kan fordi den virkelig har blik for disse ting. Jeg havde faktisk netop denne sag i baghovedet da jeg skrev indlægget!

# Nikolaj: Det er ikke umuligt der kan være et motiv der – men det er vel også rimeligt nok når man synes man har en god sag? Det er svært at sige hvor stor ’faren’ er i Danmark (i USA er den enorm) – men prøv at se hvilke hjemmesider på chart.dk der ligger på top 10 under naturvidenskab: Nr. 6 og 9 er fra kreationisme-branchen! Og folkekirkepræster i medierne… det kræver vist sit eget indlæg ved lejlighed!

Anonym sagde ...

@Nikolaj: Snarere tværtimod. Jeg tror nærmere forskerne holder sig tilbage, da man generelt ikke er meget for at give indtryk af at kreationisme/ID skal tages alvorligt som et videnskabeligt emne. Det hører mere hjemme i den generelle kulturkamp.