Jeg interesserer mig jo for definitioner og har længe tænkt på at skrive noget om dette begrebspar. Og nu har det aktuel betydning i en retssag om økonomisk støtte til udenlandske organisationer.
Hvis jeg var indkaldt som ekspertvidne til at definere ordene, ville jeg gøre opmærksom på at ingen af begreberne er rent deskriptive eller 'neutrale': Dvs en vigtig del af deres mening er de moralske betydningskomponenter (lige som i 'usling' eller 'hædersmand'). I tilfældet 'frihedskamp' er det fx komponenten 'oprør mod illegitim magt' (hvor 'illegitim' naturligvis henviser til moral snarere end til jura), og i tilfældet ’terrorisme’ er det fx komponenten 'opnåelse af sit ideologiske mål med uacceptable midler'.
Så retten skal altså overskride det juridiske felt og give sig ind i en moralsk vurdering. (Noget lignende ses i injuriesager, men slet ikke i samme grad.) Jeg ønsker held og lykke med projektet…
Ud over det vigtige aspekt med den indvævede moral, er det i øvrigt værd at bemærke at komponenterne som de står ikke udelukker hinanden. Dvs. at det alt andet lige vil være muligt at være frihedskæmper og terrorist på samme tid: Nemlig hvis man kæmper for en en prisværdig sag, men bruger forkastelige midler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar