Jeg tror ikke den videnskabelige praksis som sådan blandt forskere ændres ret meget ved kendskab til videnskabsteori og videnskabshistorie. Men det er jo ikke alle naturvidenskabsfolk der arbejder som forskere. Og selv de der gør, har brug for at kunne håndtere mere abstrakte diskussioner om videnskab og vide noget emnet.
Hurtige eksempler på hvad jeg selv ville tage med i undervisning i videnskabsteori:
- hvad tæller som videnskab? hvilke videnskabstyper findes der?
- hvad er kriterierne for god forskning? hvordan måler og sammenligner man det?
- hvilke typer af fejlkilder findes der på forskellige niveauer og områder?
- hvor går grænserne mellem videnskabelig uredelighed, ønsketænkning og dumhed?
- kan man skelne mellem ideologi og videnskab?
- hvordan udvikler videnskaben sig? akkummuleres der viden? er det konkurrerende paradigmer?
- hvad er forholdet mellem flerfaglighed og tværfaglighed? er kollektiv viden mulig?
- hvad er (ikke) naturvidenskabens genstandsområde?
- hvad er videnskabens rolle i samfundet? fx forholdet ml. eksperter og befolkning?
Ideelt set synes jeg at enhver videnskabsmand burde være så godt at vedkommende ville kunne svare for sig på disse punkter i Deadline mod fx relativister, ID-tilhængere, krystal-healere, maskinstormere eller andre. Og det gælder også de humanistiske videnskabsfolk! (Hvor mange af jer underforstod naturvidenskab hele vejen igennem?)
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
2 dage siden
1 kommentar:
(Hvor mange af jer underforstod naturvidenskab hele vejen igennem?)
Er det ikke en af de største problemer overhovedet: at videnskab ofte underforstås som naturvidenskab? Spørgsmålet er hvorfor? For at besvare spørgsmålet tror jeg vi må tilbage til 16-1700-tallets diskussioner omkring rationalitet, erkendelse og det almene.
Send en kommentar