Evolutionsteori og stereotyper

Mange kender nok denne deprimerende video:

Og mange har sikkert også set dette satiriske svar på den:

Jeg overvejede at bruge dem i mit kursus i religionsfilosofi næste gang, fordi min erfaring er at de studerende har svært ved at tro at der virkelig er folk som mener at det overhovedet er til diskussion om man skal undervise i evolutionsteori i skolen.

Der er imidlertid igen tvivl om at den første video fungerer som en fasttømring af forskellige ubehagelige stereotyper (om både amerikanere, kvinder og smukke kvinder). Spørgsmålet er om satiren også gør det? Og har jeg så lyst til at bruge det i min undervisning?

Mit gæt er at hvis man faktisk brugte dem, ville der være en oplagt risiko for at disse videoer var det, som de studerende bedst forbandt med diskussionen bagefter.

Klawonn: En ægte filosof på universitet

Filosofi ved Syddansk Universitet her i Odense er ramt af sorg efter at professor Erich Klawonn er død. Jeg har skrevet et indlæg om ham her på videnskab.dk med udgangspunkt i ideen om at Klawonn var noget så sjældent som en ægte filosof.

Mundtlig eksamen uden censor?

Ved en mundtlig eksamen medvirker normalt mindst to bedømmere: En eksaminator som står for eksaminationen og en censor som tager notater, ser til at regler bliver overholdt, og sikrer at der lægges det rette niveau for karaktergivningen.

Nu vil nogle studier dog have mundtlige eksaminer uden censor således at eksaminator (som typisk, men ikke altid, har undervist i det fag der eksamineres i) bliver den eneste bedømmer af præstationen.

Det er i forvejen ret anstrengende at eksaminere fordi man på samme tid skal koncentrere sig om formulere spørgsmål, høre efter om der svares tilfredsstillende, og tænke på hvad der mere skal spørges om. Hvis man oven i det skal tage de krævede notater til brug i tilfælde af senere uenighed og/eller eksamensklage, bliver det ikke mindre anstrengende.

Et endnu større problem er dog den studerendes retssikkerhed. Det har jeg skrevet noget om i min sidste universitetspolitiske klumme i Information her. Hvis man ikke har råd til en censor, mener jeg man må lade være med at holde mundtlig eksamen.

Fantastisk

Dette er fantastisk. På mange måder.



Og der er flere.

Uredelighed og forskningspolitik

Når en ny opdagelse bliver publiceret i et (natur)videnskabeligt tidsskrift, styrter forskere rundt om i verden i laboratoriet for at se om de kan reproducere resultaterne!

Nej, vel? Det ville være godt hvis det var sådan, for det ville bl.a. være med til at gøre videnskabelig uredelighed mere risikabelt. Men sandheden er at praktisk-økonomiske og strukturelle mekanismer betyder at forskere intet incitament har til at være med til at kvalitetssikre forskningen på denne måde.

Jeg har skrevet en kort klumme om det i Information.

Hurra for Ayer?

Overskriften er en dårlig vits som faldt mig ind da jeg tilfældigvis opdagede at A.J. Ayer ville være fyldt 100 år i fredags (d. 29. oktober 2010).

De der ikke kan lide vitsen, inviteres hermed til at skrive "buh!" i kommentarsporet.

Anekdoter om og af kvinder i filosofi

Jeg vil lige sikre mig at alle interesserede har set dette nye netsted som samler anekdoter af og om hvordan det er at være kvinde i akademisk filosofi.

Anekdoterne har meget forskelligt indhold og karakter, men giver samtidig et meget interessant indblik i forskellige universitetskulturer og -erfaringer.

Siden hedder: What is it like to be a woman in philosophy? (godt navn!). Anbefales hermed (også til personer der hverken er kvinder eller filosoffer).

Glæderne ved at bidrage til forskningspolitisk debat

Jeg er blevet inviteret til at skrive forskningspolitiske kommentarer i Information. Jeg har netop sendt den første afsted – jeg overvejede om indlægget måske var lidt for tamt, men omvendt havde jeg gjort mig meget umage med holde en neutral og inkluderende tone, så jeg besluttede at lade det være. Lykkedes det at få folk i tale? Døm selv ud fra kommentarsporet.

Mit indlæg kan læses her.

Nyt indlæg på videnskab.dk

Tid til oplysning til læserne (aka selvreklame): Jeg har et nyt indlæg på videnskab.dk. Indlægget skal gennem et eksempel illustrere en filosofisk hovedbeskæftigelse: begrebsanalysen. Det der skal analyseres er (ikke overraskende for eventuelle faste læsere af denne blog) religionsbegrebet.

Indlægget kan hentes her: Filosofien i praksis: Arbejdet med at definere religion

Er matematik vigtigt for alle?

I en brochure for voksenundervisning så jeg et par opgaver taget fra 6. klasses matematikundervisning. Ideen var at hvis man ikke kunne løse dem, skulle man måske overveje et kursus så man kunne hjælpe sine børn med lektier.

Den ene opgave var en 1.-gradsligning, den anden noget brøkregning. Jeg måtte konstatere at jeg ikke uden videre kunne huske fremgangsmåden til at løse dem, så det måtte jeg tænke mig til.

På dette tidspunkt slog det mig at jeg faktisk ikke har brugt matematik til noget uden for skolesystemet. Almindelig regning (aritmetik) bruger man selvfølgelig hele tiden (selvom jeg ikke kan huske at jeg nogensinde har haft nytte af en kvadratrod), men hvad med brøkregning eller 2.-gradsligninger?

Min pointe er ikke at hetze mod matematik - jeg spørger af ren nysgerrighed. Jeg har således aldrig haft en aversion mod matematik; matematik er nyttigt, fascinerende osv. Men hvordan er det lykkedes at sælge ideen (som jeg vist ubevist gik rundt med) om at matematik er vigtigt for alle folk og at man skal bruge megen tid og mange kræfter på det i skole og gymnasium – uanset om man skal beskæftige sig med naturvidenskabelige sysler senere? Er det noget med at man skal have det i skolen for det tilfælde at det viser sig at man faktisk skal bruge det senere? Er det noget med at træne logisk tænkning? Det sidste kunne man vel også gøre på andre måder?

Måske overser jeg nogle steder hvor jeg bruger matematik uden at være klar over det. Det kan også være at alle andre end mig har daglig nytte af 2.-gradsligninger. Kan man mon give et bud på hvor stor en del af befolkningen der bruger brøkregning for alvor?