Når en ny opdagelse bliver publiceret i et (natur)videnskabeligt tidsskrift, styrter forskere rundt om i verden i laboratoriet for at se om de kan reproducere resultaterne!
Nej, vel? Det ville være godt hvis det var sådan, for det ville bl.a. være med til at gøre videnskabelig uredelighed mere risikabelt. Men sandheden er at praktisk-økonomiske og strukturelle mekanismer betyder at forskere intet incitament har til at være med til at kvalitetssikre forskningen på denne måde.
Jeg har skrevet en kort klumme om det i Information.
Philosophy and the Ring of Darkness
1 uge siden
4 kommentarer:
Inden for matematik og informatik, der er det næsten altid et krav for publikation at en række ligestillede forskere skal sige god for ens værk ved at kigge det efter i sømmene.
Vi kan hurtigt blive enige om at peer reviewet er en helt essentiel del af kvalitetssikringen inden for alle videnskaberne når forskningsresultater skal publiceres!
En af mine pointer i klummen er netop at dette arbejde ikke værdsættes nok institutionelt set (det er fx ikke på listen over ting som midler fordeles efter), og at dette er med til at sætte systemet under pres.
Desuden er reviews mest beregnet på at vurdere nyhedsinteresse og kvaliteten i forsøgsdesign og gennemførelse. Dvs at de kan (ideelt set!) fange dårlig forskning, men vil have meget svært ved at fange fx opdigtede resultater eller forfalskede grafer.
Hej Caroline,
du har ret at gøre hos opemœrksomme på problemet. Der spiller ja begge to årsagerne en rolle: for meget stress på den økonomiske og publikationsliste og for lidt drivfjeder i at verificere resultater. Jeg synes alligevel man kan ikke forventes at reviewers reproducerer eksperimentelle arbejdet.
To kommentare.
Hvis man vil sœtte sig ind at verificere resultater kan man godt tage ud gode publikationer alligevel også hvis resultaterne bliver bekrœftet. Man skal kun have en lidt af fantasi. Fx, man kan forvandle arbejdet i en samligning mellem metoder. Jeg synes samligning mellem teorie, modeller, metoder er ligesom vigitig som opfindelse af nye resultater og det er en bred mening, da disse arbejder bliver vel modtaget af peer reviewers (mindst efter min erfaring).
Anden komentar: jeg har hørt også diskussioner vedr. modtagelsen af negative resultater hos tidskrifter. I min mening er der nogle negative resultater der er virkelig interessante. Faktisk der har vœret en forsøg i min fag (datalogi) at organisere en workshoppe kun for negative resultater (den gik ikke så godt da den fik intet bidrag). Alligevel, efter min mening, denne forsøg bœrer en grundelœggende problemet der skal først blive løst: hvad er en negativ resultat der er godt nok for at blive publiceret? Fordi ellers man kunne godt tœnke mere negative resultater end man har tid at skrive dem på papir :)
Marco
Lyder interessant med at få negative resultater mere frem. Det vil dog have den pudsige konsekvens at en forfatters citationsrate så vil inkludere brug der tilbageviser resultater - dvs: jo mere der er at kritisere, jo flere citationer får man. I hvert fald på kort sigt:-)
Send en kommentar