Skolen som slagmark for ID-diskussionen

Diskussionen om evolution versus ’intelligent design’ er ikke længere på mediernes dagsorden. Men der er stadig skoler i Danmark hvor børn bliver undervist i intelligent design eller andre alternativer til etableret biologisk videnskab. Er det acceptabelt?

Tilhængere af intelligent design (ID) mener at visse organismer er så komplekse, at de kun kan forklares ved at en såkaldt ’intelligent designer’ står bag. Ud over at det er en ’intelligens’ udtaler teorien sig ikke nærmere om hvem designeren er – der kan være tale om rumvæsener, Gud eller noget helt andet.

Tilhængerne af ID-bevægelsen er især blevet anklaget for at blande videnskab og religion sammen, når de hævder at ID er en videnskabelig teori der kan supplere moderne evolutionsbiologi (der er solidt funderet i Darwins teori om arternes udvikling). Mange kritikere mener desuden at ID kun er en udspekuleret strategi der vil snige religiøs skabelsestro ind ad bagvejen og derved vinde samfundspolitisk indflydelse.

Når tilhængere kræver ID ind i biologiundervisningen (fremfor i kristendomsundervisningen), er det fordi de mener det er en videnskabelig teori. Jeg mener godt at ID kan fremføres som en sådan – ganske vist smager begrebet ’designer’ af noget religiøst, men på væsentlige punkter ligger teorien så tæt op ad det man normalt forstår ved videnskabelig praksis, at det vil være urimeligt at nægte at diskutere den på videnskabens vilkår. At ID så foruden det videnskabelige indhold har en ideologisk-metafysisk ’pakke’, kan man tillade sig at se bort fra når man fx diskuterer de konkrete matematiske og mikrobiologiske argumenter.

Men ID er ikke af en videnskabelig kvalitet der på nogen måde lever op til evolutionismens. At vise dette kræver en længere redegørelse, men det naturvidenskabelige samfund afviser næsten entydigt ID-argumenterne (fx matematikken og påstanden om at det er principielt umuligt at forklare naturens kompleksitet uden en designer). Men kan man trods dette argumentere for plads i skolen til ID som alternativ til evolutionsteorien? Den typiske måde er at henvise til tolerance og plads til forskellige opfattelser.

Medbestemmelse og respekt for andre synspunkter er en integreret del af det moderne danske samfund og skoleundervisningen. Men ofte glemmer man at vigtige dele af samfundet ikke er demokratiske og tolerante, men snarere stærkt elitære: Fx er hele det naturvidenskabelige vidensområde og forskningsfelt ikke præget af medbestemmelse og pluralisme. Forskning er ikke et område, hvor alle kan være med og har krav på at blive hørt.

Tolerance kan kræves i politisk-etiske spørgsmål om fx seksualitet eller politisk overbevisning – ikke i spørgsmål om hvordan verden er indrettet. Det gælder fx ikke i diskussioner om hvorvidt mennesket har et blodkredsløb eller om hvorvidt jern er tungere end vand. Forskningen tolererer kun synspunkter, der kan gøre sig gældende i den videnskabelige diskussion med dens krav om argumenter, efterprøvning osv.

Dette forhold respekteres tydeligvis ikke i debatten om, hvorvidt man skal undervise i ID i biologitimerne. Det typiske argument for at man skal, bygger nemlig på at begge sider af sagen har krav på at komme frem. Men hvis meningen med biologiundervisningen i skolen er at bibringe eleverne viden om bl.a. arternes udvikling, er et krav om tolerance over for ID-teorien malplaceret. Den biologi-faglige begrundelse for ID er nemlig for ringe: At undervise i ID er at misinformere.

Nogle peger på at der i forskningen selv kræves tolerance, fordi videnskabelig lødighed forudsætter at indvendinger bliver hørt og at alle har lov til at fremkomme med argumenter. Dette er naturligvis korrekt, men er ikke et godt argument mod at videnskaben er elitær: Det er ikke hvem som helst der kan komme med hvilke som helst argumenter – udvælgelsesprocessen er meget hård. Det er heller ikke et godt argument for at ID skal have plads i skolen: Der er forskel på god praksis for videnskabsfolk og for skolelærere der skal formidle videnskab – de to grupper har helt forskellige mål: Forskere skal bringe forskningen videre, lærere skal uddanne børn bedst muligt. Når man i skolepolitikken skal prioritere tid, ressourcer mv., skal man ikke se på hvad der er forskningspolitisk klogt – det vil næppe skade den biologiske forskning at der ikke undervises i ID som alternativ til evolutionsteori.

Skolen er et område hvor vi skal være særligt opmærksomme på videnskabens elitære karakter og hvor et stærkt formynderi er påkrævet. Selv i emner hvor der ikke er videnskabelig enighed, kan man argumentere for at videnskabelig diskussion ikke skal føres i skolen. Igen er diskussionen om ID et godt eksempel: For ud over at skolen er bundet af prioriteringshensyn, må man overveje om børn overhovedet er i stand til at følge videnskabelige argumenter for og imod evolutionsteori. Fx kræver en vurdering af IDs centrale påstand om at visse mikrobiologiske organismer må være designede, biokemisk viden på et højt fagligt niveau som skolebørn typisk ikke besidder. Hvis man præsenterer dem for IDs kritik af evolutionsteorien, risikerer man derfor at underminere grundlæggende biologisk viden: Nogle elever vil opfatte det som et kvalitetsstempel at teorierne overhovedet optrådte i undervisningen – ting som fx horoskoper og nisser ignoreres jo systematisk.

Selv det at bruge tid på at tilbagevise teorierne kan være uheldigt, for det kan virke som om ID-fortalerne er lødige diskussionspartnere som det er værd at tage alvorligt. Og man kan let forestille sig at den eneste effekt – specielt blandt de mindre børn – vil være at de sidder tilbage med en erindring om at ’der vist var noget med at intelligent design kunne tilbagevise evolutionsteorien’. Derfor vil det være fagligt uforsvarligt at fremstille ID som et lødigt alternativ.

Hvad betyder dette nu for den praktiske dagligdag i skolen? Hvis man kan afvise at der skal undervises i ID (fordi der er tale om videnskab af ringe faglig kvalitet), kunne man måske også gå videre og forbyde at gøre det? Her skal man være opmærksom på at situationen stiller sig forskelligt for offentlige og private skoler. Friskoler har større råderum end kommuneskoler – den personlige frihed til opdragelse vejer her tungt. Men sagen er vanskelig! For det er netop i friskolerne børn risikerer at få serveret ID-argumenter som lødige alternativer til den etablerede videnskab. Desværre vil midlerne til at forhindre dette fuldstændigt være så hårdhændede at de af den grund vil være uønskelige. I praksis vil det være meget svært at opstille retningslinjer for forbud uden grundlæggende at kompromittere ånden i friskoleloven.

Men for det offentlige skolesystem kunne man give en ret præcis anbefaling: ID bør omtales i forbindelse med evolutionsteori – ikke som en ligeværdig teori, men som en klart dårligere teori (kombineret med en pointe om ideologisk præget forskning). Så kunne eleverne forholde sig til teorien og dens argumenter, uden at de fleste ville lade sig besnære. Selvfølgelig kan anbefalingen kun anvendes til de ældste klasser og gymnasiet (fordi det kræver faglig modenhed at følge argumenterne), men alle ville høre om teorien inden de forlader skolen.

Nogle hævder at ID er vokset frem i diskussionerne fordi den etablerede videnskab har mødt teorien med arrogance: Den er blevet anset for så underlødig at man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at den ville overleve. Og derfor har der været et stort spillerum hvor fortalerne har kunnet udbrede deres opfattelse uimodsagt. Denne situation vil kunne undgås med mit forslag.

Det kan synes mærkeligt at prioritere at undervise i at noget er forkert. Men hvis det pludselig viste sig at store dele af befolkningen troede at landets økonomi kan sikres gennem pyramidespil eller at åreladning er bedre mod infektioner end antibiotika, ville man formentlig finde det bedst at forhindre vildfarelserne allerede i skolen. Det ville ikke være tolerant overfor ID-teoriens fortalere, det ville være stærkt elitært. Og det ville være i orden.

.......
Dette indlæg blev bragt som kronik i Fyens Stiftstidende d. 5. juni 2007. Den indeholder omskrevne afsnit fra antologien Darwin eller intelligent design, som udkom på forlaget Anis d. 18. maj 2007.

.........
Tilføjelse d. 21. august 2008: Mit kapitel er sidenhen blevet omtalt her og jeg har kommenteret omtalen her.