For et par uger siden læste jeg et blog-indlæg som berører problemet om hvorvidt det at man er blevet opmærksom på eksistensen af chauvinisme gør at man bliver overfokuseret på problemet.
Sagen handler om en ung kvinde der føler sig forulempet af en butiksansat. Hun ønsker at levere en bluse tilbage - han kaster et blik på hende og spørger om blusen var for stor. Hun overvejer at klage fordi hun mener at han hentyder til at hun er ret fladbarmet. Der er et par gode pointer i diskussionen, men det er også let at tænke: "Jeez, lad dog være med at projicere dine komplekser ud på andre menneskers opførsel".
På forsiden af min udgave af den fremragende roman The Millstone af Margaret Drabble står der (citeret fra Guardian): "One of our foremost women writers". Her kunne det godt tænkes at nogle begynder at spørge sig selv (og andre): Hvorfor skal det specificeres at forfatteren er kvinde? Skriver kvinder i en særlig (dårlig) liga? Kunne man forestille sig at der stod: "En af landets bedste mandlige forfattere" eller "en af landets bedste homoseksuelle forfattere" på et cover? Er det fordi bogen bl.a. handler om hvordan det at få et barn kan forme ens identitet på uventede måder (= 'kvindeemne'!?)? osv. osv.
Den feministiske indsigt er en troldsplint i øjet. Den gør at man bekymres eller irriteres over ting som man ellers ikke ville have skænket en tanke, og desværre kan det være svært at se hvornår man har en berettiget kritik og hvornår det er rimeligt at andre tænker "Jeez!". Her er rig en kilde til diskussioner om hvorvidt en oplevet diskrimination er ægte eller indbildt - faktisk kan man selv blive i tvivl om egne reaktioner. Og selvfølgelig er der mange tilsvarende troldsplinter man kan blive udstyret med.
En af de interessante bidrag til den ovennævnte blogdiskussion var et forslag om at forestille sig en variant af situationen i butikken: Kvinden er tydeligt overvægtig, ekspedienten kaster et blik på hende og siger: "Var den for lille?"
Neurons Aren't Special: A Copernican Argument
15 timer siden
5 kommentarer:
Spotlight effect:
This research provides evidence that people overestimate the extent to which their actions and appearance are noted by others, a phenomenon dubbed the spotlight effect.
In Studies 1 and 2, participants who were asked to don a T-shirt depicting either a flattering or potentially embarrassing image overestimated the number of observers who would be able to recall what was pictured on the shirt.
In Study 3, participants in a group discussion overestimated how prominent their positive and negative utterances were to their
fellow discussants.
Studies 4 and 5 provide evidence supporting an anchoring-and-adjustment interpretation of the spotlight effect.
In particular, people appear to anchor on their own rich phenomenological experience and then adjust - insufficiently - to take into account the perspective of others.
The discussion focuses on the manifestations and implications of the spotlight effect across a host of everyday social phenomena.
http://www.psych.cornell.edu/sec/pubPeople/tdg1/Gilo.Medvec.Sav.pdf
Mon ikke, at der står "One of our foremost women writers" på forsiden, fordi Drabble skriver om kvindeemner? Uden at vide det, så ville jeg også umiddelbart gætte på, at det er skrevet af en kvinde (feminist)! Generelt så læser mænd vist ikke særlig meget litteratur omkring, hvordan det er at være en mand. Og derfor tror jeg heller ikke, at der findes særlig mange bøger, hvor der står "en af landets bedste mandlige forfattere" på forsiden. Hvis der gør, så ville det heller ikke overraske mig, hvis det var en bog om feminisme! Det samme gør sig vist også gældende for homoseksuelle forfattere, hvor den seksuelle orientering vist tit er en implicit viden!
Det er et lidt mere kompliceret spørgsmål, når man skal vurdere, hvorvidt en oplevet diskrimination er ægte eller indbildt. Problemet med overfokuseringen på diskriminationen (troldsplinten) er jo netop, at troldsplinten kan påvirke hele ens virkelighedsforståelse. Dermed kan alting lige pludselig være et tegn på diskrimination. Specielt, hvis man føler sig dårligt behandlet af andre, så er der stor risiko for man kommer til at overfokusere på problemet og dermed ser diskrimination, som den eneste mulige forklaring. Men forklaringen er ofte langt mere kompliceret. Den oplevede diskrimination kan også være fuldkommen uintentionel og blot skyldes, at folk formulerer sig uheldigt. Derfor skal man være meget forsigtig med at bruge troldsplinten som sandhedsindikator. Personligt mener jeg, at man altid bør lade enhver form for uvished komme personen til gode. Det er oftere lettere og langt mere positivt, hvis man blot vælger at overhøre diverse dumme bemærkninger! Hvis man ikke evner dette, så kan man også overveje, hvilke problemer personen selv kunne have, siden at vedkommende kan få noget positivt ud af sådan en bemærkning. Dermed flytter man også problemet væk fra sig selv og over på den retmæssige ejer! Selvom det naturligvis også kan være værd at overveje, hvorvidt det kunne være én selv, som har et problem.
@ Stefan, jeg havde ikke hørt om den effekt før - det lyder som om den kan forklare en del af situationen. Jeg ville dog gætte på at det må være noget der kan beskrives som en normalfordeling: Det forekommer mig at visse folk undervurderer hvor meget andre lægge mærke til, og også at nogle mennesker lægger faktisk mærke til alt!
@ Louise, god pointe med at det kan være skrevet af en feminist - specielt hvis man indtænker at det måske er skrevet dengang romanen blev udgivet. Men personligt synes jeg stadig at ideen om at det at påtage sig ansvaret for et barn skulle være et 'kvinde-emne' er noget bizart. Måske læser jeg dog også bogen anderledes end den blev gjort ved modtagelsen i 60'erne - i hvert fald synes jeg at bagsideteksten var temmelig enøjet.
Jeg er meget enig i dit strategi-forslag mht. dumme bemærkninger. Min erfaring er bare at selv når man ikke tvivler et øjeblik på at problemet ligger hos den anden, har den slags negativitet det med at dræne en for energi.
Nej, naturligvis er det at tage ansvar for et barn ikke kun et kvindeemne! Jeg mener heller ikke, at bogen kun er interessant at læse for kvinder. Jeg tror bare ikke, at der er særlig mange mænd som køber eller læser sådan en bog pga. historien – den tror jeg mere appellere til kvinder (=kvindeemne)!
PS: Man skal aldrig lade negative mennesker stjæle ens gode humør eller energi! Det vigtigste er jo trods alt, hvordan man ser sig selv! :-D
Ha-ha, jeg kan godt lide dit "Det vigtigste er jo trods alt, hvordan man ser sig selv!"-link! Men den ville næsten være endnu bedre i den omvendte version!
Send en kommentar