tirsdag den 20. oktober 2009

Om hvordan filosofi kan bekæmpe bander

Ifølge en artikel på videnskab.dk skal bandekriminalitet nu bekæmpes med filosofi.

Umiddelbart så jeg to muligheder for mig ud fra overskriften:

1) I den optimistiske forestilling kunne det være lidt ligesom i filmen Road House (som jeg dog kun kender af omtale).

2) I den pessimistiske forestilling frygtede jeg at det var ligesom den klassiske musik der skræmmer folk væk fra bagtrappen til Københavns Hovedbanegården.

Sandheden viste sig dog at være en noget mindre ophidsende idé om at forbedre informationssorteringen hos politiet.

På en måde kunne jeg så faktisk bedre tænke mig et korps af frivillige gade-filosoffer der diskuterer hjernen i karret og trolley-eksempler og tilsvarende interessante ting fra filosofien for at få bandefolk til at gå hjem og blive der.

4 kommentarer:

Louise sagde ...

*GGGG* Ja, virkeligheden er desværre ofte langt mere kedelig! Jeg undrer mig lidt over din placering af ordet blues i filmtitlen, selvom jeg da helt klart går ind for kunstnerisk frihed (eller også har jeg bare ikke forstået pointen)!! Det er for øvrigt også meget pudsigt, hvordan politiet lige bliver nævnt som en slags sidebemærkning til sidst i artiklen om den klassiske musik på Hovedbanegården. Derudover har jeg også lige bemærket, at dine blogindlæg med etiketten pjat nu indtager en flot andenplads – men jeg ser helt klart frem til flere! :-D

caroline osv. sagde ...

Tak for kommentarer - ja, jeg bemærkede selv hvordan pjat er ved at overtage bloggen, men jeg bestræber mig på at sørge for at det så vidt muligt er pjat med en filosofisk vinkel (eller filosofi med en pjattet vinkel). Men nu er jeg jo heller ikke seriøs studerende mere.

Og ja, indlægget er skrevet ret hurtigt, så måske skal man bare konstatere at en del af min musik-horisont har rodet sig sammen med filmtitlen. Hvis der er en dybere pointe, kender jeg den i hvert fald ikke selv... Men ok, det kan da godt være jeg burde rette det.

Louise sagde ...

Det er nogle gange utroligt, hvorledes ens komplimenter kan blive til kritik - for det var bestemt ikke min mening at antyde, at din blog ikke skulle være filosofisk! Umiddelbart så tror jeg ikke, at du har skrevet særlig mange blogindlæg uden en filosofisk vinkel og derfor virker det jo også ret selvindlysende! Min pointe var egentlig bare, at jeg syntes, at dit blogindlæg er rigtig sjovt skrevet (ligesom de forrige med etiketten pjat)!

caroline sagde ...

Tak for det!