Illusionsklassiker

Tjek lige denne sjove fremstilling af Müller-Lyer-illusionen (set hos Lemmings).

Kvinder i laboratoriet?

Måske har du undret dig over hvordan det kan være at der nogle gange er kvinder i videnskabelige laboratorier. Denne reklame på YouTube for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet giver muligvis forklaringen:



Ja, selvfølgelig - de er kloner! Se hvordan de åbner låger, hælder væsker i kolber og pipetterer i fikst tøj uden uklædelige kitler og handsker.

Københavns Universitet lever på denne måde fornemt op til sine målsætninger og viser hvor højt kvinder værdsættes på Det Naturvidenskabelige Fakultet!

Og så er videoen let at forstå og ikke så underligt fremmedgørende som andre reklamer for videnskabelig uddannelse. Se fx denne her:



......

Update d. 12. november:
Interesserede kan her se hvordan andre har omtalt videoen med kvinderne i laboratoriet:

Information:
YouTube-film giver flere studerende

Dorte Toft på sin blog Bizzen:
Scor 25.000 kroner. Lav filmen, der gør en forskel blandt piger og dem, der påvirker dem

Om hvordan filosofi kan bekæmpe bander

Ifølge en artikel på videnskab.dk skal bandekriminalitet nu bekæmpes med filosofi.

Umiddelbart så jeg to muligheder for mig ud fra overskriften:

1) I den optimistiske forestilling kunne det være lidt ligesom i filmen Road House (som jeg dog kun kender af omtale).

2) I den pessimistiske forestilling frygtede jeg at det var ligesom den klassiske musik der skræmmer folk væk fra bagtrappen til Københavns Hovedbanegården.

Sandheden viste sig dog at være en noget mindre ophidsende idé om at forbedre informationssorteringen hos politiet.

På en måde kunne jeg så faktisk bedre tænke mig et korps af frivillige gade-filosoffer der diskuterer hjernen i karret og trolley-eksempler og tilsvarende interessante ting fra filosofien for at få bandefolk til at gå hjem og blive der.

Ny filosofi-blog

For de der ikke har opdaget det, har Klemens Kappel (filosofi, KU) fået sig et blogsted på Politikens website. Den hedder Klemens Kappel. Filosofi i nyhedsstrømmen.

På den ene side synes jeg at blogge som bliver promoveret gennem andre medier (med tilhørende redaktionelle og forretningsmæssige linier) er lidt imod bloggens personlige skyde-fra-hoften-natur. På den anden side er jeg jo stor tilhænger af mere filosofi i det offentlige rum, og måske skal man benytte de platforme der byder sig til.

Besøg den nystartede blog her: http://blog.politiken.dk/kappel/. Der ligger bl.a. en læseværdig anmeldelse af bogen Gudløse hjerner.

Om definitionen af religion

Jeg advarer om at det følgende i sagens natur kun gengiver en meget lille del af indholdet i min afhandling og måske er så kortfattet at det er lige på grænsen til slet ikke at være oplysende, men her er et udsnit af en model der viser hovedlinierne i min afhandlings forslag til en religionsdefinition:

Meningen er denne:
Der er to nødvendige betingelser for at noget er religion: 1) et vist kognitivt element, og 2) et normativt-praktisk element.

Det kognitive kan tage diverse former (fx overbevisning, tro, håb, eller frygt), men der er visse krav til indhold og karakter for at det kan udfylde sin rolle som nødvendigt element. Kravene til indhold er noget overnaturligt af et vist format med normative implikationer. Kravene til karakter er en vis grad af vigtighed og internalisering.

Bemærk at denne definition er vag på flere måder fordi der indgår graduerede karakteristika ifm. scope, internalisering og vigtighed. Det betyder at definitionen er åben for at der kan findes ægte grænsetilfælde hvor det ikke er til at afgøre om noget er religion eller ej (et bud på et grænsetilfælde kunne være visse former for helsekostbevægelser). Ofte skyldes uklarhed om kategorisering dog blot manglende empirisk kendskab til det eksempel der diskuteres.

Men ud over at definitionen af religion kan være interessant i sig selv, er vejen til definitionen brolagt med eksempler, teorier og problemer som er værd at tænke over. Fx er selve ideen om at give en definition af religion omdiskuteret i religionsvidenskaben, og filosofisk set er religionsbegrebet velegnet til at kaste nyt lys over fundamentale definitions- og begrebsteoretiske diskussioner (bl.a. fordi det falder uden for de mest behandlede kategorier såsom naturlige klasser, institutionelle klasser og artefakter). Desuden er det velkendt at religionsdefinitioner ofte har praktiske konsekvenser (fx politisk og videnskabeligt).

Sceneskift

Denne blog blev oprettet som en del af mit arbejde som forskerstuderende. Nu er min tid som phd-studerende dog desværre udløbet, afhandlingen er sendt til trykkeriet og jeg er tilbage i undervisningsbranchen. Så tiden må vise om jeg vil kunne fortsætte med at skrive nye indlæg her.

Indtil videre har jeg travlt med kursusforberedelse og at få indrettet min nye computer. Det sidste minder om dette:

Er sladder altid sandt?

I det ellers fremragende P1-program Mennesker og medier, slap den nye chefredaktør for Se & Hør i dagens udsendelse afsted med at sige at forskellen mellem sladder og rygter er defineret ved at sladder (i modsætning til rygter) handler om bekræftede kendsgerninger. For mig at se giver det nogle temmelig mærkelige konsekvenser. Fx at hvis det skulle vise sig at indholdet i Se & Hør alligevel ikke var sandt, så ville det kun være rygter, ikke sladder.

Et skud fra hoften på en bedre distinktion vil være at sige at ’rygte’ henviser til at noget er dårligt underbygget, mens ’sladder’ skal defineres ud fra emneområde (sociale relationer og menneskelige egenskaber, dvs. snævrere end rygters emneområde) i kombination med et funktionalistisk element (ud fra den rolle den spiller i psykosociale sammenhænge). Sandhedsværdien har intet med sagen at gøre. Men det er da et interessant synspunkt fra en journalistisk redaktør.

Vand, is og H2O

Så er afstemningen slut og det er tid til at forklare hvad jeg ville undersøge denne gang. Tak for hjælpen til alle der deltog!

Groft sagt handler det om forholdet mellem begreber og teorier i forbindelse med definitioner. Min fornemmelse var og er at vi nok kan vide at vands kemiske struktur er H2O, men at vi har et dagligdags begreb som 'udpeger' vand i verden på en anden måde.

Dette betyder at vi i almindelighed forstår vand som en bestemt slags flydende stof og at vi skelner fx mellem vand og is. Her kan jeg fx henvise til den berømte scene i Lucky Luke hvor indianeren (som angiveligt ikke forstår blegansigternes sprog) svarer 'nej, tak - kun is' på spørgsmålet om han vil have vand i sin whiskey (vi tager temaet 'kulturelle og etniske stereotyper i populærkultur' en anden gang). Tilsvarende vil det for mange gøre en forskel om der er is eller vand i svømmebassinet når man står på 3-meter-vippen og tænker på at springe ned.

Samtidig tyder empirisk forskning på at vores dagligdags begreb om vand ligger temmelig langt fra den rene kemiske struktur (så vi fx er villige til at sige at der er mere vand i en mudret sø end i kaffen). Dette betyder dog ikke at vi ikke samtidig kender den videnskabelige formel for vand - vi er bare i stand til at skelne mellem vand under en teoretisk-videnskabelig og en dagligdags vinkel.

Jeg tror fænomenet går igen mange steder. Hvis jeg i afstemningen havde spurgt 'Er kul altid diamanter' havde de fleste selvfølgelig svaret 'nej' (til de der svarer 'ja' har jeg noget kul, jeg gerne vil sælge). Men at vide at diamanter er en form for kul betyder ikke at man ville acceptere udsagn som "på verdensmarkedet steg prisen for visse typer kul idag til 100 milliarder kiloet" (eller hvad sådan noget nu koster).

Håber det var forklaring nok. Her er resultaterne:

Der opstod et potentielt problem en lille uge før afstemningen udløb: Jeg havde glemt at bede folk om ikke at kommentere afstemningen (men kun lukket for kommentarer). Da der så kom en kommentar inden udløbet af afstemningen tog jeg et øjebliksbillede som kan ses her:

Det er svært at vidde om det er kommentaren der har rykket ved procent-fordelingen, eller om de virkelig skeptiske blot havde gået og vendt sagen før de til sidst besluttede sig for at stemme 'det vil jeg ikke svare på'.

Jeg havde forsøgt at designe svarmulighederne sådan at de to første trak i hver sin retning (en navigerer efter den teoretiske redegørelse for fysisk struktur, den anden efter vores dagligdagsbegreb) således at man ville blive fristet til at vælge den svarmulighed hvor man ikke behøvede svare. På den anden side ville jeg selv svare at vand også kan være is, men det har at gøre med mine definitionsteoretiske opfattelser. Så nej, jeg mener ikke at vand pr. definition er H2O - jeg ville kunne acceptere at vand kunne have andre strukturer i andre mulige verdener (her må filosoffer gerne snerre).

Som sædvanlig er det jo svært at vide hvad I egentlig har svaret efter - så giv mig gerne nogle vink!

Den slags min hjerne brænder for

I filosofien glemmer vi tit at sige noget pænt om hinanden. Jeg prøver at modarbejde traditionen og peger her på noget som er værd at se fra Bloggingheads.tv:



Er filosofi og kognitionspsykologi ikke bare for fedt?

Man kommer til at tænke på alt muligt når man ser sådan noget her. Fx: Ville jeg bryde mig om first person shooter spil i en total virtual reality udgave (med lugte og hele halløjet)? Hvad ville jeg tænke om personer der brugte dagen på det? osv.

Bemærk også hvor civiliseret de taler med hinanden! Og hvor formfuldendt de formulerer sig! Fantastiske proffer på alle måder.

Er H2O altid vand?

Ja, jeg beklager at ikke kan skrive den kemiske formel korrekt pga. bloggens skrifttype-layout. Jeg håber I alligevel vil deltage i afstemningen ude i menuen til højre - den ser sådan ud:


Bemærk at fristen er kortere end normalt.